Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Fred og folkeret - Karen Gram-Skjoldager - Bog

- Dansk internationalistisk udenrigspolitik 1899-1939

Bag om Fred og folkeret

I løbet af 1800-tallet opstod der i liberale politiske kredse en idé om, at det var muligt at skabe en varig international fredstilstand, der var baseret på en retlig organisering af det internationale system, og som var generelt anerkendt som retfærdig og stabil. Med den første fredskonference i Haag i 1899 fik denne idé fodfæste i den internationale politik. I Fred og folkeret beskriver Karen Gram-Skjoldager, hvordan den internationalistiske tænkning nåede de liberale danske fredsbevægelser i 1880’erne og efterfølgende fik en fremtrædende plads i dansk udenrigspolitik i årene frem til Anden Verdenskrig. Forfatteren undersøger Danmarks politik i Folkeforbundet og andre danske aktiviteter for at fremme international nedrustning og fredelig konfliktløsning. Dansk udenrigspolitik var i perioden kendetegnet ved et komplekst samspil mellem langsigtede og idealistiske målsætninger på den ene side og stærke tilpasningsorienterede hensyn på den anden. Bogen tegner i den forbindelse et nyt, nuanceret portræt af periodens mest prominente udenrigspolitiske figur, den radikale udenrigsminister Peter Munch. Bogen udfordrer de bærende antagelser om rationalitet, enhed og kontinuitet, som har domineret studiet af dansk udenrigspolitik, og søger i stedet at bringe flertydigheden, foranderligheden, rådvildheden og de ideologiske præferencer ind i fortællingen om Danmarks forhold til omverdenen før Anden Verdenskrig. Karen Gram-Skjoldager, ph.d. i Historie og lektor på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788763538435
  • Indbinding:
  • Indbundet
  • Sideantal:
  • 539
  • Udgivet:
  • 30. marts 2012
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 179x248x45 mm.
  • Vægt:
  • 1264 g.
  • 1-3 hverdage.
  • 20. november 2024
På lager

Normalpris

  • BLACK NOVEMBER

Medlemspris

Prøv i 30 dage for 45 kr.
Herefter fra 79 kr./md. Ingen binding.

Beskrivelse af Fred og folkeret

I løbet af 1800-tallet opstod der i liberale politiske kredse en idé om, at det var muligt at skabe en varig international fredstilstand, der var baseret på en retlig organisering af det internationale system, og som var generelt anerkendt som retfærdig og stabil. Med den første fredskonference i Haag i 1899 fik denne idé fodfæste i den internationale politik. I Fred og folkeret beskriver Karen Gram-Skjoldager, hvordan den internationalistiske tænkning nåede de liberale danske fredsbevægelser i 1880’erne og efterfølgende fik en fremtrædende plads i dansk udenrigspolitik i årene frem til Anden Verdenskrig.

Forfatteren undersøger Danmarks politik i Folkeforbundet og andre danske aktiviteter for at fremme international nedrustning og fredelig konfliktløsning. Dansk udenrigspolitik var i perioden kendetegnet ved et komplekst samspil mellem langsigtede og idealistiske målsætninger på den ene side og stærke tilpasningsorienterede hensyn på den anden. Bogen tegner i den forbindelse et nyt, nuanceret portræt af periodens mest prominente udenrigspolitiske figur, den radikale udenrigsminister Peter Munch.

Bogen udfordrer de bærende antagelser om rationalitet, enhed og kontinuitet, som har domineret studiet af dansk udenrigspolitik, og søger i stedet at bringe flertydigheden, foranderligheden, rådvildheden og de ideologiske præferencer ind i fortællingen om Danmarks forhold til omverdenen før Anden Verdenskrig.

Karen Gram-Skjoldager, ph.d. i Historie og lektor på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Brugerbedømmelser af Fred og folkeret

  • Pernille N. 4. marts 2021

    Fred og Folkeret er en grundig og kilde velunderbygget indføring i perioden omkring de to store verdenskrige. De forskellige kapitler er letlæste men uden at give køb på fagligheden.
    Der er en grund til at Københavns Universitet underviser efter denne bog.


Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.