Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den unge karrierekvinde Emma bor i storbyen Stockholm og trives i et rigt socialt liv med masser af restaurantbesøg og dyre byture. Hun arbejder som marketingsansvarlig på et stort anerkendt bureau og føler i det hele taget, at hun har regnet verden ud. Men Emma begynder at få stress på sit arbejde, og da hun samtidig indleder et forhold til amerikaneren Eric, som bor i London, flytter hun til den engelske hovedstad. Men Eric vil hende ikke alligevel, og pludselig står hun alene i en fremmed by uden vennerne og den identitet, jobbet i Stockholm gav hende. Hun får sig et rimeligt arbejde, men noget inden i hende er ved at briste. Hun beslutter sig for at vandre den ældgamle Camino, som er en pilgrimsvandring på mange hundrede kilometer, og som afsluttes i spanske Santiago de Compostela. Den lange og fysisk hårde pilgrimsvandring i det smukke spanske landskab bliver et omdrejningspunkt for Emma. Hun kommer til at opleve nærhed, varme, kærlighed og dybe venskaber med en broget skare fra hele verden. Men mest af alt bliver pilgrimsvandringen en rejse ind i hende selv, hvor hun må tage livtag med sin egen fortid og indre dæmoner for at kunne rejse sig igen. Under mælkevejens stjerner er en livsbekræftende roman om at finde sin vej i den moderne verden, om tilgivelse og om at lære at elske sig selv.
Cameron Bright går på Beaumont Prep, den dyreste og bedste privatskole på hele vestkysten. Hun er smuk, populær og den bedste på løbeholdet. Men hun er også berygtet for sin brutale ærlighed og arrogante stil. Udefra ser Cams liv perfekt ud, men sandheden er en anden. Hendes rige og berømte far mener, at hans opgave som far er klaret med en check til Cams skole, men alligevel ønsker hun sig brændende hans anerkendelse. Hjemme hos Cam er situationen heller ikke for god. Cams mor er en ikke længere helt ung skuespiller, som aldrig er slået igennem, og til morens udtalte frustration er der efterhånden langt mellem rollerne.Til en fest ydmyger Cam outsideren Paige. Det ser Andrew, som Cam er forelsket i, uheldigvis, og hans interesse for hende kølnes hurtigt. For at vinde ham tilbage beslutter Cam at ‘tæmme’ sig selv, ligesom Katherine i Trold kan tæmmes. Det kræver godt nok undskyldninger til dem, hun har trådt på gennem årene – mange undskyldninger – men det betyder ikke så meget, for Cam mener dem ikke. Ikke rigtigt, i hvert fald. De er bare et led i en plan. Den første på hendes undskyldnings-liste er Brendan, som hun hensynsløst har mobbet. Men han har andre problemer og tilgiver ikke så let. Cam indser, at hun må tage opgaven mere alvorligt, og da hun fatter interesse for Brendans computerspil, bliver hun langsomt inddraget i hans omgangskreds. Med Paige i spidsen har gruppen helt andre interesser end Cam, men alligevel møder Cam et fællesskab og en rummelighed, hun slet ikke vidste eksisterede. Cam begynder at tvivle på, om hun nødvendigvis skal gå på kompromis med sig selv for at få den kærlighed, hun fortjener. Emily Wibberley og Austin Siegemund-Broka mødte hinanden i high school og forelskede sig i Shakespeare og hinanden. Mens Austin studerede engelsk på Harvard (for at kunne imponere Emily med smarte litterære analyser) tog Emily til Princeton, hvor hun studerede psykologi med fokus på unge og teenagere. De bor i Los Angeles, hvor de forener deres interesser ved at skrive bøger om high school, litteratur … og den første kærlighed.
Storbypigen November flygter fra New York og nogle rigtig dårlige oplevelser. Hendes far bor i en lille by i Tennessee, og November glæder sig til at lære ham bedre at kende og mærke trygheden i den lille by. Men det er, som om Novembers problemer følger efter hende. November begynder at arbejde for sin far i hans stripklub, hvor hun tager sig af regnskaberne. Hun får kun lov til at komme forbi i klubbens åbningstid en enkelt gang, og lige den dag løber hun ind i Asher Mayson. Han er den perfekte mand. Altså lige indtil han åbner munden. Ham skal November slet ikke have noget med at gøre! Men det er bare synd for hende, for skæbnen har andre planer. Asher Mayson har aldrig haft problemer med kvinder. Men da han møder November, ændrer det sig. Pludselig kan han kun tænke på, hvordan han kan gøre November til sin og sørge for hendes sikkerhed. Advarsel! Bogen indeholder sexscener og en stærk alfahan.
Carey Heywood er New York Times og USA Today bestseller-forfatter med femten bøger udgivet og mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge angrebs-Yorkshire Terrier. Sarah Miller har ikke været hjemme i syv år. Hun troede at hun kunne blive væk for evigt. Det havde hun også kunnet hvis ikke det var for hendes storebrors bryllup. En lille del af hende føler sig endda fjollet for at være blevet væk så længe. Det er jo ikke fordi der er nogen der ved hvad der skete. Bortset fra ham. Ham. Den mand hun har sammenlignet alle andre med. Ham som har sat barren så højt, at ingen andre mænd efter ham overhovedet kunne konkurrere. Ham der fik hende til at føle at alt kunne lade sig gøre. Ham hun aldrig troede hun var god nok til. Ham, som hun har brugt de sidste syv år på at glemme. Det eneste hun skal gøre er at klare sig igennem den næste uge uden at løbe ind i ham.
Scarlett var ikke smuk. Sådan begynder den episke fortælling om Scarlett O’Hara og Rhett Butler. Den 16-årige Scarlett er datter af en rig plantageejer i Georgia. Hun fører en sorgløs tilværelse på Tara som den ældste af tre piger. Der er noget over Scarlett, som betager mændene, og verden ligger for hendes fødder. Hun er fast besluttet på at gifte sig med Ashley, den smukke søn på naboplantagen, men Ashley vil det anderledes. Da Ashley til et bal meddeler, at han skal giftes med sin kusine, bryder Scarletts verden sammen. Den mystiske og moralsk anløbne Rhett Butler overhører samtalen og ydmyger Scarlett. Hans ry som kvindebedårer og duellant frastøder hende, men der er alligevel noget sært dragende over ham. I trods over Ashleys afvisning gifter Scarlett sig med den forsigtige og usikre Charles, og selv om hun hurtigt bliver gravid med Charles, kan hun ikke slippe sin forelskelse i Ashley. Borgerkrigen bryder ud, og Scarlett får andet at tænke på, for både Charles og Ashley skal til fronten. Da Charles meldes død og Ashley savnet, smuldrer fundamentet under Scarlett. Tingene spidser yderligere til, da Nordstaterne får overtaget i krigen og jævner Atlanta med jorden. Det står klart, at fremtiden som Scarlett havde forestillet sig ikke længere er mulig. Scarlett tager skæbnen i egen hånd, og i de barske efterkrigsår går hun i gang med at genopbygge Tara. Omstændighederne er vanskelige, og Scarlett der før levede en privilegeret tilværelse må nu selv i marken og plukke bomuld. Men så møder hun Rhett Butler igen. Hans forretninger under krigen har været tvivlsomme, men yderst profitable. Og han er stadig frygtelig.
I morgen vil hun vende tilbage til at være pigen i en hjemmelavet film, der er optaget og delt på nettet mod hendes vilje og med en arrogant, selvcentreret ekskæreste. I aften vil hun nyde, at der faktisk findes søde fyre. Og måske vil hun nyde, at hun er småforelsket – småforelsket i en fyr, som hun under ingen omstændigheder vil komme sammen med i virkeligheden – men alligevel småforelsket.18-årige Paige Owens har altid været egoistisk og hjerteløs og kun datet fyre, der kunne forbedre hendes position. Men hun sætter alt på spil for at hjælpe sin søster. Og da hun møder den fire år ældre Houston Orr, der er hendes diametrale modsætning og altid sætter hensynet til andre før sig selv, må Paige til at vælge, hvem hun vil være – og om hun tør lukke kærligheden ind i sit hjerte med alt, hvad det fører med sig. Den pige jeg var engang er tredje og sidste del af McConnell-trilogien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uafhængigt af hinanden. Om forfatteren Ginger Scott er forfatter til adskillige ungdoms- og voksenbøger. Ud over en forkærlighed for romantik er Ginger også vild med sport, og hun blander ofte de to ting sammen i sine bøger. Ginger har skrevet for og været redaktør på aviser, magasiner og blogs i mere end 15 år. Hun har skrevet om sportsfolk, politikere, skuespillere, forskere, cowboys, kriminelle og byer – og hér fortæller hun en af de historier, der ikke er plads til i nyhedsstrømmen, selvom den er vigtig.
Cass Owens er fast besluttet på at lægge sit gamle liv bag sig. Hun har ry for at være løs på tråden og er kendt som engangsknaldet, diagnosen og en, man har medlidenhed med ... Men alt det gemmer hun af vejen, da hun begynder på college. Her møder hun Ty Preeter, og hendes nye liv tegner til at blive perfekt. Ty ved, hvordan det er at være anderledes og han ser hende som Cass – og kun Cass. Det føles godt. Men kan man bare lægge fortiden bag sig? Cass bliver indhentet af sit gamle jeg og bliver nødt til at træde i karakter og tage kampen med fortidens spøgelser op. I hvert fald, hvis hun skal gøre sig håb om en fremtid. Cass må gøre op med sig selv, hvem der egentlig skriver hendes historie. Hende selv – eller dem, der elsker hende. ”Dig og alt derefter” er anden del af McConnell-trilogien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uafhængigt af de andre. Ginger Scott er forfatter til adskillige ungdoms- og voksenbøger. Ud over at have en forkærlighed for romantik, er Ginger også vild med sport, og hun blander ofte de to ting sammen i sine bøger. Ginger har skrevet for og været redaktør på aviser, magasiner og blogs i mere end 15 år. Hun har skrevet om sportsfolk, politikere, skuespillere, forskere, cowboys, kriminelle og byer – og hér fortæller hun en af de historier, der ikke er plads til i nyhedsstrømmen, selvom den er vigtig.
Her får du fjerde bind i fortællingen om Maysonbrødrene i Aurora Rose Reynolds’ Indtil-serie. Maysonbrødrene er virkelig lækre mænd, men der hviler også en familieforbandelse over dem. For når de først bliver forelsket i en kvinde, bliver hun den eneste ene. Også selvom hun ikke nødvendigvis er interesseret. Nico Mayson har indtil nu været familiens sorte får, og for ham er kvinder noget, man bruger og smider væk. Han er tatoveret over det hele og hele sit liv er han kun blevet bedømt på sit provokerende udseende. Han har aldrig mødt en kvinde, som kan se, hvordan han i virkeligheden er bag den barske facade. Han er trådt ud af familiens byggefirma og ernærer sig som dusørjæger, der finder kriminelle over hele USA, og det tjener han gode penge på. Han har ikke tid til - eller interesse i - kvinder. Sophie Grates er bibliotekar, forsikringsagent og lidt af en enspænder. Tidligt i sit liv har hun oplevet nogle ting, der gør hende forsigtig over for fremmede. Hun lever sit liv fra sidelinjen og har aldrig mødt en mand, som presser hende til at træde ud af det velkendte og trygge. Da Nico finder hendes telefon, er hun meget tilbageholdende med at give ham informationer om sig selv for at få den tilbage. Modvilligt fortæller hun ham, at hun har skjorte og nederdel på og brunt hår. Hun fortæller ikke om de høje hæle, hun også har på. Men de to mødes dog og Sophie får sin telefon. De to provokerer hinanden. Nico bliver sur og det gør Sophie også. Og det er jo ikke den optimale begyndelse på en kærlighedshistorie … men det er det nu alligevel.
Tredje bind i serien Indtil fra Aurora Rose Reynolds hånd Cash Mayson er ikke en, der har kærester. Hvis han har lyst til sex, siger han det direkte, og der er ikke mange kvinder, der siger nej. To af hans brødre har fundet deres livs kærlighed og var ikke i tvivl, da de mødte den eneste ene, men Cash tror ikke på familiemyten, der siger, at alle mænd i Mayson-familien bliver ramt af lynet, når de bliver forelskede. Den gælder ikke for ham. Lige indtil han møder Lilly. Han bliver forelsket i hende med det samme, også selvom hun spilder en hel kop kaffe ned ad ham. På trods af at de bor tre timers kørsel fra hinanden, får Cash til sidst overbevist Lilly om, at de skal være sammen. Lilly leder egentlig ikke efter en kæreste, og da slet ikke sådan en som Cash, der er lige så smuk som en filmstjerne. Hun er overbevist om, at han ikke kan være interesseret i en helt almindelig pige som hende. Men til sidst lader hun sig overtale, og de bliver kærester. Desværre viser det sig, at Cashs interesse i Lilly var for god til at være sand. Han slår op med hende på sms og beder hende om aldrig at kontakte ham igen. Selv da Lilly indrømmer over for ham, at hun er gravid, er hans svar, at det vil han ikke blandes ind i. Nogle år senere mødes Cash og Lilly tilfældigt. De er begge i trampolinland med hver deres fireårige barn. Cashs søn og Lillys datter ligner hinanden så meget, at man kunne tro, de var tvillinger. Cash bliver med det samme forelsket i Lilly igen, men Lilly har lært lektien og er ikke interesseret. Det er noget af en udfordring for Cash at forklare, hvad der egentlig skete dengang, og overbevise Lilly om, at nu er hans kærlighed ægte.
Andet bind i Offside-serien. Man skulle tro, at pigen med det mest romantiske navn i verden ville have let ved at få en kæreste. Men Valentine’s Day er virkelig træls, når man er single og lidt indadvendt. Bare spørg Juliet Valentine, der virkelig hader Valentine’s Day. Hendes søster Layla er nu sammen med Tyler, hendes mors datingfirma går strygende, og det seneste påfund på skolen er ”Valentines-gaver”. Juliet har det forfærdeligt, er misundelig og ensom. Jared Black er en af de mest populære drenge på skolen. Stjerne på fodboldholdet og den mest eftertragtede single. Men for Juliet Valentine er han nærmest usynlig. Hun er ikke imponeret, hun falder hverken for charme, komplimenter eller et godt udseende. Jared har ikke god tid, Valentine’s Day er lige om hjørnet, og han vil virkelig gerne invitere Juliet til Valentines-festen. Han har set, hvordan Tyler har vundet Layla, og synes selv, han burde have en chance hos Laylas søster. Jared forsøger sig med ”Valentines-gaverne” og prøver med dem at fortælle Juliet, hvad han føler. Det burde være nemt nok, ikke? Men det er det slet ikke. Alle hans forsøg havner enten i papirkurven eller som kasteskyts. Juliet er ikke interesseret. Jared ender med ikke at have nogen date til Valentines-festen på skolen og indser, at der skal mere til, hvis han skal gøre sig forhåbninger om pigen, han drømmer om.
24-årige Aubrey Kline skal på jordomrejse, hvilket er fantastisk. Men Aubrey er nervøs. Det var egentlig hendes afdøde moster Allys idé at rejse Jorden rundt. Men nu er det op til Aubrey at se de steder, hendes moster aldrig nåede at besøge, og få en god rejse på trods af sorgen. Og måske lære at stå på egne ben. Adam Burke bor i New York og arbejder freelance som fotograf, men han lever for at rejse. Da han får mulighed for at få betalt en rejse rundt om Jorden, siger han ja med det samme. Det eneste problem er bare, at han skal ledsage Aubrey, og at han derfor ikke rejser alene denne gang. De har ingen chance for at gemme sig for hinanden på turen, og Adams tendens til at være overbeskyttende irriterer Aubrey grænseløst. Omvendt er Aubreys umodenhed svær at forstå for Adam. Vil deres førstehåndsindtryk være for stor en forhindring, eller vinder sommerfuglene i maven, de stjålne blikke og tiltrækningen? Bedre giver mulighed for at lære forfatteren Carey Heywood lidt mere at kende, da den er inspireret af hendes eget liv. Det er også en af de få bøger fra Carey Heywoods hånd, der ikke er del af en serie og kan læses helt uafhængigt. Om forfatteren: New York Times og USA Today bestseller-forfatter med 21 bøger udgivet og mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.
Trevor Mayson har en plan. Familiefirmaet skal bygges op, og om et par år, når han er færdig med at løbe hornene af sig, vil han stifte familie. Men så får han øje på hende. Liz Hayes er smuk, genert og alt, hvad han overhovedet kan ønske sig ... men hun passer ikke ind i planen. Trevor afviser og ydmyger hende, så Liz glemmer ham og kommer videre i sit liv. Men Trevor har svært ved at glemme hende. Det virker lidt, som om jo mere han prøver at holde sig væk, jo mere intense bliver hans følelser for hende. Og presset bliver sværere og sværere for ham at modstå. Liz Hayes er færdig med at vente på Trevor, og hun er ikke det mindste interesseret i at blive ydmyget igen. Men Trevor gør det svært for hende at glemme ham, med sin insisterende, kærlige og altopslugende måde at være på. Kan Trevor bevise over for Liz, at han er værd at forelske sig i igen, og er han klar til at ændre sine planer for at gøre plads til hende i sit liv? Aurora Rose Reynolds er NEW YORK TIMES, USA TODAY & WALL STREET JOURNAL BESTSELLER Aurora er en rigtig navy brat. Hendes mand arbejder i USA Navy, og sammen med ham har hun boet over næsten hele USA – for tiden bor de i Tennessee. Hun er gift med en alphamand, der elsker hende så meget som mændene i hendes bøger elsker deres kvinder. Han giver hende alt den inspiration hun har brug for. Når Aurora ikke skriver, så læser hun, eller går i biografen med sin mand. Ind imellem tager de på en weekendtur ud i det blå, eller hænger ud sammen med familien og vennerne: Hun holder af hverdagen og beundrer dens skønhed.
Emma er gået fra Alex efter den ufrivillige abort. Hans overfladiske liv, pedantiske tendenser og sygelige moderbinding har vist sig at være mere, end forholdet kunne bære. Ulykkelig over det forliste parforhold og særligt den mislykkede graviditet begynder Emma igen at synke ned i modløsheden. Det hele virker ørkesløst, og vennerne og karrieren på det smarte bureau er ikke nogen erstatning for hendes store tab. Den eneste trøst er hendes genoplivede forbindelse til Olle, der som den eneste synes at forstå hende. For at finde en ny begyndelse beslutter hun sig for endnu en pilgrimsvandring; endnu en Camino. Emma tager de seks uger fri, rejser til Spanien og kaster sig ud på den 800 kilometer lange vandring for anden gang i sit liv. Men turen bliver kort. Efter kun få dages vandring modtager Emma et opkald hjemme fra Sverige. Hendes dybt alkoholiserede mor har fået et slagtilfælde og er nu indlagt på hospitalet, hvor hendes krop langsomt, men sikkert er ved at sætte ud. Emma må forstå, at hendes mor ligger på det yderste. Hun bliver nødt til at afbryde Caminoen og tage hjem til familien og den dødssyge mor. Emma når at komme hjem, før moren dør, men i kølvandet på familietragedien må Emma nu prøve at forsone sig med en vanskelig opvækst som datter af en alkoholisk mor og en fraværende far. En mental rejse, som bestemt ikke gør det lettere at etablere et meningsfuldt forhold til Olle.
Emma er kommet hjem til Stockholm efter en begivenhedsrig sommer på Fårö. Sommeren har budt på både forelskelse i den lidt for gamle Olle, en halvvejs ansættelse på Harriets pensionat og en sommeraffære med den smarte finansfyr Alex. Da sommeren går på hæld, og Alex er taget hjem for at begynde på arbejdet i investeringsforeningen, finder Emma ud af, at hun er gravid. Emma er med det samme klar over, at hun vil beholde barnet, men hun bekymrer sig for, hvordan Alex vil stille sig. Men bekymringen viser sig at være unødvendig, for Alex hævder, at Emma med graviditeten har gjort ham til verdens lykkeligste mand. Emma flytter halvt om halvt ind i Alex’ store luksuslejlighed, og mens maven vokser, prøver hun at finde sympatien for sin nye kæreste. Hun bliver hurtigt en del af hans omgangskreds, som udelukkende består af nyrige, glatte og overfladiske karrieremennesker. Den udfordring er stor nok, men værre er det, at Alex’ mor, Gunilla, viser sig at have et særdeles fast greb om sin søn og en helt klar forestilling om, hvordan Emmas fremtid skal forme sig.
Krigsveteranen Mitch Brooks er i live, men holder verden ud istrakt arm. Efter et mortérangreb har han mistet sit ene ben og er nu blevet noget af en eneboer. Hans eneste ven er terapihunden Zeus, som aldrig forlader hans side. Egentlig drømmer Mitch ikke om andet end at få lov til at være i fred. Altså lige indtil han møder McKenzie.McKenzie Williams arbejder i en hundespa og har egentlig også brug for at blive reddet. Men det sidste hun forestiller sig er en skræmmende smuk mand, som banker vedholdende på hendes dør midt om natten. Mandens hund er ved at dø, og han insisterer på, at hun skal hjælpe. Og det gør hun.I ugerne der kommer render de konstant ind i hinanden, og McKenzie må hele tiden overbevise sig selv om, at hun ikke følte en gnist den nat. For livet har vist hende, at det hun engang drømte om aldrig kan blive til virkelighed.Kommer han til at vise hende, at hun måske godt kan få det, hun ønsker sig? Og vil hun redde ham fra mørket indeni, eller bliver han for evigt gemt for dagens lys? New York Times og USA Today bestsellerforfatter. Hun har skrevet 21 bøger og har mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre – nogle gange bedårende – børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.
Emma er vendt hjem til Stockholm efter flere ugers vandring på Caminoen i Spanien. Vandringen har været en stor omvæltning, og hun er fast besluttet på at lægge karriere-livet bag sig og søge et liv med dybere værdier. Hun har ingen umiddelbare planer og intet job, men hun er fuld af en ny tillid til livet. Men som tiden går, begynder hun at føle presset for at skaffe en indtægt, og da hun bliver tilbudt en overordnet stilling på et stort bureau, slår hun til. Lønnen og prestigen er i top, men jobbet er krævende. Der er mange rejsedage, og nærmest uden hun selv bemærker det, synker Emma ned i den gamle følelse af stress og udbrændthed. Da Emma indser, at hun bliver nødt til at få storby og karriere på afstand, låner hun en hytte på ferieøen Fårö. Øens barske natur gør hende godt, og den indre ro begynder så småt at indfinde sig. Hytten ligger på Olles grund. Olle er en harmonisk og spirituel læge, som går omkring i hullede sømandstrøjer og ser alt for lækker ud med grå skægstubbe og halvlangt hår. Og så deler han Emmas interesse for klassisk musik og åndelig udvikling, og inden længe må Emma indse, at hun er forelsket. Men Olle er for gammel til hende, og hun lader sig trøste af den rige og sportstrænede jetsetter Alex. Han er en del af en gruppe sejlsportsinteresserede overklasse-stockholmere, som hænger ud på ferieøen. Emma er splittet mellem de to mænd, som repræsenterer to yderpunkter i hendes liv. Og tingene bliver ikke lettere af, at sommeren nærmer sig sin afslutning, og det krævende Stockholm-liv truer i horisonten.
Det er ikke nyt for 17-årige Hazel Clarke at være ulykkelig, og det er blot den seneste udvikling af ulykkeligheder, at hun bliver sendt af sted for at bo sammen med en far, hun aldrig før har mødt. Selv om det østlige Australiens landskab er betagende, savner Hazel sit liv i England og den mor, hun har forladt. Men da Hazel møder venlige, godhjertede Red og hans sky tvilling, Luca, begynder hun langsomt at stykke et nyt liv sammen, og hun opdager, at hun ikke er den eneste, der kæmper med sorg og tab. Som venskabet udvikler sig, og kærlighed finder vej ind i Hazels liv, lærer hun, at når man virkelig elsker nogen, vil de altid være i ens hjerte. Denne sprudlende debutroman er en rørende fortælling om at gå fra barn til voksen, at blive forelsket og uventet at finde hjem. Victoria Stevens er uddannet fra Roehampton Universitet med en MA i Creative Writing. Hun bor i Whittlebury i England. Hendes debutroman udkom i England i 2018, og den er inspireret af hendes barndoms ferier til Australien og hendes bedstemors Alzheimers-diagnose.
Ifølge Sawyer: Er det nemmest altid at klare sig selv. Er uforpligtende sex bedst. Vil alle man stoler på før eller siden forsvinde. Hvordan kan hun tro andet, når det eneste, hun har oplevet, er tab og at blive forladt? Sawyer Sterling har i en alt for ung alder lært, at hvis man stoler på nogen, kan man være sikker på at blive skuffet. Hendes forældre døde, da hun var lille, og bedstemoren lod hende blive passet af fremmede. Sawyer plages af selvhad, og da bedstemoren dør, får hun måske aldrig svar på, hvorfor hun ikke var god nok til at blive passet af hende, men så dukker der nogle breve op. Jared Keller er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at alle forlader hende på et tidspunkt. Sawyer er utrolig kærlig, men nægter kategorisk at blive i forhold. Kan han få hende til at forstå, hvor meget hun tager fejl? Vil hun nogensinde kunne se sig selv fortjene ham, nu hvor hendes fortid kolliderer med nutiden? Carey Heywood: New York Times og USA Today bestsellerforfatter. Hun har skrevet 21 bøger og har mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre – nogle gange bedårende –børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp Yorkshire Terrier.
Hun troede slet ikke, at det ville komme så vidt. Det hele startede så uskyldigt for den populære modeblogger Lindsey Palmer. Men nu har det antaget sit helt eget liv, og problemet er, at Lindsay ikke ved, hvordan hun skal stoppe det. Og hvad værre er, hun ønsker slet ikke at stoppe det. Hendes daglige løgne på modebloggen er blevet både hendes største glæde og dybeste skam. Tusindvis af mennesker elsker hende, men ville de gøre det, hvis de kendte sandheden? Det var egentlig meningen, at Luke Jamieson bare skulle gøre sin lillesøster en lille bitte simpel tjeneste. Men tjenesten betyder at Lindsay Palmer pludselig kommer ind i hans liv, og der er noget ganske særligt ved denne pige, som han ikke kan få ud af tankerne. Og nu er han ved at forelske sig i en pige han i virkeligheden ikke kender. Han ønsker ikke andet end, at hun lukker ham ind, så han - måske - kan hjælpe hende ud af det bur hun selv har bygget. Vil sandheden sætte hende fri, eller har hendes løgne allerede ødelagt alt?
Nogle gange er forkert nummer det eneste rigtige. Layla og Tyler burde have en masse tilfælles som henholdsvis cheerleader og footballspiller. Men hun synes, at han er den største idiot, der går på skolen, og han synes, at hun er vildt snobbet, og han kan ikke holde hende ud. Når de er i nærheden af hinanden, fyger det med ironi, afvisninger og fornærmelser. De kan nærmest ikke holde ud at tale sammen. Men da Layla ved en fejl kommer til at sende Tyler en sms, som egentlig skulle have været til pigen, der sender nøgenbilleder af sig selv til hendes kæreste Adam, ved Tyler ikke, at det er Layla. Han beslutter sig for at lege med, for når det kommer til stykket, kan Tyler slet ikke lade være med at drille den sure pige, der fyrer sms’er af sted om dick-pics, utroskab og tøsesnak. Tyler og Layla fortsætter hemmeligt med at skrive til hinanden under falske navne, og mens dagene og ugerne går, bliver det mere og mere alvorligt mellem dem. Og man siger jo, at der ikke er langt fra had til kærlighed, men kan virkeligheden bære, eller vil Layla og Tyler for evigt stå på hver sin banehalvdel?
En morsom og hjertevarm romantisk komedie at varme sig på i julen. 38-årige Emily har et godt job, fantastiske venner og som det vigtigste en vidunderlig lejlighed. Den er præcis 611 km væk fra hendes skøre og fordømmende familie, der blander sig i alt. Faktisk er det eneste, der kan sættes en finger på i Emilys liv, hendes nogle og 20-årige nabo Evan og hans hang til at flirte, høre høj musik og dyrke endnu mere højlydt sex … men han er ikke til mere besvær, end hun kan klare. Emilys kæreste Robert går det også rigtig godt med. Faktisk så godt, at Emily i år håber, at han vil tage med hjem til jul for at møde familien. Endelig slipper hun for at være centrum for fem dages ydmygende og nysgerrig udspørgen fra sine forældre og to yngre (gifte) søskende. Men da det går galt med Robert ugen før jul, er Emily til rotterne. Hvordan i alverden skal hun nu klare at tage hjem til jul? Hun allierer sig med festaben Evan (i bytte får han en måneds husleje og brugsret til hendes cabriolet), for Emily har sat sig for, at Robert skal med hjem til jul ligegyldigt hvad, også selvom han ikke er den rigtige Robert …Den prisvindende bestseller ”Farvel til Caribien?” byder på endnu mere romantik, spænding og morsomheder, når ”Det der ikke slår dig ihjel”-serien fortsætter med endnu et stormfuldt eventyr. Serien har vundet et hav af priser blandt andet:2014 Amazon Breakthrough Novel Award, Romance, Quarter-finalist2011 Winner of the Houston Writers Guild Mainstream Novel Contest2010 Winner of the Writers League of Texas Romance Contest
Indtil nu har en kæreste slet, slet ikke været en af mine prioriteter. Men det har bare en enkelt nat med Parker fuldstændig forandret. Han er vedholdende, og han ved, hvad han vil have - mig! Han behandler mig ikke, som om jeg er skrøbelig. Men han ved heller ikke noget. Og jeg er ikke klar til at fortælle ham det. Nogle gange er livet skørt. For fire år siden blev jeg kendt som hende, der har kræft. Men jeg nægter at sætte mig ned og tude. Jeg nægter at give op. Men hvad nu hvis det alligevel forandrer alt? Tragedien ramte mig, da jeg var 17 år.Kærligheden fandt mig, da jeg var 21.Mit navn er Aundrea McCall, og det her er min rejse. Amanda Maxlyn bor i Minnesota sammen med sin mand og to små drenge. Når hun ikke skriver, er hun udenfor sammen med familien eller hygger sig med sin Kindle, et glas vin og sine fiktive venner.
Claudia er havnet i problemer. Hun kommer tilfældigvis til at overhøre den samtale, hvor Paige slår op med Iris – og Paige og Iris er det hotteste par på skolen. Så da Claudia mod sin vilje bliver sat sammen med den vanskelige og temperamentsfulde Iris i årets skoleteaterstykke En skærsommernats drøm, udvikler tingene sig i en kedelig retning. Men den sødeste og skøreste dreng, Claudia kender, er heldigvis også med, og det bliver et sidste skoleår med mange nye erkendelser. Claudia bevæger sig i en verden af intense venskaber og forsigtige forelskelser i UDEN FORNUFT. Hun er kvik og sjov, men har også, meget menneskeligt, sine fejl og mangler at slås med. UDEN FORNUFT er en roman om at få udvidet sin horisont, tillade sig selv at være sårbar og at acceptere og elske mennesker, som de i virkeligheden er. En samtidsroman for unge af Emma Mills om en pige, der igennem skolens opførelse af stykket En skærsommernats drøm bliver ført ind i nye venskaber og måske endda også til kærlighed. Og Shakespeares eviggyldige tekst om kærlighed og selvbilleder spejles på smukkeste vis. Om forfatteren Emma Mills har skrevet to romaner før denne, og den næste udkommer i 2020. Alle hendes bøger bliver udgivet af Macmillan-forlaget Henry Holt i USA. Hun bor i Indianapolis, hvor hun lige nu skriver på sin ph.d. i cellebiologi. Hendes følgere på instagram, twitter og youtube kender hende som Elmify.
“I to år, tre måneder og 16 dage har jeg ikke været mig selv. Så lang tid er det, siden det skete. Siden har jeg ikke været i stand til at gå i skole, jeg har reelt været fange i mit eget hjem, og jeg har været en skygge af mig selv. Nu er jeg begyndt på college og har lagt tusinder af kilometer mellem min fortid og min fremtid. For dig ville det måske være let at flytte hjemmefra, begynde på college og få venner, men for mig? For mig var det utænkeligt.” Selvom Rowe Stanton kæmper med store skyldfølelser og en tung sorg over det, hun har oplevet, vover hun alligevel at begynde på college. Allerede første dag møder hun Nate Preeter, der er skolens baseballstjerne. Hun forventer ikke, at han vil lægge mærke til en som hende, men det gør han. Han ser hende og prøver at forstå hendes fortid. Men kan hun overhovedet klare at være tæt på nogen, når hun i så lang tid ikke engang har kendt sig selv? Grib mig er første del af McConnell-trilogien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uafhængigt af hinanden. Ginger Scott er forfatter til adskillige ungdoms- og voksenbøger. Ud over en forkærlighed for romantik er Ginger også vild med sport, og hun blander ofte de to ting sammen i sine bøger. Ginger har skrevet for og været redaktør på aviser, magasiner og blogs i mere end 15 år. Hun har skrevet om sportsfolk, politikere, skuespillere, forskere, cowboys, kriminelle og byer – og hér fortæller hun en af de historier, der ikke er plads til i nyhedsstrømmen, selvom den er vigtig.
I det nordlige Sverige, hvor der er koldt det meste af året, er det ikke en frodig kolonihave, man ser for sig som det første. Alligevel er den ældre dame Agnes’ kolonihave blevet udvalgt til at skulle portrætteres i tv. Det er en stor begivenhed i den lille by og særligt i kolonihaveforeningen. Men Agnes har et problem. Selvom det er sommer, har hun ikke kræfter til at holde haven smuk, og sønnen i USA er ikke til meget hjælp. Det hjælper heller ikke, at hun er kommet til at sige ja til at passe sin nabos temperamentsfulde kakadue, mens han rejser Jorden rundt. Mange kilometer sydpå uden for Stockholm bor Leyla med sin mand Johan og deres seksårige søn Hugo. Johan kommer til at gå over stregen i et af sine raseriudbrud, og Leyla beslutter sig for at rejse væk sammen med Hugo. Hun besvarer en annonce, der tilbyder ophold i en kolonihave mod pasning af haven, og havner i Agnes’ kolonihave. I løbet af sommeren finder Leyla den pause, hun har haft brug for, men hverdagen venter for enden af ferien, og Leyla er nødt til at tage stilling til, hvad der skal ske.Også Agnes skal træffe afgørende beslutninger, men af en helt anden årsag. Agnes synes egentlig, at de fleste andre mennesker er irriterende, men af en eller anden grund virker Leyla interessant. Leyla er meget lukket omkring sit privatliv, men måske kan Agnes’ erfaringer hjælpe hende?'Grønne fingre søges' er en fortælling om at være udsat, men også om venskab, livsklogskab og en kolonihaves helende kraft.
Island for 1.000 år siden. Frejdis er Erik den Rødes datter. Hun er stærk og vild og klog. Hun bor sammen med sin familie på en gård i det fjerneste Island, langt væk fra alting. Men da hendes far bliver dømt fredløs for blodhævn, forsvarer hun sin familie – med heksekunst. Det gør naboerne bange, og sammen med sin familie må Frejdis flygte fra Island. Den lille familie opdager et ukendt frodigt land og kalder det for Grønland. Her kan de være i fred, så her bosætter de sig. Frejdis' far fortæller vidt og bredt om det nye land, og som tiden går flytter mange til. Erik den Røde er nu en mægtig høvding og har sit eget land. Men det er ikke nok for Frejdis. Hun vil ud i verden, og sammen med sin bror Leif den Lykkelige sætter hun endnu en gang sejl. Hun vil finde nyt land, og hun vil være verdens første kvindelige opdagelsesrejsende. Hun trodser isbjerge, som dødsensfarligt gemmer sig i tågen, stormfyldte farvande og vilde fjender. Men kan hun og Leif finde Vinland sammen?
Der er mange ting, der skal prøves for første gang, når man starter på sin videregående uddannelse. Nogle studerende går ind til deres første år på college med en klar idé om, hvad de skal bruge uddannelsen til resten af livet. Elliot McHugh er ikke en af den slags studerende. Det ligger fjernt for hende at få besluttet sig for sit speciale, for hun har alt for travlt med at opleve alt det andet, college kan byde på. For første gang er det muligt at danse hele natten, og for første gang kan hun gå til fester ude i byen. Elliot kaster sig energisk over at få nye venner og få al den sex, der kan lade sig gøre i en halvandenmandsseng på et kollegieværelse. Men da realiteterne indhenter Elliot, og det kommer bag på hende, at det allerede er tid til eksamen, tøver hun med at tage ansvaret for sine handlinger. Var det nu så fantastisk med al den uforpligtende sex? Var det nu så smart ikke at vælge studieretning, og skulle hun have spist bare lidt sundere? Og da hendes veninde Lucys kæreste viser sig at være et kæmpe røvhul, er hun usikker på, hvordan hun skal tackle det. Elliot er måske nok verdensmester i at sætte sig selv i uheldige situationer. Men hvis hun er ærlig over for sig selv, kan hun måske finde ud af, lige præcis hvad det er for et menneske, hun ønsker at være. Og måske blive forelsket, mens hun gør det. Første gang er en hylemorsom og sårbar coming-of-age-roman om de vilde erfaringer og store fejltagelser, en ung kvinde kan gøre sig som førsteårselev på college.Om forfatterenMargot Wood er født og opvokset i Cincinnati i Ohio og har studeret på Emerson College i Boston. I 2012 blev hun ansat af HarperCollins til at lancere sitet EpicReads.com, der nu er vokset til at være det største online community for fans af Young Adult-bøger. Hun har levet af at markedsføre bøger siden 2009. Margot Wood bor i Portland i Oregon. Første gang er Margot Woods debut.
Efter endnu en katastrofal date beslutter Lorrie, at online dating er et fuldstændig overstået kapitel. Hun er færdig med mænd, der mener, at de har ret til at påtale, at hun vejer lidt for meget eller er for højlydt. Det kan godt være, at hun er single og kvinde i 40’erne, men hun har et godt arbejde, nogle fantastiske børn, og hun er vel også lykke lig. Det må være nok! Men da Lorrie modtager en venneanmodning på Facebook fra Frankrig, er hun nødt til at tage sin beslutning op til revision. Antoine Rosseau, der for 30 år siden forvandlede en ensom udvekslingsrejse til Frankrig til en uventet romantisk sommer, vil gerne mødes med hende. Men Lorrie er en ansvarlig kvinde, hun kan ikke bare stikke af til Nice med manden, der knuste hendes teenagehjerte ... eller kan hun? Alle kvinder er smukke er en vidunderlig og morsom feel goodroman om at finde sin plads i livet og om at give kærligheden en ny chance. Og nogle gange findes det rigtige valg lige foran næsen på en, uden at man kan se det. Fans af Joanna Bolouri, Sophie Claire og Julie Houston vil også sætte pris på denne roman. Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire, men bor nu i Glasgow i Skotland. Hun begyndte allerede at arbejde på magasiner som 17årig og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuldtid og skriver så mange bøger, at hun også udgiver bøger under pseudonymet Ellen Berry.
Clara har haft en klar plan med sit liv: Hun ville være lærer og dele sin glæde ved bøger og læsning med fremtidens unge. Men sådan er virkeligheden ikke blevet. Eleverne er umotiverede, forældrene er krævende, og kollegerne er fjendtlige. Men da hendes ungdomskærlighed Jonathan dukker op i hendes liv igen, kan Clara pludselig se muligheden for at forandre sin tilværelse. Problemet er bare, at Claras søster Paulina, der ellers har haft for vane at skifte kæreste lige så ofte, som hun skifter undertøj, pludselig kommer hjem med en sød fyr. Marcus er rar, hjælpsom og faktisk interesseret i bøger og litteraturens verden, og Clara opdager lidt for hurtigt, hvor tiltrækkende han er. Men Marcus er bartender, uambitiøs og, vigtigst af alt, Paulinas kæreste. Som en åben bog er Sara Molins debutroman, der viser en ung kvindes usikkerhed og utilpashed i den karriere, hun troede var den rigtige, samtidig med at hun må lægge arm med sine egne følelser, sit selvbillede og sit moralske kompas. Sara Molin født i 1983, bor i Sollentuna med sin mand og deres tre børn. Hun underviser i svensk og svensk som andetsprog på gymnasiet og bruger sin fritid på at skrive feelgood-litteratur.
Maya har en hemmelighed: Hun har arvet sin fars luksuslejlighed i London, selv om hun ikke har set ham, siden hun var to år gammel. Dengang forlod han Maya og hendes mor, og siden har Mayas mor lært hende at være selvstændig og uafhængig. Maya skriver ph.d. i kønsstudier, og hun ønsker ikke at tage imod noget fra nogen – og slet ikke en ukendt far – så hun fortæller ikke nogen om arven. Men da hun pludselig mangler et sted at bo, er den overdådige lejlighed måske den eneste løsning.Jack er fra New Zealand. Han har hårdt brug for et visum for at kunne blive i London, for New Zealand er det sidste sted i verden, han har lyst til at være. Men at få et visum er ikke så ligetil – medmindre man da gifter sig med en englænder. Og da Maya alligevel ikke tror på ægteskabet som institution, virker et proformaægteskab som løsningen på alle problemer. Jack får sit visum, og Maya får en undskyldning for at flytte ind i luksuslejligheden sammen med Jack – for Jacks skyld, selvfølgelig.De to lever i et lykkeligt, sexfrit ægteskab, indtil Jack en dag begynder at date en anden kvinde … og Maya opdager, at hun er faldet – ukontrolleret og ufatteligt upraktisk – for sin egen mand.Visum er en sød slow-burn romance om, hvordan to mennesker finder hinanden på trods af hemmeligheder og voldsomme ar på sjælen.Om forfatterenLizzie O’Hagan har læst jura og australsk lovgivning, men arbejder i dag som forlægger på et uafhængigt forlag. Når hun ikke udgiver eller skriver bøger, bruger hun tiden på at male. Hun elsker at bo i London, og man kan som regel finde hende i færd med at drikke kaffe på en af de lokale caféer i nærheden af hendes lejlighed. Men hun vil altid tænke på Derbyshire som sit rigtige hjem. Visum er O’Hagans første bog på dansk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.