Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Strandberg Publishing

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - A Bird's-eye View of The City
    af Nicolas Cosedis
    397,95 kr.

    Byen fra skyen er en fotografisk kærlighedserklæring til København. Nicolas Cosedis har i mange år fotograferet København fra luften. Byen fra skyen indeholder de bedste af Nicolas Cosedis’ fotografier. Svævende i en flyver højt over byens tage, viser han os det København, som ellers kun fuglene ser. Hvis vi troede, at vi kendte byen bedre end vores egen bukselomme, så viser Nicolas os, at vi tog grueligt fejl.Fotografierne ledsages af ord fra arkitekturkritiker Holger Dahl, der med sin indgående viden om byen og dens arkitektur udfolder Nicolas’ fotografier. Hver bydel har sit eget kapitel, så bogen er som en rejse rundt i byen fra Østerbro, Nørrebro og Vesterbro med ture til Frederiksberg og Amager og afstikkere til de nordlige forstæder.Nicolas Cosedis er fotograf med base i København. Han er selvlært og har fotograferet byer, landskaber, mennesker og gader. I de seneste år har han udelukkende fotograferet fra luften. Nicolas driver sit eget galleri og har mere end 60.000 følgere på Instagram-profilen @copenhagenbycosedis.Holger Dahl er uddannet arkitekt og er arkitekturredaktør på Berlingske Tidende, hvor han blandt andet skriver klummen ’Københavnersnuden’.

  • - Maleren Jens Adolf Jerichau
    af Mikael Wivel
    330,95 kr.

    Den dramatiske og bevægende historie om et kunstnerisk genis korte liv og hans fremragende efterladte værker.Den danske maler Jens Adolf Jerichaus værk må betegnes som et af de væsentligste i det 20. århundredes danske kunst. Han døde ganske ung – kun femogtyve år gammel – men producerede i de sidste fire år af sit liv, i tiden op til og under Første Verdenskrig, billeder af fuldkommen overrumplende originalitet, også set i et internationalt perspektiv. Selv Picasso var imponeret, da han i 1916 traf ham i Paris og så hans billeder. Den unge, danske himmelstormers værk og intense personlighed gjorde så stærkt et indtryk på den spanske mester, at han foreslog Jerichau, at de sammen skulle rejse til Bretagne for at arbejde side om side. Denne dialog blev desværre aldrig til noget, da Jerichau begik selvmord førend den kunne realiseres.Mikael Wivels bog om Jerichau og hans værk er resultatet af en årelang forskningsindsats, men er forfattet i et levende sprog, som enhver almindeligt interesseret læser vil kunne forstå og lade sig rive med af.Jerichau var født ind i en berømt kunstnerslægt og levede et liv der under Wivels pen bliver bragt til live – elementært bevægende og mytisk intenst. Bogen vil give denne lidt oversete danske kunstner en velfortjent plads i den europæiske modernisme.

  • - 1970 til i dag
    af Michael Asgaard Andersen
    277,95 kr.

    Omkring 1970 opstod i Danmark en ny boligform, der havde fællesskab som sit omdrejningspunkt. Den blev kaldt bofællesskab og er siden blevet hædret og udbredt internationalt. Selvom den står som en nyskabelse for sin tid, trækker bofællesskabet tråde tilbage til en lang tradition i dansk boligarkitektur, ligesom den har sit sidestykke i andre kulturer og epoker.'Bofællesskaber – 1970 til i dag' tager fat på den fornyede interesse for livet i et fælles hjem, som ikke mindst skyldes det store fokus på bæredygtig levevis. Det er en boligform, som tilsyneladende både kan opfylde vores individuelle behov og positivt påvirke de samfundsmæssige og globale udfordringer, som vi står overfor.I 'Bofællesskaber' undersøger en række eksperter på området både tidligere, nuværende og kommende bofællesskaber i Danmark. Bogen belyser overordnede perspektiver og dykker ned i 20 udvalgte bofællesskaber fra de seneste fem årtier.Michael Asgaard Andersen er Ph.d. og lektor på Det Kgl. Akademi, Arkitektskolen i København. Han har tidligere udgivet 'Jørn Utzon – arkitekturens tilblivelse og virke'. Bogens fotografier er taget af arkitekturfotograf Laura Stamer.Foruden Michael Asgaard Andersen har Anette Høite Hansen, Henrik Gutzon Larsen, Mette Boisen Lyhne, David Tapias Monné, Anu Siren og Mark Vacher skrevet bogens kapitler.

  • - Mesteren, monsteret og myten
    af Flemming Friborg
    330,95 kr.

    Mystikken og myterne omkring kunstneren Paul Gauguin (1848-1903) lever i bedste velgående. Hyldet som en af den tidlige modernismes mest betydningsfulde figurer, men samtidig fordømt for sit arbejde og sin karakter.Bogen sætter fokus på Gauguins virke og et eftermæle, der forbliver tvetydigt. Diskussionen om hans kunst og person er ikke blevet mindre relevant i en tid, hvor #MeToo sætter nyt fokus på Gauguins forhold til mindreårige piger og hans andel i kolonialismen i Fransk Polynesien. Alligevel sælges hans malerier stadig for astronomiske beløb og kæmpeudstillinger præger museer verden over – Gauguins status som berømt geni er uanfægtet. Det er på tide at betragte mesteren og monsteret som uadskillelige størrelser. Med Flemming Friborgs fascinerende bog anskues Gauguins metode og moral som uløseligt forbundne i et omhyggeligt plejet, personligt brand. Men moderniteten havde store omkostninger, kunstnerisk og personligt.

  • - The architect's guide to distinctive buildings in and around Copenhagen
    af Marie-Louise Høstbo
    288,95 kr.

  • - Nykredit Fonds Arkitekturpriser 2007-2019
    af Kristoffer Lindhardt Weiss & Michael Juul Holm
    205,95 kr.

    Nykredit Fonds Arkitekturpris er Skandinaviens største arkitekturpris. Hvert år uddeles den, sammen med en bæredygtighedspris og en motivationspris, til en arkitekt eller tegnestue, hvis arbejde bidrager væsentligt til at højne kvaliteten i vores byggede omgivelser. Priserne er på 1 million kroner.Bogen Positioner i ny dansk arkitektur præsenterer de seneste 13 års prismodtagere og tegner et unikt, opdateret portræt af den allernyeste arkitektur, som den former sig netop nu. De 13 prisvindende tegnestuer er interviewet af skribent og redaktør Michael Juul Holm i et levende og lettilgængeligt sprog. Bogen rummer desuden et nyt essay af forlagsdirektør på Arkitektens Forlag Kristoffer Lindhardt Weiss.Bogen er rigt illustreret med mere end 130 fotografier af ny arkitektur fra Danmarks vigtigste tegnestuer, såsom BIG, COBE, SLA og Dorte Mandrup. Derudover præsenterer den også 2019’s spritnye prismodtagere.

  • - Barokkens arkitektur og verdensbillede
    af Else Marie Bukdahl, Thomas Lyngby, Peter Thule Kristensen, mfl.
    385,95 kr.

    Lauritz de Thurah (1706-1759) var en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter i barokken. Han står bag flere markante bygningsværker, heriblandt Eremitageslottet, Det Gule Palæ i Roskilde, Gammel Holtegaard og Vor Frelsers Kirkes spir samt om- og tilbygninger af f.eks. Ledreborg, Frederiksborg Slot, Børglum Kloster og det nu nedrevne sommerslot Hirschholm – også kaldet Nordens Versailles.Monografiens omdrejningspunkt er arkitekt, dr.phil. Peter Thule Kristensens præsentation af Thurahs sansemættede og sammensatte arkitektur. De øvrige kapitler, skrevet af fageksperterne Else Marie Bukdahl, Martin Søberg, Thomas Lyngby, Natalie Patricia Körner, Sanne Maekelberg og Nina Ventzel Riis, beskriver Thurahs rolle som toneangivende arkitekturhistoriker, topograf, embedsmand, militærmand og en fornyer af arkitekturopfattelsen i enevældens Danmark. Bogens talrige nye fotos er optaget af Anders Sune Berg.Bogen belyser barokken i bredere forstand ved at beskæftige sig med epokens hofkultur, havekunst og kirkearkitektur. Endelig fortælles om bygningernes brug i dag, hvor de danner ramme om en ny tids brugere og behov.

  • - 7 veje til en ny kost
    af Hugh Fearnley-Whittingstall
    237,95 kr.

    Spis bedre med River Cottage er ikke en traditionel slankemanual, men derimod en bog om vores kost. Stjernekokken fra River Cottage, Hugh Fearnley-Whittingstall, kombinerer i sin nyeste bog diætisters forskning, evidensbaseret viden, simple metoder og ikke mindst 80 lækre retter. Vi lærer, hvad vi skal spise, men også hvornår og hvordan vi spiser, for at opnå holdbart vægttab – uden de velkendte, løftede pegefingre, der for de fleste gør slankekure uholdbare i længden. Vi ved godt, at vi er nødt til at spise flere grøntsager, skære ned på sukkeret og dyrke mere motion, men nogle gange kan det være svært at vide, hvordan man begynder rejsen imod et sundere liv. Denne bog henvender sig til alle, både dem, der ønsker at tabe sig, men også dem, der grundlæggende ønsker bedre kostvaner. Der er sund morgenmad til at starte din dag bedst muligt, kaloriefattige madpakker, så du undgår takeaway-fristelser, superfood-snacks, der overflødiggør den velkendte trang til eftermiddagsslik og ikke mindst overdådige desserter som velfortjente lækkerbiskner.

  • af Mogens A. Morgen
    217,95 kr.

    ‘Lille arkitekturhistorie for børn og barnlige sjæle’ fortæller mere end 4.500 års arkitekturhistorie på en let og overskuelig måde. Gennem interessante og sjove oplysninger præsenterer arkitekturprofessor Mogens Andreassen Morgen 50 berømte værker – fra Keopspyramiden til Eiffeltårnet og helt op til nutidens banebrydende bygninger som MAXXI af Zaha Hadid.Teksterne ledsages af farverige illustrationer af Claus Nørregaard. Bogen giver læseren nye øjne at se sine omgivelser med. Så følg forfatterens opfordring, og tag den med i rygsækken, når du går på opdagelse – både hjemme i Danmark og ude i verden!Mogens Andreassen Morgen er arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus. Han arbejder særligt med transformation af den arkitektoniske kulturarv og er forfatter til flere bøger.Claus Nørregaard er uddannet illustrator på Danmarks Designskole og arbejder som bladtegner på dagbladet Politiken.

  • af Nicolas Cosedis
    337,95 kr.

    Nicolas Cosedis har i en årrække fotograferet Nordsjælland fra en lille Cessna 172. Med vinduet åbent og kameraet i hånden skyder han billeder fra mellem 500 og 10.000 fods højde, hvor han fanger både det åbenlyst smukke og skønheden i det upåagtede.I denne bog viser han os Nordsjællands mange ansigter fra Hellerup til Helsingør, Hornbæk og Hundested. Her er smukke villaer langs Strandvejen, kongernes Nord- sjælland med skove, søer og sommerhuse, Hillerød med Frederiksborg Slot, Lynæs og den gamle industriby Frederiksværk. Landskaber, som istiden har formet, og kyst- strækninger så langt øjet rækker. Det er natur og kultur – alt sammen oppefra, så vi ser det, vi kender på en helt ny måde. Fotografierne ledsages af tekster af Holger Dahl, forfatter og kunst- og arkitekturredaktør på Berlingske.Nicolas Cosedis har tidligere udgivet ‘Copenhagen from my Plane’, ‘Byen fra skyen – København set fra luften‘, og ‘Danmark fra skyen‘.

  • - 10 bygninger, 10 tegnestuer, 10 temaer
    af Kristoffer Lindhardt Weiss
    385,95 kr.

    Et storværk, der samler nutidens hovedværker i dansk arkitektur. Gennem det seneste årti har de danske arkitekter igen slået deres navn fast på den internationale arkitekturhimmel – med blandt andre Bjarke Ingels, Dorte Mandrup og Lene Tranberg i spidsen.Med udgangspunkt i ti bygningsværker af ti tegnestuer er 'Ny Dansk Arkitektur' en milepæl, der stiller skarpt på hvad det er, der gør dansk arkitektur til noget særligt i disse år. Gennem interviews, essays, nyoptagelser og et rigt tegningsmateriale giver bogen et solidt indblik det, der ligger til grund for dansk arkitekturs nye guldalder.Bogen er en samlet udgave af bogserien 'Ny Dansk Arkitektur 1-10', der er udkommet gennem de seneste fem år. Med sine 992 sider er værket den største samlede dokumentation af en nyeste danske arkitektur i anledning af København som UNESCO Arkitekturhovedstad 2023.

  • af Inge Lise Mogensen Bech
    337,95 kr.

    Nu udkommer den første monografi om den danske kunstner Franciska Clausen (1899-1986) i 35 år. Bogen undersøger Clausens liv og værk og præsenterer det hidtil bredeste udvalg af kunstnerens værkproduktion. Blandt andet belyses for første gang hendes omfattende portrætproduktion, som sideløbende med avantgardeværkerne udgjorde kernen i hendes kunstneriske virke, ligesom hun også skabte reklamer og plakater.Bogen fortæller også om Clausens skuffelse over den manglende anerkendelse, hun mødte i Danmark, da hun kom hjem efter at have været en del af den internationale kunstelite i Berlin og Paris i 1920’erne og 1930’erne.Udkommer op til den store retrospektive udstilling om Franciska Clausen på ARoS den 8. oktober.

  • - Store arkitekturprojekter, der aldrig blev realiseret
    af Holger Dahl
    337,95 kr.

    I 'Drømmenes København' fører Holger Dahl os igennem den urealiserede arkitekturs København.Vi husker det, som var engang. Men hvad med alt det, der aldrig blev? Idéer, der kunne have forandret byen på godt og ondt. Nogle har vi lykkeligt undgået, mens andre på spektakulær vis udfordrer, hvad byen kunne have været i dag. Med Holger Dahl som kyndig guide ledes vi igennem en forestillet by, der rummer Jørn Utzons svømmehal ved Søerne, en mur af BIG-boliger langs Kløvermarken og Theo Bjergs udbygning til SMK.Den offentlige hukommelse er ubarmhjertigt kort, og sjældent skænker vi det ikke-byggede mange tanker. Det hukommelsestab udfordrer 'Drømmenes København'. Hvilke kvaliteter og ambitioner havde de urealiserede projekter? Valgte vi altid den rigtige løsning?

  • af Carsten Thau
    277,95 kr.

    Arkitektur- og idehistorikeren Carsten Thau efterlod sig ved sin tidlige død i 2021 et work-in-progress-essay med titlen ”Om transparens”. Det udgives i denne bog sammen med et par håndfulde andre essays, der giver et stærkt billede af hvordan Thau krydser arkitektur med idehistorie, bysociologi med æstetik, personalia med kulturhistorie. En enestående og inspirerende indsats, der kaster lys i mange retninger. Carsten Thau (1947-2021). Studier i Aarhus, Frankfurt og Cambridge. Cand. phil. i idéhistorie 1973; lektor ved Arkitektskolen i Aarhus 1976-94; fra 1994 professor i arkitekturens teori og historie ved Kunstakademiets Arkitektskole i København; medlem af Akademirådet; tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

  • - Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske
    af Marie-Louise Høstbo
    277,95 kr.

    Arkitektur kan overraske, forundre og gøre os nysgerrige på mere. Den kan – særligt når vi går helt tæt på – formidle fortællinger om kreative arkitekter, visionære bygherrer, dygtige håndværkere og skildre sammenhænge på tværs af tid i en evigt foranderlig verden.Marie-Louise Høstbo tager dig med på en arkitektonisk opdagelsesrejse gennem 35 bygningsværker i det midtjyske – fra Ebeltoft i øst til Vemb i vest og fra Skive i nord til Askov i syd. Hemmelige steder – Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske viser dig de særlige detaljer og oversete historier, der ligger gemt i bygninger af høj arkitektonisk værdi på turen gennem Jylland.Forfatter og fotograf Marie-Louise Høstbo er arkitekt MAA. Hun har gennem mange år beskæftiget sig som design- og arkitekturspecialist. Høstbo arbejder med formidling af dansk design og arkitektur i ord og billeder.

  • - En bondes fortælling
    af James Rebanks
    217,95 kr.

    Da James Rebanks var dreng, lærte hans farfar ham at arbejde med jorden og dyrene på den gamle måde. Deres slægtsgård i Lake District var en del af et ældgammelt landbrugsland: et virvar af afgrøder og engdrag, græsgange med får, køer og heste og læhegn, der myldrede af naturens liv. Men da James arvede gården, var den næsten ikke til at genkende. Der var ikke længere folk, som arbejdede ude på marken, de gamle kampestensgårde var i forfald, og himlen var stille – fuglene og deres sang var forsvundet.Vores fælles arv er beretningen om, hvordan landbrugsland i hele verden er på randen af kollaps, og hvordan gamle og gennemprøvede metoder, formet af arbejde, vejr, fællesskaber og vild natur, er gået tabt. Og om en enkelt bonde, som bruger sin viden om fortiden til at prøve at redde det lille hjørne af England, der nu er hans, og efterlade sig en arv til kommende generationer.Det er en bog om, hvad det vil sige at elske og ære et sted, og om hvordan det måske, mod alle odds, stadig er muligt at opbygge et bæredygtigt landbrug i pagt med naturen.Man behøver ikke være hverken fåre-entusiast, landmand eller gå ind for radikal naturfredning for at finde bogen vedkommende.

  • - Fra blå blomster til grove glasurer
    af Lars Hedebo Olsen
    277,95 kr.

    Stel er både personlige fortællinger og nationale historier. I Danmark er vi stolte af vores musselmalede stel, og uanset om man er opvokset med et stel fra Den Kongelige Porcelainsfabrik eller har spist af IKEAs tallerkener, så er der et væld af følelser, minder og historier forbundet med de tallerkener og kopper, vi sætter på bordet. I ‘Danske stel – fra blå blomster til grove glasurer’ præsenterer journalist og forfatter Lars Hedebo Olsen 20 ikoniske stel, der sammen viser den danske tradition for at skabe stel i forskellige typer keramik: porcelæn, fajance og stentøj. Læs blandt andet om det overdådige Flora Danica, de gamle klassikere som Mågestellet og Blå blomst, de nyere bestsellere som Blå Mega Riflet og Elements samt Gurli Elbækgaards rustikke Brugsting. Stel er en integreret del af vores kulturhistorie. En historie, der går mere end 250 år tilbage til dengang, hvor elegante porcelænsstel var forbeholdt kongehuset og adelen, der havde råd til at investere i håndmalede tallerkener, fade, skåle og kopper. Med tiden har stellene fundet vej til hele befolkningen, og historien er stadig levende. Både fordi der fortsat produceres nye typer af stel, fordi vi genopfinder brugen af stel, og fordi vi stadig samler på stel, blot på nye måder. I dag blandes stel på kryds og tværs, og Musselmalet, Ursula og Tranquebar står side om side med lokal, hånddrejet keramik og loppefund.Bogens rigt illustrerede indledning giver et indblik i danskernes forhold til stel i lyset af tidernes skiftende tendenser, når det kommer til både dekorationer, design, opdækninger og levevis.Lars Hedebo Olsen er journalist og cand.mag. i historie og litteraturvidenskab. Han har siden 2007 været ansat på Politiken, hvor han skriver om design, kunsthåndværk og kulturhistorie. Lars Hedebo Olsen er desuden forfatter til en række bøger om dansk design, bl.a. ‘Danske designere – Børge Mogensen‘ og ‘Bjørn Wiinblad – en livskunstner‘. Bogens billeder af optaget af fotograf Brian Buchard.

  • - Spis dig stærk i behandlingsforløbet
    af Ditte Ingemann
    205,95 kr.

    Kræft og kost er en kogebog til dem, som er i gang med et behandlingsforløb for kræft. Bogen præsenterer baggrundsviden om kost, ernæring og kræftbehandling og ikke mindst 60 velsmagende opskrifter. Den inspirerer til, hvordan man kan få tilstrækkelig mad og holde vægten, så man er bedst rustet til at klare sygdom og bivirkninger, der kan være i forbindelse med behandlingen. Bogen er skrevet af Ditte Ingemann. I 2018 fik hendes mand en yderst sjælden og aggressiv type kræft, som krævede hård behandling. Ditte var ved hans side, indtil han desværre gik bort i sommeren 2019.Ditte savnede inspirerende kogebøger med opskrifter på ernæringsrigtig og lækker mad, der var god at spise under kræftbehandling. Hun satte sig derfor for at skabe en smuk og indbydende kogebog med opskrifter fyldt med energi og protein. Det er mad, man har lyst til at spise, selv om man har nedsat appetit, er duftsensitiv, har kvalme og er træt. I bogens indledning forklares det, hvorfor det er vigtigt at spise energitæt og proteinrigt under og lige efter kemobehandling. Herefter følger et kort kapitel om myter om kræft og ernæring. Så følger 60 opskrifter, der er inddelt i morgenmåltider, mættende retter, snacks og søde sager.

  • - Scrapbook from the Niels Bohr Institute
    af Peter Høeg, Anne Prytz Schaldemose & Rikke Raben
    277,95 kr.

    Et portræt af naturvidenskabens verdensberømte centrum i Danmark.'Unity of Knowledge' henvender sig til unge mennesker, drenge og piger, konfirmander, studenter, universitetsstuderende; Unge mennesker der er vant til billedsprog og forstår en skildring af forskning og videnskab, der ikke er båret af tekst. Bogen er til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre. Turister, der vil have en anden slags Danmarkshistorie med hjem, dem som er interesserede i udvikling og evolution, og dem der er uden forhåndskendskab til Niels Bohr.Med farvebilleder fra i dag, sort/hvid billeder fra Niels Bohr-arkivet, citater og collager, skildrer bogen den nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, som hersker på Niels Bohr Institutet. Det er i samarbejde, at folk fra hele verden mødes her og videreudvikler naturvidenskabens store succeser som man har gjort siden grundlæggelsen af institutet i 1920’erne.Billeder og billedforløb viser institutet indefra, de mennesker der arbejder der, og hvordan der ser ud på et sted, hvortil de færreste har adgang. Et sted hvorudfra gadgets, viden og teknologisk udvikling, som vi alle dagligt er i berøring med, kommer fra.Bogen handler om kvantefysik, is og klima, sorte huller og mirakler, en hverdag af idéer, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde på tværs af landegrænser. Princippet om vidensdeling, idéen om at nå længere og opnå bedre resultater i samarbejde.Bogen er blevet til i samarbejde mellem Niels Bohr Institutet, billedhugger Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg. Rikke Raben har i et årti haft sin daglige gang på Institutet og har inviteret Anne Prytz Schaldemose med indenfor. Anne Prytz Schaldemose har taget de nye farevefotografier. Rikke Raben har udvalgt s/h foto fra Niels Bohr Arkivet, og hun har med sin baggrund i skulpturportrætter overordnet fusioneret s/h og farve foto o.a. i de kombinationer og forløb, som tilsammen udgør det visuelle portræt af Niels Bohr Institutet i bogen.

  • - Tæthed, mangfoldighed og nærhed
    af David Sim. Forord af Jan Gehl.
    237,95 kr.

    Byer skal være for mennesker. Forestil dig en by, hvor du kan sove for åbne vinduer, og hvor det gangvenlige miljø starter lige uden for din fordør. Den bløde by handler om tilgængelighed, bekvemmelighed og enkelhed. En by, der tilpasser sig vores foranderlige behov og nærer vores relationer, og hvor befolkningstæthed har et menneskeligt ansigt.Vi lever i en virkelighed, der dræner vores ressourcer, fællesskabsfølelse og miljø, mener David Sim. Han viser os, hvordan det er muligt at forene befolkningstæthed med fællesskab og menneskelighed. Hvordan vi kan organisere os og leve tæt sammen i byrum, der forbinder os, selvom vores komplekse verden vokser og forandrer sig – og hvordan et tæt, mangfoldigt samfund kan øge vores livskvalitet.Bogen kommer med idéer, vejledning og inspiration til alle, der interesserer sig for byplanlægning. David Sim lærer os, hvordan vi gør vores byer mere effektive, bæredygtige, trygge og levende.

  • - for Children and Curious Grown-ups
    af Marie Hugstead
    247,95 kr.

  • - J.C. Jacobsens villa på Carlsberg
    af Kristian Hvidtfelt Nielsen, Birgitte Possing, Birgitte Anderberg, mfl.
    277,95 kr.

    I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie.Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

  • - Stedets fortælling mellem fortid og fremtid
    af Sidse Martens Gudmand-Høyer, Nina Ventzel Riis, Simon Ostenfeld Pedersen, mfl.
    297,95 kr.

    Kulturmiljø handler om stedets fortælling. I hele landet findes fine bebyggede hel- heder, der hver især udgør et kulturmiljø med sin helt egen historie. Det kan for eksempel være et bykvarter, en landsby, en fabrik, et fiskerleje eller et kollegium. Fælles for dem er, at fortidens aftryk har formet en helhed, som vi i dag lever og færdes i.Kulturmiljø. Stedets fortælling mellem fortid og fremtid er historien om kultur- miljøbegrebets fremkomst og udvikling i dansk og international kulturarvshistorie, perspektiveret gennem byplanlægning, konventioner om kulturarv, lovgivning, lokale initiativer med videre. Bogen gennemgår de metoder, der anvendes til vurdering af kulturarv, og diskuterer den politiske og forvaltningsmæssige rådvildhed på området, som har hersket siden strukturreformen i 2007.For at gøre det enklere at tage vare på kulturmiljøerne i praksis præsenterer bogen en vejledning til metoden Screening af Kulturmiljøer (SAK), der kan anvendes ved den essentielle kortlægning, vurdering og afgrænsning. Arkitekturfotograf Rasmus Hjortshøj viser med nye optagelser af 35 udvalgte kulturmiljøer fra hele landet både forskelligheden og spændvidden i de mange lokale fortællinger, som ofte rummer store udviklingspotentialer.Forfatterne er Simon Ostenfeld Pedersen, Mogens Andreassen Morgen, Mathilde Kirkegaard, Sidse Martens Gudmand- Høyer og Nina Ventzel Riis, der står bag markante forskningssatsninger om kultur- miljøer ved Arkitektskolen Aarhus.

  • - Moderne arkitektur – levende tradition
    af Martin Søberg
    337,95 kr.

    I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om. Han har både været med til at forme dansk boligarkitektur og velfærdsbyggeri og har gjort os bevidste om, at bygninger skal være i dialog med deres omgivelser.Gennem sit virke byggede Kay Fisker bro mellem traditionerne og det moderne: I sin studietid på Kunstakademiets Arkitektskole var han påvirket både af nationalromantik og nyklassicisme, og senere var han med til at definere den funktionelle tradition i den gryende velfærdsstat. I stedet for revolution var han fortaler for evolution – at arkitekturen skulle udvikle sig gennem en tilpasning til samfundets ønsker og behov, både de funktionelle og de æstetiske.Hans markante murstensbyggerier er stilfærdige og enkle, men på samme tid banebrydende. Det er denne særlige kombination, der gør Kay Fisker til en emblematisk dansk arkitekt.I bogen dykker Martin Søberg ned i Kay Fiskers værker, fra tidlige stationsbygninger på Bornholm over monumentale karrébygninger som Vestersøhus og Dronningegården, sundhedsbyggerier og uddannelsesinstitutioner som Aarhus Universitet og til sidst Det Danske Institut i Rom. Bogen er rigt illustreret med et stort udvalg af originale tegninger og nyoptagne fotografier af Anders Sune Berg.Martin Søberg er mag.art. i kunsthistorie og ph.d. i arkitektur. Han er lektor ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, hvor han forsker og underviser.

  • af Jesper Christiansen, Eva Tind, Kasper Lægring, mfl.
    277,95 kr.

    Da Ny Carlsberg Glyptotek blev opført i 1897, var det på en sumpet grund i udkanten af København. I dag står museet med den karakteristiske kuppel som et monument centralt i byen. Glyptoteket er Nordens førende antikmuseum og har en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800-1930.Glyptoteket blev stiftet af brygger Carl Jacobsen, en af 1800-tallets store industrimagnater og kunstsamlere, og hans hustru Ottilia Jacobsen, som skænkede deres kunstsamling til offentligheden. Carl Jacobsen ønskede at bygge et “Skønhedstempel”, hvor kunsten skulle tale til alle og arkitekturen fungere som en storslået ramme og samlingerne af antik kunst og dansk og fransk 1800-tals skulptur.Arkitekt Vilhelm Dahlerup tegnede Glyptotekets første bygning, og museet er siden udvidet med to tilbygninger, i 1906 af arkitekt Hack Kampmann og i 1996 af Henning Larsens Tegnestue. Samlet set er bygningerne museets største kunstværk.Glyptotekets arkitektur fortæller både om museets arkitekturhistorie, om arkitekturens mangfoldighed og kompleksitet og om den æstetiske oplevelse af bygningerne og samspillet med kunsten. Bogen er rigt illustreret med historiske fotografier og arkitekturtegninger samt nyoptagelser af arkitekturfotograf Anders Sune Berg.Med bidrag af Gertrud Hvidberg-Hansen, Claus Grønne, Jesper Christiansen, Kasper Lægring, Eva Tind, Martin Søberg, Jakob Ingemann Parby, Sophia Kalkau, Peter Thule Kristensen, Sif Itona Westerberg, Birgitte Kleis, Anne Jonstrup Simonsen, Kristina Lindholdt, Mogens A. Morgen, Ida Carnera og Vibeke Cristofoli.Redigeret af Jannie Rosenberg Bendsen og Anna Manly.

  • - Architecture and World Views in Eighteenth-Century Denmark
    af Else Marie Bukdahl, Thomas Lyngby, Peter Thule Kristensen, mfl.
    385,95 kr.

    Lauritz de Thurah (1706–1759) was one of Denmark’s most significant architects of the Baroque period. He created several important buildings, including the Hermitage Hunting Lodge, the Royal Palace in Roskilde, Gammel Holtegaard and the famous spire of the Church of Our Saviour in Copenhagen, and masterminded conversions and extensions of properties such as Ledreborg, Frederiksborg Castle, Børglum Kloster and the now demolished summer residence Hirschholm Palace – widely known as the Versailles of the North.The mainstay of this monograph is architect dr.phil. Peter Thule Kristensen’s presentation of Thurah’s rich and complex architecture. The other chapters, written by experts Else Marie Bukdahl, Martin Søberg, Thomas Lyngby, Natalie Patricia Körner, Sanne Maekelberg and Nina Ventzel Riis, describe Thurah’s roles as a leading architectural historian, topographer, grand tour traveller, civil servant, military man and trailblazer within the new social structure in Denmark under absolute rule.The book also sheds light on the Baroque period in a broader sense, delving into the era’s court culture, garden design and church architecture. Finally, the afterlife of Thurah’s works is addressed: how do his buildings function in our present day, having been adapted to the needs and users of a new era?

  • - Om kvinder, køn og arkitektur i Danmark
    af Jannie Rosenberg Bendsen, Henriette Steiner & Svava Riesto
    277,95 kr.

    Denne bog fortæller en ny historie om det 20. århundredes arkitektur iDanmark. For første gang får vi et samlet billede af den store betydning, kvinder har haft i perioden 1930-1980 for udviklingen af velfærdssamfundets arkitektur.Bogens fem kapitler præsenterer hidtil ufortalte historier om, hvordan arkitektur bliver til i kraft af kreative samarbejder på tværs af køn og fagligheder. Kvinder har bidraget til alt fra køkkener og bygninger til landskabsarkitektur og byplanlægning, og deres historier tydeliggør den skjulte mangfoldighed, der har formet vores bygninger, byer og landskaber. Det er nødvendigt at forstå betydningen af denne mangfoldighed, for at vi kan skabe nye måder at bo og bygge på i fremtiden i lyset af de mange kriser, vi som samfund står over for.Bogen er skrevet af Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto og Henriette Steiner som en del af forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur påKøbenhavns Universitet.

  • - 400 moderne mesterværker spredt for alle vinde
    af Jesper Svenningsen
    397,95 kr.

    Blandt alle danske kunstsamlinger gennem tiden har en enkelt opnået næsten legendarisk status, nemlig den rige samling af fransk kunst som Christian Tetzen-Lund opbyggede fra 1916 og blot otte-ni år frem. Kernen var 23 hovedværker af Matisse samt et tilsvarende antal værker af Picasso. Dertil kom en perlerække af malerier af Derain, Rousseau, Kandinsky, Braque og mange andre. I alt ca. 600 værker købte Tetzen-Lund i en hektisk fart og med usvigelig dømmekraft.Med udgangspunkt i Tetzen-Lunds efterladte papirer – herunder hans upublicerede breve til Picasso og Matisse – præsenterer bogen den første rekonstruktion af hans samling, som trods dens betydning og forbløffende kvalitet aldrig tidligere er blevet studeret til bunds.Bogen fortæller hele fortællingen om samlingen, bl.a. om det fejlslagne forsøg på at donere en række værker til Statens Museum for Kunst.

  • - Den usædvanlige historie om et usædvanligt (øl) brand
    af Anders Ryehauge
    277,95 kr.

    Med velsmagende specialøl og unikke etiketter har det danske bryggeri Mikkeler fundet vej til ganer i hele verden.Danmark har en stolt og lang tradition for ølbrygning. Bogen om Mikkeller tilføjer et nyt og spændende kapitel i dansk ølbrygningshistorie. Det er en fortælling om et enestånde og autentisk brand, som har placeret Danmark i toppen af specialølproduktion i verden.Det hele begyndte hjemme i et køkken på Vesterbro i 2006, hvor skolelæreren Mikkel Borg Bjergsø sammen med en ven begyndte at eksperimentere med humle, malt og gær. I dag er Mikkeller et millionforetagende, der sælger til 50 forskellige lande verden over. I bogen udfoldes hele historien om Mikkellers rejse fra mikrobryggeri til verdenskendt brand.

  • af Birgitte Kleis & Jannie Rosenberg Bendsen
    277,95 kr.

    Bakkehusene er fortællingen om Danmarks første rækkehusbebyggelse fra 1900-tallet. Bogen udfolder historien om Bakkehusenes arkitektur, historie, beboerne og en opsigtsvækkende fredning. De 171 rækkehusboliger ved Bellahøj i København vakte stor opsigt i datiden, hvor man ellers byggede lejligheder i etagehuse.Bakkehusenes historie sættes ind i en større sammenhæng i forhold til tidens boligpolitik, Københavns udvikling og forskellige arkitektoniske strømninger. Bebyggelsens tilblivelseshistorie skildres, og arkitekterne Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen præsenteres. Bogen indeholder desuden en rundbordssamtale med boligminister Kaare Dybvad, MF Uffe Elbæk og direktør i KAB Jens Elmelund om, hvad vi kan lære af Bakkehusene.Bogen er rigt illustreret med arkivmateriale og nyoptagelser af den prisbelønnede fotograf Tine Harden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.