Bøger udgivet af Trykværket

Da Dorte Saiz Marquina-Jongberg som 38-årig blev mor for anden gang, blev hun også erklæret uhelbredelig syg af kræft. Midt i glæden over det nye liv, hvor Dorte sammen med sin kæreste, Sisse, skulle tage hul på tilværelsen som familie, slog kræften ned.Sygdommen var så fremskreden, at den ikke kunne stoppes. Lægerne gav Dorte få måneder at leve i og indledte en kemobehandling, som resten af hendes liv skulle mindske generne.Få uger efter den barske besked fra lægerne, begyndte Dorte at skrive om sin sygdom på Facebook. Det begyndte med en kortfattet besked, hvor hun fortalte, at hun var alvorligt syg. Siden fortsatte Dorte med at opdatere på Facebook om sin hverdag, om livet med lille Pil, sin søn, Noah, om behandlinger og undersøgelser. Hun delte billeder af sig selv, sine børn, sin elskede Sisse og udsigten fra en hospitalsseng.Dortes statusopdateringer var fulde af ærlighed. Med livsklogskab, ærlighed, livsmod og hu­mor fortalte hun hudløst om livet med en dødsdom hængende over hovedet. Om at være kræftpatient i en nybagt familie, hvor alting skulle til at begynde. Men nu så ud til at slutte alt for tidligt.Og Dorte fik følgere. Nære venner, gamle bekendte, og mennesker, hun aldrig havde mødt, begyndte at følge hendes Facebookprofil og fulgte med i opture og nedture, fanget af hen­des gribende beskrivelser af livet som terminal kræftpatient. Dag for dag hang de på og håbede sammen med Dorte på en ny dag, på nye minder, på mere kærlighed og flere solskinstimer.Månederne gik, og Dorte levede videre, på trods af lægernes dystre spådom. Hun kaldte sig selv for en heldig kartoffel, når hun postede fotos af sin familie. Midt i al smerten smilede hun ud til Facebookvennerne på en selfie sammen med Pil, Sisse og Noah, og der strømmede håb ud gennem hendes ord.Som hendes sygdom skred frem, blev opdateringerne mere og mere rystende. Samtidig formåede hun stadig at stå stærkt i det, der var så svært. Til det sidste inspirerede og løftede hun sine følgere, mens hun gik igennem det værst tænkelige, det, som vi alle frygter.Seks dage, inden Dorte dør, skriver hun en besked til journalist Janne Mulvad om, at hun frit må bruge Dortes tekster fra hendes Face­bookopslag.Janne og Dorte havde en fælles veninde, og Janne havde fulgt Dortes sygdomsperiode gennem opslagene på Facebook.Et års tid inden havde Janne skrevet til Dorte og opfordret hende til at udgive nogle af de fine ting, hun skrev. Dengang havde Dorte takket nej, men nu kunne Dorte godt se, at det var sidste chance for, at hun skulle kunne komme til at skrive og udgive, som hun længe havde drømt om.Janne returnerede Dortes besked med et “tak for tilliden”, og gik, sam­men med Dortes ægtefælle, Sisse, i gang med at skrive den bog, du nu sidder med i hænderne.Janne Mulvad er uddannet journalist fra Roskilde Universitet i 2005 og arbejder på Frederiksborg Amts Avis i Hillerød. Janne har to børn.Sisse Marquina-Jongberg var gift med Dorte, som hun har datteren, Pil, sammen med. Sisse har en Phd-grad i fødevarevidenskab fra 2012 og arbejder i Novo Nordisk Fonden.

Vinger over Venslev er både en fortsættelse af krimien Kvinden fra Magnoliavej, der udkom i 2021, og en selvstændig, ny historie. Det er mest af alt en whodunnit med et stort galleri af mistænkelige og markante personer og et meget velgennemtænkt plot, der overrasker indtil de allersidste linjer. Det er en roman om forførelse, forstillelse og selvbedrag. - Ligesom den første bog foregår Vinger over Venslev på det dejlige Hornsherred, siger Anne Heurlin og Torsten Warrer, der arbejder som henholdsvis børne-ungdomspsykiater og voksenpsykiater og bruger deres faglige viden til at give dybde og troværdighed til den psykologiske beskrivelse af personerne. Bror Vindsler er 49 år, selfmade forretningsmand, som ikke går af vejen for lyssky metoder. Desuden har han altid været særdeles pigeglad, også her uden tydelige moralske pejlemærker. Alle synes at være ude efter ham, hans ældste søn kommer for at udfordre ham til et større opgør, den yngste er sprunget ud som bøsse, elskerinden er på vej væk, finanserne er sløje, og naboerne irriterer ham mere end nogensinde. En gammel hemmelighed er ved at dukke op til overfladen. Og hvem er den rødhårede kvinde, der flytter ind ved siden af? Bror Vindsler lå og snorkede højt, sidelæns henslængt over en af lænestolene som et væltet træ, og Magnus fik øjeblikkelig en frydefuld lyst til at hælde gift i hans store øre, der åbnede sig som en tragt for hans syn. Det var noget af det rare ved litteraturen, tænkte Magnus, der var vågnet op i en ubehagelig stilling i stolen overfor. Du kan være hvem som helst og glemme din egen kedsommelige tilværelse. En morgen bliver Bror fundet død på vejen, og det hårdtprøvede team fra Frederikssund Politi får travlt, for den seneste sag er langt fra afsluttet.

Fascinationen af H.C. Andersen er stor over hele kloden, både når det gælder hans fortællinger, eventyr for børn (og voksne), digte og papirklip.Ikke så få danskere har kastet sig ud i papirklip med væsentlig inspiration fra H.C. Andersen, og en af dem, som imponerer med papirklip, der fortæller nogle af eventyrdigterens finurlige historier, er Lise Nicolaisen, som nu har udgivet bogen Eventyrlige papirklip med hendes egne klip til en del af H.C. Andersens eventyr.Psaligrafi - kunsten at klippe eller skære i papir - har dette fine navn, der svarer meget godt til det sarte udtryk, som papiret får, når det er klippet eller skåret i mønstre.Denne kunsthåndværks form har eksisteret i århundreder og har slået rod i mange kulturer verden over. Papiret blev opfundet i Kina i det første århundrede e.Kr., og derefter gik der ikke lang tid, før klippekunsten opstod.Med bogen vil Lise Nicolaisen som selfmade papirkunstner bidrage til, at både voksne og børn får lyst til at fordybe sig i digterens eventyr og afprøver, hvilke skatte, der ligger gemt i hans eventyr, som kan bruges til nye fortolkninger.Fascinationen af papirklip ligger også i, at man med en rulle ubrugt papir, en saks og en skærekniv blot kan gå i gang med sine hænder og skabe nye værker i papirklip.Bogen er en inspirationsbog, hvor kunstneren viser klippene og ved hvert klip uddyber og citerer passager fra de eventyr, klippet omhandler.Følg med ind i papirkunstens eventyrverden og oplev de spændende udtryksmåder i Lise Nicolaisens papirklip.

Du er på vej på pension. Eller du kender en, der er. Du er måske allerede gået på pension eller efterløn og har brug for inspiration til at redefinere dit liv. Du og jeg og alle andre pensionister har glæde af inspiration til vores nye tilværelse. Vi er nødt til at finde eller genfinde en måde at leve vores liv på ny. Vi får foræret en eventuelt lang periode, livets sensommer, hvor vi har mulighed for at nyde høsten af alt, hvad vi har plantet og sået gennem livet. En periode, hvor vi også har pligten til at deltage og bidrage til fællesskabet med det, vi har lyst til, interesserer os for og er gode til, så vi får et meningsfyldt liv. Forskellen mellem før og nu ligger i, at bidraget ikke længere nødvendigvis består af et lønnet arbejde, men i højere grad af nærvær, kærlighed, visdom og erfaringer.Måske blev livet ikke lige det, vi havde forventet. Vi kan vælge at læne os tilbage og tale om vores krops dårligdomme og forfald - og alle de muligheder, vi gik og går glip af. Men hvor sjovt er det lige? Denne bog handler om at vælge noget andet: At byde livets sensommer velkommen. At gribe livet og forsone sig med det, der er nu, og det, der var. At lægge nogle planer for, hvad vi gerne vil bruge al den frie tid, vi nu får foræret. Vi kan få mulighed for at følge nogle passioner, knytte nye bånd til andre eller styrke dem, der allerede er. Læs mere om hvordan.

Denne bog er langt mere end forfatterens personlige erindringer fra 1950’ernes og 60’ernes Bornholm. Der er i høj grad også tale om en tids- og personlig udviklingsrejse i en epoke med meget radikale ændringer af det daværende bornholmske samfund. Ændringer der fik store økonomiske og sociale følger for flere befolkningsgrupper på øen.Ikke mindst for husmænd og visse arbejdergrupper. Deres livsform blev afgørende ændret i løbet af få år af det sejrende industrisamfund. Det medførte for mange af dem et stort identitetstab i det nye samfundssystem, som også i landbruget nu satsede mere på industriel stordrift i stald og mark. Forfatteren forsøger at beskrive den store smerte, han oplevede som barn hos sine bedsteforældre og andre husmænd på Blemmelyng. De blev ofret under indførelsen af industrielle produktionsmetoder i landbruget. Han giver et tidsbillede i ord af denne nu allerede glemte generation, som det senere Danmark i høj grad hviler på. Fremkomsten af en industrikultur med arbejderklassen som en slags modpol til småbondekulturen får sin beskrivelse i afsnittet om Strandmarkskvarteret ved Almegårds Kaserne nord for Rønne.

Langt de fleste sønderjyder deltog i 1. verdenskrig ved enten vestfronten i Frankrig eller ved østfronten i Rusland, men ikke alle. Den Hellevad-fødte Milert Schulz (1896-1971) er en sjælden undtagelse. Fundet af en større privat brevsamling fortæller om hans anderledes vej igennem krigen .En betændelse i et knæ incl. operation og et efterfølgende langt ophold på lazaret betyder - til hans store held - at han får en efteruddannelse som maskingeværskytte og telefonist. Hans nye kompagni bliver indsat som frontsoldater på Balkan (i Makedonien). Meget overraskende bliver de sendt til Mellemøsten i 1918, hvor de deltager i Palæstinaopgøret på tyrkernes side. Milert oplever her de barske konsekvenser af Lawrence of Arabia's alliance med de arabiske beduiner på nærmeste hold.

En yngre københavnsk succesrig advokat på et større advokatkontor har orden på sit liv sammen med den smarte kønne arkitekt Malene. De dyrker hinanden og deres respektive karrierer i et parallelt parløb, han under seniorchefens, hans mentors, absolutte bevågenhed.En række begivenheder, bl.a. et selvmord, en række afgørende møder med andre og med fortidens handlinger, skævtrækker på forskellig vis deres liv, slår skår i deres perfekte liv og deres indbyrdes forhold.Fortællingen afspejler de begivenheder og vilkår, lykkelige øjeblikke afløst og brudt af tragedier, der er blevet det moderne menneskes lod i en hæsblæsende og omskiftelig verden, hvor stabilitet og ro ikke længere er den givne ting.Hovedpersonen i fortællingen forsøger at skabe en form for orden i sit liv og i sit forhold til sin betingelsesløse kærlighed, Malene, gennem refleksioner, erindringer og tilbageblik.

Pump dækkene, oliér kæden, pak sidetaskerne, læg mobiltelefonen fra dig, smør solcreme på og tag med Peter Mortensen på vidunderlige cykelture i Tyskland og Tysklands nabostater. De 15 ruter i denne bog slynger sig under den blå sommerhimmel langs dovne og langs brusende floder, gennem maleriske bindingsværkbyer og stille skove, over enge og marker og dale mellem bakker og bjerge - det er sundt for din krop, for dit hoved og for klimaet! Du får råd om cykel og om cykelgrej, om at komme til og fra udgangspunktet for din cykelferie, om overnatning, om hvad der bør, og hvad der kan pakkes, ... Alle strækninger er prøvekørte af forfatteren, som beskriver ruter, landskaber, floder og byer i Tyskland, Schweiz, Østrig, Frankrig, Polen, Tjekkiet, Slovenien, Italien, Holland og Belgien. Dejlige Europa behøver ikke kun at opleves bag en bil- eller togrude eller som storbydestination på en flyrejse - bliv inspireret af én eller flere af disse ture eller find din egen drømmerute!

Et rullepølsesvin er en so, der lever i så lille en boks, at tremmerne giver den tryksår. De findes på mesters gård, hvor mesters kone sørger for sin mand og for medarbejderen, som hjælper til med at passe grise. Ingen kommer dog sovende til en stor svineproduktion, og hver dag knokler de fra morgen til aften. Det holder medarbejderens tanker beskæftiget, men hans fortid som slagterimedarbejder bliver ved med at plage ham. Og der sker underlige ting på gården i form af misdannede nyfødte grise, som forsvinder fra containeren. Medarbejderen kan mærke, at noget ikke er, som det bør være. Han får sværere og sværere ved at skelne virkelighed fra sygelig fantasi, og oplevelserne fra hans tidligere arbejde på slagteriet bliver ved med at fylde i hans hoved og plage ham.“Mester?” kalder han, men ingen svarer. Grisene holder øje med ham, og han kan ikke lide deres blik. Deres øjne. Disse menneske­øjne i et dyrs krop. Med lange, stive, buskede øjenvipper til at skjule deres undersøgende blik, som om man ikke må opdage, at de kigger. Han har aldrig forstået, hvorfor de har menneskeøjne. Som om de ved lige så meget som han selv. Eller måske endda mere. “Mester?” kalder han igen, og det føles, som om de alle sammen betragter ham. Som om de ved noget, han ikke ved.“Barsk og rystende læsning om dyret i os selv og dyret på vores tallerken.” Mickey Gjerris, bioetiker og teolog

En samling nye noveller om død, klassekamp, kvindeliv, kunst og kærlighed, og så om en helt OK dag. Novellerne er i tråd med den anmelderroste GAJOLMANIFESTET, som udkom 2007, og hvis kapitel "BLOD ER VEL BLOD” (oversprøjtet med mensesblod) blev udstillet på Charlottenborgs forårsudstilling 2007. PISSER GUL SOL I SNE er fuld af poesi, originalitet, humor og kærlighed. Madelin Wilian er uddannet multikunstner på Det kongelige danske kunstakademi, samt Academy of Art University, San Francisco. Har skrevet og illustreret et hav af bøger for bl.a. Gyldendal og Carlsen.Bagsidetekst: Jeg slukker mobilen, synker sammen og smatter hen over bordet. Sikke en stor idiot, jeg er … Åh Gud! Stik mig en vaccine mod forelskelse! Bank! Bank! Bank! Kraftige slag på min hoveddør. Overrasket rejser jeg mig for at åbne. Et stort bjerg af granit står udenfor. ”Hej! Jeg er BJERGET SORG. Du kan kramme mig!” Jeg trækker mit sorte rullegardin ned. Det gardin, som Lars hjalp mig med at sætte op. I det hænger en håndfuld døde natsværmere. Sætter mikrobølgeovnen i gang. Pladen drejer rundt og rundt. Jeg spiser en skefuld af Saturn." Noveller om: at arbejde med julekugler på et lager, at vikle sig ind i noget voodoo på Nørrebrogade, om at date Dracula, kys der ætser, et skodjob, om at give sin døde far bukser på, sort champagne, roser og pis. Madelin Wilian har skrevet anmelderroste romaner som Gajolmanifestet og På Neptun regner det med diamanter, som alle er inspireret af hendes virkelige liv, ligesom denne samling af noveller.

AT VÆRE UNG skal være sjovt og spændende. Men en forudsætning for et godt liv er et minimum af viden om selve det at leve. Denne bog har som formål at give unge i 13-18 års alderen den nødvendige ballast for et godt liv.

Alba er to et halvt år og bor med sin far og mor. Nogle gange er det rart. Andre gange er det svært - for Albas far kan blive meget skræmmende. Nogle gange råber han nemlig højt og kaster med ting. Så græder mor og Alba føler sig lillebitte og alene. Heldigvis har Alba altid Kaninus med sig. Det hjælper lidt. Men ikke altid.Alba og hendes familie er en samtalebog til de 1-3 årige børn, der oplever vold i deres familie. Den handler om at føle sig alene, magtesløs og bange. Store følelser, som kan fylde meget, når man kun er to et halvt år, og volden mellem de personer, man elsker allerhøjest, eskalerer.Charlotte Steenbjerg er uddannet socialpædagog og arbejder som børnerådgiver på Silkeborg Krisecenter, hvor hun har samtaler med børnene om deres situation og oplevelser. Især i de seneste år har hun haft fokus på de yngste børn, som har været udsat for vold. Denne bog om Alba er udviklet som et af samtaleredskaberne til at tale med de små børn om deres oplevelser af vold og dens konsekvenser.Alba - og hendes familie er den første bog i serien om Alba. Prisen er nedsat til samme pris som den nye titel: Alba har en dum dag.

Min hævn Forfatteren er evigt taknemmelig for, at de mennesker, hvis bøger og artikler han læser, ikke er på bølgelængde med tiden (de siger gerne, at de tilhører "Verden af i går" - titlen på Stefan Zweigs erindringer). Men kan man nu være sikker på dem? For de er jo ikke frie, de arbejder for en institution (universitet, dagblad, bogforlag), som oftest er på god bølgelængde med tiden, og de må tilfredsstille deres arbejdsgiver.De må med andre ord have "to ansigter" (som det hedder i Milan Kunderas roman "Identiteten"), men har de nu også det? For at få spørgsmål af denne art opklaret, har forfatteren sendt breve til nogle toneangivende kulturpersonligheder, men ikke et eneste af brevene er blevet besvaret. Foruden disse breve er der artikler om andre uholdbare forhold såsom præstationsræset, vores dødspraksis og litteraturens forvaltning.

Få skærpet appetitten på danske og færøske ø-hopInteressen og opmærksomheden om Danmarks og Færøernes øer er vokset i de seneste år. Ikke mindst i kølvandet på Corona pandemien, som satte mere fokus på de nære oplevelser. Og det giver bogen Disse øer - store, små i høj grad også stof til. Skrevet af et medlem af de berejstes klub med besøg i over 100 lande.Mange har fået øjnene op for, at øernes status som delvis affolkede udkantsamfund ikke er noget, de altid har haft. Mange af dem har en fortid som aktive og blomstrende samfund med en folketæthed større, end de fleste landbosamfund havde inde på fastlandet. Det blå Danmark, Danmark som søfartsnation er utænkeligt uden søfartsøerne Ærø, Strynø, Thurø, Fanø, Læsø og mange andre. Også Færøerne som del af Rigsfællesskabet bør nævnes i den sammenhæng. Unge mænd stod til søs fra konfirmationsalderen, og på flere af øerne fungerede mange af mændene som lodser.Flere familier og enkeltpersoner har omsat deres interesse for øerne i planer om at bosætte sig på en af dem, og på en del af øerne er nedgangen i folketallet stoppet, en udvikling, der kun kan glæde forfatteren, Bertel Kristensen, der selv er vokset op på en af øerne, nemlig Fejø.Bogen rummer beskrivelser fra besøg på 50 færøske og danske øer og omfatter praktiske oplysninger om areal, befolkningstal, adgangsmuligheder med færge, rutebåd eller egen båd, samt i et vist omfang overnatnings- og indkøbsmuligheder og seværdigheder. Fugleliv og planteverdenen er ligeledes omtalt. Herudover er der kort fra alle de omtalte øer og Bertel Kristensens akvareller fra alle øerne.

Få inspiration fra en farverig verden Lad strømperne tale lægger i høj grad op til, at strømper gerne må signalere farveglæde. Strømper behøver bestemt ikke være kedelige, ensfarvede sorte eller grå. Det er der flere og flere, som bliver opmærksomme på - og bevidste om.Farveglade strømper signalerer også glæde ved livet gennem farvevalg og mønstre.Forfatter og designer Lone Danø har specialiseret sig i at tegne diagrammer og strikke farverige strømper med sjove motiver. Fra mønstre med lakridskonfekt-motiv til katte-motiv og skæg-og-briller-motiv. I alt 15 mønstre er med i bogen, som giver inspirationen videre til strikke- og farveglade mennesker i denne sjove og anderledes strikkebog med festlige mennesker og sjove anekdoter. Lone Danø elsker selv at tegne, strikke, lave mønstre og finde lækre garner i herlige farver. Det er en god måde at udtrykke sig på, og det gør strikkeren glad. Så giv dig selv tid og ro til fordybelse, for strik i muntre farver er faktisk sundhedsfremmende. Man glemmer alt andet omkring sig for en stund og med en omhyggelig vejledning som her i bogen, vil du få et rigtig godt resultat. Lone Danø har erfaring at tale ud fra, for hun har strikket mere end 6.000 par strømper. Og strik er også sund hjernegymnastik.Denne bog vil give næsten enhver mulighed for at strikke nogle kulørte strømper i anderledes spændende mønstre. Fryd dig over disse inspirerende opskrifter, som er til at gå til, og nyd at lade mønstret udvikle sig og i sidste ende lune dine eller andres fødder. Strik med lidt løs hånd - nyd udfordringerne - og glæd dig over resultatet.

Årstidernes Luner er en samling af bøger og består af fire dele. Disse fire dele hedder: Du gamle, Du tyste, Du frie og Du glæderige. Alle delene indeholder hver især en tekst, der foregår i en af årstiderne og er fortalt af en unavngiven jeg-fortæller. Teksterne er baseret på et af de fire temperamenter. Ingen af jeg-fortællerne har noget med hinanden at gøre. De er alle sammen individer med deres egne holdninger og forstand.Den første af teksterne findes i Du gamle, og hedder En misantrop; den er en roman og foregår en sommerdag, er fortalt i dramatisk monolog og er opdelt i tre. Teksten beskæftiger sig med kritik af menneskeheden og hvorfor jeg-fortælleren hader menneskeheden.Den næste tekst findes i Du tyste, og hedder Spleen; den er en roman og foregår om efteråret, hvor den i øvrigt for det meste er fortalt i en indre monolog fordelt på tre faser. Teksten kredser sig om livslede og de tanker man kan gøre sig i forbindelse med at have sådant et syn.Den tredje tekst hører under bogen: Du frie, og hedder Breve fra en fremmed i et fremmed land, som foregår om vinteren, fortalt gennem en række breve til sin familie fra starten af december til slutningen af februar, og hvis beretninger mest omhandler mødet med det fremmede og genkendelige.Til sidst er det Du glæderige med teksten: En livskunstners skitseringer og optegnelser; den foregår om foråret og tager for det meste udgangspunkt i en række korte tanker om livet og fremsætter indimellem nogle krav og mål, der skal opfyldes, for at være en rigtig livskunstner, som jeg-fortælleren får nedskrevet hver dag fra begyndelsen af marts til slutningen af maj.Forfatteren T.T. Viet er af kinesisk og vietnamesisk afstamning, bor i Odense og har en bachelor i litteraturvidenskab med kommunikation, retorik og formidling som tilvalg samt en kandidat i kultur og formidling. Han har litterære forbilleder i Heinrich von Kleist, Franz Kafka, Albert Camus, James Joyce, Fjordor Dostojevskij og Charles Baudelaire.

I 1993 flygtede Maky Amiri med sin familie fra borgerkrigen i Afghanistan. Hun forlod et liv, hun elskede, og et godt job som fysik- og kemilærer og viceskoleleder på en pigeskole i Kabul. Efter to år på flugt kom hun og hendes mand til Danmark, hvor de har levet siden. I ”En flygtning på sporet af det danske liv,” tager forfatteren læserne med til sin barndoms og ungdoms Kabul. Men først og fremmest fortæller hun om sin lange og vedholdende kamp for at blive accepteret på det danske arbejdsmarked på lige fod med danskerne. Det har ikke været let, selv om hun både har taget en dansk pædagoguddannelse og senere uddannet sig til meritlærer i fysik, kemi og biologi.Bogen beskriver de mange forhindringer og barrierer, Maky Amiri har oplevet som urimelige. Hendes bog lægger op til debat og henvender sig til alle med interesse for integration og udlændingepolitik.Maky Amiri er en af dem, politikere og journalister taler om, men sjældent med: En muslimsk kvinde, som går med tørklæde, bor i en såkaldte ghetto - Bispehaven i Aarhus – og har været afhængig af overførselsindkomst. Men i ”En flygtning på sporet af det danske liv” er det hende, der tager ordet: ”Ingen forlader sit hjemland for sjov. De fleste holder som jeg af deres egen kultur og elsker deres eget land og vil helst leve dér, præcis som de fleste danskere. Så lad være med at hakke på os hele tiden og stop al den snak om, at nydanskere nasser på samfundet, at alle er på kontanthjælp og den slags. Vi bidrager også til samfundet,” skriver hun i sit forord.

Forfatteren søger gennem omfattende kilde- og materialestudier og personlige besøg ved de bornholmske rundkirker og disses nære og mere fjerne omgivelser at dokumentere, at rundkirkerne ikke som stort set angivet i alt, hvad der hidtil er skrevet om øens rundkirker, oprindeligt blev bygget som lokale fæstninger, i bogen kaldet borgkirker, befæstede kirker mv. Efter omfattende studier i militær middelalderlig befæstningsteknik, studier i kirkerne og ved disses omgivelser, vurderer han, at de på en lang række punkter ikke levede op til at være militære støttepunkter.Han peger i stedet på religiøst baserede motiver til, at nogle af øens kirker blev bygget runde i stedet for aflange. Denne teori understøttes af samtidshistorien, herunder det tredje korstog, flere træk ved kirkernes oprindelige konstruktion samt træk fra den datidige liturgi - herunder ikke mindst Påskepassionen - i Gravkirken i Jerusalem. Datidens danske kirkeledere har udover at have tilegnet sig kirkefædrenes skrifter og bibelfortolkninger helt sikkert haft kendskab til, hvordan Gravkirken så ud, og hvilken liturgi, der her blev gennemført. Denne viden kan de have fået gennem universitets- og klosterskoleophold i bl.a. Frankrig eller gennem hjemvendte korsriddere eller pilgrimme.Denne viden kan forklare bygningen og brugen af rundkirker her i Danmark og ikke mindst på Bornholm, hvor der i kirkerne er bevaret flere ældre træk end i det øvrige lands rundkirker.Gennem studier i alle samtidige skriftlige danske kilder og i litteraturen om datidens kirkearkitektur når forfatteren frem til, at i al fald rundkirkerne på Bornholm ikke kan være bygget allerede omkring 1150, som det hidtil er anført stort set alle steder i bøger, brochurer, hjemmesider mv. De er mere sandsynligt opført op mod år 1200. Derfor kan han også ud fra de kendte samtidige kilder punktere myten om, at de blev bygget ca. 1150 for at beskytte lokalbefolkningen mod vendernes landgange og plyndringer.I bogen gøres også op med forestillingen om, at sognebefolkningen i tilfælde af angreb kunne søge beskyttelse i rundkirkerne. Denne havde her op mod 1200-tallet formentlig slet ikke adgang til kirkerne, som var forbeholdt øens absolutte stormandsklasse og dennes slægt og måske tyende. Dette ses også i kirkernes størrelse. Kirkerne var desuden slet ikke indrettet til at huse større folkegrupper.Forfatterens befæstningsmæssige studier viser endelig tydeligt, at såfremt man havde haft behov for et borgmæssigt værn mod fjendtlige landgange, så havde man valgt andre løsninger og også andre placeringer. De fire rundkirkers placering er langt mere pragmatisk og tager et vidtgående hensyn til ældre religiøse helligsteder, til lokal færdsel og ikke mindst øens særlige topografi. Placeringen lever i den grad op til ordet sogn, det man søger fælles, og som er nemt at komme frem til. Hvilket også ville have tilfældet for byttetørstige fjender.

Anne-Pia Jørgensen er en flittig forfatter, som nu udkommer med sin sjette roman siden debuten i 2016. Hun skriver primært om og for kvinder på en meget indlevet måde - og den seneste, roman, Portrættet, er ingen undtagelse. Baronesse Dorthea ser tilbage på et langt liv med de forventninger, der følger med titel og gods. Hun genser sig selv via sit portræt, malet af den berømte kunstmaler Scavenius, der søgte efter hendes sjæl i forsøget på at gengive mennesket bag portrættet. Men Baronessen holder med god grund på sine hemmeligheder og deres fatale konsekvenser.Portrættet åbner døren ind til en kvindes inderste, hvor intet er, som du forventer.

Med sin nye digtsamling er Johan de Mylius mere end undervejs mod sin definitive form og det udtryk, det syn på eksistensen, som han vil have frem. Hans digte skriver sig ind i en tradition, der over flere mellemled rækker tilbage mod symbolismen. Og viser frem mod en fornyet bevidsthed om, at verden og hverdagen er dybere end som så, at sproget og digtets skulpturelle musik åbner veje for bevidstheden. Ikke få af digtene kredser omkring det religiøse, et par af dem kan ligefrem læses og bruges som salmer. Ikke konfessionelle salmer, men udtryk for en bredere, almen religiøsitet. Som salmegenren som hele langt fra er fremmed for. Om Johan de Mylius' første samling, "SE" (udk. på Trykværket nov. 2021) står der at læse på bibliotek.dk: "Stemningsfulde og vedkommende digte, der gennem sproget og sansningen åbner op for en erkendelse og forståelse af verden, der har retning mod det metafysiske". Og forfatteren Arne Herløv Petersen skrev om den på et større facebook opslag (15.12. 2021) bl.a.: "Digtsamlingen "SE" af Johan de Mylius er i høj grad værd at læse og tænke over (...)" Og om et bestemt billede siger han, at det "fik mig til at tænke Tranströmer, og det er ikke den værste association, man kan få, når man læser digte (...) Den modtagelige læser vil finde frem til den [digtsamlingen "SE"] og gå ind i den. Og komme ud igen og bære på noget, der ikke var der før. Noget, man har fået som gave".

Er skilsmisse nødvendigvis en katastrofe eller kan vi faktisk skilles godt? Hvis vi altså vil? Opbrud er et filosofisk favntag med vigtigheden af det at skilles - skilles godt og i tide. Et favntag med skilsmissen som fænomen og som personlig erfaring. Som sådan både en analyse af de almenmenneskelige grundfænomener, der gennemleves i en skilsmisseproces, men også en levende og personlig skildring af et for en tid lettere fortumlet og siden genvundet familieliv. Klassiske begreber som angst, ensomhed, forelskelse, kærlighed og livskvalitet, såvel som mere tidstypiske begreber som forbrugsidentitet, Tinder, mål, midler og nærvær sammenvæves med hverdagens trivialiteter og opbrudsfasens udfordringer og udforskes med udblik til såvel små som store litterære og filosofiske værker. Illustreret af Fritz Bornstück.Sebastian Rind er cand. mag i filosofi og moderne litteraturhistorie med speciale i Søren Kierkegaards forfatterskab i lyset af nyere engelsk og amerikansk filosofi. Sidenhen selvstændig iværksætter.

Livsmod handler om en helt usædvanlig kvinde, som var en initiativrig foregangskvinde på mange områder - som forstander på Als Husholdningsskole og aktiv både som stifter af landets første vandrehjem - på Als, og med i stiftelsen af partiet Dansk Samling sammen med Nina og Arne Sørensen i 1936, og det blev bestemmende for hendes senere skæbne. Johanne Hansen levede fra 1890 til 1981 - det meste af sin tid på Als. Hun købte i 1927 Gæstgivergaarden i Vollerup og indrettede den til Als Husholdningsskole, på loftet af husholdningsskolen indrettede hun det første vandrehjem her i landet. I 1937 blev den nybyggede Abildgaarden i Vollerup indviet som decideret vandrehjem. Hun blev tidligt under besættelsen trist over manglen på modstand mod tyskerne. Hun var skeptisk overfor regeringens samarbejdspolitik og blev snart aktiv i modstandsbevægelsen. At være vidne til ondskaben uden at gøre noget var for hende det samme som at være part af ondskaben. Hendes deltagelse i modstandsbevægelsen førte til arrestation af hende og andre i en gruppe, som blev deporteret til Ravensbrück koncentrationslejr i oktober 1944. Hun kom hjem igen med De Hvide Busser i maj 1945. Johanne og hendes lidelsesfæller i Ravensbrück havde sagt til hinanden, at når de kom hjem, så ville de ikke tie, de ville fortælle, hvordan det var at være i dette ”Helvede på jord”, som det blev kaldt. Ville skrive en bog om alt det forfærdeligeOg Johanne lovede sig selv, da hun stod frysende og sulten ved de frygtelige appeller og lå vågen i de lange nætter: ”At hun ville skrive en bog om alt det forfærdelige”. Det var ikke kvinderne, der efter krigens afslutning, blev hædret for deres indsats. De fleste gik stille med, hvad de havde udrettet. I stedet genoptog de deres opgave med at sørge for hus og hjem, mand og børn. Mange valgte at forsøge at fortrænge det, de havde været igennem. Midt i alt det onde fandt Johanne også alt det gode, som mennesker kan rumme. Hun kom så langt, at hun tilgav dem, der havde forvoldt så megen ondskab. Hun ville tilgive og aldrig bære nag. Johannes mod på livet og menneskesyn er et eviggyldigt vidnesbyrd om, at det altid nytter at gøre noget. Det er en læring om, hvad et menneske formår at udrette og udholde. Hun gav aldrig op, så altid muligheder i stedet for begrænsninger. Vi har et stort behov for de tanker og den indstilling i såvel gode tider som i tider med modgang. Johanne Hansen var en flittig skribent og nåede at opleve, at der blev skrevet to bøger om hendes liv. Men der var så meget mere at fortælle. Hun nåede ikke at skrive bogen, som hun ønskede udgivet som inspiration til de mange, som vil mere med deres liv end blot at være til. Johanne Hansens holdning til krig og fred kan ses som en klar rød linje til krigen mellem Rusland og Ukraine. Krig skal ikke ’bare’ vindes, det skal også freden, så alt det onde kan lægges bag. Johanne Hansens grandniece Elsebet Hansen har fulgt sin fars fasters liv tæt og påtog sig opgaven at skrive denne livsberetning om den ukuelige og stærke kvinde.

”Livstråd” indeholder ni noveller, som er fortællinger om forskellige personers brydninger med livet og den situation, de, mere eller mindre selvforskyldt, er havnet i. Og alle giver anledning til refleksioner over menneskers vidt forskellige måder at tackle livets tråde på. Den unge kvinde, Beas, er på weekendbesøg hos sin indiske kæreste, Bhanu. Det er historien om en brusende forelskelse mellem to unge mennesker, om folks helt reelle og forståelige nysgerrighed over for mennesker af anden etnisk herkomst, men også om uvidenhed og racisme. I den mere filosofiske novelle, møder vi en ung teenagedreng, der skal træffe et vigtigt valg i sit liv. Hvordan er det at træffe valg? Hvordan vælger man det rigtige, når tankerne kan forvirre én godt og grundigt? Er det overhovedet vigtigt at tænke over sine valg? Hvilke værdier vælger vi ud fra? Vi møder også venindeparret Silja og Nete, som er vokset op i kollektivet ”Solsletten” syd for Aarhus, hvor de har haft en vild ungdom. Silja er forsvundet, og en grum historie om ulykkelig forelskelse, seksualitet, besættelse af et andet menneske, jalousi, venskab møder politiet i dets efterforskning af, om der er tale om en forbrydelse. Hvad er der sket med Silja? Disse og mange flere skæbner præsenterer forfatteren Maya D. Nissen fra Århus læserne for i ”Livstråd”. Novellerne er realistiske og til tider barske - men også varme og poetiske. De er modige og prikker muligvis til tabuer for nogle læsere. Men novellerne foregår alle i vores samtid og tager nogle yderst relevante emner som racisme, sexisme, ensomhed, forholdet mellem generationer, venskaber og mobning op. De kan sikkert være med til at skabe debat og rykke lidt ved vores grænser for, hvad vi kan tale åbent om.

”Livstråd” indeholder ni noveller, som er fortællinger om forskellige personers brydninger med livet og den situation, de, mere eller mindre selvforskyldt, er havnet i. Og alle giver anledning til refleksioner over menneskers vidt forskellige måder at tackle livets tråde på. Den unge kvinde, Beas, er på weekendbesøg hos sin indiske kæreste, Bhanu. Det er historien om en brusende forelskelse mellem to unge mennesker, om folks helt reelle og forståelige nysgerrighed over for mennesker af anden etnisk herkomst, men også om uvidenhed og racisme. I den mere filosofiske novelle, møder vi en ung teenagedreng, der skal træffe et vigtigt valg i sit liv. Hvordan er det at træffe valg? Hvordan vælger man det rigtige, når tankerne kan forvirre én godt og grundigt? Er det overhovedet vigtigt at tænke over sine valg? Hvilke værdier vælger vi ud fra? Vi møder også venindeparret Silja og Nete, som er vokset op i kollektivet ”Solsletten” syd for Aarhus, hvor de har haft en vild ungdom. Silja er forsvundet, og en grum historie om ulykkelig forelskelse, seksualitet, besættelse af et andet menneske, jalousi, venskab møder politiet i dets efterforskning af, om der er tale om en forbrydelse. Hvad er der sket med Silja? Disse og mange flere skæbner præsenterer forfatteren Maya D. Nissen fra Århus læserne for i ”Livstråd”. Novellerne er realistiske og til tider barske - men også varme og poetiske. De er modige og prikker muligvis til tabuer for nogle læsere. Men novellerne foregår alle i vores samtid og tager nogle yderst relevante emner som racisme, sexisme, ensomhed, forholdet mellem generationer, venskaber og mobning op. De kan sikkert være med til at skabe debat og rykke lidt ved vores grænser for, hvad vi kan tale åbent om.

LIVET ER TREKANTET. Bente Sonn er født på Lolland i 1948. Som 69-årig debuterede hun som forfatter. Bente er tidligere sygeplejerske. De psykiatriske patienter var dem, der stod hendes hjerte nærmest, og hendes indsigt i det menneskelige sind slår igennem i alt, hvad hun skriver. Med gruksamlingen, Livet er trekantet, som er hendes fjerde bogudgivelse, viser hun igen, hvad den indsigt kan føre til, når hun inviterer os ind i sin finurlige, humoristiske verden, der i rimede gruk og illustrative trekanter beskriver det svært håndterbare - men smukke liv. Bentes illustrationer og ord prikker til alt og alle - fra læger, journalister, genetik, manderoller, ungdom, alderdom, minkkommissionen, livet til alt det midt imellem. Man sidder klogere, tænksom og smilende tilbage.

Det er aldrig for sent at ændre kurs, aldrig for sent at gå kærlighedsvejen. Denne bog er tænkt som inspiration. Den beskriver dele af livet set gennem mine briller. Du kan læse den som en almindelig bog fra første til sidste side, eller du kan vælge at lade din intuition råde og slå op på en tilfældig side i bogen og læse teksten der som “dagens ord” til dig. Meditationerne i bogen kan du bruge igen og igen. Alle malerier er malet intuitivt. Det blå cover-maleri “Som foroven, således for neden” kan du vælge at meditere på, som det fremstår i bogen, eller du kan vende det om og meditere fra den vinkel, som du finder rigtigt fra gang til gang. Alle malerier og glaskunst brugt i bogen er fremstillet af Lotte Ahrnkiel Nilsson. Rigtig mange mennesker bruger deres intuition mere eller mindre bevidst. Via dit hjerte åbner du for din intuition og dermed kommunikation med din sjæl. Budskaber kan komme til os på så mange forskellige måder: via andre mennesker, via indre billeder, indre filmklip, via din hørelse, via følelser, dufte osv., der er ikke nogen af måderne, der er bedre end andre, vi er blot forskellige, og derfor kommunikerer vi med vores højere bevidsthed og vores guider på forskellige måder. Mine oplevelser bliver f.eks. oftest hjulpet på vej af følelser. Din logiske sans er ikke i kontakt med det guddommelige, det er kun intuitionen, der er din sande kilde, det er din direkte forbindelse til din sjæl, til lyset. Din sjæl prøver på kærlig måde at kommunikere med dig. Man kan inspireres af ganske få ord sagt på et tidspunkt, hvor man er åben for at lytte.

En gruppe landevejsrøvere overfalder et følge og en formodet købmand ved en korsvej tæt på landsbyen Linde Høje på ruten mellem Viborg Tinge og Aros i sommeren 1340. Røveriet går grueligt galt, da følget viser sig at være trænede soldater.To unge landevejsrøvere og venner, Thor og Sigurd, flygter med livet i behold og en skindtaske. Indholdet af tasken viser sig dog hurtigt at være af en værdi, som soldaterne ikke har tænkt sig at opgive så let. Med brutalitet og skræmmende effektivitet får soldaterne på kort tid landsbyidyllen til at blegne, og Thor og Sigurds venskab sat på alvorlige prøvelser.Nu går den dødelige jagt i landsbyerne og landskabet omkring korsvejen, hvor den nye kirke er under opførelse, og hvor de to venner er kendte ansigter. Deres eneste chance for overlevelse er sammenholdet og at forblive i det skjulte med deres værdifulde koster.Tim vender tilbage til sin gamle fødeby, landsbyen Linå, efter nogle år i militæret. Med sin lokalhistoriske interesse og ønsker om at vende landsbyens negative udviklingsspiral, siden kommunalreformen har svedet al økonomi væk under landdistrikterne, finder han ud af, at landsbyens historiske kvaliteter gemmer på flere hemmeligheder og skjulte dagsordener.Der går ikke lang tid, før Tim og barndomsvennen Simon har landsbyens hårdkogte bøller på nakken.Med tråde til historiske begivenheder fra anden verdenskrig og endnu ældre fund får Tim færden af et gammelt trosbånd, der går mange generationer tilbage, og som har sit udspring omkring landsbyens gamle kirke.

Fotobilledbog med budskabet:Piger kan blive alt, hvad de vilMimi er en ny billedbog for børn, hvori illustrationerne er skiftet ud med fotos. Dette er set før, men sjældent i ren fiktion, der ikke er baseret på populært børne-tv eller en billedbog, der på dokumentarisk vis f.eks. følger et barn, der går til fodbold. Mimi er ren fantasi. Titelfiguren, spillet af skuespiller Simone Wildau Sauter, er en pige, der klæder sig ud og kan påtage sig enhver rolle for at overkomme livets udfordringer. Hun går på jagt med bue og pil som en indianer, laver mad som en mesterkok, serverer den som overtjener, og spiser den som en fin dame på restaurant. Det er blot nogle af de ting, Mimi klarer. Bogen, der især henvender sig til piger, har et klart budskab om, at piger kan opnå enhver profession. Historien, trods kort og med sparsom tekst af forfatter og fotograf Rasmus Bruun Jørgensen, bærer også en lære om, at enhver kan have langsigtede mål og drømme, som at finde en begravet skattekiste, men der er også de mere kortsigtede, daglige nødvendigheder at pleje som at skaffe mad på bordet. Bogen er første udgivelse af Jørgensen, der er uddannet dramaturg og har fotograferet i mange år og udstillet i lokalområdet på Djursland, der også danner baggrund for Mimis udfoldelser.

Hvert femte år mødes ni gamle skolekammerater for at følge med i hinandens liv, i karrierer og kærlighedsliv, i planer for fremtiden og med nostalgiske tilbageblik, men der hviler en skygge over møderne: en i gruppen, Sofie Cordt, forsvandt sporløst på det mystiske Ryssberget i Blekinge på deres allerførste udflugt i forsommeren 1998, få uger før deres afsluttende eksamen ved Rysensteen Gymnasium i København. Morten Krag - der har forladt sin stilling på Politigården - koncentrerer sig nu om sit psykoterapeutiske arbejde og kender intet til den unge kvindes forsvinden...eller gør han? Det Sidste Vidne er Steen Harvigs 15. kriminalroman, den 11. i serien med det umage makkerpar Morten Krag og Carl Hansen. ”I sommeren 1954 rejser en gruppe unge danskere til Småland for at opleve årtusindets sidste totale solformørkelse i Skandinavien. En af dem vender aldrig hjem igen. Det er den omsværmede og begavede medicinstuderende Frida lander”(Anders Bodelsen: ”Den åbne dør”, 1998. Hovedværkslæsning i 3.Y, Rysensteen Gymnasium, 1998). ”På St.Valentines dag i året 1900 tager en pigeskoleklasse på udflugt til den sagnomspundne klippe Hanging Rock. Fire af dem forsvinder på mystisk vis, tre af dem for aldrig at vende tilbage. En gåde fra virkeligheden, der aldrig er blevet løst”.(Filmatiseret af den australske instruktør Peter Weir: ”Picnic at Hanging Rock”, 1976.) ”Jeg er besat af den film...den vil følge mig ind i døden” - Sofie Cordt, 3.Y. 1998.

En 38-årig fraskilt kvinde findes myrdet, fastfrosset i sne og is uden for sit hjem. Hendes 11-årige søn har siddet alene i huset henover julen. Kvinden fra Magnoliavej er en kriminalroman, men også en kollektivroman, hvor læseren får psykologisk indblik i en række personer og deres skæbner. Det er også en realistisk fortælling om et nutidigt lokalsamfund i Hornsherred, om politiarbejde og dets menneskelige konsekvenser, om familiers og børns vilkår, og om hvordan svigt kan ødelægge et menneske og føre til desperate handlinger. Det nye forfatterpar, Anne Heurlin & Torsten Warrer, er henholdsvis børne-ungdomspsykiater og voksenpsykiater og møder til daglig mange sårbare, belastede og stressede mennesker og deres familier. I deres første krimi giver denne erfaring og viden både krydderi og dybde til bogens personer, som fremstilles med stor overbevisning i tæt samspil med hinanden og en velbekendt, klaustrofobisk provins.