Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Efter tre års pause med lyrikken er Nikolaj Zeuthen tilbage med en større samling såkaldte "viceværtsdigte". Der er tale om en omgang uforfalsket knækprosa hvor forfatterens viceværtsarbejde står som tyngdepunkt for små observationer og historier. Vi lærer om fejeteknikker, ukrudtsbekæmpelse og systemer og mærker inden for gulvvask. Da der skal anlægges en ny græsplæne i gården bliver det især dramatisk. Det er i bogens sidste afsnit: "Forår". Bogen kan læses som en alternativ fagbog, men også som dagbogsoptegnelser hvor livet i og omkring en andelsforening er i fokus. Det er endnu en ristet rune for det prekariat som også blev beskrevet i Zeuthens roman Buemundet Guitarfisk. Forfatteren selv kalder viceværtsdigtene for et "ambient værk": På godt og ondt et lyrikkens svar på den type elektroniske album hvor kunstneren simpelthen bare falder i søvn henover keyboardet. Pressen skriver: »fintfølende rent socialt og ømt humoristisk… uforpligtende fest med ironisk distance til det hele og hinanden.« – Kamilla Löfström, Information »Nikolaj Zeuthen er en primær skønlitterær joker og trickster, næst efter Pablo Llambías den mest uforudsigelige forfatter, vi har… Stilen og tonen, bristefærdigt nøgtern, perlende post-ironisk, holdes sikkert hele vejen igennem, men i særklasse hypnotiske er og bliver de omstændeligt mikroskopiske beskrivelser af det vildt konkrete håndens arbejde.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen »Dansk zenmester sætter ikke en sætning forkert i sine viceværtsdigte… hysterisk morsom.« – Alexander Vesterlund, Politiken ››Nikolaj Zeuthen griber hverdagens øjeblikke og fastholder dem i ord -og undervejs viser han en imponerende evne som iagttager. Det er flot digter-håndværk.‹‹ – Avisen Danmark »"Viceværtsdigte" understreger igen-igen Zeuthens overlegne gehør for hverdagens små sociale drejebøger og rollespil… varmt, skarpt og famlende præcist. « – Jyllands-Posten
Blå tiger er et skævt, psykologisk portræt af den unge kvinde, Timian, der ikke kan lade være med at leve sig ind i alt og alle omkring sig. En roman om vrangbilleder og klarsyn og det farlige ved at føle sig udvalgt. Timian bor i et kollektiv og er et særligt barn, der lever sig fuldt og helt ind i andres følelser, hun kan faktisk ikke lade være. Måske er det derfor, de alle sammen holder så meget af hende. Men en dag, revet med af en fjendtlig stemning, stikker Timian en kniv i låret på en fremmed mand. Fra da af bliver alting noget andet. Det, de alle sammen før syntes var så bedårende ved hende, skræmmer dem nu. Timian føler sig for første gang forkert og beslutter sig for at lave et regelsystem, hun kan følge, så hun aldrig kommer til at lade sig rive med igen. Timian vil gøre det alle gør, have det alle har, være som alle andre. Timian bliver ved med at øve sig, og som ung kvinde er hun blevet rigtig dygtig til at følge reglerne. Nu er Timian som alle de andre og har alt det, de andre har: En veninde, en lejlighed, en kæreste, et arbejde. Men Timian ved, at hun også er noget helt særligt og en dag, når hun har lært det hele, er hun klar til at give slip på alt. Pressen skriver: »Långs arbejde med sproget er ukonventionelt og finurligt...« –Information »LINE-MARIA LÅNGs beskrivelse af psykisk sygdom er gruopvækkende, og smerten over at mærke Timian forsvinde mere og mere sætter sig som en dump følelse i maven. Også hendes personkarakteristik er eminent, og hun mestrer sproget og leger med ord og sammensætninger, der ikke er set før.« *****–Søndag
Suspensefuld roman af Cæcilie Lassen. En nat på highway 70 i Missouri forulykker den danske kvinde Sidsel. Cirkusartisten Sheila finder hende bevidstløs på førersædet, og synet af den kvæstede kvinde vækker pludselig mindelser om begivenheder fra hendes barndom. Hvordan kender Sidsel og Sheila hinanden, og hvilke mørke hemmelighed gemmer de på? Da Sheila opsøger Sidsel på hospitalet efter ulykken, konfronteres de med en frygtelig hændelse. De døgn, de tilbringer sammen, bliver lige så skelsættende som begivenhederne 20 år tidligere, som de begge har fortiet. Pressen skriver: »Enormt spændende.« **** – Nordjyske Stiftstidende
De fleste af os har for travlt i hverdagen, men mange har ikke det store overskud til at ændre på det. Her er en let, indbydende og meget relevant og anvendelig bog med en masse små råd til at dæmpe stressniveauet i vores hverdag.
Ganske almindelige hverdagssituationer udvikler sig stille og roligt i mere og mere foruroligende eller rent ud sagt uhyggelig retning.Vanskeligheden ved at få sagt hvad man ville, er et gennemgående træk for personerne i disse noveller. Helle Helle aflæser replikker gysende sikkert, og hun kan gøre selv det mest sørgelige en lille smule grinagtigt også.”Helt ud i titlen et lifligt underspil. Hvis De kan forestille Dem en forfatterskolet krydsning af Hemingway, Herman Bang og Finn Søeborg, har De en idé om Helle Helles stil og kvaliteter. Hendes sprogøre er til Modersmålprisen. Mindst.”- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
Drabsefterforskeren Anita Hvid henvises til afdelingens psykolog efter to bestialske familiedrab, men efter første behandling forsvinder psykologen gådefuldt. Samtidig med denne forsvinden tilspidses efterforskningsarbejdet for Anita Hvid og Thor Belling. To magtfulde politikere dræbes. Først en kontroversiel byrådspolitiker, og dernæst Farums borgmester. Drabene virker umotiverede, men drabsmetoderne er tæt beslægtede. Skakten er Lars Kjædegaards ottende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Pressen skriver: »Det er noget så sjældent som moderne socialrealisme, udført elegant og fintfølende.« **** – Erik Jensen, Politiken »Endnu en Hvid og Belling-krimi fra Lars Kjædegaard, der igen holder niveauet formfuldendt med nok en god historie.« ***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Lars Kjædegaards ottende bind i serien om politiparret Hvid og Belling er hyggelig uhygge og samfundskritik med et glimt i øjet.« **** – Merete Reinholdt, Berlingske »Kjædegaard skriver simpelthen godt, og du flyver gennem denne underholdende krimi, der udmærker sig ved troværdighed og plads til eftertanke og humor.« **** – Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende »Ingen tvivl om, at parret Belling og Hvid er blandt de mest karismatiske hovedpersoner i de senere års bølge af nye, danske krimihelte.« ***** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad
Berlinerpoplerne er første bind i serien om familien på Neshov. Magido Neshov er ungkarl, midt i halvtredserne og bedemand i Trondheim.På den forfaldne slægtsgård uden for byen bor storebroren Tor sammen med sin gamle mor, den forkuede far og alle grisene. I København bor den tredje bror, Erlend, som stak af som ung og sprang ud som bøsse. I ugen før juleaften får brødrenes mor et slagtilfælde og ligger for døden. Ved morens dødsleje viser det sig, at de rødder, brødrene har forsøgt at rive over, stikker dybere, end de troede. Og der viser sig nye forbindelser, som de slet ikke vidste fandtes.Pressen skriver:”Intet er så vidunderligt som bøger man bliver kompromisløst indfanget af efter første linje … BERLINERPOPLERNE er en sådan læseoplevelse.” - Børsen”Det er nordisk litteratur, når det er bedst, og bogen kan ikke anbefales varmt nok.” - Dagbladenes Bureau
- En kaiken? Hvad er det?- Det er den dolk, samuraikvinder brugte til at begå selvmord. De skar halsen over på sig selv.Oliver Passan, Kriminalpolitiet i Paris, elsker alt der er japansk, ikke mindst sin smukke kone, som han har to sønner med. Nu har hustruen Nanoko imidlertid bedt om skilsmisse. Det er den ene ting, der plager Olivier Passan. Den anden er ”Fødselshjælperen”. En seriemorder i Paris, der sprætter maven op på gravide kvinder og sætter ild til det ufødte foster. Olivier Passan ved, hvem han er. Men han har ingen beviser. Samtidig med at sagen om Fødselshjælperen udvikler sig, indtræffer der en række mystiske hændelser omkring Passans familie.Kaiken er en thriller om hævn og blodets bånd fra Frankrigs mester i spænding.
Den 30-årige Diane er tidligt blevet udsat for et overfald, der har mærket hende så dybt, at hun ikke udholder tanken om fysisk berøring. På den anden side er hun lidenskabeligt optaget af vilde dyrs jagtadfærd - og så dyrker hun en asiatisk kampsport. Diane adopterer en lille dreng, Lucien. Få uger efter ankomsten til Paris kommer Lucien ud for en bilulykke, der viser sig at være et mordforsøg. Hermed indleder Diane sin hallucinerende jagt på sandheden. Aldrig før har hun kæmpet med næb og kløer for et andet menneske. De dramatiske begivenheder åbner en sprække i Dianes mentale forsvarsværker. Hun finder ud af, at Lucien stammer fra et nomadefolk i Mongoliets mest ufremkommelige tajga. Diane rejser til Rusland og får færten af et verdensomspændende komplot, hvori Lucien, atomforskning og mongolsk shamanisme spiller en afgørende rolle. Ringen sluttes i ødemarken; her mødes shamanerne til en skæbnesvanger rådslagning: Stenkoncilet. Et møde, som kræver en hunløves styrke. Pressen skriver: ” Umanerligt spændende” - Bo Bjørnvig, Weekendavisen ”Der [er] action og mystik, fart og tempo, spænding og gys for alle pengene, hvad enten man tæller dem i kroner og øre, euro og cent.” - Bo Tao Michaëlis, Politiken
En række kendte danske mænd og kvinder fortæller deres personlige historie om at gå ned med stress, og om hvordan de kom igennem det – og blev klogere undervejs.Denne bog giver masser af inspiration og gode råd til, hvordan vi kan undgå stress, og hvordan vi kan spotte signalerne hos os selv og andre. Interviews med bl.a. Hans Pilgaard, Mimi Jakobsen, Anne Sophie Hermansen og Jens Arentzen samt stress-ekspert Thomas Milsted.
Året er 1981, stedet er Paradishaven, et rækkehuskvarter i Odense, hvor 11-årig Lars bor med sin familie. Det meste af tiden tilbringer han med sine kammerater. De spiller tennis med skrubtudser. De laver mærkelige ting med hunde.De leger sumobrydere bag nedrullede gardiner. Men først og fremmest tæver de de små og er på evig flugt fra de store. For Paradishaven er ikke noget paradis. I kvarteret hersker én lov, og den hedder tæsk.Men Lars får af en række syner, som får spørgsmål til at trænge sig på: Hvorfor må han ikke se sine bedsteforældre? Hvorfor ligger far indimellem lammet på stuegulvet og stirrer op i luften med vilde øjne? Små og store skeletter rasler ud af skabet. Og Lars får andre ting at slås med.Sumobrødre handler om at være dreng og blive bare en lille smule voksen. Med humor og indlevelse giver romanen et billede af en sumobrors på én gang brutale og uskyldige verden.Pressen skriver:»Sumobrødre er en formidabel hyldest til den livskraft og det anarki, som raser i årerne på alle sunde knægte. En roman, der rammer sit miljø og sin tid på kornet. Ramslands stærkeste bog til dato.«***** - Ekstra Bladet»Sumobrødre bekræfter Morten Ramslands plads i superligaen blandt danske samtidsforfattere ... den allervigtigste ingrediens i Hundehoved, nemlig det vidunderligt humoristiske og fandenivoldske sproglige overskud, genfindes i Sumobrødre. Hvad Ramsland også evner i den henseende er med fuld indlevelse at kunne fremstille begivenhederne fra børnehøjde.«***** – Børsen»En kvalificeret kuldsejling. «***** -Jyllands-Posten »Beskrivelsen af drengevoldens nådesløse logik, og nødvendighed for udforskningen af det mystiske, truende liv, er blændende. «**** - Berlingske Tidende »En levende og overbevisende skildring af et usentimentalt drengeunivers. «- Information »En stærk roman ... Ramslands helt egen rå poesi.«- Kristeligt Dagblad »Et mesterligt psykologisk studium i barnesindets irgange.«***** - Nordjyske Stiftstidende »Fascinerende roman ... Det er utroligt godt skuldret at fortælle en så dyster historie med så megen humor. «***** - MetroXpress***** - Politiken
BELLMANS GUITAR foregår i midten af 1950’erne og skildrer tre generationers hverdag i en arbejderfamilie i en forstad til København.Moren Karin har svært ved at få plads til sit hemmelige erotiske liv. Drengen Jack får med sin venlige karisma skabt gode relationer alle vegne, og på kryds og tværs af generationer. Hans storebror, Thorvald, begynder at udforske kærligheden, og også han bliver hjulpet af Jack. Mormoren og morfaren, der bor i samme opgang, har en sorg at slås med, men lever en hverdag med tætte relationer til børn og børnebørn.Ud af de humoristiske og varme historier bliver en alvorlig begivenhed i fortiden efterhånden afsløret, og romanen bliver på den måde en historie om, hvordan man tackler en stor sorg ved hjælp af kærlighed.
I en bambushytte i Malaysia bliver en kvindelig dansk turist fundet myrdet. Tilsyneladende offer for et makabert ritual. Den verdenskendte franske dykker Jacques Reverdi arresteres for drabet og mistænkes for en række andre kvindemord ved de sydøstasiatiske strande. I Paris fatter den hærdede journalist Marc Dupeyrat interesse for Reverdis sag. Besat af tanken om at forstå det ondes væsen, udgiver han sig for at være en ung kvindelig psykolog og skriver til Reverdi i fængslet. Men løgn avler løgn, og snart sendes Marc ud, hvor han ikke kan bunde. På en rejse i en seriemorders blodige spor. På en rejse ad den sorte linje. "Jean-Christophe Grangés sidste thriller er sort som espresso, dyster som dommedag og psykologisk dobbeltbundet." - Bo Tao Michaëlis, Politiken "Jean-Christophe Grangé er en mester i at udtænke de mest makabre og overraskende plot (...). En rigtig page-turner." - Alt for damerne
Ligge i grønne enge er trejde bind i serien om familien på Neshov. Mens Torunn Neshov er på gården på Byneset hos sin far, Tor, tager han livet af sig ude i grisestalden.Torunn kæmper videre med at drive gården og får hjælp af den unge afløser Kai Roger. I køkkenet sidder hendes gamle farfar og kan ikke meget andet. Margido er travlt optaget af at modernisere og udvide sin bedemandsforretning inde i Trondheim blandt andet med et kistelager i gårdens lade. I København har Erlend og hans kæreste Krumme vilde planer om at indrette feriebolig på Neshov.Det hele spidser til i de hede sommerdage, da familien mødes for at samle trådene. Og Torunn står centralt i alle de andres planer for fremtiden.Pressen skriver:”Humor og parodisk lethed balanceret med tyngde og tænksomhed plus religion over for et individuelt menneskeansvar. Det er opskriften på Anne B. Ragdes sympatiske saga.” - Weekendavisen”En stor læseoplevelse … Anne B. Ragde skriver levende og skildrer personernes liv på en fordomsfri og loyal måde.” - Børsen
Omsider fås nu en ny udgave af Annemarie Selinkos bestseller om Désirée, silkehandlerdatteren fra Marseilles, der var Napoleons første kærlighed og blev siden dronning af Sverige. Romanen er som de bedste eventyr med alt, hvad man kan forlange: kærlighed, politiske intriger, dramatik, romantisk spænding, fester og kroninger. "Désirée" er oversat til 40 sprog og solgt i store oplag verden over. Romanen blev filmatiseret i 1955 med Jean Simmons og Marlon Brandon i hovedrollerne.
Grangé er stærkt tilbage. DØDSPAGTEN er en neglebiddende politithriller med undertoner af religiøs mystik. I en fransk bjerglandsby er en kvinde blevet myrdet. Hun bliver fundet med spredte ben vendt mod kirken, og omstændighederne omkring mordet er højst bizarre. På Sicilien er en ung kvinde anklaget for et mord af samme rituelle karakter, og en lignende sag dukker op i Polen. I Paris ligger politimanden Luc i koma efter et selvmordsforsøg. Men hans politikollega og bedste ven Matthieu kan ikke tro, at den dybt religiøse Luc ville tage sit eget liv. Matthieu opdager, at Luc i hemmelighed arbejdede på en række sager om rituelle mord forskellige steder i Europa, der knyttes sammen af en bizar satanisk symbolik. Matthieu overtager mordsagerne. Men hvem er det han jager? Hvilken ondskab er det der plager Europa? ”Grangé skriver simpelthen, så englene synger. Eller djævlene.” - Bo Bjørnvig, Weekendavisen ”DØDSPAGTEN er frækt og gennemført velskreven. Sugende spændende, ja sprogligt inciterende og rapkæftet fransk.” - Bo Tao Michaëlis, Politiken
Når man har fået konstateret en kræftsygdom, har det stor indflydelse på livskvaliteten, og det klræver mange ressourcer at klare de fysiske og psykiske udfordringer. Øvelserne på denne cd er tænkt som et supplement til den medicinske behandling og de øvrige støtte- og behandlingstilbud.Øvelserne tilbyder nogle psykiske redskaber, som kan hjælpe med at håndtere de psykiske og fysiske følger af sygdommen og behandlingen. Visualisering kan ikke erstatte, men være et vigtigt supplement til den medicinske behandling.Musik: Christian AlvadØvelse 1: Aktivering af indre ressourcer ved kræftØvelse 2: Håndtering og lindring af bivirkninger ved kræftbehandling
FORTÆLLINGER OM NATTEN er ni fortællinger, der er fælles om en dato og et motiv: kærligheden og dens betingelser, om natten den 19. marts 1929. Hver fortælling kredser omkring en af de klassiske åndsvidenskaber: matematik, dans, jura, fysik, billedkunst, medicin, dramatik, musik og astronomi.”Han har fuldt færdig international klasse. Det er såmænd en dansk litteraturhistorisk begivenhed, der udfolder sig lige her for næsen af os.”- Søren Vinterberg, Politiken
Argonauterne er en bevægende, original og tankevækkende erindringsbog, Forfatteren lader gennem bogen sin egen personlige historie gå i dialog med, hvad andre tænkere og filosoffer har sagt om emner som kærlighed, begær, identitet, køn, seksualitet, ægteskab og moderskab. Centralt i bogen står forfatterens kærlighedsforhold til kunstneren Harry Dodge, som er 'gender-fluid' og i løbet af bogen gennemgår en kønsskifteoperation, alt imens fortælleren selv bliver gravid og senere mor. Som argonauternes skib, Argo, der i den græske mytologi skiftes ud bid for bid, men alligevel beholder sit navn og sin identitet, ændrer Nelsons personer sig, alt imens det bliver klart, hvordan kærligheden kræver forandring – og hvordan al forandring kræver kærlighed. Resultatet er en genre-blandende, kompomisløs og dybt personlig erindringsbog, som er blevet sammenlignet med Roland Barthes og Susan Sontags mest banebrydende værker og hyldet i USA og Europa som et mesterværk. Pressen skriver: ››Maggie Nelsons erindringer er på samme tid saftige og luftige, blander akademiske noter og personligt, levet familieliv ubesværet og originalt… Argonauterne er både autofiktion og autoteori, den hyperlærde Nelson bruger sit personlige, akademiske pensum til at fortolke de områder af sin tilværelse, der netop ikke traditionelt har berøring med en universitær, tænksom sfære: sin krop, sit hjemlige liv, sin moderrolle.‹‹ — Weekendavisen ››Bogen har gjort mig klogere på moderskab, transkønnethed, kærlighed og kunst - og så bliver jeg fuld af beundring og håb, når jeg læser om familiens ukuelige forsøg på at forstå og samtidig vriste sig fri fra normens snævre rammer. Argonauterne er vigtig, rørende og usædvanligt perspektivrig. Hvor er det vidunderligt, at den nu findes på dansk.‹‹ - Information ››Et litterært mixtape, der både udfordrer og bevæger… ’Argonauterne’ opfører sig både som en queerteoretisk ph.d.-afhandling, et essay, en kærlighedshistorie og som Maggie Nelsons memoirer.‹‹ *****—Politiken
De er overalt. De er her. De er os.De har infiltreret hjem i Hong Kong, butikker i Vancouver, gaderne i Sierra Leone, torve i Oaxaca, skoler i Tel Aviv, soveværelser i Indiana. De er ikke kæledyr eller spøgelser eller robotter. De er rigtige mennesker, men hvordan kan en person, der bor i Berlin, gå frit gennem stuen hos nogen i Sydney? Hvordan kan nogen i Bangkok spise morgenmad med dine børn i Buenos Aires, uden at du ved det? Især når disse mennesker er helt anonyme, ukendte, ikke sporbare.Gennem skiftende perspektiver, i et samfund hvor kentukier, nuttede bamser med hjul, øjne og ører, der ser og hører, er den nye dille blandt mennesker rundt omkring i verden, afsløres skønheden ved forbindelsen mellem fjerntboende sjæle - men der er også en hæslig bagside ved vores stadig mere sammenkædede verden. At stole på fremmede kan føre til uventet kærlighed, legende møder og vidunderlige eventyr, men hvad hvis det også kan bane vejen for ufattelig terror?Schweblin har skabt en mørk og kompleks verden, der både er velkendt, men også underligt foruroligende, fordi det er vores samtid, og vi lever i den - vi ved det bare ikke endnu.Romanen Kentuki var nomineret til The 2020 International Booker Prize.Denne bog er oversat af Liv Camilla Skjødt.
Den store norske digter Cecilie Løveid, der første gang var i Hvedekorn som purung for 50 år siden, er tilbage omsider i Hvedekorn 1, 2019, med et stort udvalg af klogt og intenst storøjede digte fra hendes samling Vandreudstillinger, punktligt oversat af Gitte Broeng. Flere af Hvedekorns faste korrespondenter giver vitale og overrumplende livstegn fra sig blandt andre Mette Zerlang, Bjørk Grue Lidin (med prosa!), Christoffer Thunbo Pedersen, Jakob Slebsager Nielsen og Ingrid Nymo, sidstnævnte med en dejlig, kaotisk totaludladning. Selvfølgelig præsenterer debutanter sig også, tyst og tordnende. Læs digte som dykker og blæser op som husskader og cigaretstumper i dette nummer af Hvedekorn.Billedkunst: Henriette Heise
Thomas Cilius mener, at der vil altid være en passende lejlighed til at lade korkproppen springe – det være sig som en drink i haven en almindelig hverdag eller til en fest, hvor flaskehalsen måske ovenikøbet kappes af med et sværd.De boblende vine produceres over hele verden og findes i et væld af varianter – champagne, cremant, cava, prosecco, sekt, sparkling wine osv. Hvert land har sine regioner og vinlove, der dikterer rammerne for produktionen. Og for forbrugeren er rammerne vide og byder på et sortiment, der spænder fra de mere ydmyge typer til topsofistikerede champagner. Bogen serverer den nødvendige viden om de delikate dråber: historien, fremstillingen og de mange typer af mousserende vin, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Den fortæller om druer, produktionsmetoder, regioner - og om hvordan man yder boblerne den største respekt, når det gælder glas, udstyr, servering og mad. Hvad går til hvad – og hvorfor? Desuden er der forslag til delikate champagnecocktail.
Kongen er bortført af Troldkællingen og i hendes magt. Fra den anden side af havet bekriger hun Riget og vinder stadig frem. I Riget hersker Dronning Ursula. Riget har strenge regler for flygtninge, fattige og rige. En grusom lov siger at det tredje barn i hver familie skal afleveres for at opretholde samfundsordenen. Det har Visdomstræet bestemt i tidernes morgen. Nogle få ved hvorfor. Troldmanden Jakob hjælper Ursula med at holde sammen på Riget og kender sandheden om børnene. Jakobs selvbyggede insekter patruljerer Riget og i Troldkællingens land og indsamler billeder, som kommer til live i troldmandens værksted. Intet undgår insekternes overvågning. Harald er Ursulas livvagt og elsker. Han undrer sig over hvad der sker med børnene. Men Ursula vil ikke fortælle det. Da Harald omsider finder ud af hemmeligheden om børnene, indser han at Riget bygger på et fundament af barbari. Folkemøg er en litterær fantasyroman om magtens grusomhed og folkedybets destruktive brutalitet. Pressen skriver: »Et af de bedste bud på fornyende dansk fantasy, en skarp roman med noget på hjerte af en forfatter, der med sit personlige sprog formår at skrive sig ind i knoglerne på læseren.« ****** – Politiken »En ustyrlig, poetisk, saftig og voldsom roman.« ***** – Børsen »En fuldblods fantasyroman ... meget smuk prosa.« – Information »Romanens fantasiunivers [er] forbilledligt fermt konstrueret.« – Weekendavisen »Vellykket politisk fantasyroman om flygtningekrise og uhyggelig nationalisme ... Kofod er en af de stærkeste fabulerende stilister, vi har.« **** – Kristeligt Dagblad **** – Berlingske »Et overbevisende og gennemført fantasyunivers, men samtidig er det hele tiden åbenlyst, at der er noget andet og mere på færde under overfladen af fortællingen … Man får aldrig lov til at glemme, at man er vidne til de horrible ting, der udspiller sig. Et meget kløgtigt greb, som effektivt understøtter forfatterens samfundskritiske agenda.« **** – Nordjyske Stiftstidende
To stærke, unge digtere debuterede for 10 år siden i Hvedekorn 1, 2008, det første nummer redigeret af Lars Bukdahl og Christian Vind, nemlig Sigurd Buch Kristensen og Olga Ravn. De har ærgerligt nok ikke være forbi i mellemtiden, men nu, i splinternye nr. 1, 2018, er de tilbage for at fejre deres eget og redaktørernes jubilæum med dejligt umiskendelige og spillevende bidrag, en flok virrende miniaturer henholdsvis og et digressionsdrevet Celine Dion-digt med vedhæftet receptionshistorie.Udover dette bragende dobbelte comeback optræder ved et lykkeligt tilfælde to af de sidste ti års stærkeste debutanter og mest trofaste bidragydere, Signe Gjessing og Lea Løppenthin, med poetisk prosa; hvad Gjessings to gnistrende breve angår, taler vi sensationelt nok prosadebut!Flere veteraner gør sig magtfuldt gældende, blandt andre Hans Chr. Bøgholm, Knud Steffen Nielsen og Line Toftsø. For slet ikke at tale om debutanterne – til stadighed er debutanterne noget at prale af i et nummer af Hvedekorn: Dramatisk ensomt og udsat står Birk Danø allerforrest, med et enkelt digt om gudhjælpemig GRÅD. Hjertens gerne må poesien græde, så længde den gør det med stil og format:På billedsiden reklamerer digtere og billedkunstnere proft for Anders Bonnensens bogstaveligt poetiske produkter. Køb poesien, den glæder med tristhed (og omvendt)!
En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa.John og Putte har pådraget sig piskesmæld og klarer sig med småjobs. De passer Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved. Puttes bror Ibber bor også lige i nærheden. Og så er der den ældre dame ved siden af, Elly, som har brug for hjælp indimellem.John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten. ”Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne – og til at syne af noget.”- May Schack, Politiken
Tag med Steen Laursen på en spændende tur til Skotland og oplev alt det single malt- whiskyen byder på. Hans bog er en lettilgængelig guide til whiskynybegýnderen.Steen Laursen er en rigtig whiskynørd og øser gerne af sin store viden om single malt scotch whisky, som er hans helt store passion. Han fortæller, hvad en single malt scotch whisky er, om forkortelser, man skal kende for at kunne manøvrere, om næsen som et vigtigt redskab, om typer, årgange, køb, servering og meget andet. Et vist mål af baggrundsinfo vil garanteret gøre nydelsen af de gyldne dråber større for de fleste.Pressen skriver:»Lettilgængelig guide til whisky-nybegynderen skrevet af en entusiast.«– Mad og Bolig
Le Carrés berømte hovedperson George Smiley er blevet udmanøvreret af efterretningstjenesten, men man har hentet ham tilbage, fordi en underagent i Hong Kong ved et tilfælde løber ind i en fantastisk historie. Russerne har en mand, en muldvarp, placeret i selve hjertet af Cirkus, Secret Services højborg. Tomas Alfresson har i 2012 filmatiseret romanen - med Gary Oldman som Smiley og Colin Firth som Bill Haydon.
Et dobbeltnummer er en sjælden foreteelse for Hvedekorn, men når det skal være, har det så også at være mere end dobbelt poetisk. Og det er nr. 2/3, 2017, som for det første er et ualmindeligt stærkt almindeligt nummer med bidrag af vilde veteraner som Jørgen Leth og Hans Otto Jørgensen og drømmesikre debutanter som Elias Strandby og Mathilde Gerlov Rasmussen og førstegangsbidragydere som Pablo Llambías (med 95 lutherske teser) og Steen Langstrup (med mini-gysere!), men for det andet er en hel, sensationel DIGTBOG med en (til Hvedekorn) veritabel bisværm af efterladte ÈNLINJERTE af den hvirvlende og hvislende virtuose poesi-mester Jørgen Sonne (debut i Hvedekorn i 1958).
En søn rejser hjem til Limfjordens egne, hvor hans mor er groet til i sit eget hus. Et ungt par skal få tiden til at gå, indtil urnen med deres barns aske kan komme i jorden. Men hvor kan urnen stå, og kan man kysse den godnat? En natsygeplejerske deler gavmildt ud af kærlighed, medicin og tilgivelse. Og tvillingerne Otto og Hannah får serveret et overdådigt måltid af en tjener med guldtænder, hvorefter de forsvinder ind i bjergene under Schwarzwalds tætte tåge. I Erle perle er der mange måder at være levende på, man behøver ikke være død for at være et spøgelse. Folk forsvinder eller kommer nye steder hen, virkeligheden forskubber sig og grænser udviskes. I en hverdag af jordbærkager og charterrejser befolkes de elleve fortællinger umærkeligt af kludedukker og forklædninger, hugorme, glasøjne, gamle appelsinskaller og gespenster, parcelhuse, hundehuse, små vilde hjerter og store tunge moderhjerter. Pressen skriver: »En stilsikker, præcis og kontrolleret prosa med sans for det absurde og det makabre.« **** – Politiken »Nanna Goul … behersker den veldrejede historie, behersker gyset, men også komik og ømhed – og forening af de tre ting i en elegant og enkel prosa, ikke mindst.« – Weekendavisen »Som læser kan man kun lade sig fange ind af disse på en gang klare og magiske fortællinger.« **** – Århus Stiftstidende »De bedste af novellerne er fermt formet underholdning af den uforudsigelige slags.« – Jyllands-Posten »Der er en næsten gotisk uhygge over disse helstøbte velskrevne fortællinger … Et godt bud på en af årets bedste danske novellesamlinger.« – Lektør Dorte Tissot Hansen »Flere gange måtte jeg tage en pause i læsningen, fordi novellernes fine råhed slog pusten ud af mig … Det er med andre ord en række velskrevne, velkomponerede og stærkt anbefalelsesværdige noveller, Goul her har skrevet.« – Villabyerne »Poetiske, brutale og lidt urovækkende store tanker i lille indpakning.« **** – Liv
I Den sidste dommer sendes Anita Hvid og Thor Belling ud i et intrikat opklaringsarbejde, der trækker spor tilbage til besættelsestidens traumer og halvfjerdsernes fascination af kommunismen. Da den kulturradikale arkitekt og kontroversielle samfundsdebattør Peder Bardingfeldt bliver myrdet i sit hus i det idylliske Nordsjælland sættes drabsafdelingens Anita Hvid og Thor Belling på sagen. Sammen med den lokale politikvinde afdækker makkerparret flere af de mulige spor: Er den samfundsrevsende arkitekt blevet myrdet af en lokal galning - eller skal gådens løsning snarere findes i Bardingfeldts fortid? Pressen skriver: »En effektiv, meget velstruktureret og velskrevet klassisk krimi tilsat lidt syre à la danske sommerrevyer.« **** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Man er simpelt hen i godt selskab med denne på en gang milde og skarpe iagttagelse af et samfund og de mennesker, der tilsammen skaber det … Det er spændende, charmerende og underholdende på den begavede måde.« – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »I andet bind af krimiserien om politiparret Belling og Hvid får Lars Kjædegaard fornemt viklet gode persontegninger sammen med lokale betragtninger og dansk mentalitetshistorie … romanens helt store fornøjelse er Kjædegaards sans for lokal kolorit, både i form af pinligt præcise beskrivelser af alle, lige fra byens sociale tabere til de kulturradikale typer, der køber økogrønt i ‘Tebirkes Bakker’ og med efterforskeren Thors ord repræsenterer ‘det højere borgerskabs diskrete badekåbecharme. Og hvor er det dog sjældent og skønt, at det er de grundige, langsommelige beskrivelser, der løfter romanen over gennemsnittet, snarere end brutale voldsscener.« **** – Sophie Engberg Sonne, Politiken »Der hviler en egen dansk provinsstemning over Den sidste dommer … Selv om man ikke har læst første bind ”Smukke-Jan”, der udkom i april i år, føles Kjædegaards fortællestil alligevel som hjemme … Den sidste dommer ikke den sidste Hvid & Belling krimi, denne krimianmelder har læst.« **** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende »Egentlig burde de være alt for menneskelige til at være interessante, de gode betjente Belling og Hvid fra drabsafdelingen. Og deres kollega, Lone fra den nordsjællandske provins, burde være for kedelig til at fungere som romanfigur. Men ikke i Lars Kjædegaards hænder. Her er langsomhed en dyd, og almindeligheden forvandler sig langsomt til et bekendtskab med nogle af de mest interessante strissere længe set.« **** – Christina Blangstrup Dahl, Dagbladenes Bureau
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.