Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Turbine Forlaget

Bøger udgivet af Turbine Forlaget

Forlaget Turbine er forholdsvist nyt. Det blev grundlagt i 2004 og har hovedsæde på Århus Havn. Turbine Forlag blev grundlagt af den bibliotekaruddannede Ulrik T. Skafte, som i dag fungerer som administrerende direktør, samt to af hans bekendte. De udgav deres egne børnebøger, men da forlaget gav underskud det første år, var det kun Ulrik T. Skafte, som valgte at fortsætte. I dag er forlaget i rivende vækst. Turbine har modtaget hele tre Gazeller fra Dagbladet Børsen, hvilket indikerer at virksomheden er en af de hurtigst voksende i Danmark. Forlaget Turbine har, i deres korte levetid, udgivet alt fra læse-let bøger til skolerne, en kogebog om at lave mad i en stegeso og en portrætbog om en skrothandler i Skave. Turbines udgivelsesprofil er bred, da forlagets grundtanke er, at de ikke vil lade sig begrænse af stil, genre eller format. Med over 200 nye titler om året, er der noget for enhver læsere, om man er til krimibøger, kogebøger eller spændende fagbøger. På trods af Turbine Forlagets unge alder, har flere af dets forfattere, opnået anerkendelse på den danske litteraturscene. Blandt andet blev Jesper Bugge Kold nomineret til prisen som året debutant, med hans roman "Vintermænd". Ligeledes fik forlagets forfatter Dorthe Lilmose Skriveprisen for sin roman "Dræb eller dø". Turbine Forlag har været dygtige til at følge deres mavefornemmelse. De har på trods af deres unge alder, formåede at skabe sig en profil, som forhåbentlig kun bliver stærkere med årene. Turbine Forlaget har allerede åbnet et ekstra kontor i København og håber på snart at kunne udgive en masse gode bestsellere.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Den officielle Harry Potter-hæklebog
    af Lee Satori
    198,95 kr.

    Harry Potter – Magisk hækling indeholder alt fra sweatre og accessories til hæklede bamser og fortryllende kuriositeter, der vil give dit hjem et touch af magi. Ja, du kan endda hækle nogle af de ikoniske kostumer, helt som du kender dem fra filmene. Hækl blandt andet din helt egen fordelingshat i naturlig størrelse, hold dig varm med en tro kopi af kollegietørklæderne, eller hækl et hyggeligt tæppe inspireret af Vindelhuset!Med massevis af farverige fotografier, illustrationer, citater og facts om filmene er denne bog et absolut must for alle fans, der gerne vil dykke endnu længere ned i troldmandsverdenen. Hæklere i alle aldre vil snart hidkalde deres garnnøgler, slå et slag med hæklenålen og fremtrylle magiske hæklerier til hele familien.

  • - Skoler og designs med striber, tern, tre-firkanter, vinkler, trapper, siksak, muslinger og cirkler
    af Vivian Høxbro
    298,95 kr.

    Er du blevet grebet af dominostrik, så er denne bog noget for dig. Enkle figurer som trekanter, tern og trappetrin gentaget og strikket sammen i nye kombinationer gør strikning underholdende og motiverende.Vivian Høxbro præsenterer otte nye teknikker baseret på hver sin grundfigur: stribe, tern, tre-firkant, vinkler, trapper, siksak, cirkler og buer. I sin legende tilgang til strikningen bygger hun de enkelte figurer sammen som legoklodser. Bogen indeholder 16 modeller på bluser og veste, sjaler og tørklæder, jakker og puder. Hver skole forklares med trin for trin-fotos, så man selv kan lege videre og komponere beklædning og boligtilbehør.

  • af Steen Ulnits
    278,95 kr.

    I den nye Steen Ulnits-bog, Tørflue og nymfe, behandler han med sædvanlig kyndig hånd den fiskemetode, som regnes for den fineste inden for fluefiskeri. Fluefiskeri med tørflue og nymfe er en kunstart, der kræver indgående kendskab til insekternes liv, adfærd og formering.Bogen indeholder detaljeret viden om de for fisk – og fiskere – vigtigste insekter og deres levevis. Med indsigt i livet under vandet bliver fluefiskeren i stand til at vælge både rette tid, sted og flue, hvilket fører til flere fangede fisk!I Tørflue og nymfe er der ud over dybdegående kapitler om insekterne også kapitler om grejet, særlige teknikker, ørrederne og fluemønstre, så man kan binde sine egne tørfluer.De mange tipsbokse giver ekstra viden om særlige emner, og lystfiskerhistorierne fra så godt som hele verden gør Tørflue og nymfe til en sand læseoplevelse.

  • - Børnenes vilde spisekammer
    af Julie A. Swane & Johanne S. Philipsen
    278,95 kr.

    I denne bog kan børn, pædagoger og lærere, forældre og bedsteforældre lære om spiselige planter på en sikker og inspirerende måde. At samle spiselige planter i naturen er en underholdende aktivitet, der styrker samværet for børnefamilier og giver mere udeliv. Med bogen i hånden får læseren styr på planternes navne og anvendelsesmuligheder og kan gå på opdagelse i skov, eng, vandløb og krat efter nye smagsoplevelser.Fokus i bogens første del er en planteflora med fotos af de enkelte planter og beskrivelse af, hvor de vokser, hvornår de høstes, og hvordan de bruges i køkkenet. Bogen indeholder 64 planter, som man trygt kan plukke og tage med hjem i køkkenet.Anden del er forslag til forskellige sanketure ved eng, sø, hede, strand og i skoven med forslag til planter, der kan høstes i de forskellige årstider.Til slut rundes bogen af med 59 børnevenlige opskrifter, der er tilpasset børns smagsløg og enkle at gå til for begyndere.Johanne S. Philipsen er en entusiastisk hobbykok med stor kærlighed til vilde planter og den danske natur. Hun har en ph.d. i kognitiv semiotik. Julie A. Swane afholder sanketure, hvor hun lærer fra sig om spiselige vilde planter. Julie er uddannet arkitekt og har før det læst havebrug i tre år. Hun har i 2019 åbnet butikken ‘Din Planteven’ med fokus på bæredygtige planter. Julie er også medforfatter til bogen Høst ved havet.

  • - vejen til vægtneutral sundhed
    af Inger Bols
    298,95 kr.

    I Intuitiv spisning viser Inger Bols en vej til sundhed, der går langt uden om udmagrende slankekure og kropsforskrækkelse. En vej til helhjertet sundhed, der ikke handler om vægt, men om en grundlæggende sundhed med fokus på velvære, livskvalitet, madglæde, og kropsaccept – uanset hvordan din krop ser ud.Inger Bols har i 25 år arbejdet som autoriseret klinisk diætist. De sidste 20 år i egen praksis med rådgivning i vægttab, spiseforstyrrelse og sportsernæring – bl.a. som konsulent på Den Kongelige Ballet i København. Gennem årene begyndte flere af Inger Bols’ mest vellykkede vægttabsklienter at komme tilbage. De havde taget på igen. Mange med højere vægt end de oprindeligt startede med i forløbet.Efter tusindvis af klientsamtaler, personlige kostplaner og tilbud om støttende kontrolvejninger fandt Inger Bols ud af, at hun grundlæggende ikke hjalp sine klienter til varig sundhed, så længe vægttab var en del af målet. Siden da har Inger Bols uddannet sig hos nogle af de dygtigste og mest progressive diætister og psykologer i verden. I dag arbejder Inger som den første vægtneutrale diætist i Danmark med speciale i intuitiv spisning og underviser sundhedsprofessionelle, som har indset, at vægtfokus ikke hjælper til varig sundhed.

  • af Roy Jacobsen & Anneliese Pitz
    119,95 - 248,95 kr.

    Manden som elskede Sibirien er en roman baseret på den tyske videnskabsmand Fritz Dörries’ (1852-1953) erindringer. En fantastisk fortælling om natur, urfolk og opdagelser.Den tyske naturvidenskabsmand Fritz Dörries levede et liv, som kun få i dag kan forestille sig. Da han var 25 år gammel, foretog han en række eventyrlige rejser iSibirien. Han opsøgte klodens mest ugæstfrie områder og fangede tigere, hjorte, ørne og samlede planter og sommerfugle, som blev sendt til museer i Europa. Han krydsede hele Japan til fods, mens der var krig i landet. Og rejste med slæde tværs over Sibirien. Det var kulde og lidelser, men også enestående skønhed.Fritz Dörries’ oldebarn Randi Krogsveen har givet Roy Jacobsen og hans kone, Anneliese Pitz, adgang til Dörries’ erindringer, og det er disse, som Manden som elskede Sibirien er baseret på.

  • af Vladimir Nabokov
    89,95 - 189,95 kr.

    Latter i mørket er en både morsom og dyster fortælling om et gensidigt parasitiskforhold, der udvikler sig til det ekstreme. Latter i mørket er tematisk en forløber for Lolita, og Nabokov har selv udtalt, at det er en af de romaner, han er mest stolt af. Den purunge skuespillerinde Margot Peters indleder et forhold til den midaldrende kunstskribent Albert Albinus, der snart forlader kone og datter for at være sammen med den unge forførerske. Hun vil have hans penge og magt for at kunne skabe sig et navn i filmbranchen, mens han vil have sex, hendes ungdom og hendes skønhed, og han lader hende gøre hvad som helst for at få det. Men Margots elsker, Axel Rex, som Albert tror er homoseksuel, følger med i købet. Snart indledes en heftig kærlighedstrekant, som forværres, da Albert efter en ulykke bliver blind. Margot tager sig af ham, men lader samtidig Axel flytte ind i deres fælles hus. Nu går han musestille rundt, så den blinde ikke skal opdage, at han er der. Han håner og driller ham, mens Margot og Alberts parasitiske kærlighed buldrer af sted mod en dramatisk afslutning.

  • af Bettina Liane & Nathali Liane
    104,95 - 248,95 kr.

    Da Aia og og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændrer deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrene trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell.Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?Kaldet fra Galathea er første bog i den eventyrlige fantasyserie Awen.

  • af Volker Weidemann
    206,95 kr.

    ”Det er uhyre vellykket. Også selvom man indimellem bliver en smule rundtosset.” – 5 stjerner, Kristeligt Dagblad"Fremragende dokumentarroman" – WeekendavisenDa Første Verdenskrig sluttede i Tyskland i 1918, besluttede journalist, forfatter og teateranmelder Kurt Eisner, at monarkiets dage var talte. Han fik en revolution stablet på benene mere eller mindre egenhændigt, og ved et ublodigt kup blev Bayerns konge og dronning sat fra magten. Den frie stat Bayern blev udråbt med Kurt Eisner som ny præsident, men allerede i 1919 blev han dræbt ved et attentat, hvilket dog giver ny medvind til idéen om en stat bygget på kunstens og æstetikkens principper.Men mens drømmen stadig levede, var det i en kort periode forfattere, digtere, dramatikere og intellektuelle, som sad på magten og førte folket fremad. Et helt unikt lille vindue i tiden – november 1918 til april 1919 – hvor det ikke var de sædvanlige magtmennesker, som besad de vigtige embeder, men derimod kunstnere, som drømte om et helt nyt samfund.Efter den internationale succes med bogen Oostende 1936 om Stefan Zweig og Joseph Roth har Volker Weidermann nu skrevet endnu et stykke dramatiseret tysk litteratur- og kulturhistorie, hvor han viser, hvordan en lille gruppe mennesker kunne have ændret historiens gang, hvis omstændighederne havde været bare en smule anderledes.

  • af THiLO & Juul Adam Petry
    98,95 kr.

    Kun bevæbnet med en spidshakke lader du dig falde ned. Glideren åbner sig, rykket trækker i dine muskler, men det mærker du ikke. Dit nickname er Cold Blood, fordi du træffer dine beslutninger helt koldblodigt, selv når forholdene er allerværst. Også i dag? I slaget om Dark Dagalur? Bevis det, for ellers bliver du en af de 98 procent, der allerede er døde. Så hvor styrer du din glider hen? Til husruinerne eller de forladte huse i Wild Woods?Efter en global katastrofe er 98 % af menneskeheden omkommet, og de sidste overlevende slås for at holde sig i live. Ikke alle overlevende er lige flinke, og du er sendt på mission for at sikre den retskafne del af menneskeheden adgangen til byen Dark Dagalur. Fjenderne lurer overalt, så du må tænke dig om. Du bestemmer selv, men tænkt dig godt om, for enhver beslutning har afgørende betydning for, om du vinder en episk sejr til sidst. Hvad gør du?“Slaget om Dark Dagalur” er skrevet med inspiration fra det populære spilunivers Fortnite, og fans af spillet vil hurtigt føle sig hjemme i bogens fortælling, der er tro mod spillet. Bogen fungerer efter “du bestemmer selv handlingen”-princippet, hvor læseren selv skal træffe valg undervejs. Der er mulighed for at downloade chips, så læseren selv kan printe og klippe dem ud og på den måde holde styr på proviant, ammunition og medikits undervejs gennem bogens handling.

  • af Tommy Heisz
    74,95 - 233,95 kr.

    Kim Larsen var den mest populære sanger i Danmark nogensinde. Han skrev sange og lavede musik hele sit liv. I denne bog kan du læse om Kim Larsen. Lix: 20 Bogen tilhører serien Jeg læser. Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

  • - Flådens sænkning den 29. august 1943
    af Søren Nørby
    206,95 kr.

    Under 2. Verdenskrig var sænkningen af den danske flåde den 29. august 1943 en af besættelsestidens mest skelsættende begivenheder. I år er det 75 år siden begivenheden fandt sted.Da den tyske besættelsesmagt tidligt om morgenen forsøgte at sætte sig i besiddelse af den danske hær og flådes materiel kom det til direkte kamp flere steder i landet, og det lykkedes hovedparten af flådens enheder enten at sænke sig selv eller at nå neutralt svensk område.I denne bog, der er en kraftigt revideret udgave af Flådens sænkning fra 2003, fortæller marinehistorikeren Søren Nørby dels Søværnets historie under besættelsen, dels de enkelte skibes skæbne på og uden for Holmen den 29.august. De officielle beretninger krydres med en række øjenvidneberetninger og med en lang række enestående fotografier, der viser fartøjerne før, under og efter sænkningen. Mange af de viste billeder har ikke tidligere været offentliggjort.

  • - Slaget om Shanghai, 1937
    af Peter Harmsen
    119,95 - 248,95 kr.

    I Vesten har vi for vane at sige, at Anden Verdenskrig begyndte i 1939 med Hitlers overfald på Polen. I Østasien ved de bedre: De første skud faldt allerede to år tidligere. Kina var blevet offer for japansk aggression og kæmpede en desperat kamp for overlevelse. Allerblodigst gik det for sig i Shanghai, hvor op imod en million kinesiske og japanske soldater i efteråret 1937 tørnede sammen i et tre måneder langt opgør, som i omfang og brutalitet kan måle sig med de største slag i Europa få år senere. Slaget om Shanghai i 1937 var på mange måder et varsel om den altødelæggende verdenskrig, der var under opsejling. Det var et slag, hvor moderne teknologi i form af kampvogne, hangarskibe og landgangsfartøjer spillede en afgørende rolle, og hvor bombefly viste deres evne til at sprede død fra luften. Imens rapporterede de internationale korrespondenter hjem til et sultent publikum i Europa og Nordamerika. Det var en forbavsende moderne krig. I Døden ved Yangtze-floden beskriver den danske Asienkorrespondent Peter Harmsen begivenhederne i alle detaljer og med journalistisk tæft. Vi lærer, hvordan krigen tog sig ud for den menige japanske marineinfanterist i Shanghais ruiner og for den idealistiske, unge kinesiske pilot, der med bare et par måneders uddannelse i bagagen skulle tage kampen op mod en overmægtig fjende. Vi ser også slaget fra andre synsvinkler: ikke bare generalernes, men også de civiles. Tusindvis af udlændinge boede i Shanghai i 1937, inklusiv mange danskere. Harmsens bog er oprindelig udkommet på engelsk som Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze. Den er blevet en salgssucces i USA og Storbritannien og har været på New York Times’ eftertragtede bestsellerliste. Den er oversat til kinesisk og rumænsk, og den er grundlaget for en dokumentar i spillefilmslængde, som den amerikanske instruktør og tredobbelte Emmy-prisvinder Bill Einreinhofer netop har færdiggjort.

  • af Elvira Fragola
    168,95 kr.

    Vera fra Anemonevej og Astrid fra Brombærstien er bedste venner. Sammen med Anker, Marvin og de andre børn fra Mumleby finder de på alverdens sjove ting.Vinteren er omme, og det er endelig blevet forår i Mumleby. Astrid og Vera lukker køerne på græs, og børnene i Mumleby holder også påskefrokost, tapper birkesaft, sender gækkebreve og ser pinsesolen danse. Og snart bliver det sommer med solrige dage ved stranden og sødmefulde skovjordbær, der gemmer sig i skoven.Mumleby er verdens hyggeligste sted, fyldt med eventyrlige sagn og historier om lysalfer, mælkebøttebørn og jordbærfolk. Et sted fuld af leg, oplevelser, gode historier og endnu bedre venner.Bøgerne er fyldt med hyggelige, charmerende og hjertevarme feel-good historier, pakket med fine, stemningsfulde illustrationer og spækket med opskrifter og forslag til aktiviteter både ude og inde.Prøv fx Mumlebybørnenes opskrift på mælkebøttesaft, lav et nuttet pudefår eller en smuk pinse-lyskæde, bag dine egne hveder og gå på jagt efter blade og blomster i skoven.“Min datter og jeg er helt forelskede i bogen og kan faktisk næsten ikke vente til næste bog i serien om Mumleby udkommer.”Børnenesbøger.dk“Man får helt lyst til at flytte til Mumleby, hvor der er tid til at lege og være sammen, og historierne vil give anledning til masser af gode familieaktiviteter for hele familien.”Dansk BibliotekscenterMumleby-universet er skabt af illustrator og forfatter Elvira Fragola, der både tegner og fortæller om årets gang i det eventyrlige Mumleby.

  • af Martin Widmark
    148,95 kr.

    Gæt med, når tyven skal findesI den lille by Vestervomstrup sker der tit mystiske ting. Heldigvis har Lasse og Maja deres eget detektivbureau, der løser alle slags spændende og farlige sager.Det er blevet sommer og roligt i Vestervomstrup, men Lasse og Maja trænger efterhånden til løse endnu et spændende mysterium , så da en dyrebar halskæde og en kostbar vase bliver stjålet i forbindelse med et par mystiske brande, er Lasse og Maja mere end klar til at gå ind i sagen.En spændende og letlæst krimi til unge læsere med herlige illustrationer i farver. Bøgerne i serien om LasseMajas detektivbureau kan læses uafhængigt af hinanden.

  • - 30 blendede grøntsagsboostere til mave, mund og sind
    af Gorm Wisweh
    228,95 kr.

    Grøn grød er kogebogen til dig, der har fået øjnene op for den sunde grøntsagsgrød fra blenderen, der på en nem måde gør det muligt at spise den mængde grøntsager hver dag, som kroppen har brug for. Både vores fysiske helbred og mentale velbefindende er dybt afhængige af, hvordan mikrofloraen i tarmene har det, og det kræver et stort, dagligt indtag af grønt, som er langt nemmere at opnå med en blender i køkkenet. For at gøre den grønne grød til en langtidsholdbar livsændring til gavn for krop og sind og ikke lade det blive ved en hurtig dille, må man have sig et arsenal af opskrifter med spændende, varierede og især smagfulde varianter.Grøn grød af Gorm Wisweh er lige præcis det – 30 velsmagende opskrifter til hverdagsbrug på grøntsagsbaseret grød med variation af råvarer og indbydende toppings. Du får også Gorm Wiswehs bedste tips og tricks og gode råd til at opbygge dit basislager af tør- og frostvarer, så du altid kun er et tryk på blenderen fra en sund portion grøn grød.

  • af Peter Friehling
    278,95 kr.

    Airfryer-kogebogen indeholder opskrifter på autentisk og lækker mad fra hele verden tilberedt hurtigt og energivenligt.Hvert tredje køkken i USA er nu udstyret med en airfryer, og salget af den lille og energivenlige ovn går kun én vej i Europa – op. Og det foregår i et tempo, så noget tyder på, at airfryer bliver et af julens store gavehit 2022.Hvad er en airfryer? Det er en firkantet kasse, der fungerer som en frituregryde, men bruger luft i stedet for olie. Airfryer er derfor i første omgang blevet et hit som tilberedningsmetode til langt sundere udgaver af pommes frites og anden friture-fastfood, men en airfryer kan langt mere end det. I Airfryer-kogebogen præsenterer Peter Friehling opskrifter på autentiske pizzaer, fantastiske chokoladekager, sprød og saftig kylling, veltilberedt fisk, thai-retter og meget mere.Som indehaver af hele tre airfryer, der ofte kører, er Peter Friehling at betegne som airfryer-ekspert, og Airfryer-kogebogen er en grundbog, hvor han både forklarer, hvad maskinen er og deler ud af sine allerbedste tips og tricks og giver dig råd med på vejen, når du skal købe en airfryer.

  • af Malin Falch
    198,95 kr.

    Velkommen hos fjeldfolket!Sonja, Bjørn og Lotte bliver taget godt imod hos det mystiske fjeldfolk. Deres landsby er fuld af praktisk magi og venlige folk.Alligevel får Sonja fornemmelsen af, at deres leder, Ravnda, skjuler en mørk hemmelighed.Nordlys er unik norsk fantasy, tegnet og fortalt af Malin Falch, som med bogen i 2018 vandt Norges største børnebogspris, ARKs barnebokpris, og desuden Pondus-prisen. Dette er den spændende opfølgning til Nordlys 1 - Rejsen til Jotundalen og Nordlys 2 - Vikingerne og Oraklet.

  • - japansk broderi
    af Elise Nilsson
    248,95 kr.

    Sashiko-broderi er populært som aldrig før. Denne gamle broderiteknik stammer oprindeligt fra Japan, hvor man dengang brugte metoden til at forstærke eller reparere tøj med.I dag er det sin helt egen form for broderi, der er kendetegnet ved sit smukke, simple og elegante udtryk, vi kender fra alt japansk design.Sashiko-broderi er en rolig og meditativ form for håndværk, der gavner både krop og sjæl. I en tid, hvor alt går stærkt, kan sashiko være en kærkommen kontrast, hvor man tillader, at arbejdet tager sin tid.

  • - Reparér, forny og genbrug dit yndlingstøj
    af Arounna Khounnoraj
    248,95 kr.

    Som modsvar til tidens brug og smid væk-kultur opfordrer Visible mending til at fatte nålen og genopdage glemte teknikker og glæden ved at reparere.Vi har alle et par højt skattede jeans eller et par yndlingssokker, vi griber ud efter igen og igen – og det uanset hvor slaskede og slidte de måtte blive. Visible mending er propfyldt med inspiration til, hvordan du kan give elskede beklædningsgenstande nyt liv, reparere slitager og forny glemte skatte.Trin for trin-vejledninger afmystificerer reparationsteknikkerne, som kan bruges til at give tøjet i bunden af garderoben et friskt, moderne udtryk, mens bogens projekter giver konkrete forslag til, hvordan du kan reparere, forny og genbruge dit yndlingstøj – fra lapning af jeans og stopning af strømper til bloktryk og overfarvning, der kan maskere pletter.

  • af Lilli Gruwier
    248,95 kr.

    Ukrudt er planter, som med deres utrolige egenskaber og sammenspil med vores insekt- og dyreliv er en kilde til glæde, oplevelser, biodiversitet og liv i haven. Ukrudt er også traditionelt planter, der er uønskede, og som igennem mange år er blevet bekæmpet og luget væk. Men hver en ukrudtsplante har sin egen historie, og vores syn på, hvilke planter der er uønskede er så småt ved at ændre sig. I denne bog har forfatteren samlet 50 af de mest interessante ukrudtsarter og fortæller planternes historie. Alle fortællingerne er smukt illustreret med de klassiske og unikke Flora Danica-tegninger.

  • - Fortællinger fra den nordiske surfkultur i Thy
    af Signe Sigyn Christensen
    298,95 kr.

    “Cold Hawaii” er de lokale surferes betegnelse for den 55 km lange kyststrækning ved Nordjyllands vestkyst, der strækker sig fra Agger i syd til Hanstholm i nord, og kysten gemmer på adskillige surfspots.Ideelle vindforhold og den voksende surfkultur i Cold Hawaii har været med til at sætte en del af Danmarks udkant på verdenskortet. De kolde bølger og Nordens barske vejr har affødt en nordisk surfkultur, som adskiller sig fra det almene billede af et surfparadis med palmer, bare overkroppe og turkise havoverflader.Denne bog dykker ned i kulturfænomenet Cold Hawaii og den nordiske surfkultur i Thy, præsenteret gennem 20 lokale fortællinger. Her kan du blandt lokale og tilflyttere møde fotografer, lokale designere, ildsjælene bag en surf- og filmfestival, der tiltrækker opmærksomhed fra hele verden, og surfere, der lever i synergi med de nordiske elementer og surfer på de iskolde vinterbølger.Alle portrætterne fremstilles gennem både interviews foretaget af forfatteren til bogen og smukke fotografier taget af nogle af de lokale fotografer, der optræder i bogen. Det er en coffee table-bog, der på fineste vis giver læseren et indblik i den særlige kultur, der er opstået langs den nordlige vestkyst.

  • af Leonard Cohen
    104,95 - 228,95 kr.

    Omdrejningspunktet for Leonard Cohens mest læste roman, Smukke tabere, er de tre hovedpersoners intrikate kærligheds- og elskovstrekant samt deres særdeles fejlbarlige personligheder. Den navnløse hovedperson, hans kone Edith og deres mystiske ven og mentor ’F’ deler en stor fascination og erotisk lyst rettet mod Catherine Tekakwitha, en 1600-talshelgen, som var en del af mohawk-stammen. Deres fælles fantasier om hende udbygges hurtigt, men den komplekse trekant smadres, da Edith og ’F’ dør i starten af romanen, og hovedpersonen tvinges til at konfrontere sit eget syn på smerte, kærlighed, troskab og lidenskab i en stribe erotiske flashbacks.Smukke tabere er Leonard Cohens mest læste og fejrede litterære værk. Romanen udkom, før Cohen begyndte sin karriere som sanger og sangskriver, og den dag i dag er den bredt læst i hele verden og betragtes som den første egentlige post-moderne roman i Canada. Smukke tabere mimer den mørke poesi og tørre humor i Cohens tidsløse sangtekster om tab, kærlighed, sex og religion.

  • af Pippa Middlehurst
    237,95 kr.

    Opskrifter du får lyst til at lave igen og igen! Dumplings og nudler udforsker de traditionelle måder at lave nogle af de bedste og mest elskede asiatiske klassikere. Med over 70 opskrifter og teknikker, trin-for-trin instruktioner og afsnit om videnskaben bag virkelig gode dumplings og nudler er bogen en nødvendig guide til den seriøse hjemmekok.Hvad med en portion barbecuesvinekød bao? Eller wontons med chiliolie, miso ramen, aromatisk lamme biang biang eller dan dan mian? Uanset hvad din livret er, så vil de mundvandsfremkaldende, friske og skønne opskrifter i Dumplings og nudler helt sikkert tilfredsstille enhver appetit.

  • - en forskningsbaseret tilgang til et sundere liv
    af Stig Ladefoged
    248,95 kr.

    Spis mere plantebaseret er en forskningsbaseret gennemgang af sundhedsfordelene ved at spise flere grøntsager, frugter, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø. De plantebaserede fødevarer er uundværlige i kosten, blandt andet fordi de er sprængfyldte med sundhedsfremmende stoffer som fx antioxidanter, plantestoffer og kostfibre. I bogen kan man læse om den fascinerende indflydelse en mere plantebaseret kost har på alt fra tarmbakterier og aldring til sygdomme som type 2-diabetes, hjerte- kar-sygdom og visse kræftformer.Bogen er opdelt i først en detaljeret vidensdel og dernæst en hjælpsom praksisdel. Den sidste del indeholder alt, man bør vide, hvis man gerne vil i gang med en mere plantebaseret kost – og det vil man, hvis man har læst første del af bogen.I praksisdelen får læseren en grundig men let formidlet indføring i, hvordan man sammensætter en næringsrig og sundhedsfremmende plantebaseret kost. Bogen runder af med 35 smagfulde opskrifter fra forfatteren, så man nemt kan komme i gang med en grønnere hverdag i køkkenet.

  • af Jens Andersen
    206,95 kr.

    I maj 1945 lå det meste af Rønne og Neksø i ruiner efter sovjetiske bombeangreb. Alle var dengang enige om, at skylden for ødelæggelserne lå hos den tyske besættelsesmagt og specielt på dens kommandant over øen, Gerhard von Kamptz, som i sin “fanatiske og forbryderiske stivnakkethed” havde nægtet at overgive øen til russerne. I tidens løb er synet på manden blevet mere nuanceret, for tingene var mere komplicerede, end man ville indrømme i 1945. Faktisk fremstår han i den seneste forskning som en ganske almindelig soldat, som handlede uangribeligt i den situation, han stod i.Jens Andersens indgående studie af ærkenazisten Gerhard von Kamptz lange liv (1902-1995) giver det til dato bedst dokumenterede billede af mennesket og soldaten Gerhard von Kamptz. Jens Andersens skildring af en tysk soldats og officers militære løbebane er samtidigt meget spændende og bliver krydret med opvækstdetaljer og efterkrigstidsinformation om manden. Forfatteren ser kritisk på sit undersøgelsesobjekt, soldaten von Kamptz, og sympatiserer ikke med ham, men afdækker historien ved at bruge det omfangsrige kildemateriale til at tegne et nuanceret billede. Jens Andersen ser det således også fra von Kamptz’ eget udgangspunkt og forsøger dermed at afdække og forklare hans fatale handlemåder ved den sovjetiske invasion af Bornholm.

  • af Kim Hjardar
    289,95 kr.

    Vikinger – vi danskere bliver aldrig færdige med dem. Alle dele af deres liv virker i dag eksotisk og spændende, og ingen del af vikingernes liv er mere spændende end emnet for denne bog: vikingernes største slag.Vikingetiden (ca. år 750 til ca. år 1100) var en ekspansiv og innovativ epoke i de nordiske landes historie. Handel, plyndring, krigsførelse og bosættelser førte vikingerne til alle hjørner af Europa og også endnu længere væk. Vikingernes samfund var yderst militariseret, og der var ikke forskel på krigere og civile, samfundets ledere var dets militære ledere. Alle frie mænd måtte og havde ret til at bære våben, og det var nødvendigt at kunne bruge dem. At dø i kamp var et naturligt endeligt for enhver våbenfør mand dengang.I den voldsomt populære, norske forfatter Kim Hjardars femte historiske bog om vikingerne får vi hele historien om vikingernes største slag i et smukt illustreret bind. Bogen er Kim Hjardars femte bog om vikinger på Turbine og efterfølger dermed titlerne Vikinger i krig, Vikingernes liv og færden, Vikinger – kort fortalt og Havets herskere.

  • af Graham Greene
    97,95 - 189,95 kr.

    Altings hjerte fortæller en historie om krig, spionage, kærlighed, utroskab, bedrag, diamantsmugling og moralske dilemmaer. I romanens kerne – i plottet, i dens psykologiske dybde – ligger to moralske spørgsmål; Er det muligt at gøre andre lykkelige? Er selvmord nogen gange det rette valg?Henry Scobie arbejder som politibetjent i en lille udpost af det britiske kolonialstyre i Sierra Leone under Anden verdenskrig, og fungerer som romanens enigmatiske omdrejningspunkt. Scobie forsøger at gøre sin poesi-elskende og dybt ulykkelige hustru, Louise, glad. Varmen, den øde beliggenhed og det at hun ingen venner har i den lille landsby er ved at drive hende til vanvid, og da Scobie ikke får en ventet forfremmelse, føler hun sig ydmyget, og hendes ubehag bringes til en febervarm krise. Scobie går med til at betale for rejsen, så Louise kan komme til Sydafrika, men for at skaffe pengene må han låne dem fra en lokal handelsmand og diamantsmugler; hans tidligere pletfrie ry er pludselig blevet korrumperet, og når først byens mørke kræfter har fat i person, så giver de nødigt slip.

  • af Elvira Fragola
    148,95 kr.

    I Lille Pinds hule behandler illustrator og forfatter Elvira Fragola med varme og charme den selvstændighedsalder, som de fleste forældre kan nikke genkendende til.Det er en smuk efterårsdag, og Lille Pind vil ud at plukke blåbær. Men Pindemor har andre planer. Hun vil gerne have, at Lille Pind hjælper med rengøringen. Det er Lille Pind ikke tilfreds med, og da hun ser sit snit til det, lister hun af. Ude i skoven finder Lille Pind en hyggelig hule, men da det begynder at tordne, bliver Lille Pind alligevel lidt nervøs. Og så hører hun pludselig en fremmed stemme ...Lille Pinds hule er en sød og smukt illustreret billedbog om selvstændighed, udlængsel og om at møde sine medmennesker (og -dyr) med et åbent og kærligt sind.

  • af Harriet Muncaster
    44,95 - 89,50 kr.

    Isadora Moon: Halvt vampyr, halvt fe – helt sin egen! er hovedpersonen i endnu en bog. Denne gang laver den lille vampyr-fe vintermagi.Isadora elsker at lege i sneen. Især når hendes snefigurer bliver levende! Men vintermagi holder ikke evigt.Kan hun redde sine nye venner, før de smelter?Harriet Muncaster er illustrator og forfatter til de populære bøger om Isadora, der har fans over hele verden. Bøgerne er oversat til 27 forskellige sprog.Isadora Moon laver vintermagi er den ottende bog i serien.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.