Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vi har en urealistisk forestilling om, hvor meget styr man kan have på livet. Det betyder, at vi ofte tynges af skyldfølelse i tilfælde, hvor vi slet ingen skyld kan have, fordi vi ikke har magten. Vi har glemt, at sårbarheden kan være frugtbar og livgivende, og vi forstår ikke længere, at et harmonisk parforhold er en enhed, der dannes af to modsatrettede lidenskaber: den grænsesprængende og den grænsesættende.Pensioneret sogne- og sygehuspræst, foredragsholder og sjælesørger Preben Kok gør i dette kampskrift op med en række givne forestillinger, som det moderne menneske kæmper med i sin hverdag og sit liv, og så spørger han: Hvad mister vi ved kun at træffe beslutninger med forstanden – uden at have troen og myternes nedarvede visdom med?
For Bloch-familien burde det være en glædelig begivenhed: Snart skal de alle samles for at fejre den ældste søns bar mitzvah. Der er bare det, at han netop har gjort noget, der er så unævnelig slemt, at det hele måske må aflyses …For Jacob, manuskriptforfatter og far, er det endnu et bevis på hans egen inkompetence som forælder.For moren Julia – en arkitekt der snobber nedad som indretningsdesigner – er det endnu en påmindelse om de ofre, der hører til moderskabet.For de yngre brødre Max og Benji er det jo bare klart, at alle voksne er idioter.Og for Sam, den ældste søn, er det nu tid til at spørge, om han er klar til at blive til en mand. Hvordan lever vi op til vores modstridende forpligtelser som far, husbond og søn; kone og mor; barn og voksen? Jøde og amerikaner? Hvordan gør vi krav på vores egen identitet, når vores liv er så tæt forbundne med andres? Det er de spørgsmål, der udgør kernen i Jonathan Safran Foers første roman i elleve år – en ekstraordinært vidtfavnende bog præget af en hjerteskærende intimitet. Hen over fire tumultariske uger i vores tids Washington fortæller Her er jeg historien om en kriseramt familie i opløsning. Mens Jacob og Julia Bloch og deres tre sønner tvinges til at konfrontere afstanden mellem de liv, de tror, de ønsker, og de liv, de lever, udløser et katastrofalt jordskælv i Mellemøsten en hurtigt eskalerende konflikt. Det er selve betydningen af det at have et hjem, der er på spil – og det fundamentale spørgsmål om, hvor levende et menneske kan tåle at være. Jonathan Safran Foer, f. 1977, er en amerikansk-jødisk forfatter. Hans debutroman, Alt er oplyst (2002), gjorde ham med ét verdensberømt, og opfølgeren Ekstremt højt og utrolig tæt på (2005), cementerede hans position som en af hans generations betydeligste forfattere. Desuden er på dansk udkommet non-fictionbogen At spise dyr (2009).
Om sømænd og handskesyersker, om fællesskab og mønsterbrydere og dengang velfærdsdanmark blev til og for altid ændrede vores samfund og samvær med hinanden.Dengang vi var os er en roman om Danmark i de sidste 60 år fortalt gennem beboerne i en opgang i et københavnsk arbejderkvarter. Det er et miljø fuld af skæbner og originaler, der lever i skyggen af 50’ernes begyndende velfærd og optimistisk nynner med på tidens popmelodier. Hovedpersonerne i romanen er sømanden Niels, hans kone Gerda og sønnen Frank og hans ven Per. Gerda lever det frie liv som sømandskone og får først for alvor øje på sig selv, da hun kommer på fabrik. De to drenge Frank og Per bilder sig ind, at en død gammel dame i opgangen har kastet en forbandelse over dem. I opgangen bor også Børge, den livlige, udfordrende Vivi fra bageriet og Kathy, enlig mor med to døtre, der syr handsker hjemme og drømmer om at blive selvstændig og uafhængig af andre. Frank vokser op og lægger afstand til sit barndomsmiljø, bliver konsulent og partner i en virksomhed. I 2012 møder han barndomsvennen Per, der lever som hjemløs. Mødet slår benene væk under den veletablerede Frank, og det får konsekvenser for dem begge.
Frank og Frands er barndomsvenner, opvokset i generationen efter krigen i et arbejderkvarter på Amager, hvor fodbold udgjorde en central del af deres drengeverden. Begge rives løs fra det oprindelige miljø: Arbejdersønnen Frank bliver professionel fodboldspiller i udlandet, Frands studerende, veteran fra 68 og aktiv på den nye venstrefløj. Da deres veje krydses igen i 1970’ernes sidste år, får det dramatiske følger. Bagefter prøver Frands fortvivlet at udrede alle de tråde, der løber sammen i mødet. Hans selvransagende beretning handler selvfølgelig meget om fodbold og dens betydning for mænd. Men samtidig kommer den til at handle om mandligt kønsliv og mænds oplevelse af verden under pres af 1970’ernes nye kvindebevægelse. Fodboldenglen handler i høj grad om det kriseagtige forhold mellem kønnene i generationen, der var unge i 1960’erne, men nu har passeret de 30. Det er kort sagt en roman om 68-generationen. Men det er også en roman om det personlige liv, om drømmens veje og vildveje, om dødelighedens kendsgerning og evnen til at kunne tage vare på sit liv. En fortælling, der rækker fra det dokumentarisk realistiske til det mytiske. Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) var indtil sin tidlige død en kulturdebattør med stor gennemslagskraft. I aviser, tidsskrifter, radio og tv skrev og talte han om en bred vifte af emner fra litteratur, musik og eksperimenterende kunst til politik, mode, populærkultur og fodbold. Generationsromanen Fodboldenglen (1979) blev hans store gennembrud som forfatter. Den genudgives nu som bind 1 i forlaget Tiderne Skifters nye serie Evergreens.
Sidste efterårs store litterære stjerneskud. Anmelderne skrev bl.a.:"Grib denne roman. For her er omsider en fortælling der bevæger overrasker udfordrer og engagerer sin læser langt ud over det sædvanlige. Så langt at man slet ikke kan se det sædvanlige for bar stjerner i øjnene når sidste side er vendt. Foers anden roman når virtuose højder... Foer skriver guddommelig litteratur fra det krinkelkrogede New York" - Politiken "Der er bøger der er så godt skrevet at man uden videre overgiver sig uanset hvor utroværdige de indimellem må være. Sådan forholder det sig med Jonathan Safran Foers fabulerende og fantastiske roman." - Berlingske Tidende * * * * * * seks stjerner
Løgnen om dannelse er en pamflet imod den herskende løgn om dannelse. Imod halvdannelse og et forsvar for dannelse. I den gode skole dannes og uddannes eleverne til social og global ansvarlighed. Noget sådant har ikke været ideen med folkeskolereformen af 2014. Der har været for meget fokus på hvilke undervisningsmetoder der virker i skolen og hvilke pædagogiske færdigheder der behøves for at få de svageste med. Man glemte at det overordnede mål må være dannelsen af alle både de stærkeste og de svageste til socialt og verdensborgerligt engagement. Peter Kemps pamflet er et forsvar for de gode uddannelsesinstitutioner hvor man ikke bare lærer at tilegne sig informationer og skelne mellem god og dårlig viden men også at leve sammen med andre. I den gode skole lærer eleverne at forstå og tage medansvar for det samfund den kultur og den verden de befinder sig i. Denne lærdom er den sande dannelse som må indgå i al uddannelse. Peter Kemp f. 1937 er leder af Center for Etik og Ret i København og professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Han har skrevet flere bøger. Senest er udkommet Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) Den nye verdensorden (2007) Klimabevidsthedens barrierer (2009) og Filosofiens verden (2012).
En milepæl i den politiske og historiske reportage. Die Welt Forfatteren begynder sin levende beretning i 1850 erne og giver et uafrysteligt indblik i slavehandelen og gummiproduktionen i slutningen af 1800-tallet det belgiske koloniherredømme kampen for selvstændighed og Mobutus brutale diktatur og i årsagerne til de krige som har hærget landet fra 1996 til i dag de grusomste konflikter siden Anden Verdenskrig. David van Reybrouck er belgisk kulturhistoriker arkæolog og prisbelønnet forfatter. Congo Historien om Afrikas hjerte bygger på et unikt kildemateriale og på hans mange rejser i Centralafrika. De mange hundrede interviews han har lavet i Kinshasas slum og i bittesmå landsbyer såvel som blandt udvandrede afrikanere i Europa og Kina kaster nyt lys over en rig og uhyre kompleks historie. Pressen skrev: Beskriver på forbilledlig vis Congos seneste ca. 150 års historie & et standardværk Jyllands-Posten (seks stjerner) Har man lyst til at blive klogere på Congo kan jeg ikke forestille mig et bedre udgangspunkt end David van Reybroucks monumentale portrætbog Congo Politiken (seks hjerter) Bogen er spækket med detaljer nerve kant vid og ynde. Det er Congo uden filter. Weekendavisen Læs bogen! Og du bliver ikke bare klogere på Congo men på Afrika og hvis man læser særligt intenst godt bliver du også klogere på Europa. Velkomponeret velfortalt er den et væld af indsigt. - Information
Klaus Riskær Pedersen beskriver i denne bog hvorfor markedsøkonomien ikke kan opfylde de roller den tillægges. De sidste tre årtier har vist at den fri markedsøkonomi ikke kan stå alene. At en ny og fejlkorrigeret version af samfundsøkonomien er under udvikling som bedre afbalancerer markedsøkonomiens egenskaber med samfundets kollektive hensyn. Det bliver befolkningerne der sikrer disse forandringer mens topstyrede magtbaser i samfundet kun langsomt tilpasser sig. Der vil opstå et nyt ligevægtspunkt hvor det kapitale i økonomien møder det sociale i samfundet. Socialkapitalisme kalder forfatteren dette ligevægtspunkt. Socialkapitalisme er ikke kapitalisme fordi værdiskabelse for helheden erstatter fortidens fokus på velstandsopbygning for den enkelte. Socialkapitalisme er heller ikke socialdemokrati da det er måden velstand forvaltes på der forandres men ikke adgangen til at sikre sig den. Socialkapitalisme er en forbedring af markedsøkonomien med nye midler. Og forandringsagenterne er en befolkning der vil have ændrede vilkår for markeder ønsker ejerindflydelse ændrede betingelser for politiske partier og et radikalt ændret skattesystem.
1971–1985 er en højhastighedsskildring af den danske kunstner Martin Halls barndom og tidlige ungdom, en teenagekrønike der stiller skarpt på en både personlig og kulturel brydningstid i et spraglet og ramponeret København.Fra 70’ernes hårdt rastede sorthvide fotos til 80’er-dekadencens polaroidbilleder, fra glamrock til punk og fra Madame Arthur til Rockmaskinen: Turen er lang fra Francos Spanien, hvor Martin Hall som ung dreng en overgang boede, til Vesterbrogades pornobiografer.Med skarpsynede, usentimentale iagttagelser af egne forældres eventyrlyst og lettere hasarderede levemåde beskriver han 70’ernes alkoholkultur og tiltagende seksualisering, periodens voldelige politiske klima og en ny generations brud med foregående normer og værdier.Skrevet i et formildende enkelt sprog fortæller Hall om sin opvækst og dannelse som kunstner i en hektisk, episodisk byhistorie, et København hvor steder og omstændigheder danner ramme for både håb og store menneskelige tragedier.I en nutid, hvor alle gerne vil være unikke, om end helst på samme måde som alle andre, er dette fortællingen om den mest umulige af alle kunstarter: det at blive sig selv.”Afsindigt skarp … Martin Halls evne til at reflektere og formidle sin forståelse er beundringsværdig.” ( * * * * )GAFFA
Hårdtslående samtidsskildring fra en moderne feminist Ikke for de sarte, men til elskere af punk og rock Ingen tvivl om at Vernon har kendt bedre dage. Efter i tyve år at have hævet og smækket metalgitteret til sin pladebutik i Paris må han nu én gang for alle dreje nøglen om. Han er nu halvgammel og ved ikke rigtigt noget – udover en masse om rock. Først og fremmest ved han ikke, hvordan han skal klare dagen og vejen. Han kan ikke betale sin husleje og sættes på gaden. Uden hjem, uden familie, uden bånd driver han rundt i Paris’ gader. Aldrig før har han rigtig set på byen eller på dens indbyggere. Mens han klarer sig igennem fra dag til dag, fra ét midlertidigt opholdssted til et andet, begynder han at se på byen med nye øjne. Som en anden sonde registrerer han sine omgivelser uden at trække fra eller lægge til og giver et uafrysteligt billede af et samfund præget af egoisme og dybe uretfærdigheder, splittet af hadtale og resignation. Men hverken forfatteren eller hendes hovedperson vil acceptere det som tingenes uafvendelige tilstand. Gennem hele bogen løber der en rød tråd af oprørstrang og vital modstand. Efter i årevis at have solgt bedaget musik til samlere begynder Vernon at mærke rocken bruse i sit blod. Virginie Despentes, f. 1969, er fransk forfatter og filminstruktør. Hun debuterede i 1997 med skandaleromanen Baise-moi (på dansk som Blodsøstre, 1998) og har siden vakt opsigt i sit hjemland, for hver gang hun udgav en ny bog. I Danmark er desuden udkommet Peepshow (2000), King Kong og kvinden (2007) og senest Vi ses i helvede (2012).
I løbet af sommeren 1967 valfartede 100.000 unge mennesker til byen, hvor de dyrkede kærligheden og sommeren ... og nu'et, friheden, fællesskabet, sex, stoffer, østlig spiritualitet, teater, happenings og masser af pop- og beatmusik. Den samme ånd og livsstil forplantede sig hurtigt til andre byer som London og København og mange andre steder.Bogen 1967 – Kærlighedens Sommer portrætterer kærlighedsåret 1967 med både tilbageblik og perspektiv primært via en række vidner, både danske og udenlandske nøglepersoner fra datidens hippie-, kunstner-, musik- og studentermiljøer samt de ældre beat-forfattere, der alle oplevede det skelsættende 1967, hvor også The Beatles blev stærkt påvirket af den indiske yogi Maharishi og af hårde bevidsthedsudvidende stoffer – og udgiver Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band.Udviklingen i Brøndby Pop Club går i 1967 fra pigtråd til blues- og syre-rock, Danske vidner er bl.a.: Hans-Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Carsten Grolin, Peter Belli, Anisette, Stig Møller, Beefeaters, Peter Ingemann, Preben Devantier, Ole Grünbaum, Kim Larsen, Wili Jønsson, Franz Beckerlee m.fl.
Er det kærlighed eller menneskehandel når barnløse danskere med hjertet fuldt af forhåbninger og forventning rejser ud og henter et barn hjem fra Afrika Kina eller Indien? Tænker de på om barnet de gør til deres eget i virkeligheden har en familie som det bliver skilt fra for bestandig?De seneste år har bragt en lang række afsløringer frem om det danske og internationale adoptionssystem hvor langt fra alt er som det ser ud til under den pæne overflade. Adoption er nemlig også et benhårdt marked hvor efterspørgsel driver udbud og store pengebeløb skifter hænder. Hvor børn bliver skilt fra deres forældre på grundlag af løgne og halve sandheder. Og hvor nogle af de børn der skulle have et nyt liv og en ny chance i et nyt land ender med at blive ofrene. Denne bog tager læseren med på en rejse gennem det landskab som udgør adoptionens slagmarker. Her udkæmpes en global krig om adgangen til de små raske børn som velstillede vestlige adoptanter efterspørger. Slaget bølger i Mumbais slumkvarterer og i landsbyerne i Etiopiens højland i EU-kommissionens kontorer i Bruxelles og kongressen i Washington. Og dønningerne forplanter sig også til Danmark hvor stadigt flere adopterede som voksne opdager at deres adoption og hele den historie de er vokset op med bygger på løgne. Adoption har i mange tilfælde udviklet sig til et overgreb mod grundlæggende menneskerettigheder som også danske myndigheder medvirker til og støtter med millioner af skattekroner. Spørgsmålet er om vi fortsat skal adoptere børn fra udlandet til Danmark? Eller om det ville være bedre at hjælpe børn og deres familier i de lande børnene kommer fra?Dorrit Saietz (f. 1959) er journalist ved dagbladet Politiken og har gennem flere år skrevet om adoptioner.
At komme eller ikke komme det er det store spørgsmål! Orgasme eller ikke orgasme? Det er det det handler om når man har sex. Eller er det? Orgasme hvad er det i grunden? Hvordan opleves det af den enkelte kvinde? Og hvordan opleves det ikke at få orgasme? Er der så ingenting? Og ingen grund til at have sex? Vi ved en masse om kvinder og orgasme. Hvordan de får det hvilket køn de får det med hvilke stoffer der udskilles i hjernen. Men vi ved ikke meget om hvordan kvinder oplever selve det seksuelle klimaks og hvordan de oplever deres seksualitet hvis ikke de får orgasme. Det er ikke noget vi snakker om heller ikke med hinanden. Dér går grænsen. Men ikke i denne bog! Det er præcis det Maria Marcus har bedt femten kvinder fortælle om. Ikke ud fra et spørgeskema ikke i tørre tal eller som teknisk manual men selve den personlige oplevelse fysisk og følelsesmæssigt udtrykt i kvindernes eget sprog. Hun supplerer med sit eget orgasmeliv og med sine tanker om det uundgåelige spørgsmål: KOM DU?
Voksne kan ikke sige ja til alt hvad børnene vil men de kan anerkende børns og unges ret til at ville og til at sige nej. Og det gør stadig flere. Samtidig lyder det fra fagfolk fra myndigheder og i medierne: Stil krav sæt grænser vær konsekvent. Pligt krav faste rammer er vejen frem. Flere og flere siger dog farvel til lydighedskulturen - både i familien børnehaven skolen og klubben.Hvorfor gør børn ikke bare hvad der bliver sagt er fleksible samarbejdsvillige omstillingsparate. Hvorfor siger de nej? Og hvordan ser den skole den vuggestue det gymnasium den familie ud hvor der er plads til børnenes og de unges nej?Det giver Erik Sigsgaard sit bud på denne bog. Om børn og unges nej farvel til lydighedskulturen præsenterer og diskuterer indsamlede fragmenter af børns liv med hinanden og med deres voksne helt fra fødslen og til ungdommen. Den er skrevet til de voksne der ønsker at leve i demokratisk samvær med børn og unge både i familien og institutionen og som søger mødet frem for konfrontationen. Fordi møde er bedre end konfrontation. Fordi hvis man lytter så bliver man hørt. Og hvis man viser respekt så får man respekt.
Migranternes historie er den moderne verdens historie, synes Sebald at sige. Menneskeliv, der har været stabile og ensartede i århundreder, rives op med rode og plantes om. I de fire lange fortællinger i De udvandrede fortæller han den historie ved at fortælle de individuelle historier, f.eks. om jøden, der nåede at forlade Tyskland i tide, men altid bar sin fortid med sig.W.G. Sebald (1944-2001) blev verdensberømt med romanen Austerlitz, der udkom kort før hans død. De udvandrede hører til blandt hans tidligere bøger, men fortælleformen og mange temaer går igen.
Den tyveårige ukrainer Alexander Perkhov bliver bestilt til at være oversætter og guide for en ung amerikaner ved navn Jonathan Safran Foer. Foer er kommet til Lvov med et gammelt fotografi i hånden for at søge efter byen Trachimbrod og den kvinde som reddede hans morfar fra nazisterne. I et vrag af en bil og med Alex´ halvblinde farfar som chauffør og dennes overerotiske hund Sammy Davis Junior Junior rejser de rundt i øde øststatslandskaber på sporet af den tabte tid. Rejsen beskrives af Alex på et gebrokkent engelsk som han har lært sig ved hjælp af en håbløst forældet synonymordbog. Parallelt hører vi Jonathans beretning om Trachimbrod en bykrønike som begynder i 1791 hvor byen får sit navn og ender i 1941 da nazisterne tilintetgør alt og alle. Disse to spor flettes til sidst sammen i et krydspunkt som får afgørende betydning for dem alle tre.
Jazzens historie er beskrevet flere gange på dansk men ikke ud fra det perspektiv Christian Braad Thomsen anlægger i sin nye bog. Drømmejazz tager udgangspunkt i de 117 mest uundværlige jazz-plader og cd’er og tegner via dem et billede af jazzens dramatiske udvikling fra New Orleans’ bordeller i 20’erne over Chicagos gangsterbuler i 1930’erne og New Yorks beatnik-caféer i 40’erne og 50’erne frem til alverdens kunsttempler fra 1960’erne. Der er intet kontroversielt i cd-udvalget fra jazzens første 45 år. Her beskrives de kanoniserede navne som Louis Armstrong Duke Ellington Count Basie Billie Holiday Charlie Parker Miles Davis Thelonious Monk og John Coltrane. Men der vil til gengæld i jazzkredse herske stor uenighed om hvad der er holdbart i de næste 45 år. Free jazz-kunstnere som Cecil Taylor og Albert Ayler er stærkt omstridte og både de og deres efterfølgere er stort set ukendte i Danmark.Med denne bog bliver jazzens avantgarde for første gang på dansk bragt i sammenhæng med jazzens øvrige historie. Når jazzen efter 1970 er blevet stadig mere uoverskuelig skyldes det blandt andet at den ikke længere har sit centrum i USA. Ligesom jazzen oprindelig udsprang af amerikansk blues gospel populærmusik begyndte jazzmusikere over hele verden nu at søge inspiration i deres eget lands folkelige traditioner i stedet for USAs. Jan Garbarek i Norge Gianluigi Trovesi i Italien Egberto Gismonti i Brasilien og Dino Saluzzi i Argentina fornyede jazzen ved at knytte an til musiktraditioner vi ikke kendte på forhånd men som alligevel virker fortrolige når vi hører dem i disse kunstneres fortolkning. Drømmejazz er skrevet for både jazzens feinschmeckere og dens nybegyndere. Den er på én gang musikhistorie og fyldt med gode jazzanekdoter – f.eks. at to af de største navne i det 20. århundredes danske kulturliv var vildt uenige om jazzen. Carl Nielsen havde kun foragt tilovers for jazz og sagde at hvis den kunne omsættes i handling ville den blive forbudt af sædelighedspolitiet. Karen Blixen var derimod begejstret og erklærede i et interview at jazzen udgør den eneste virkelige musikalske fornyelse i det 20. århundrede. Drømmejazz er utvetydigt på Karen Blixens side i denne diskussion.
En TIDERNE SKIFTER-udgivelse. Da den tyske maler Paula Modersohn- Becker døde i 1907, kun 31 år gammel, var hun godt på vej til at blive en af de vigtigste tidlige modernistiske malere og foregangskvinde for ekspressionismen. Den franske forfatter Marie Darrieussecq fortæller historien om hende i et rørende portræt. På kun 14 år nåede Paula Becker (gift Modersohn) at male over 700 malerier, hvoraf en stribe i dag regnes for kanoniserede mesterværker. Desuden havde hun en omfattende brevudveksling, bl.a. med Rainer Maria Rilke, og det er især dette, der danner udgangspunkt for Marie Darrieussecqs biografiske fortælling.Det er historien om et kort, men intenst liv og en kvinde, der ikke ville lade sig binde af samfundets forventninger til hende. Hun var en af sin samtids mest vovede malere, bl.a. var hun en af de første kvinder, der malede nøgne modeller, og i 1930erne blev hendes produktion kraftigt fordømt af nazisterne for at være ”degenereret”. Hun bliver gift ung med maleren Otto Modersohn, men lever det meste af sit voksenliv adskilt fra ham i Paris. Først i 1907 flytter hun sammen med ham, bliver gravid og dør af en blodprop 19 dage efter at have født datteren Mathilde.Marie Darrieussecq (f. 1969) er fransk forfatter . På dansk er udkommet i alt seks romaner, senest Tom er død (2009), Solange (2012) og Man skal holde meget af mænd (2015).
I serien af F.P. Jac-genudgivelser fra Tiderne Skifter mangler nu kun sjette bind, Udvalgte digte. Når dette bind er udkommet, vil der i samme format og udstyr foreligge en komplet udgave af F.P. Jacs prosa inklusive erindringer – og for poesiens vedkommende hovedværket Misfat, de efterladte digte og et omfattende udvalg af hans bogudgivne poesi.Udvalgte digte vil vise F.P. Jacs poetiske særpræg og følge hans udvikling fra den tidlige raptus i et vildt og omkalfatrende sprog til den senere, ikke mindre virtuose, hverdagsbundne praksis. Alle F.P. Jacs digtsamlinger – undtagen Misfat – vil være repræsenteret i udvalget, der vil være kronologisk anlagt (1976-2009).Udvalgte digte vil være den oplagte indgang til et lyrisk forfatterskab, der ikke ligner noget andet i dansk litteratur, og som allerede nu har klassikerstatus.
Erhvervs- og finansmanden Klaus Riskær Pedersen (f. 1955) blev i 2007 kendt skyldig i bedrageri og idømt syv års fængsel. Han flytter fra sin herskabslejlighed i det indre København til en celle på 6 m2 i statsfængslet i Sønder Omme. Efter fem års afsoning rammes han af den uundgåelige følelse af afmagt og skriver denne bog. Om fornedrelse og skyld om ret og uret om tab af virkelighed kærlighed frihed. Spærret inde i 64.800 timer får tiden en ny betydning dagene et nyt indhold. Som bogen skrider frem afløses overvejelser over fængselslivets vilkår af spørgsmål af mere etisk karakter. Forretningsmanden må vende blikket indad og stille sig selv sig selv til regnskab. Størst bliver problemet at genstarte sit eget liv. Kan han komme ud på den anden side med tavlen visket ren?
Edvard Limonov hovedpersonen i den prisvindende franske forfatter manuskriptforfatter og filminstruktør Emmanuel Carrères nye roman er ikke en fiktiv figur men en nulevende person. Edvard Limonov (f. 1943) er en ukrainsk bølle tidligere dissident i Bresjnevs Sovjet forhenværende kammertjener for en milliardær på Manhattan han har siddet fængslet både for politiske forbrydelser og ganske almindelig kriminalitet og han blev udvist af Sovjetunionen helt tilbage i 1974. Han har levet i Paris og været populær på parnasset; han har været soldat på serbisk side under borgerkrigen på Balkan og i dag er han en af lederne af oppositionen mod regimet i Ukraine. Emmanuel Carrère fortæller her hans dramatiske historie. En blændende velskrevet velresearchet og særdeles underholdende roman om jerntæppetiden og hvad der fulgte af glasnost og perestrojka et fornemt portræt af den sammensatte hovedperson af hans land og hans tid. Romanen blev belønnet med tre litterære priser bl.a. den prestigefyldte Prix Renaudot 2011. Emmanuel Carrère (f. 1957) fik sit store internationale gennembrud med romanen Modstanderen 2001 som udkom i 24 lande. Seneste udgivelse på dansk er Andre liv end mit 2011.
Misfat er et af 1980 ernes vigtigste bidrag til dansk poesi ja nogle vil mene det vigtigste. Digtet udkom første gang i 1980 og står som en portal til det nye årti det er på én gang en afsked med og detaljeret erindring om fortiden digterens opvækst og den tid hvori han voksede op og en blændende velkomst til fremtiden. Det er voldsomt og sprogligt nyskabende en visionær tour de force i det danske sprog. Bogen er blevet sammenlignet med Klaus Rifbjergs Camouflage men er helt anderledes i anslaget og måske skal vi tilbage til Johannes Ewald for at finde en digter der ligner F. P. Jac.
NEIN. Et Manifest er en filosofisk undersøgelse af vor tids mest presserende spørgsmål. Og mindst presserende. Inspireret af Nietzsches, Karl Kraus’, Walter Benjamins og Theodor W. Adornos aforismer, genopfinder Jarosinski filosofien for en verden, der er dømt til distraktion. Det er kritisk teori og filosofi for mennesker, der ikke kan koncentrere sig om kritisk teori og filosofi.NEIN. Et Manifest er ganske unik i form og indhold. Den forener korte, pointerende, filosofiske tekster med livets væsentligste – og uvæsentligste emner. Den blander populærkultur med akademisk lingo. Det er kritiske aforismer om dette og hint, skrevet med lyrisk tæft og intellektuelt overskud. Det er Frankfurterskolen møder Twitter, det er lyrisk, tysk og humoristisk-kritisk. Det er Brinkmann møder Adorno.
Et postbud begår en brøler og det bliver fatalt for ham selv og mange andre. En kvindelig dommer kommer i uføre. En kronisk vred forfatter er ved siden af sig selv så meget at han næsten bliver sin egen nabo. En apoteker smager sin egen medicin. En servitrice flygter fra sit arbejde midt om natten men hun flygter de forkerte steder hen. En mand beslutter sig for at besøge sit fødested på den anden side af havet men havet vil noget andet. Et ældre ægtepar som ejer en lille pornobutik forsøger at skabe julestemning i deres begærløse forhold. En ung kvinde sender breve til en person der måske måske ikke findes og måske kommer brevene aldrig af sted før det er for sent.Disse og andre personer lever deres liv i nærheden af hinanden i en unavngiven by et ukendt sted i Danmark på et eller andet tidspunkt nu i fremtiden eller engang for år tilbage. Her lever rig og fattig ung og gammel deprimeret og ekstatisk side om side. Hver især laver de sig deres projekter sætter sig for at udrette noget at hjælpe nogen eller sig selv men de formår sjældent at løfte blikket fra deres egen ensomhed og gøre sig selv mindre fremmede over for deres nærmeste.Peter Hugge (f. 1963) har skrevet for teater film og radio og tv. Han debuterede som dramatiker i 1990 med skuespillet Den Perfekte Sømand. Novellesamlingen I nærheden er hans første bogudgivelse.
Hjemsted er historien om at rejse til Ribe og alle tror man skal til Rio. Når man går over en bro og pludselig hører om en mand der boede i en høstak. Gerd Laugesen tager til Hjemsted for at finde hjem og finder Hjemstedgaard hvor der sidder to små hunde i vinduet og venter på at deres ejer skal vende tilbage fra havet. Hun går på opdagelse i en egn et land som er Danmark men som er meget anderledes i forhold til det hun kender.Hjemsted handler om de mennesker forfatteren møder på sin vej og om alt det de fortæller - og den ene historie fører videre til den næste. Ud i det ukendte på tværs af grænser mens fortid og nutid knyttes sammen.Gerd Laugesen (f. 1979) er cand. mag. i Kultur og Sprogmødestudier og Journalistik fra RUC. Hun har bl.a. skrevet for Jyllands-Posten Information Kristeligt Dagblad Holbæk Amts Venstreblad. Hun har i 2011 udgivet en digtsamling med titlen Har du set min kjole men debuterede med reportagebogen Møder i 2009.Om den skrev pressen bl.a.:"De små fortællinger og samtaler er præget af en underfundig sprogbrug tværgående beskæringer et humoristisk overskud og pointerede afslutninger. Møder er mikrojournalistisk på digter-præmisser og en mere virkelig form på virkeligheden finder man næppe." - Jyllands-Posten"Via sin poetiske gonzostil og i underfundige dialoger formår Gerd Laugesen at tegne en serie fine skæbneportrætter af de mennesker hun møder." - Ekstra Bladet"Omsorgsfuldt lukker hun sine personer ud af de båse som andre ønsker at parkere dem i. I en tid hvor både gruppeidentiteterne og fordomsfuldheden trives er hendes debutbog velgørende læsning." - Politiken
Som hun har for vane har Ali Smith begået en legende men også alvorlig og bevægende roman hvor intet helt er som det ser ud. Det er to historier der slynger sig ind og ud af hinanden en lag på lag-fortælling lidt som når der under den færdige fresko dukker en oprindelig skitse op. Romanen falder i to dele der kan læses i vilkårlig rækkefølge som selvfølgelig giver en meget forskellig oplevelse så det er i den grad op til læserne selv at vælge hvor de vil begynde. Francesco del Cossa der godt nok er født kvinde men lever som mand kæmper for at skabe sig et navn som fresko-maler i renæssancens Italien. Han bliver hyret til en opgave i Este-familiens nybyggede Palazzo Schifanoia i Ferrara. Her skal han sammen med andre malere lave tolv paneler i fresko allegorier over årets måneder. Fem hundrede år senere står Francesco foran sit portræt af Sankt Vincent Ferrer på National Gallery i London og ser en dreng (eller er det en pige?) stå og studere det. I vores tids Cambridge sørger en ung teenagepige Georgia kaldet George over sin nyligt afdøde mor. Hun tænker på sin mors særheder hendes overbevisning om at hun blev overvåget af sikkerhedstjenesten hendes krøllede hjerne og ordspil hendes distancerende ironi. Hun tænker på hendes kærlighed til George og hendes lillebror og deres liv sammen. Hun mindes dengang de var på ferie i Ferrara og så de smukke freskoer i Palazzo Schifanoia Paladset som jager kedsomheden på flugt . Ali Smith (f. 1962) debuterede i 1995 med den prisbelønnede novellesamling Free Love and Other Stories. Hun har været finalist til Booker-prisen og Orange-prisen to gange og blev tildelt Whitbread-prisen for romanen The Accidental (dansk oversættelse En fremmed flytter ind 2006). På dansk udkom senest romanen I MILES OMKREDS (2013).
Essays og historier om jagtJagtmodstandere vil sikkert finde denne bog afskyelig. Hvordan kan det på nogen måde retfærdiggøres at voksne veluddannede mennesker fortrinsvis mænd finder på at gå ud i naturen og for deres fornøjelses skyld dræbe uskyldige umælende dyr? Det kan det muligvis heller ikke og Klaus Rifbjerg har ikke skrevet bogen for at overbevise nogen om det modsatte. Til gengæld er bogen en rasende godt skrevet beskrivelse af et stykke virkelighed. I traditionen fra Wilhelm Dinesens og St. Steensen Blichers Turgenjevs og Tolstojs Karen Blixens og Hemingways jagtbeskrivelser Litterært er der nok at leve op til. Klaus Rifbjergs bog er ikke en mandjævning med de store men prøver at fortælle om noget der har godt om ikke andet så på jægeren. Jagt kan som så meget i den moderne verden være mekaniseret nærmest industriel men af og til virker den frigørende skærper bevidstheden lærer øjet at se og øret at høre.Så kom en hæslig jæger er en hybrid eller med et andet ord: en blanding. Klaus Rifbjerg har skrevet en række afsnit som beskriver hans oplevelser som jæger i Danmark og andre steder suppleret med andre hvor han tidligere har skrevet om emnet faktuelt og som fiktion. Bogen er ikke specielt for jægere men for alle der interesserer sig for sider af tilværelsen de ikke selv går så meget op i. På den anden side der er over 200.000 medlemmer af Dansk Jagtforbund!
Det er mærkeligt at det skal være så svært at vide hvem man er og hvad man virkelig vil. Sæt nu at man valgte forkert uden at opdage det. At det man egentlig skulle have haft ved et tilfælde gik til en anden. Eller at man kom til at tage noget uden at det var meningen? Hestens fødselsdag følger en kvinde gennem en turbulent og noget uoverskuelig periode i hendes liv. Hun har netop forladt sin samlever og er blevet fyret fra sit job i det firma hvor hun har arbejdet i en del år. Nu skal hun starte som rengøringsassistent i en forlystelsespark. Men hvor kommer det udslæt fra hun har på kroppen og var det virkelig hende der bed chefen i armen? Så en dag finder hun en broche som nogen har glemt til en fest. Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med romanen En hel dags kærlighed. Siden har hun udgivet tre novellesamlinger og i 2012 udkom romanen Måske går det over. Om den skrev pressen: Det imponerende ved denne undseelige roman om en unavngiven kvinde en unavngiven mand i en unavngiven by og det der fik mig til at læse den flere gange er dens rummelighed. At den på samme tid er en fiktionaliseret sygejournal en tidløs kærlighedshistorie og et eksistentielt måske endda politisk drama om angstsamfundet. Politiken En foruroligende klaustrofobisk parforholdsroman & Det er imponerende sikkert gjort.Weekendavisen
Der kan ikke herske tvivl om at løbekulturen spiller en vigtig rolle i vores liv. Og antallet af løbere er stadigt voksende. Men hvorfor løber vi? Og hvad var det ved løbet som kultur der optager så mange? Frisk fisk til inkaen handler om løbets nødvendighed. Om løb som civilisation magtsprog kunst underholdning religion elitesport og populærkultur. De 42 korte læsestykker skildrer menneskets løbekultur - fra dengang vores forfædre blev tobenede til hver gang vi snører løbeskoene. Klaus Rothsteins bog banebrydende bog udkom første gang i 2002 og har siden været uopdrivelig og efterspurgt af tænksomme løbere og læsere. Til denne nye udgave som altså udkommer præcis ti år efter er forsynet med nyt forord og et nyt stort essay om Homo currens det løbende menneske. Klaus Rothstein har som kritiker og kommentator skrevet en håndfuld essaysamlinger og debatbøger om litteratur kultur og politik senest Den nøgne maskine. Til hverdag er han kritiker og kommentator på Weekendavisen og studievært på DR s Skønlitteratur på P1.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.