Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Historie - en videnskabshistorisk undersøgelse henvender sig ikke blot til fagfolk og studerende, men også til den almindeligt interesserede læser, der gerne vil vide hvad historievidenskab er, og hvordan den bedrives i praksis. Inga Floto sammenligner historievidenskabens udvikling i de fire vigtigste lande i denne sammenhæng: Tyskland, Frankrig, England og USA. Danske forhold inddrages i det omfang, det anses for væsentligt. Første kapitel omhandler det 19. århundrede, hvor historien bliver en videnskab i moderne forstand. I de følgende kapitler skildres dels de forskellige nationale traditioner, dels den kamp om historievidenskabens indhold, der er bogens hovedtema: Skal det være politisk historie, økonomisk historie, social historie - eller hvad?Bogen omfatter den nyere og nyeste tids historie efter 1500 og omhandler historien som den er blevet skrevet og opfattet af historikere i de sidste 100 år. - Verdensbilledet forandres i løbet af det 20. århundrede, og dette smitter i høj grad af på historievidenskaben, hvis opgave det også er at beskrive denne forandring. Inga Floto (f.1937) er professor i historie ved Københavns Universitet og dr. phil. på en afhandling om amerikansk udenrigspolitik (1973). Hun var 1974-84 medredaktør på Historisk Tidsskrift og har heri publiceret en række artikler om historiografiske problemer.
Modefotografiet opstod som genre i sidste halvdel af 1800-tallet, tæt knyttet til opkomsten af den moderne storby. Frem for blot at fremvise tøj udviklede modefotografiet hurtigt sit eget selvbevidste sprog, som op gennem det 20. århundrede har indgået i en løbende dialog med billedkunstens skiftende retninger, heriblandt piktorialismen, surrealismen og snapshot-realismen.Charlotte Andersen (1963-2004) undersøger i Modefotografi: En genres anatomi, hvordan modefotografiet balancerer mellem den kommercielle produktfremvisning og et selvstændigt æstetisk udtryk, der i stadig højere grad opnår kunststatus. Ud over den kunstteoretiske og stilhistoriske belysning af modefotografiet analyserer forfatteren den markante udvikling i de senere års modefotografi, hvor det traditionelle glansbillede møder det rå, grimme og perverterede. Undervejs inddrages aktuelle værker af en række mode- og kunstfotografer, blandt andre Mario Testino, Tracey Emin og Nan Goldin. Med Modefotografi: En genres anatomi inddrages modefotografiet i en kunstteoretisk diskussion, og genren placeres for første gang i det store forskningsfelt, som visuel kultur udgør i dag. Bogen henvender sig bredt til universitetsforskere og studerende inden for områder som kunst, fotografi, mode, reklame, design og kønsforskning.Charlotte Andersen, f. 1963. Cand.mag., ph.d. Fungerede inden sin død i 2004 som forskningsadjunkt ved Afdeling for Æstetik og Kultur, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Foruden nærværende bog har hun bl.a. publiceret Moden under huden, Passepartout 21 (2003).
Den etnologiske stats- og livsformsteori bliver på én gang anvendt, diskuteret og udfordret i denne antologi. Formålet er dermed at bidrage til en skærpet refleksion over og diskussion af forholdet mellem stat, samfund, kultur og livsformer i moderne kultur- og samfundsforskning.Den etnologiske stats- og livsformsteori har i en årrække spillet en central rolle i dansk etnologi. Hovedsynspunktet i teorien er, at hverdagsliv må betragtes i et kulturelt helhedsperspektiv, der ikke fokuserer på individet alene, men som omfatter dialektikken imellem den enkelte og samfundet, mellem samfund og stat, samt staterne imellem på globalt plan.Gennem syv bidrag skrevet af etnologer viser denne antologi, hvordan stats- og livsformsteorien kan anvendes i studier af vidt forskellige empiriske områder - verden over - spændende fra USA efter 11. september 2001, over kulturpolitik, kulturarv og kulturmiljø i Danmark og EU, til strategier for nationsbygning i henholdsvis Israel og Malaysia, og til studiet af det danske kollektivhus fra perioden 1930-1960.Dertil rummer antologien en solid introduktion til teorien, en artikel om teoriens tilblivelseshistorie samt et kritisk interview med dens grundlægger Thomas Højrup.Antologien henvender sig til studerende og undervisere ved humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, men er også rettet bredt mod læsere med interesse for livsformer og statsteori, kultur og politik.
In 1644 the University of Copenhagen established its first anatomical theatre. In addition to the instruction of students, research was also carried out in the Anatomy House. Here Thomas Bartholin, the Professor of Anatomy, demonstrated the thoraic duct and later the lymphatic vessels in a human being, an achievement that has brought him fame. In 1662 Thomas Bartholin published A Short Description of the Anatomy House in Copenhagen, which meticulously describes the layout of the Anatomy House alongside the first eighteen years of its history. This volume presents Bartholin's book for the first time in English, as well as the original Latin text, enabling a broader audience to draw on its various and detailed accounts. A commentary and an introduction as well as rich body of illustrations make this edition a valuable resource for historians of medicine.Niels W. Bruun is a Senior Research Fellow at the Royal Library Copenhagen.
Der er få tekster i verdenslitteraturen, der har haft en så lang og omskiftelig virkningshistorie som den såkaldte Urhistorie i 1. Mosebog, kapitel 1-11. Som grundtekst for både jøder, kristne og muslimer har den op gennem århundrederne haft normativ betydning for milliarder af menneskers gudsbillede og virkelighedsforståelse, og den er stadig i begyndelsen af det 21. århundrede en grundtekst i den vestlige kultur. I skandinavisk sammenhæng er skabelsesberetningerne obligatorisk pensum for undervisningen i kristendom og religion på alle niveauer i uddannelsessystemet. Det stigende offentlige krav om vidensdeling har de seneste årtier – i form af publicering af arkæologiske fund og forskningsresultater – bragt omfattende ny viden for dagen og ændret afgørende på vores forståelse af den kultur, som teksterne blev til i. Meget af dette materiale gøres i bogen Til syvende og sidst tilgængeligt for første gang inden for det skandinaviske sprogområde, således at læseren bliver bedre i stand til at forstå teksterne, og underviseren bliver bedre udrustet til at gøre dem tilgængelige for studerendes og elevers selvrefleksion og personlige dannelse. Jens Bruun Kofoed, ph.d., er professor i Gamle Testamente på Fjellhaug Internasjonale Høgskole, Oslo. Har tidligere udgivet bl.a. Text and History. Historiography and the Study of the Biblical Text, Eisenbrauns 2005.
Igennem hele middelalderen drejede den politiske magtkamp sig i høj grad om at kontrollere retshåndhævelsen. Kongemagten begyndte allerede i den tidlige middelalder at trænge ind på det retslige område, der oprindeligt lå uden for den kongelige magtsfære, men det var en sej kamp, der endnu ikke var afsluttet ved middelalderens slutning. Sideløbende med de lovgivningsmæssige sejre, der efterhånden indrømmede kongen stadig større beføjelser på retsområdet, måtte kongemagten kæmpe for at opbygge en forvaltning, der også i praksis var i stand til at varetage den kongelige retsudøvelse. Bogen fremlægger ny viden om kongemagtens forhold til de gamle lokale tingsforsamlinger, herredsting, sysselting og landsting, og til det omrejsende kongelige retterting. Inden for hver gruppe analyseres de tilstedeværende deltagere, embedsmænd og sagsparter såvel som det enkelte tings sagsområde og retspraksis. Et centralt tema er retsvæsenets betydning for opbygningen af Valdemar Atterdags og dronning Margrethes stærke kongedømme, hvor ikke mindst det kongelige retterting spillede en vigtig rolle under de tilbagevendende kampagner, hvorunder kronen erhvervede ganske betydelige mængder adeligt gods. Et andet væsentligt emne er rigsrådets stigende deltagelse i den kongelige retspleje under kongerne Erik af Pommern og Kristoffer af Bayern.Henrik Lerdam, ph.d., er forskningsadjunkt på Institut for Historie, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet Danske len og lensmænd 1370-1443 (MTF 1996) og Danske middelalderforskere - en oversigt (MTF 1998)
G.W.F. Hegels Phånomenologie des Geistes fra 1807 hører til blandt de mest interessante og imponerende enkeltbidrag til filosofien nogensinde. Hegel selv kaldte den for ´en vej´, der skulle føre læseren frem til en sammenhængende - og kritisk - forståelse af datidens vigtigste politiske, litterære, religiøse og filosofiske tanker og tilværelsestolkninger.I denne filosofihistoriske afhandling giver Jørgen Huggler en nøgle til dette hovedværk, og fremhæver det paradoksale i at Hegel ville gå kritisk og skeptisk til værks, men alligevel nå frem til en absolut, uomstødelig filosofisk opfattelse. Som Huggler viser, var det imidlertid netop denne intensive brug af skeptiske argumentationstyper parret med en raffineret sammenfatning, der gjorde det muligt for Hegel, at frigøre sig fra sine filosofiske forgængeres mere lukkede tankebygninger. På den måde kunne han inddrage et stof, der strækker sig fra græske tragedier til den samtidige tyske romantik, samtidig med at han på en hel ny måde kunne videreføre og forsvare den tyske idealistiske filosofi, som Kant havde lagt grunden til. Bag Hegels mægtige udvalg af stof, der også spænder fra Luthersk kristendom til den franske revolution, lå utvivlsomt en tidstypisk vision om et harmonisk samfund. Men som Huggler påviser, holder Hegel hele tiden fast ved en principiel - og udogmatisk - undersøgelse af forskellige opfattelser af rationaliteten og af dens sammenhæng med bestemte tanker om bevidsthed og virkelighed. Hegel sammenfattede tilsidst disse forestillinger som fremtrædelser af begrebet ""ånd"" - heraf titlen på hans bog. Afhandlingen knytter an til til en række nyere tendenser indenfor den internationale Hegelforskning, repræsenteret ved navne Pierre-Jean LabarriÞre, Klaus D³sing, Michael Forster og Ulrich Claesges, og er den første af sin art på dansk i mange år.»Første større danske livtag med ét af den moderne europæiske filosofis hovedværker«- Henrik Stampe Lund, Information»Afhandlingen er dygtigt
Chrestien de Troyes skabte den litterære genre vi kalder ridderromanen, og med Løveridderen (fra ca. 1170) foreligger dermed en af de første ridderromaner på dansk.Løveridderen er i dag både historisk læsning og historielæsning - ikke mindst hvis den læses højt, hvad den medrivende handling, de livfulde scenerier og den muntre fortællestil indbyder til.Ivan - romanens helt - er dristig og frembrusende, ivrig efter at lykkes hvor andre mislykkes. Han udfordrer den Forunderlige Kilde, han vinder Jordens Skønneste Kvinde, han erobrer et rige - og dér kunne historien ende, men det er kun begyndelsen.I tilgift får læseren et sjældent levende indblik i de sæder og skikke, værdinormer og forestillinger, som prægede tilværelsen for 800 år siden.Kajsa Mejer, ph.d., har også oversat Kong Arthurs død - en fortælling fra det trettende århundrede.
I mellemkrigstiden voksede initiativer til bekæmpelse af spædbørnsdødelighed frem over hele Europa. I Frankrig og England kom der statslige påbud og gradvis offentlig overtagelse af tidligere privat organiserede ordninger. I Danmark valgte staten at etablere en helt ny institution til bekæmpelse af spædbørnsdødeligheden - Sundhedsplejerskeinstitutionen.På grundlag af studier i Sundhedsstyrelsens og indenrigsministeriets arkiver, korrespondancer, magasinpresse og radioudsendelser, interviews, ansøgninger, breve, aviser, blade og uddannelsesmateriale, fortæller Henriette Buus historien om den nye institutions opståen og udvikling i mellemkrigsårene. Målet med indførelsen af den nye moderskabspraksis var at sikre en samfundsduelige befolkning bestående af sunde og samfundsnyttige borgere på niveau med sammenlignelige stater, hvad angår kulturtrin og civilisationsstade. Buus påviser, at det historiske forløb ikke skal analyseres som en implementering ovenfra, men som led i et mere komplekst samspil mellem stat, profession og borger. Analysen viser således, at mange kvinders subjektivitet er tæt knyttet til velfærdsstaten, hvilket sætter danske kvinders kamp for velfærdsstaten og mod EU-unionen i nyt lys. Bogen tager udgangspunkt i den etnologiske stats- og livsformsteori og henvender sig især til professionelle i sundhedssektoren, men kan også med fordel læses af de mange, der interesserer sig for, hvordan hvordan befolkningens vaner kan bringes i overensstemmelse med regeringens vedtagne politik.Det er således bogens påstand, at en vellykket implementering er usynlig set fra borgernes synspunkt. Velfærdsstatens mål er, at nye vaner bliver selvfølgelige. Konsekvensen er bl.a., at brugerevalueringer er uegnede som middel til vurdering af succes.Henriette Buus, ph.d., er ingeniør og etnolog. Hun er ansat som forskningsadjunkt og ekstern lektor på Institut for Arkæologi og etnologi, Københavns Universitet.
Siden 1960´erne har kroppen spillet en vigtig rolle i kunsten. Det har været tydeligt både i selve krops- og performancekunsten, men også i den stigende anerkendelse af beskuerens krop, som kunsten lige så længe har gjort til en aktiv del af kunstværket og kunstrummet. Kunstteorierne har været mere træge til at anerkende dette; i de senere år har dette imidlertid ændret sig. Kropslig kunst tager del i denne diskussion om beskuerens rolle.Analyserne i Kropslig kunst teoretiserer som noget nyt beskueren som et kropsligt og tænkende subjekt, der møder kunstværket i en situation. Eftersom alle sanserne spiller en stadig større rolle i samtidskunsten leder forfatteren efter steder i psykoanalysen, semiotikken og fænomenologien, hvorfra forbindelsen mellem sanselig krop og kultur kan teoretiseres.Kropslig kunst - Æstetik, køn og kunstanalyse består af fem næranalyser af installationer, objekter og performances af kunstnerne Helena Almeida (Portugal), Janine Antoni (USA), Ann Hamilton (USA), Mona Hatoum (England) og Kirsten Justesen (Danmark).
Dødsstraffen synes at appellere til helt elementære behov for hævn og gengældelse, der ligger dybt i den menneskelige natur. I denne lille, men tankevækkende bog, fortæller Inga Floto om de former, dødstraffen har antaget gennem de sidste 400 års turbulente, vestlige historie.Bogen er opdelt i fire kapitler, der kan læses kronologisk fortløbende eller som fire enkeltstående essays. Første Kapitel, Ritualet, behandler dødsstraffen i den tidligmoderne periode 1600-1750, hvor grusomme og bestialske afstraffelsesformer hørte til dagens orden. Andet kapitel, Tidehverv, behandler Oplysningstiden, hvor det religiøse verdensbillede brød sammen og en ny strafferetstænkning så dagens lys. Tredje kapitel, En moderne død, beskriver de former, dødsstraffen antog i den moderne, sækulariserede verden. Henrettelserne, der før havde været offentlige ritualer, blev gemt bag lukkede døre, og teknikken holdt sit indtog i humanitetens navn i form af guillotine, elektrisk stol og gaskammeret. I fjerde kapitel, Staten og døden, vises det hvordan dødsstraffen stadig er dybt rodfæstet i retsbevidstheden i moderne demokratier, og udgør et stadigt tilbagevendende etisk dilemma. Kapitlet diskuterer synspunkterne for og imod dødsstraffen, skitserer afskaffelsens historie, og afslutter med en analyse af den amerikanske dødsstraf, hvor moderniteten er ført ud i sin yderste konsekvens i en fuldstændig klinisk og bureaukratisk form, der forekommer mange europæere formålsløs og absurd. Inga Floto (f.1937) er professor i historie ved Københavns Universitet og dr. phil. på en afhandling om amerikansk udenrigspolitik (1973). Hun var 1974-83 medredaktør på Historisk Tidsskrift.Pressen skrev:»Dødsstraffens kulturhistorie er ganske fortrinlig og den bliver bedre og bedre des længere man kommer...Floto serverer en bunke stafetter på et sølvfad. Det er bare om at snuppe en og spæne afsted.«- Thomas Schødt Rasmussen, Information »Inga Floto har skrevet en båd
Mennesket har altid formet den fysiske verden og levet sit liv omgivet af ting: redskaber til at skaffe føde med, huse at søge ly i, tøj at lune sig i, smykker at pynte sig med osv. De menneskeskabte genstande er uundværlige praktiske hjælpemidler, men er også symboler ladet med betydning. Tingene er kulturelle tegn, der ordner verden og gør den forståelig.I Tingenes kulturhistorie. Etnologiske studier i den materielle kultur præsenterer Bjarne Stoklund 10 essays om genstandenes brug og betydning i bondesamfundet og det tidlige industrisamfund: Troels-Lund og tingene; Eilert Sundt og arbejdets naturhistorie; høriven som studieobjekt; gårdtyper og boligformer; læsøboerne og det daglige brød; hudesko og træsko; slettebønder og skovbønder; varer som våben; myten om folkedragten og om dagbogen, almanakken og uret.Tingenes kulturhistorie skriver sig ind i en lang etnologisk tradition for studier af den materielle kultur, der efter en periode i dvale i disse år vender stærkt tilbage med ny inspiration og nye synsvinkler. Bogen sammentænker de klassiske genstandsstudier med den semiologiske interesse for den moderne forbrugerkultur. Samtidig understreges nødvendigheden af at anlægge et kulturhistorisk perspektiv, hvis man vil forstå samspillet mellem mennesker og ting og de radikale ændringer, som de sidste to århundreder har ført med sig.Bjarne Stoklund (f. 1928) var fra 1958 til 1971 museumsinspektør på Frilandsmuseet i Sorgenfri og fra 1971 til 1996 professor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet. I sit omfattende forfatterskab har han især beskæftiget sig med etnologiens metoder og faghistorie, kulturlandskabet og dets udnyttelsesformer, dansk bondekultur og nordatlantisk byggeskik. Han er redaktør af det internationale fagtidsskrift Ethnologia Europaea og har på Museum Tusculanums Forlag tidligere udgivet Kulturens nationalisering - et etnologisk perspektiv på det nationale (1999) og sammen med Peter Niedermüller Europe - Cultural C
Tragedie og bystat handler om forholdet mellem Athens dramatiske og politiske kultur i det 5. århundrede f.Kr. Bogen afdækker det avancerede og bekostelige produktionsforløb, der lå bag afholdelsen af Den store Dionysosfest, og forklarer, hvorfor athenerne tillagde deres teater så stor betydning.Tre tragedier er i fokus: Aischylos’ Syv mod Theben, Sofokles’ Antigone og Euripides’ Bakkantinderne. Fælles for disse tragedier er, at de alle foregår i byen Theben, der hos de athenske tragediedigtere stiliseres som arnested for politiske og civilisatoriske sammenbrud. Det er også karakteristisk for den attiske tragedie at afsøge betingelserne for social og politisk stabilitet i polis ved at fremhæve bystatens iboende modsætninger mellem familie og stat, elite og masse, frihed og underkastelse.Tragedie og bystat er den første større dansksprogede udgivelse om græsk tragedie i årtier. Den henvender sig til et publikum, som både ønsker at vide mere om græsk tragedie og om de litteraturhistoriske forskningsdiskussioner, som studiet af den græske tragedie rejser i dag. Bogen formidler og analyserer et stort kildemateriale, hvor alle græske citater forklares og oversættes til dansk. Vigtigst er dog at præsentere den græske tragedie som en kunstform, der reflekterer over det politiske fællesskabs betingelser og iboende modsætninger.
50 mytologiske limericks er vittige, frivole og lidt sjofle vers, der er skrevet over en række græske myter. Af hensyn til læsere, der ikke er helt fortrolige med historierne fra den græske mytologi, er hver limerick forsynet med en forklaring.Mogens Herman Hansen, dr. phil. er antikhistoriker og fhv. lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Foruden en række videnskabelige bøger om det græske demokrati har han bl.a. skrevet Demokrati som styreform og som ideologi (2010) og yderligere to limericksamlinger, senest Mytologiske limericks og andre vers (2011).
Sovjetunionen blev opløst i 1990 og ud i verden trådte 15 nye lande. Et af dem, Kazakhstan i Centralasien, blev erklæret uafhængigt i 1991 og er i dag medlem af Europarådet, FN og OSCE. Landet er 64 gange større end Danmark, men befolkningen kun ca. tre gange den danske. Det er et land med stolte nomadiske rødder, mægtige stepper og høje bjerge, rigt på olie og metaller og en stor, dramatisk historie. Kazakhstans historie fortæller om Silkevejens gamle bysamfund, der opstod hvor handelsrejsende mødtes på deres færd mellem Europa og Kina; den fortæller også om Djengis Khans krigere, som jævnede alle beboelser med jorden på deres mange erobringstogter. Endelig er det en fortælling om vejen til selvstændighed.Med denne bog får læseren en omfattende introduktion til Kazakhstans historie og geografi, illustreret ved kort og billeder, rejseskildringer, akademiske analyser, journalistisk reportage fra et folkeoprør, rapporter fra internationale miljø- og fiskeriprojekter ved Aralsøen, samt en hyldest til et badehus i den gamle hovedstad Almaty.Det er en opdagelsesrejse for turisten, akademikeren, politikeren og den kulturelt interesserede. Kazakhstan er på verdenskortet.
Sprogpsykologi er det første samlede værk på dansk om sprogpsykologiens kerneemner. Bogens artikler behandler en række centrale sprogpsykologiske emner såsom forholdet mellem sprog og personlighed, vores evne til at forstå og misforstå andre mennesker, vores forhold til fremmedsprogs intonation og meget mere. Som en gennemgående tråd i alle artikler ligger ønsket om at beskæftige sig med sproget som et dialogisk og betydningsskabende fænomen, hvilket er sprogpsykologiens grundlæggende udgangspunkt.
Det klassiske tibetanske skriftsprog er dels vigtigt for studiet af den tibetanske kultur og historie i almindelighed, men er samtidig helt uundværligt for studiet af buddhismen, da en meget stor del af de gamle buddhistiske skrifter i dag kun findes overleveret i tibetansk oversættelse. Professor Hahns klassiske lærebog udkom første gang i 1970, og har siden været revideret flere gange, sidst i 1997. Bogen giver en grundig indføring i skriften, udtalen og grammatikken. I slutningen af hver lektion findes læsestykker med glossar.
Gennem de sidste årtier er idrætten fra politisk hold blevet tildelt stadig flere funktioner som middel til fx sundhedsfremme, bekæmpelse af overvægt samt kønslig, social og etnisk integration.Denne antologi undersøger, hvordan etniske minoritetsgrupper i det danske samfund har brugt idrætten som løftestang for deres identitetsarbejde, og hvordan den danske stat, regioner og kommuner forsøger at løse samfundsopgaver ved at bruge idrætten til etnisk integration.Den danske idrætsmodel er traditionelt baseret på idræt i lokale foreninger med krav om kontingentbetaling, forældreengagement og relativt uniform idrætspåklædning samt faste mødetidspunkter, opdeling i hold ud fra alders- og færdighedskriterier, deltagelse i foreningsdemokrati og fælles badning efter endt holdundervisning. Hvad der virker som helt naturligt for en dansker med generationslange aner i landet, kan af tilflyttere opleves som fremmede, mærkværdige og rigoristiske krav.Den første del af antologien beskriver og nuancerer den historiske og politiske udvikling, der danner baggrund for, at dansk idræt i dag fremstår som en vigtig integrationsarena. Den anden del problematiserer fodbold og kampsport som særlige idrætsgrene, der kan fremme etniske minoriteters integration, mens antologiens sidste del beskriver, hvordan den aktuelle politiske opmærksomhed og støtte til idræt som integration bidrager til kategorisering og forsimpling af opfattelsen af etniske minoriteter.Antologiens artikler anlægger i særlig grad historiske, kulturanalytiske og sociologiske perspektiver på den etniske integration gennem idræt.Bidragydere:Hans Bonde, Jørn Hansen, Sine Agergaard, Martin Treumer Gregersen, Lian Malai Madsen, Glen Nielsen, Gertrud Pfister, İlknur Hacısoftaoğlu og Annette Michelsen la Cour.Sine Agergaard, lektor, Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed, Aarhus UniversitetHans Bonde, professor, Institut for Idræt, Københavns Universitet
Dekonstruktionen bliver i denne bog taget på ordet, dvs. som en dekonstruktion af metafysikken. Med det udgangspunkt søges der tilbage i filosofiens tradition fra Platon til Hegel. Bogens temaer er derfor lige så gamle som filosofien selv: det samme, det modsatte, det væsentlige, det egentlige osv.Hvis dekonstruktionen har en pointe, er det imidlertid, at filosofiens gamle temaer ikke længere kan diskuteres på de traditionelle betingelser. Men dekonstruktionen ville ikke være dekonstruktion, hvis ikke pointen også var, at ændringen af filosofiens betingelser skyldes filosofien selv. Dekonstruktionen er på sin vis blot en benævnelse for den svækkelse af traditionen, som kommer i stand ved, at filosofien i tidens løb ændrer grundlag. Fra evighedens synsvinkel til det stadig mindre evige; fra den platoniske idé over middelalderens skabende Gud til det menneskelige subjekt og dets historie.Sådan etablerer forfatteren sin dialog med bevægelsens hovedpersoner fra Martin Heidegger over Jacques Derrida til Gianni Vattimo ved at undgå det monografiske og gå til sagen selv. Hans bog tilbyder en række indgange til dekonstruktionen som bevægelse. Men den tilbyder nok så meget en gennemtænkning af filosofiens betingelser i dag.
I seng med romerne er en moderne kulturhistorie, der på basis af et omfangsrigt kildemateriale uden omsvøb fremstiller de antikke romeres sexliv og holdning til sex. Den omhandler alle aspekter af romernes kønsroller og seksuelle adfærd sat ind i en kulturantropologisk, etnografisk, historisk, filologisk, juridisk og arkæologisk sammenhæng. Fra mandlig og kvindelig prostitution over vin, sex og bacchanalier til kejser Augustus´ forsøg på disciplinering af romerske borgeres seksualliv til ´det tredje køn´ (hermafroditter, kastrater, amazoner og homoseksuelle) samt forestillinger om undfangelse, fødsel, abort, prævention, faderskab og holdningen til voldtægt i form af raffinerede afstraffelsesformer for voldtægtsforbrydelser.Allan A. Lund, f. 1944, historiker og filolog. Dr.phil. på afhandling om Tacitus´ Germania. Internationalt anerkendt germanerforsker for bl.a. Zum Germanenbild der Römer (1990) og Die ersten Germanen (1998). I Danmark kendt for Hitlers håndlangere. Heinrich Himmler og den nazistiske raceideologi (2001). Har også oversat H.C. Andersens grækenlandsbeskrivelse: Οδοιπορικο στην Ελλαδа (1974).
Øjet er et kraftfuldt symbol i den norsk-islandske middelalderlitteratur. I denne bog undersøges øjets og blindhedens symbolske betydning, og der analyseres eksempler på en række blikke, der beskrives i den norrøne litteratur. Øjnene kan bl.a. afsløre kongelighed, overmenneskelig styrke og tyvagtighed. Samtidig ser man forskellige egenskaber ved blikket: Det onde øje og synskheden. I forlængelse af den betydning, som øjet tilægges i norrøn kultur, fokuserer bogen videre på beretninger om makabre blindinger. I overensstemmelse med øjets symbolik viser det sig, at blindheden kan optræde som et niddingsmærke. Undersøgelsen af øjets og blindhedens betydning i den norrøne litteratur danner grundlag for en tolkning af Odin, som har pantsat sit ene øje i Mimers brønd, Hød, Balders blinde banemand, og endelig Thor med det skræmmende blik.
Fra det antikke Grækenland har vi overleveret en forestilling om at der findes fire gode personlige egenskaber som er særligt vigtige. Disse fire – retfærdighed, besindighed, visdom og mod – er kendt som de fire kardinaldyder, og Platon får ofte æren for at have opfundet eller samlet disse dyder. Det skyldes at de spiller en meget fremtrædende rolle i hans mest berømte værk, Staten, når den lykkelige sjæl og den velfungerende stat skal beskrives. Denne bog præsenterer en grundig analyse af de fire kardinaldyders tidligste historie. Undersøgelsen falder i to dele. I den første kortlægges kardinaldydernes tilstedeværelse i den græske litteratur frem til og med Platon. Denne undersøgelse er bl.a. baseret på computerassisterede analyser af den samlede græske litteratur frem til Platons egen samtid, hvilket gør det muligt at skitsere og identificere forbindelser mellem de fire berømte termer. Korpuslingvistiske metoder og statistisk analyse anvendes for at give behandlingen et mere systematisk grundlag og tilstræbe så høj en objektivitet som fortolkningen af denne litteratur tillader. Anden del beskæftiger sig med en række centrale og berømte dialoger i Platons forfatterskab som underkastes en kritisk analyse med sigte på de fire kardinaldyder og deres mulige interne forbindelser. Undervejs sættes der spørgsmålstegn ved om de udgør en fast og veletableret filosofisk enhed, og om de repræsenterer den samlede dyd i de undersøgte dialoger. Samlet præsenterer bogens to dele et forslag til at genoverveje vores forståelse af begyndelse til de firekardinaldyders lange og prominente historie.
Ludvig Holberg (1684-1754) var blandt meget andet en produktiv forfatter af historiske skrifter: danmarkshistorie, verdenshistorie, kirkehistorie og historiske biografier, alt i alt mere end halvdelen af hans samlede værk. Men hvilken slags historiker var han egentlig? Hvad var hans historieteori? Og hvordan så samtid og eftertid på hans historiske forfatterskab? Ja, hvordan ser vi på det i dag? Det er disse sammenhængende spørgsmål, denne lille bog sætter sig for at besvare med ambition om at bidrage til en forståelse af Holberg som "pragmatisk historiker".Sebastian Olden-Jørgensen (født 1964) er lektor i historie på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han har bl.a. skrevet indledning til Ludvig Holberg: Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Staat (1749, DSL/UiB/Forlaget Vandkunsten, 2014), samt artikler om Holberg, naturretten og enevælden.
Klima og menneskets reaktioner på det er tæt forbundet. Mens mange forskere er enige i, at mennesket har forårsaget klimaforandringer, er det et faktum, at jorden har gennemgået mange perioder med klimatiske forandringer uden vores indblanding, hvilket vi som art gennem størstedelen af vores eksistens har været tvunget til at klare os igennem. Hvad enten klimaforandringer er et resultat af naturlig eller menneskelig påvirkning, er et samfund nødt til at reagere på disse og tilpasse sig. Men gør det det? Og hvis det gør, hvad er så karakteren af denne tilpasning? Er tilpasningen positiv eller negativ for samfundets langsigtede overlevelse? I denne bog undersøger forskere inden for både arkæologi og klimaforskning fortidens klimaforandringer: forandringernes årsager og indvirken på antikke samfund og hvordan disse samfund reagerede. Med udgangspunkt i fire grundlæggende temaer, som hver især behandler måder, hvorpå man kan forstå tidligere tiders klima, den menneskelige indvirkning og bæredygtighed, undersøger bogens artikler den antikke klode gennem emner, der spænder fra førindustriel forurening til isotopisk analyse. Dermed demonstreres værdien af at undersøge strukturerne over en længere periode, la longue durée, når man har at gøre med et emne, der har afgørende betydning for vores planets fremtid.Bidragydere: Peter M.M.G. Akkermans, Benjamin Arbuckle, Miroslav Bárta, Peter F. Biehl, Tom Boiy, Joachim Bretschneider, Valentina Caracuta, Elise Van Campo, Claudio Casati, Louis Chaix, Maurits Ertsen, Girolamo Fiorentino, Karin Margarita Frei, Matthieu Honegger, Greta Jans, Akemi Kaneda, David Kaniewski, Eva Kapteijn, Karel Van Lerberghe, Cheryl Makarewicz, Richard H. Meadow, Chris Meiklejohn, Deborah C. Merrett, Olivier P. Nieuwenhuyse, Johannes van der Plicht, Simone Riehl, Neil Roberts, Anna Russel, Lasse Sørensen. Susanne Kerner er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Rachael J. Dann er lektor i egyptisk og sudanesisk arkæologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Pernille Bangsgaard er adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Platons dialog Theaitetos er Vestens første erkendelsesteoretiske afhandling. I sit forsøg på at besvare spørgsmålet »hvad er viden?« kommer Platon ind på en lang række problemstillinger, der diskuteres den dag i dag. Denne nyoversættelse af hele Theaitetos er den første i 70 år. Bogen er ikke kun velegnet til studiebrug, men henvender sig til alle med interesse for antikken.
De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873–1903 beskriver en periode, hvor Japan gennemgik en rivende udvikling, åbnede sig mod resten af verden og selv blev en verdensmagt. Samtidig voksede den danske interesse for Japan voldsomt. Gamle myter om Japan forsvandt og nye opstod i kulturmødet mellem japanere og danskere. Bogen er et omfattende kulturhistorisk værk, der er baseret på grundige studier af og citater fra samtidige kilder. Kilderne består især af rejsebeskrivelser og dagbøger skrevet af danskere, der opholdt sig i Japan i kortere eller længere perioder: Fra Store Nordiske Telegraf-Selskabs udsendte medarbejdere over sømænd, handelsfolk og de første danske turister i Japan til Johannes V. Jensen. Den spænder over vidt forskellige emneområder, såsom litteratur, teater, sprog, antropologi, handel og religion, men fokus er overalt på de enkelte menneskers oplevelse af kulturmøderne. Persongalleriet er omfattende, og historierne er ofte underholdende. Vi hører blandt andet om William Bramsen, der var udsendt som telegrafist af Store Nordiske Telegraf-Selskab og blev Danmarks første japanolog; om danske udsendtes tilfældige møder med den japanske kejser Meiji; om prins Valdemars besøg i Japan i 1899–1900; om Johanne Münter, der var gift med våbenhandleren Balthasar Münter og opholdt sig i Japan fra 1887–1898. Hun udgav flere bøger om Japan, engagerede sig i kvindesagen og fik et dybt og varmt venskab med Ishii Fudeko, en af de mest markante kvinder i Japan i perioden. Vi hører også om japaneres besøg i Danmark, fx om en gruppe japanere, der optrådte i Zoologisk Have i København i 1902. Bogens mange historier belyser og skildrer møder med en fremmed kultur med alle de umiddelbare indtryk og fordomme, den dybfølte fascination og den forståelige forvirring, der følger med. De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873–1903 er anden del af Yoichi Nagashimas store tobindsværk om dansk-japanske kulturelle forbindelser. Den fortsætter, hvor De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1600–1873 slap, men kan læses uafhængigt af forgængeren. Yoichi Nagashima, dr.pfil., er professor mso i japansk ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.
Filosoffen Aristoteles (384-322 f. Kr.) var banebrydende inden for en række filosofiske discipliner. Det er især velkendt, at han grundlagde den formelle logik og lagde grunden for zoologisk videnskab. Hvad der måske er mindre kendt, er, at han også var nyskabende i sine overvejelser vedrørende sjælen (gr. Psyche), hvorunder han udviklede en række teorier, som vi nu til dags ville regne under bevidsheds-filosofi eller psykologi. Denne bog forsøger at belyse to af disse teorier, nemlig Aristoteles´ teorier om hukommelse og genkaldelse.Bogen er den første danske oversættelse af Aristoteles´ skrift Om hukommelse og genkaldelse, der her er oversat, grundigt indledt og kommenteret af David Bloch. Bloch argumenterer for en fuldstændig nyfortolkning af skriftet og for, at Aristoteles´ teori om hukommelse var radikalt forskellig fra moderne teorier. Ikke desto mindre - eller netop derfor - er værket nyttig og interessant læsning den dag i dag.Bogen er velegnet til studiebrug, men henvender sig også bredere til alle med interesse for filosofi og antikken.
I løbet af 1800-tallet opstod der i liberale politiske kredse en idé om, at det var muligt at skabe en varig international fredstilstand, der var baseret på en retlig organisering af det internationale system, og som var generelt anerkendt som retfærdig og stabil. Med den første fredskonference i Haag i 1899 fik denne idé fodfæste i den internationale politik. I Fred og folkeret beskriver Karen Gram-Skjoldager, hvordan den internationalistiske tænkning nåede de liberale danske fredsbevægelser i 1880’erne og efterfølgende fik en fremtrædende plads i dansk udenrigspolitik i årene frem til Anden Verdenskrig. Forfatteren undersøger Danmarks politik i Folkeforbundet og andre danske aktiviteter for at fremme international nedrustning og fredelig konfliktløsning. Dansk udenrigspolitik var i perioden kendetegnet ved et komplekst samspil mellem langsigtede og idealistiske målsætninger på den ene side og stærke tilpasningsorienterede hensyn på den anden. Bogen tegner i den forbindelse et nyt, nuanceret portræt af periodens mest prominente udenrigspolitiske figur, den radikale udenrigsminister Peter Munch.Bogen udfordrer de bærende antagelser om rationalitet, enhed og kontinuitet, som har domineret studiet af dansk udenrigspolitik, og søger i stedet at bringe flertydigheden, foranderligheden, rådvildheden og de ideologiske præferencer ind i fortællingen om Danmarks forhold til omverdenen før Anden Verdenskrig. Karen Gram-Skjoldager, ph.d. i Historie og lektor på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.