Bøger udgivet af Rosinante & Co

Ti minutter efter sin fars død, træder Thomas ind på Odense Sygehus. Uvilkårligt tænker han tilbage på sin opvækst i 1970’erne og 1980’erne: En barndom med kejtet danseskoleundervisning, tossede familieferier, stævner i dykkerklubben og spirende seksualitet. Men når voksne mænd taler om mænd og damer, når klassekammerater taler om køn og kærester, får Thomas en snigende følelse af ikke helt at høre til. Det er som om der rejser sig en glasvæg mellem ham og omverden. Da Thomas som voksen møder Sidsel og får børn, vokser fornemmelsen af at være en gåde for sig selv. Livet i kernefamilien ender i depressionens mørke, og han beslutter sig for at opsøge Overbecks lyskabinet. I lyskabinettet oplyser Overbecks lamper skridt for skridt de stier, som Thomas er gået ad hele sit liv. Og da Thomas møder Nora med det lysende blik, kan han gøre op med sin fortælling. Sammen skaber de – midt i Thomas’ familieliv med Sidsel og børn - et lukket rum, hvor han kan komme tættere på gåden. Lyskabinettet er en roman om at blive fri fra fortællingerne om sig selv. Om at finde nye måder at være i sit køn, sin seksualitet og sin familie på. Det er en myldrende, fabulerende og morsom roman om at løse den rebus ethvert menneske er. Pressen skriver: »Fortæller indlevende og hæderligt historien om en mand, der farer vild i sit eget mørke...« – **** Børsen »Man kan også, og med rette, synes jeg, kalde romanen for en moderne dannelsesroman [...] Læst sådan er Lyskabinettet ikke bare elementært underholdende, men også god at blive klog på.« – ***** Berlingske »Morten Ramsland løfter modigt dynerne og afslører et eksistentielt skisma om heterogen kønsidentifikation i et overvejende homogent samfund; et område, som endnu ikke er så oplyst i mainstreamlitteraturen.« – Jyllands-Posten »Aldrig før er en ung mands vej til at finde sin seksuelle identitet blevet skildret med så stor indlevelse og med så mange nuancer på dansk […] det er forrygende læsning, som for mig at se overhaler Ramslands fænomenale Hundehoved med flere længder.« – ***** Dagbladenes Bureau »Ramsland har beriget dansk litteratur med et imponerede værk med stor menneskelig indsigt.« – Litteratursiden

Der findes steder, hvor de døde aldrig forsvinder. Mossmarken på grænsen mellem Dalsand og Värmland er et øde moselandskab med tågede vidder, krogede fyrretræer og bundløse mosehuller. Engang ofrede man til guderne her, og det siges, at folk stadig forsvinder sporløst, hvis de vover sig ud i tågen. Her slår den unge biolog Nathalie sig ned for at lave feltforsøg til sin afhandling. Snart står det dog klart, at hendes virkelige ærinde i Mossmarken er af langt mere personlig karakter. Da man finder et lig nedsunket i mosen, bliver det en skræmmende anledning til at grave dybt i fortiden – for både politiet og Nathalie selv. Hendes vej krydses af politifotografen Maya, og for dem begge bliver det en rejse indad og ned i mindernes og mosens allerdybeste lag mod chokerende opdagelser og fortrængte sandheder. Offermosen er en atmosfærefyldt krimi om moser, biologi, barndom og død, der griber og fastholder læseren til sidste side. Pressen skriver: »Den intense spænding holdes ved lige hele vejen igennem, og Offermosen er foruden at være velskrevet en fin skildring af et uhyggeligt landskab. En flot debut.« - Københavneravisen »For med sin debutroman skriver Susanne Jansson sig ind i rækken af svenske krimiforfattere, som vi forhåbentlig kommer til at høre mere fra.« – **** Nordjyske Stiftstidende »Krimi med en mystisk mose og en nyligt gravet grav.« – Lokalavisen Nordsjælland »Lovende svensk krimidebut.« - Lektørudtalelse

I Kampklar – fortællinger fra mit livs frontlinjer dykker Ole Sippel ned i nogle af karrierens højdepunkter, både som udsendt korrespondent og som frontfigur i de magtkampe, der udspillede sig bag kulisserne hjemme i DR. Journalist, mellemøstkorrespondent og TVA-chef Ole Sippel var, på grund af sin indædte tro på frie, uafhængige medier og journalistens rolle som magthavernes upartiske iagttager og undersøger, en kontroversiel person, som gennem sin karriere blev beskyldt for både at være antisemit, autoritær og venstreorienteret. I denne bog er vi med ved frontlinjen, både bogstaveligt talt når kuglerne flyver ham og hans hold om ørerne, og i overført betydning, når interessekonflikter splitter magteliten og journalistkollegerne i Danmarks Radio. Et ærligt og unikt indblik i en tid, før sociale medier, nyhedskapløb og breaking news indtog sendefladen og dømmekraften. Teksterne er udvalgt og samlet posthumt af Ole Sippels gode ven Frank Esmann, der også har skrevet forord foruden korte introduktionstekster til bogens tre dele.

Koordinator er en bog om at flytte til byen – og om at lade byen flytte ind hos sig selv. Gennem tres korte tekster, der alle har et københavnsk gadenavn som titel, følger vi en ung kvinde og hendes færd i byen og de gader, der én efter én bliver en del af hendes hverdag. Og mens årstiderne skifter, skiftes både hjem og kærlighedsrelationer ud. Der er bål i Folkets Park og graffiti i gaderne, der bor en hamster på et køkkenbord og en tøjgiraf i en stue, og der danses, kysses og drikkes rødvin til overmål. 

En ærlig mand I + II udkom oprindeligt som lydsbogsføljeton og blev én af de mest streamede på Storytel. Det er historien om en velmenende mand, der driver et samtalested i provinsen. Poul Helweg er en attraktiv mand i fyrrerne, der bor i en fiktiv provinsby. Ved et uheld sætter han ild til sine syge forældres hus, og både moren og faren omkommer i branden. Midt i sorgen og skyldfølelsen modtager Poul en god nyhed: En opfindelse, han gjorde i sin ungdom er solgt og gør ham rig. Han beslutter sig for at dedikere sit liv til at hjælpe andre og lejer et postkontor i et lille indkøbscenter, som han omdanner til samtalerummet Ærligt nærvær. Enhver kan her komme ind til en snak, og Poul er kompromisløs i sin ærlighed. De besøgende repræsenterer alle samfundets lag - der kommer indvandrere og politikere, socialt udsatte og overklassefruer. I rummet diskuteres en lang række af nutidens genkendelige dagligdagsproblemer, der ofte munder ud i en samfundskritik. Der tales for eksempel om skilsmisse, misbrug, race, ensomhed og forældreopdragelse. Poul bliver hvirvlet ind i flere konflikter. De sociale myndigheder forsøger at tvangsfjerne hans søsters syge søn efter farens selvmord. Han involveres i et tilsyneladende tilfældigt skuddrab, og da hans vinduer bliver overmalet med antisemitisk graffiti, arbejder han sammen med det lokale politi for at opklare sagen. Pressen skriver: »En ærlig mand er en begavet, barok og opbyggelig bog« – Merete Reinhold, Berlingske

Mesteren Marianne Larsen debuterede i Hvedekorn 1, 1969, som syttenårig under det fejlæste navn Jane Larsen. I nr. 1, 2016, er hun gudskelov tilbage med fire umiskendeligt drastiske digte, hvoraf det første er så godt et referat af det nye nummer – og samtlige 90 + årgange for den sags skyld! - som noget; de sidste to linjer må I læse i bladet:”Så bregnede det løs. Folk åbnede døre og vinduer/ for at sprudle uforståeligt og sukke de dejligste suk./ Sådan bregnede det løs pludseligt og uden varsel/ gennem forduftende årtusinder./ Jeg trak mig overvældet et par skridt tilbage/ og tindrede faktisk mere og mere selv om det/ føltes bregnere.”Ellers kan nummeret prale med … det hele! Blandt andet en let påvirket, natlig IC3-bevidsthedstrøm ved Rolf Sparre Johansson og en nøje aflyttet, lyddigterisk Morgen-Sonate ved Alberte Klysner. 2015-debutanterne Selina Rom Andersen og Johanne Kirkeby (i pardannelse med Islam Dibaje) er stærkt tilbage med splinternye, henholdsvis gjaldende og hvislende versioner af sig selv.Billedkunst: Absalon Kirkeby

Den verdensberømte forfatter Egil Dahl findes myrdet i en lejlighed i Nordspanien. Dahl skrev som ung NewAge-klassikeren 'Det Evige Sted', som gjorde ham til en rig mand. Anita Hvid fra Drabsafdelingen er en stor fan af den myrdede forfatter, og hun rejser til Spanien for at efterforske det brutale drab. Samtidig efterforsker Thor Belling arven efter den afdøde gangster Lothar Zolle. Efterforskningen i Spanien, og senere Danmark, skaber konflikt mellem de to kolleger. Thor deler ikke Anitas begejstring for den døde forfatters populærfilosofiske bøger og familien Dahl. Men da en af Zolles håndgangne mænd går igen i efterforskningen af mordet på Egil Dahl, må Hvid & Belling genoptage deres samarbejde.Pressen skriver:»Kjædegaard har en vidunderlig evne til at skrive, så vi ser handlingen som en film for os. Denne gang bevæger han sig ind under huden, ja helt ind i sindet på de mennesker, der lever i romanens historie.«**** – Bente Andersdatter/bogvægten.dk, 24timer.dk»Kjædegaard har skabende overskud til at forholde sig veloplagt legende til krimiens inventar. «**** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten»Kjædegaards sans for skæve vinkler og hans forståelse for komplicerede følelsesmæssige relationer løfter Hvid & Belling-serien langt op over almindelig mainstreamkrimi … Goyas hund anbefales på det varmeste.«– Katinka Bruhn, Weekendavisen»Kjædegaard formår usentimentalt at udvikle og udfordre sine hovedpersoner. Og så skriver han levende og overbevisende, uanset hvilket miljø og hvilke gåder han sender makkerparret ud i.«– Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet 

1987: En strand på den svenske ø Nordkoster er ramme om et sadistisk mord. En ung, højgravid kvinde bliver i måneskinnet levende gravet ned i den bløde havbund, så kun hovedet stikker op. Endnu er der ebbe – inden længe kommer vandet. 25 år senere plages Stockholm af en række brutale overfald og mord på hjemløse i byens parker. Den unge Olivia Rönning er på sit andet år på Politiskolen, og da de får til opgave at arbejde med en cold case, vælger hun det uopklarede strandmord på Nordkoster. Olivia forsøger at få kontakt til den daværende efterforskningsleder Tom Stilton, for hvem sagen fik fatale personlige konsekvenser, men han er som sunket i jorden. Sagen sender i et intenst tempo den egensindige Olivia fra et lille svensk øsamfund over Stockholms trailertrash til Mellemamerika, hvor en mand efter mange år væk forbereder sig på at vende hjem til Sverige. SPRINGFLOD er første bind i trilogien om den unge politiskoleelev Olivia Rönning og hendes uortodokse partnerskab med den tidligere politimand Tom Stilton. 

Lars Kjædegaard har etableret sig som en af Danmarks mest anerkendte krimiforfattere med fremragende anmeldelser over hele linjen. Døden i Harkaberg er Lars Kjædegaards syvende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående.Da drabsefterforskeren Thor Belling tager på en velfortjent ferie til Stockholm, har han ikke regnet med at blive involveret i en mordsag, der forgrener sig tilbage i fortiden og hele vejen tilbage til Danmark. Et gådefuldt mord på en dansk kvinde i Midtsverige sender ham ud i et udfordrende samarbejde med det svenske politi, da hans chef udlåner ham til Sverige. I Danmark efterforsker Anita Hvid den dræbtes kvindes baggrund. Motivet til drabet er en gåde, men efterforskningen snævres hurtigt ind, da det viser sig, at den myrdede kvinde og hendes mand har efterladt sig et rodnet af forladte og forsmåede familieforbindelser i Danmark. Kærlighedens veje er ikke blot uransagelige - de er også farlige. Pressen skriver:»Kjædegaard har … uanset tid og tendenser sin helt egen tone og teknik, der adskiller sig markant fra de utallige fantasifulde mordhistorier, mange krimiforfattere disker op med i øjeblikket … Kjædegaard skriver simpelthen suverænt.«**** – Mette Højbjerg, Politiken »… det [både] hverdagsagtige og dybt komiske i Lars Kjædegaards skrivestil, … gør, at man nødvendigvis må overgive sig til hans bøger om Thor Belling og kollegaen Anita Hvid.«– Lars Brix Nielsen, Weekendavisen »Kjædegaard er aldrig kedelig og altid en smule ude med riven.«**** – Preben Rasmussen, Flensborg Avis »Fortænkt bliver det aldrig, men derimod både raffineret og enkelt - tilmed uden at miste hverken spænding eller stemning. Måske fordi han insisterer på den ukrukkede fortælling, måske fordi han evner at fortælle så meget uden at fortabe sig i ordgejl. Det er i hvert fald fremragende.«***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Kjædegaard skriver som sædvanlig kompetent klassisk krimi uden påklistrede, påtrængende dagsordener eller unødvendigt livsstilshalløj. … "Døden i Harkaberg" er en regulær og dejligt velskrevet krimi, der tilpasser baggrundsoplysningerne, så plot-motoren får netop den rette mængde brændstof til at holde et optimalt drejningsmoment.«**** – Lars Ole Saurberg, Jyllands-Posten »Det er en lidt bitter drik, som maner til den barske erkendelse, at: »hvis man leder efter retfærdighed, er man kommet til den forkerte planet«. Den er dog blandet med stor empatisk indsigt, gedigen psykologisk sans og den underholdende, noget puerile jargon mellem Hvid og Belling; den glider let ned.«**** – Preben Rasmussen, Herning Folkeblad

HOVEDSTOLEN handler om, hvordan man erindrer barndommen. Kronologi er erstattet af en ligestilling af de forskellige minder, og selv de mindste detaljer er vigtige: farver og lugte.Bogens tyngdepunkt er en skilsmisse mellem hovedpersonens far og mor og hendes forhold til sine bedsteforældre. Begrebet 'faren' bliver behandlet i alle sine facetter, både som far, farfar, Gud og det farlige.Titlen henviser til Per Højholt, der engang sagde at en forfatter ikke bør tage af hovedstolen, dvs. skrive selvbiografisk. Før nogle af bogens kapitler optræder citater, der kan tolkes som familiemedlemmernes reaktioner på de tekster, forfatteren har præsenteret for dem. Nogle gange er de uenige i hvad der er sket, og således tjener reaktionerne til at 'korrigere' den virkelighed, der bliver præsenteret i teksterne, så grænsen mellem virkelighed og fiktion bliver udvisket.Pressen skriver:”Spørger man indimellem sig selv, hvorfor man gider læse romaner, er svaret: på grund af de sug i maven en bog som Christina Hesselholdts kan give, af fremmed viden og glemt barndom og et stort nærvær.”- Thomas Bredsdorff, Politiken”Christina Hesselholdt er magiker. Hun har taget af hovedstolen på en måde, så den stadig står helt og uskadt – og klar til genbrug!”- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Da Loretta modtager en pakke uden afsender, en bog med detaljerede blæktegninger fra hendes barndom, tager hun det som et livstegn fra sin bror Carl, som hun har mistet kontakten til. Hun forlader London, hvor hun har boet i over 17 år, og vender tilbage til Danmark, hvor hun på ingen måde føler sig hjemme. Her ligger hendes mormor, operadivaen Hayden, for døden, og der er spørgsmål, der trænger sig på: Hvorfor er der ingen, der har hørt fra Carl, siden han tog til Canada som skovhugger? Hvor forsvandt Lorettas far hen, da han gik ud ad døren for 27 år siden? Hvis bogen med blæktegningerne ikke er fra Carl, hvem så? Loretta ser sig ubehjælpeligt fanget ind i et liv, hun hårdnakket har lagt bag sig. Men da en mand en sen aften falder ud af hendes køleskab, er der ingen vej tilbage. Han hedder Tom, og har frosne blå øjne.

Sommerglæder er Herman Bangs mest humoristiske roman, en en let og bittersød fortælling, der foregår på et enkelt døgn i en lille østjysk by. Rammen er Hotel Brasen, et sommerpensionat, der ejes af hr. og fru Brasen. Rundt om dem er der familiemedlemmer og ansatte. Da historien tager sin begyndelse, er sommergæsterne endnu ikke dukket op, men hotellet står alligevel på den anden ende, for alt skal være parat - og hotelejerne skylder penge overalt i byen. Noget alle ved. Pludselig kommer der 'køretøjer fra sønder', og nyt kaos opstår. Gæsterne får dog deres værelser, men så skal aftensmaden gøres klar. Fru Brasen er i gang febrilsk og nervøs og herser med de ansatte. Det viser sig, at der blandt gæsterne er en kendt sanger, og senere på aftenen underholder han, og der bliver danset. Da fru Brasen endelig kan lægge hovedet på puden, galer hanen i gården.  Romanen blev filmatiseret i 1940 med Rasmus Christiansen og Ellen Gottschalch i rollerne som hr. og fru Brasen. En dejlig film.

Seks forfattere fra seks forskellige steder i verden skal tilbringe et halvt år sammen i Afrika. Et hus er stillet til deres rådighed. Alt er betalt. Til gengæld skal de skrive mindst én erotisk fortælling hver til en for dem ukendt samler. Når en historie er færdig, læser forfatteren den op for de fem andre. Fortællingerne bevæger sig ind og ud af hinanden, og vikler sig ind i forfatternes eget liv, så de bliver figurer i hinandens erotiske fortællinger, samtidig med at deres virkelige liv flettes sammen. En sanselig fortælling om forelskelse, fantasier og begær.Pressen skriver: »Er ens lyst litterært indstillet, er Karen Fastrups elegante novellesamling ”Udfordringen” lige til feinschmeckerne.« **** – Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende»[…] en virkelig glimrende roman […] Den er både erotisk og tager genren ganske alvorligt« ***** – Femina**** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet**** – Merete Reinholdt, Berlingske Tidende»Livsappetitten fejler ikke noget; der bliver gået til sagen.« **** – Erik Svendsen, Jyllands-Posten

I 2007 udkom Eva Jørgensens bog, Vi ses i morgen, hvor hun skrev om det frygtelige år, hvor hendes mand fik den aggressivt fremadskridende sygdom ALS og døde. Utallige gange er hun blevet opfordret til at skrive om sine erfaringer med at gennemleve sorgen, begravelsen, smerten og alle de mere eller mindre velmente reaktioner fra omgivelserne. Den bog har hun nu skrevet. Sorrig og glæde handler om alle de følelser, Eva gennemlever i månederne efter sin elskede mands død. Hvordan hun begraver sig i arbejde for ikke at mærke smerten. Hvordan hun føler sig alene i verden, fordi hendes omgivelser ikke forstår, hvad det er, hun går igennem. Og hvordan hun til sidst begynder at mærke livet igen og så småt genvinder troen på, at der stadig er masser af gode ting i vente for hende og hendes lille dreng. Pressen skriver: »At en bog er skrevet enkelt og jordnært, er ikke ensbetydende med, at den er simpel. Eva Jørgensens opfølger på Vi ses i morgen er hurtigt læst, men ikke hurtigt fordøjet. Den bliver ved med at husere i tankerne i flere dage efter, den er læst.« ***** - Stine Charlotte Hansen, Fyens Stifttidende »Sorrig og glæde er en nøgen og uprætentiøs fortælling om, hvordan man kommer over den tyndeste is. Set med et enkelt menneskes blik. En guidebog, om man vil, til sorgens land. Men her er ingen anvisninger, ingen lette veje eller guldrandede erkendelser. Ingen refleksion over liv og død og meningen med det hele. Dem må man selv finde. Her er bare et menneskes fortælling om at drukne. Om at rejse sig. Og om til sidst at flyve.« - Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad »Studieværten Eva Jørgensen skriver smukt og uden føleri om at miste sin mand.« **** - Edel Hildebrandt, Politiken

Når man har angst eller er nervøs, begrænser det ens udfoldelsesmuligheder. Visualisering er et effektivt redskab til at kontrollere de følelser af angst og nervøsitet, der komplicerer hverdagen. De tre øvelser på denne cd kan støtte og hjælpe - også som supplement, hvis man er i professionel behandling med psykoterapi eller medicin.Musik: Christian Alvad.Øvelse 1: Afspænding - et trygt og behageligt stedØvelse 2: Ændring af indstillinger og tankemønstreØvelse 3: Kort angstreduktion - repetition

En helt usædvanlig bog om sårbarhed og kærlighed, om liv og død. Fyldt med helt almindelige menneskers breve til Anna Skyggebjerg, som svarer med kløgt, humor og charme.Kærlig hilsen Anna er en utraditionel brevkassebog, hvor Anna Skyggebjerg - forfatter til bl.a. succesen Introvert - svarer på breve fra helt almindelige mennesker om de tanker, der ligger nærmest deres hjerte. Annas svar handler blandt meget andet om hendes forældres død, om ulykkelig kærlighed og om en underlivsundersøgelse, der blev mere end almindeligt pinlig. Det har krævet opbydelse af alt hendes mod at skrive så sårbart og ærligt, som hun gør i denne bog. Men som hun skriver i sit forord:»Når jeg siger til andre, at det ikke er så farligt, som de tror, at vise, hvem de er, må jeg være villig til selv at gå forrest, synes jeg. Bogen rummer derfor ikke alene brevskrivernes blødende hjerter, men også mit eget.« Pressen skriver:»Årets måske mest sympatiske og hverdagspoetiske bog«FFFFFF – Femina»(…) Skyggebjerg er omsorgsfuld og klog.«*****– Alt for Damerne»"Kærlig hilsen Anna" er en kærlig hånd i ryggen til alle, der har stødt sig på livet. Og en bog om at finde modet til at fortælle om det svære og erfare, at vi ikke er alene.«– Marianne Dyhrberg Cornett, Sæby Folkeblad

Sorte Sø er Kjædegaards femte Hvid & Belling-krimi, men kan læses uafhængigt af de foregående.En mand omkommer i skovene ved Silkeborg, og tilsyneladende er det en ulykke. Men det står hurtigt klart, at han ikke var den, han udgav sig for. Under afhøringen af den dræbtes forældre finder Anita Hvid og Thor Belling en serie foruroligende malerier, som den dræbte malede, før han søgte tilflugt i skovene. Hvad var ofret bange for? Blev han myrdet?Pressen skriver:»… Sorte sø er en uimodståeligt vellykket og underfundig bog, hvor de bedste elementer fra samtidsromanen smelter fornemt sammen med kriminalgådens suspense.«- Lars Brix Nielsen, Weekendavisen»”Sorte sø” er ikke alene en god krimi, den er en læseværdig roman.«**** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau»Helsingør-forfatteren Lars Kjædegaard kan kunsten at tage fat i et aktuelt emne og vende det på hovedet. I sin bog nummer 25 tager han fat på en krigsveteran og et gammelt vandkraftværk i en skov – og ender med noget helt andet.«- Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad  

Peter Høeg er tilbage med en charmerende og begavet spændingsroman om fysikeren Susan Svendsen og hendes højst usædvanlige talent.Susan er 43 år, lektor i eksperimentalfysik, veltrimmet vinterbader, gift med Laban og mor til teenage-tvillingerne Harald og Thit. Hun finder ro i det periodiske system og ser naturlovene som en garanti for orden og regelmæssighed. Men Susan er selv et særtilfælde: Hun har en helt forbløffende evne til at fremkalde oprigtighed. Mennesker betror sig ganske spontant til hende.Dette talent har hun misbrugt, og nu truer en lang fængselstraf. En tidligere embedsmand tilbyder hende en sidste udvej, men kun på én betingelse: Hun skal opspore det sidste overlevende medlem i den såkaldte Fremtidskommision fra 1970’erne og afsløre, hvad der stod i referatet af deres sidste møde. Det er hemmeligheder med vidtrækkende konsekvenser, og nogen kommer Susan brutalt i forkøbet.Effekten af Susan er en eventyrlig og hæsblæsende roman om oprigtighed – i familien, i videnskaben og i samfundslivet.Pressen skriver: »… først og sidst er Peter Høeg sin egen og i topform. Susan Svendsen […] er skabt af sprog, som funkler. Netop den sproglige virtuositet udgør halvdelen af nydelsen i denne toptunende og ferme femi- og klimathriller.«***** - Jes Stein Pedersen, Politiken »Hvis De kun skal læse én apokalyptisk videnskabs-thriller i år, så lad det blive ”Effekten af Susan.«***** - David Jacobsen Turner, Jyllands-Posten »En glimrende tur i Høeget … Han er ikke for fin til at bruge lavkomik eller filmiske thrillergreb, når han fortæller historien om Susan - og det virker.«***** - Line Rasmussen, Børsen »Peter Høeg er aktuel med romanen "Effekten af Susan", hvis hovedperson bringer tankerne hen på en vis frøken Smilla. Det er ikke tit, Høeg barsler med en ny roman, men denne har været værd at vente på.«***** - Kultunaut»Hvorfor nøjes med litterære gråspurve, der pikker lidt i borgernes tagrender, når der findes en frit flyvende høg, for hvem ingen regler blokerer for en regulær lemlæstelse af byttet! Nej, vel, så her får man muligheden. Peter Høeg er på banen igen, mere oplagt end længe, og med en roman, der både er thriller, samfundsrevser og eksistentielt provokerende; og så er den vidunderligt morsom.«****** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau »Peter Høeg er tilbage med en thriller om kvantefysik, og hvordan elitens svigt af masserne allerede er virkelighed … Romanen er et centrifugalaccelereret cirkelspark i borgerskabets moderne pudderparyk. Og det kan de så hygge sig med oppe på Business Class. I mellemtiden kan vi andre læsebogens dybere litterære kvaliteter frem.«– Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen»Peter Høeg er tilbage på toppen … Man er simpelthen skamløst godt underholdt fra første til sidste side.«- Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad »Høeg er en gudbenådet fortæller, der her igen har skrevet en bog, man sluger råt fra start til slut. «***** - Alt for damerne

Lykkelige familier er en udvidet udgave af romanen I familiens skød, som nu er blevet forenet med novellen ”En festlighed”, der har samme persongalleri. Det er en solrig sommerdag i Danmark. Forlæggeren Lars Hede og hans kone Anne har sommerhus ved vandet. Med sig har de deres femårige datter, Sara, og tolvårige Amalie, som er Lars’ datter fra et tidligere ægteskab. Familien Hede har besøg af Lars’ mor på toogfirs og den midaldrende forfatter Julius, som Lars har inviteret på landet for at fortælle, at han alligevel ikke skal på forsiden af forlagets katalog. Ud på eftermiddagen støder endnu en gæst til: den afghanske flygtning Naseema.Med Amalies efterfølgende nonfirmation skifter scenen fra Lars Hedes sommerhus til hans ekskonens lejlighed. Her er hele familien samlet; eks- og pap-, blod og bånd i en skøn forening. Igen og igen viser det sig, hvor svært det kan være at leve sammen og finde sig i hinanden.Pressen skriver:»I sin seneste håndfuld bøger har Christina Hesselholdt ladet sit skalpelskarpe sprog snitte sig helt ind til marven af de nære menneskelige relationer. Samme bane forfølger hun også i sin nye, kunstnerisk veldrejede roman, ’Lykkelige familier’.«**** - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet»Hesselholdt forfiner en prosa, der lynsnart springer mellem forskellige positioner og mellem ydre beskrivelse og indre tanker. (…) Bogen er altså i realiteten en gammel nyhed, men siden første læsning er jeg blevet mere hooked på Hesselholdt.«***** - Erik Svendsen, Jyllands-Posten»Lykken bliver sat på prøve, og det bliver smukt og trist på samme tid. Jeg er begejstret for Hesselholdt, der også denne gang formår at skildre det moderne og opbrudte familieliv nænsomt og troværdigt.«*****  – Kathrine Nadia Jørgensen, Alt for damerne***** - Ask Hansen, Politiken

DE MÅSKE EGNEDE er beretningen om tre børn på en københavnsk privatskole i begyndelsen af 70erne, og om deres opdagelse af at der bag skolens indlæring findes en hensigt og en plan. Selvopholdelsesdrift og nysgerrighed fører dem ud i en undersøgelse af denne plan, en undersøgelse der rejser spørgsmål om magt, kontrol og opdragelse, og som siden leder videre bagud til gåden om, hvad tid overhovedet er.”Et lysende stærkt og rystende opgør med skolesystemets umyndiggørelse og tidens tyranni.”- Berlingske Tidende 

Hvedekorn 3, 2019, er fuld af poetiske monstre! Det monstrøseste stykke poesi i bladet er Mahasti M. Yazdis femten sider lange bidrag, ”Visualisering af tancer”, der hvirvler rundtosset mellem sardonisk Danmarksportræt og besværgende bekendelse. Næstmonstrøsest er Rasmus Halling Nielsens tretten sider lang bidrag, ”To brødre – to søstre”, en lystigt krattende overskrivning med rød tusch af årsskriftet ”Folk og minder fra Nordsjælland”. På en monstrøs tredjeplads kommer veteranen (i Hvedekorn siden 1969!) Hans Chr. Bøgholms otte sider lange bidrag, ”Ikke at kunne se korset for bare kors”, der faktisk er en hel digtsamling. Pænt monstrøste er også Sternbrgs to readymade(-agtige) bidrag, ”Kritiske digte” og ”Ukritiske digte”, virkelig sure udgydelser og virkelig glade udgydelser henholdsvis, og kollektivet Røllebøgenes debutbidrag, en livfuld og broget buket naturpoesi. Bladt de unge og debuterende er i hvert fald Cecilie Buchholt Rathjen, født 1998, heller ikke umønstrøs.Hvedekorn 3, 2019, genkendes på den aboslut uhyggelige uigenkendelighed!Hvedekorn er et tidsskrift for poesi og kunst, der udgives af Rosinante & Co. Det er udkommet siden 1920 og redigeres af Lars Bukdahl og Christian Vind.

Peter Nielsens nye digte er drømmende og rebelske, umulige at holde fast, med musisk kraft forvandler de sig, glider fra dur til mol, hvirvler mellem himmel og jord, mellem det håbefulde og det kuldslåede, mellem det tilslørede og det blottede. Med fattet sorgfuldhed og et hemmeligt grin retter de et spørgende blik mod verden: Hvad skal det blive til? I Planetstier viser Peter Nielsen sig igen som en af dansk poesis mest særegne stemmer. Pressen skriver: »Slet og ret sjov, vittig, underfundig (...) intellektuelt vidunderligt udfordrende« - Information

I Det Levende Land tager Dennis Gade Kofod plads iblandt de bornholmske fortællere, der lever med landsdelens folketro. I korte tekster fortælles der om magiske væsner som brøndtjætten og åbobben og de allestedsnærværende underjordiske, der holder dans og basseralle, imens højen, de bor i, står på gloende pæle. På Bornholm er folketroen levende som intet andet sted i Danmark. Underjordiske, trolde og genfærd lever i landskabet. Selv stenene har et liv, og derfor får også de et navn. Det meste af øen er navngivet på den måde, og den der kender stens og steders navne, kan føle sig mere sikker. Hils pænt på verden omkring dig er en simpel leveregel. Dennis Gade Kofods far har altid hilst på Hellig Kvinde og hendes 16 børn. I dag gør han selv det samme. Engang var alle 17 sten levende mennesker, men da en ond troldmand inde fra øen truede familien, forvandlede kvinden, der selv var klog, sig selv og børnene til sten for at skjule sig til bedre tider. Pressen skriver: »En charmerende, koglende og poetisk bog om bornholmske sagn.« ***** – Politiken »At Dennis gade Kofod så tydeligt står inde for værdien af folkesagnene og potentialet i at tage dem dybt alvorligt er en styrke ved bogen (...) Hans overvejelser om, hvordan magi fungerer i fortællinger og landskaber er faktisk tit mere tankevækkende end selve folkesagnene.« – Information

Det er højsommer, og Philip er lige blevet færdig på Scenekunstskolen. Men han er kommet i tvivl: om han har valgt rigtigt, om han egentlig har talent som skuespiller, om han hellere skulle være blevet danser. En pludselig indskydelse får ham til at oprette en profil på All Right Amor, og her kommer han i kontakt med Ladre Salmacis, en græsk performancekunstner på turné i Berlin. De indleder en intens og fortrolig samtale om forældre og barndom, kunst og ambitioner, og om at være et ungt menneske i vildrede. I håb om at møde Ladre beslutter Philip sig for at tage til Berlin. Uden noget konkret at holde sig til trawler han byens spillesteder igennem en lang, desperat, hallucinerende og angstfuld nat. Sophia Handler følger den kritikerroste debut Feberfrihed op med en roman, der undersøger, hvordan det digitale er en del af vores verden og samtidig fuldkommen fucker med vores virkelighedsopfattelse.

Som eklatanteste sensation i Hvedekorn 4, 2018, optræder den afdøde, kun måske virkelige, galiciske digter Emilio Alvarez for første gang i bladet, som sædvanlig oversat af meget virkelige og danske Peter Højrup, med en lyrisk afrapportering fra ”Det asturiske bryllup”, han med højst blandede følelser har deltaget i.Overfor Emilios fortumlede bryllupsdeltagelse kunne man fx sætte debutantens Thomas Kirks snorlige, konkretistiske digt ”Ask & Eg”, der lader to rækker af to små ’ér danne en ”allé” ned mellem rækker af a’er og ’er. Hvis man kan se det for sig! Og hvis man ikke kan, er det bare endnu en grund til at få fingre i bladet.Og sådan kan selv lave sine små pardannelser og grupperinger i den grasserende, storblomstrende pærevælling af god poesi, der udgør et nummer af Hvedekorn. Nogle digte og digtere er pædagogisk sammenstillet på forhånd af redaktøren, fx nummerets to første bidragydere, Rolf Sparre Johansson og Cecilie Lind, der begge debuterede i bladet for nøjagtigt 10 år siden, i nr. 4, 2008, og derfor er inviteret tilbage til glædelig gensynskhed!Billedkunst af Kirsten Justesen.

Et råt og velskrevet samfundsportræt, der skildrer sommeren 1970 i Stockholm. En sommer i Vietnamkrigens skygge. USA har udvidet Vietnamkrigen med invasionen af Cambodia, Beatles er opløst. I Stockholm går Kenneth på en overfyldt skole med et dårligt ry, og en dag starter en ny elev med usædvanlig selvtillid og glatte sko. »Det var en gåde, hvor vores nye klassekammerat kom fra. Ingen havde set ham før. Han gik klædt som en voksen, som en, der ikke behøvede at gå rundt i aflagt tøj.« Kenneth bliver ven med den mærkelige Dan og hans søster Hellen, som bor i et stort hus på grænsen til en skov af træer, som Kenneth aldrig har set før. Sumak, med blade der ligner marihuana. Som viser sig at vokse i skyggen af sumakkens blade. I skoven findes en hytte og da sommerferien begynder, ligger de alle tre indsvøbte i grønt og røg. Idyllisk, men skrøbeligt, for omverdenen kræver deres opmærksomhed. Krigen, som foregår langt væk, påvirker alle direkte eller indirekte. De tre i sumakskoven må tage stilling og træffe et valg, der får alvorlige konsekvenser. Det er 1970, og verden er lige udenfor. Pressen skriver: »" I en skov af sumak" er en bog om den svære overgang til de voksnes verden - og om vores vidt forskellige forudsætninger for at lykkes. Klasseskel, intelligens, udseende, livsappetit eller det modsatte Klas Östergren moraliserer ikke. Med sin smukt svungne pen fortæller han en ret ligetil historie fra en tid, der på mange måder ligner vores egen.« ***** – Jyllands-Posten »Det er både knugende og stilistisk knivskarpt, når forfatter Klas Östergren igen tager læserne tilbage til 1970'erne … den leverer et både sanseligt, råt og røgsløret tidsbillede af en Stockholmsk forstad på tærsklen til et nyt årti og til verden.« ***** – Børsen »Med historien om Kenneth og hans umage bekendtskaber demonstreres det, at erindringen om teenagetidens famlen, drama, engagement, forelskelser og lyst til at overtræde grænser står lysende frisk. Her genkaldes den i et næsten undrende tilbageblik med et enkelt, men dansende sprog, der gør I en skov af sumak til en medrivende genvisit i den hede sommer 1970.« – Weekendavisen »Stort set hele handlingen udspilles over en dampende varm sommer og giver et præcist, suggestivt billede af en svensk ungdomskultur, som i en -undertiden lettere omtåget - tilstand er i fuld fart på vej mod den virkelige verden, samtidig med at de skal håndtere et heftigt spirende begær. « ***** – Nordjyske Stiftstidende »Östergren fremmaner ladede øjeblikke så fulde af flimrende lys og intensitet, at man tænker: Her begynder livet! Men det er skildringen af tidens stilstand og fællesskabernes klaustrofobi, der får romanen til at rage op blandt andre fortællinger om vejen til voksen.« – Politiken »I en skov af sumak skildrer 1970’erne fornemt og uden sentimentalitet« – Information » … er skrevet i et fantastisk flot sprog. Klaus Östergren har klassikerpotentiale.« – Litteratursiden

En tempofyldt, gribende og intens thriller der leger med vores fundamentale frygt for katastrofer og et, i denne sammenhæng, uhyggeligt spørgsmål: om der er mere mellem himmel og jord? Det brændende brev er en fortælling om Niklas, hvis verden ødelægges, da han mister sin kone i et flystyrt. Han bliver hjemsøgt af tanken om, at hans kone må have skrevet et brev til ham i minutterne før sin meningsløse død, og beslutter at jagte disse sidste ord. Besat, søvnløs og desperat efter information fører den sorgramte Niklas’ mere og mere dumdristige søgen efter et efterladt brev ham dybt ind i en gådefuld kriminel underverden. Her er flystyrt almindelige og folks sidste efterladte ord, de 'brændte breve', bortauktioneres på et makabert sort marked. Da det går op for Niklas, at mystiske dødsfald omkring ham peger mod en mørkere sandhed, er det for sent at vende om. Pressen skriver: ››Velskrevet og filmisk thriller, som suser fra det ene dramatiske højdepunkt til det næste. ‹‹ - Lektørudtalelse ››”Det brændende brev” er utrolig velskrevet og indeholder spænding fra første til sidste side. Man kan virkelig føle i sit inderste hvad Niklas må gå igennem… man kommer ikke udenom at Dan T. Sehlberg er en eminent fortæller… Jeg kan absolut godt give mine varmeste anbefalinger til at læse ”Det brændende brev”. ‹‹ ***** - Krimiormen

Hvedekorn 2/ 2018, påbegyndes med en korrektion af en 60 år gammel fejl: Det fremgår af det nys udkomne overflødighedshorn med Inger Christensens efterladte, at Hvedekorn refuserede en bunke fremragende digte fra hendes hånd fra omkring 1960. Med tilbagevirkende kraft er disse digtes refusion nu fortrudt og tilbagetrukket og et af dem, ”Frostkrystal”, står nu OMSIDER – med venlig tilladelse fra digterens søn Peter Borum – at læse i bladets spalter, som det for fanden hele tiden var meningen.Inger Christensens står skulder ved skulder med en 56 år yngre digter, Anne Mari Borchert, der med alskens digitalt bling, herunder links til søde dyr-videoer, skriver en både øm og sjov ode til venskabet under titlen (og genrebetegnelsen) ”Chatter lykkeligt med M”:”Jeg var en del på Tinder og sendte M screenshots af mænd på Tinder, så hun kunne give mig de skrappeste vurderinger, sendte hende fx en profiltekst af en svensk person som var vild med marxistisk teori og champagne og som så sød ud// M: NEJ! Inga marxistkillar!”Og Anne Mari står skulder ved skulder med endnu yngre Johanne Kirkeby, der taler sit hel eget hyper-moderne og ærke-poetiske mæle:”Hun tager imod narrativet/ Hun udvider krat/ Grene bøjer sig for ferskner/ Ferskner drukner i juice/ Marengs tørrer ind/ Væske i en ørken”Og sådan fortsætter det med den gode poesi op og ned af årgangene med stop i både 40’erne, 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne, indtil nummeret triumferende ender med en sang af Line Knutzon, født 1965, til et lille, nyt menneske ved navn Samuel med følgende vigtige morale: ”bliv ved at være et barn/ så længe du kan/ eventuelt til du bliver en firsårig mand”I Hvedekorn går alle aldre i ungdom 4 ever!

Den norske succesforfatter kan også levere et gys - her en buket samlet i en oplagt gavebog. Pressen skriver: »En velskrevet og spændende samling af psykologiske gys.« – lektør Merete Trap

Dette nummer markerer poesiredaktør Lars Bukdahl og kunstredaktør Christian Vinds 10 jubilæum som redaktørpar, og så længe der er debutanter som Stefan og Anatolija giver jobbet alt for meget mening til ikke klø videre på. Hvortil kommer faste, fremragende korrespondenter som i dette nummer Kristoffer Raasted, Joakim Vilandt, Rolf Sparre Johansson, Selina Rom Andersen og Sophia Handler, der alle byder på overrumplende genopfindelser af deres signaturer. Og den udsøgte outsider Jonas Okholm Jensen har omsider fundet vejen forbi, mens Hvedekorns egen Leif Achton-Lynegaard atter konstruerer fikse ordmaskiner.På billedsiden hylder Lasse Krog Møller på veloplagt museal vis folkebibliotekerne, uden hvilke mangen en digterspire ikke fik nys om den vildt blomstrende, højt kukkende postkasse hos Rosinante & Co i Købmagergade. Lad de næste 10 år flyve af sted som et lige så forhvirvlet øjeblik!