Bøger udgivet af U Press

"Den danske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802) har som kunstner og rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi indtaget en central plads i det hjemlige og internationale kunst- og kulturliv. Især hans selvstændige bearbejdninger af sin tids internationale strømninger i kunst og æstetik bliver fortolket her. Det drejer sig om den nyvakte begejstring for antikken og den franske barokklassicisme, men også om den gryende nyklassicisme og den fremstormende førromantik. I sine senere projekter har Wiedewelt ofte overskredet samtidens kunstneriske horisont. De afslører både originale og aktuelle træk og beskrives af vor tids kunstnere som 'en skarp kant' i traditionen."Else Marie Bukdahl har især arbejdet med kunst og æstetik fra det 18. århundrede og fra vor tid. Tidligere rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi. I dag tilknyttet institutioner i Kina, Florida og Aalborg.

Danmarkshistorien fra renæssancen til i dag ligger som en underliggende fortælling i denne bog, der følger 450 års forvandlinger af Saxos klassiker. Den danske historieskriver bag det mest berømte litterære værk fra middelalderen i Danmark er blevet oversat seks gange, fra Anders Sørensen Vedel i 1575 til Peter Zeeberg i det 21. århundrede. En sådan tradition overgås på dansk kun af bibelen. Det gør Saxo til et uvurderligt materiale til at studere hvordan tolkninger afspejler deres tid. "Under arbejdet med oversættelsen havde jeg en tydelig følelse af at jeg skulle fremlægge en ny Saxo. Det spændende er jo så at finde frem til hvad det nye var. Hvad ser vi i en middelalderlig klassiker som forgængerne ikke så?"Om forfatterenPeter Zeeberg har siden 1995 været ansat ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvor han er seniorredaktør. Har har bl.a. oversat Danmarks vel nok vigtigste historiske skrift, nemlig 'Saxos Danmarkshistorie'.

Digterens appel er klar: Drag ud i verden, og tag mest muligt af den ind! Amerikansk litteraturs absolutte hovedværk af den selvlærte Walt Whitman udvider registret for hvor store forskelle et enkelt jeg kan rumme.Man mærker, at Whitmans mesterværk er fra Den Amerikanske Borgerkrigs æra. Ordene strutter af begejstring over tidens nye tanker om demokrati, lighed, individualisme, frihed og opgør med slaveri.Sang om mig selv har ikke været oversat i 50 år, men nu har Jakob Levinsen gendigtet det berusende overflødighedshorn af ord, som bare bliver ved med at ramme generationer af læsere med stadig nye poetiske efterskælv. Parolen om at 'rumme utallige' genfortolkes i dag af kunstnere som Stephen King, Bob Dylan og Zadie Smith. Ikke for ingenting bærer den selvoverskridende helt i tv-serien Breaking Bad navnet Walter White; han er som forvandlet, da han en dag fisker en bog med Whitmans digte op fra sin gamle kasse med gemte sager. – Gemt, men aldrig glemt.

Karen Blixens råd til os er dobbelt interessant: Vi må kunne elske – og have humoristisk sans!Blixen er en stor humorist – også i forhold til Søren Kierkegaards bestemmelse af "den humoristiske livsanskuelse". Med Jørgen Gustava Brandts ord er Blixen "meget gammeldags, fuldstændig up to date og langt forud for sin egen tid".Og Blixen fremhæver det med humoren selv: "Jeg indfører ofte med vilje en humoristisk tone. Jeg holder af en spøg, jeg elsker humor. Navnet 'Isak' betyder 'den, der ler'. Jeg tænker tit på, at det, vi mest af alt har brug for netop nu, er en stor humorist ... Alle de forfattere, jeg beundrer, har i reglen humoristisk sans."Ivan Z. Sørensen er forfatter til bogen om Blixens humor. Han har bl.a. været udsendt som dansk lektor i Firenze og derefter museumsinspektør på Karen Blixen Museet. Han har skrevet en række bøger, især om Blixen og Kierkegaard, og han underviser jævnligt på Karen Blixen Museets sommerkurser.

Vi mennesker vil forme fremtiden med fornuft og lidenskab, men vi styrer i virkeligheden mindre, end vi tror.– For kulturforskeren Steen Beck er det en af de store tilbagevendende pointer hos Pontoppidan: "Hans karakterers nutid spændes ud mellem en fortid, som altid er nærværende i deres voksne sind, og en fremtid, der aldrig bliver, som de forestiller sig."Bogen er en guide til Pontoppidans spørgsmål: Hvem er du selv, du, som læser denne bog?

Det er en gåde for Charlotte og hendes mand, hvorfor Partiet i 1936 vælger at suspendere dem fra deres job i den internationale efterretningstjeneste og placerer dem som faste beboere på det legendariske luksushotel Metropol ved Den Røde Plads i Moskva.Charlotte er lettet over at være undsluppet Gestapo. Men rygter i Moskva er begyndt at svirre om hendes møder med historieprofessoren Emel, der står anklaget for kontrarevolutionær aktivisme. Så nu er det pludselig hendes egen øverste leder, Nationens Fader, selveste Stalin og hans apparat, der inddrager hende i en dødsensfarlig 'proces', mens jagten på Sovjetunionens folkefjender nærmer sig den rene terror. Alle overvåger alle som i et absurd teater. Og hvorfor er der i øvrigt ikke en eneste hund at se i byens gader?Romanen åbner med en fortælling om, hvordan forfatteren Eugen Ruge mange år senere skaffer sig adgang til det russiske Statsarkiv for at læse de hidtil hemmeligholdte filer om sin bedstemor Charlotte Germaine.

H.C. Andersen var en rejsende og så sig selv som en rejsende. Han identificerede sig med rejsens udfordringer og bevægelser, både fysisk, eksistentielt, socialt og kunstnerisk. Andersen var ikke bare et rastløst gemyt. Han var en søgende kunstner, der bevægede sig over grænser og var i bevægelse stort set hele sit liv.Johs. Nørregaard Frandsen har i en årrække været leder af H.C. Andersen Centret, og som han læser den verdensberømte digter, skildrer Andersen selve det menneskelige netop i rejser.

Alt er muligt i Erik Fosnes Hansens nye surrealistiske roman, thriller og komedie. Drømme går i opfyldelse da en indespærret søn og hans syge søster inviteres i teatret af deres fattige mor. Men drømmene udvikler sig til et mareridt. Med aftenens forestilling på det samme teater syd for Berlin fejrer den tyranniske Clotilde sin nyerhvervede magt.To guldmagere træder ind på scenen for at vise deres magiske kunst. Den yngste ville hellere have besøgt en pige i nabobyen Cottbus. Men langs landevejen er han og en ældre ledsager kommet ud af kurs, og nu står de og er tvunget til at optræde til ære for fyrstinden i bystaten Jüterbog.I det lille tyske overvågningssamfund ulmer et oprør. Teaterforestillingen skal vise sig at blive kulmina­tionen af en fabelagtig kriminalintrige med dobbelt­agenter, en kat med detektivnatur og radikaliserede hvide mus.Erik Fosnes Hansen blev født 1965 i New York, voksede op i Oslo og anses i dag for at være en af Norges største forfattere. Det var en litterær sensation da den bare 20-årige debutant med internationalt format i 1985 udgav Falketårnet – og netop denne billedrige fabel fra et sted i Tysklands forhistorie peger frem imod forfatterens nye komiske thriller. Fosnes Hansens udgivelser vækker opsigt verden over, hans bøger er oversat til 36 sprog, også de øvrige romaner foreligger på dansk: Salme ved rejsens afslutning (opr. 1990), Beretninger om beskyttelse (1998), Løvekvinden (2006), Et hummerliv (2016). For sine bøger har han modtaget en række priser, deriblandt i Norge Riksmålprisen, Cappelenprisen, P2-lytternes romanpris og Willy Brandt-prisen.

"Selv om Beowulf er det betydeligste digt i den angelsaksiske poesi, foregår det i Danmark og Sydsverige. Og det udgives for første gang i Danmark, hvor også den tidligste kritik af værket ser dagens lys. Beowulf er en germansk heltetype, men frelses af den kristne digter til et liv i Guds verden, til trods for at han kræver at blive gravsat i en hedensk høj. Den tragiske dimension i Beowulfs livshistorie fremgår dels af, at den guldskat, han med livet som indsats vinder i dragekampen, ikke bliver til glæde for nogen, dels af at han ikke har en dronning og en arving, men ved sin død lægger sit land åbent for fjender.Derfor udgiver U Press bogen her:Fordi Keld Zeruneith, der bor tæt på Lejre, hvor digtet udspiller sig, forsøger at give et samlet svar på Beowulf’s mange paradokser.Om forfatteren Keld Zeruneith er litteraturforsker og har i mere end tredive år undervist ved Københavns Universitet. Han er medlem af Det Kgl. Videnskabernes Selskab. Keld Zeruneith har modtaget adskillige priser for sin forskning, bl.a. Holberg-Medaillen og Søren Gyldendal Prisen, og han har for nylig oversat Beowulf til dansk."

"Bombay 1764. Indien stod ikke på rejseplanen, og Elephanta, denne tilgroede ø fuld af slanger og geder, gjorde slet ikke.Dansk-tyske Carsten Niebuhr er strandet her, selvom han egentlig skulle til Arabien. Det samme er Musa al-Lahuri, persisk astronom fra Jaipur, som egentlig var på vej til Mekka.Ved en tilfældighed krydses deres veje. De forsøger med større og mindre held at gøre sig forståelige på arabisk, mens de venter på, at nogen skal finde dem. Der udveksles røverhistorier og famles i øst og vest i en kærlig strid om stjernebilleder.For resten kunne det hele lige så godt have været en feberagtig drøm."

Redigeret af Claus Holm og Louise Bøttcher96 procent af alle skolesøgende børn skulle inkluderes i den almindelige undervisning. I dag – ti år efter loven om inklusion blev en realitet – er der ikke alene betydelig politisk skepsis over for et så ambitiøst tal, men også over for om inklusion og den inkluderende institution overhovedet er det rigtige ideal. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil varslede allerede tilbage i 2019, at hun ville gøre op med inklusionsreformen. Men hvad bør hun sætte i stedet for den?

Prekarisering er en marginaliseringsproces, ikke en klasse. Den rammer bredt, både i og uden for arbejdsmarkedet, såvel højt- som lavtuddannede, er en af samfundets største udfordringer og risikerer at underminere velfærdssamfundet.Tolv forfattere præsenterer otte konkrete cases. De belyser prekariseringens konsekvenser og vilkår. Eksemplerne viser som førstehåndsstudier, hvordan prekarisering helt konkret opleves af mennesker, hvis liv forværres af arbejdsmarkedets forandringer og stigende marginalisering. Dagpengemodtagere, unge arbejdsløse, reformramte udsatte, grundforskere, akademikere, sømænd og folkeskolelærere mærker alle en stigende usikkerhed. Deres sociale sikring mangler på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløshed i stigende grad er den enkeltes ansvar, og hvor arbejde 'vareliggøres' og internationaliseres.Bogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser i socialvidenskaber og socialt arbejde, til personer knyttet til politisk arbejde, fagforeninger eller NGO'er, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold, social inklusion, eksklusion og 'den danske model', og til forskere og andre, der professionelt er optaget af arbejdsmarkedsforhold i Skandinavien.

Morfars Hostel. Dansk for tysksprogede er en begynderbog (A1-B1), hvor det går hurtigt fremad. Omdrejningspunktet for teksterne i de 12 lektioner er Morfars Hostel, som de to venner Anna og Frederik åbner sammen. I bogen følger vi dem i det første år med det nye hostel, og vi lærer også Annas morfar Jørgen at kende, som stedet er opkaldt efter. Desuden møder vi diverse gæster, som bor på Morfars Hostel, og vi kommer omkring forskellige situationer og sociale sammenhænge – bl.a. en sur kæreste, en dominerende mor og en nysgerrig nabo. I én lektion handler det om forskelle mellem dansk, svensk og norsk, i en anden om studierelevant ordforråd. Grammatikken præsenteres systematisk og forklares på tysk. Både ordforråd og grammatiske strukturer øves aktivt i forskellige mundtlige og skriftlige opgaver. Bogen suppleres af et omfattende audiomateriale. Der er lydfiler til følgende tekstkategorier i lektionerne: Dialog, Sætningsmønstre, Faste vendinger, Udtale og Tricky ord, Alfabetet, Tallene, Udtaleøvelser og Lytteøvelser. Desuden findes der ekstra materiale i form af repetitionsøvelserne Mellemstation 1-3, 4-6, 7-9 og Endestation, en liste med hyppige verber og en facitliste. Alt ekstra materiale samt en undervisningsvejledning findes på bogens hjemmeside [link og lydmateriale bliver tilgængeligt ultimo august 2023]. I Morfars Hostel får du: 12 lektioner med en genkendelig og fast struktur huskeregler og tips til den danske udtale en kontinuerlig historie om Anna og Frederik og dem, de snakker med talesproglige dialoger faste vendinger og udtryk fra hverdagssproget danske traditioner, fx sankthansaften hverdagskultur såsom livet som cyklist.

Hvordan forstå sin egen tid?Den danske litteraturforsker og professor Per Øhrgaard har kommenteret tysk og europæisk samtidshistorie gennem et halvt århundrede. Hans klummer fra 2017-2022 er samlet i bogen Eftertanker. Udgivet for et bredere publikum tegner teksterne tilsammen et tidsbillede med rødder tilbage i historien.Per Øhrgaards klummer handler om samtidens små og store emner i krydsfelterne mellem frihed, demokrati og retsstat; viden og teknologi; ulighed og globalisering; ord og dannelse; individ og kollektiv; krig og fred.Øhrgaard begrænser sig ikke til det aktuelle, det, der sker nu, da hans emner ofte må forstås historisk, i lyset af 'hvordan det egentlig var'. Og som han slår fast med tør humor og selvironi i forordet til Eftertanker: "Visse problemer har det desværre med at holde sig i bevægelse, selv efter at jeg har sat dem på plads".

I sin nye bog om Blixen og islam har Ivan Z. Sørensen fokus på en overset side i forfatterens åndsliv: Da hun i 1914 flyttede til farmen i Afrika, fik hun som tjenere i huset muslimske somaliere; det var islam i en primitiv folkelig form, noterer hun. Men hun mødte også højt uddannede, teologisk skolede muslimer. Islam var med andre ord en del af hendes afrikanske hverdag, hvorfor hun som en selvfølgelig ting gav sig til at studere Koranen og bøger om islam og Muhammed (”Et af de mest interessante Mennesker, jeg har læst om” (27/2 1918); hun dannede sig, forstår man, en forståelse af kompleksiteten i denne religion og dens udøvere. Albondocani er i denne forbindelse titlen på et kæmpe romanprojekt Karen Blixen i en årrække havde i tankerne, men aldrig fik lavet færdigt. Det er også kodenavnet for en central figur i Tusind og en nat, kaliffen Harun al-Rashid – som for Blixen bliver stærkt betydningsbærende, både hvad angår hendes tematik og skrivemåde. Ivan Z. Sørensen har været dansk lektor på Firenzes Universitet, gymnasielærer og museumsinspektør på Karen Blixen Museet og er forfatter til flere bøger, især om Firenze og Karen Blixen, bl.a. Blixens humor (U Press, 2021)

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970’ernes kvindebevægelser giver forfatteren Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig bredt i 2020’ernes retsligt skrøbelige demokratier. Bogen er et insiderblik på kvindebevægelsens tilblivelse. Vasbo har i høj grad selv været med som vidne, organisator og aktør. Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, verdensbankdemonstrationer, Femølejren, Kvindehuset – hvordan blev alle disse aktioner til? Som man vil se, slet ikke så hovedløst som nogle siden hen har givet indtryk af! – Om situationen i dag er Vasbo optimistisk: ”Over hele landet er der opstået et væld af læsegrupper og andre grupper, fysiske og virtuelle, hvor kvinder mødes og udveksler erfaringer og opbygger venskaber. Bevidstheden vokser støt, nogle gange eksplosivt, om at vi ikke behøver at finde os i uligeløn, vold, overgreb, seksuel chikane eller angreb på fri abort, som foregår i hele verden, også inden for EU. I Danmark går vi ikke længere råbende op ad Strøget – oprørske kvinder finder hinanden på nettet, og de unge begriber ikke, at vi gamle har ladet os binde og presse ned i for længst forældede mønstre, de springer simpelthen ud og af sted – hvor er det opløftende! Oprør er stadig ikke gratis, og prisen viser sig måske først, når springet er taget, men jo flere vi er, des stærkere står vi. I nogle år så det ud, som om kvinderne havde lagt sig fladt ned, men tværtimod – vi har rejst os, og vi giver os ikke. Så denne bogs sidste ord bliver som Rødstrømpemanifestet:Det er slut med individuelle småkampe. Denne gang går vi hele vejen.”

Michail Bachtin tilhører litteratur- og kulturforskningens mest citerede tænkere i nyere tid. Men der har længe været forvirring om brugen af hans grundbegreber. Det rådes der bod på nu. "Et af formålene med denne bog er at klargøre Bachtins begreber, gøre dem entydige og anvendelige til sprogbrugsanalyser, og det på baggrund af læsning af alle hans værker på originalsproget." "Bachtin bliver en metalingvistikkens fader, forud for sin tid, og med sine visioner om det dialogiske en foregangsmand for pragmatikken og sprogbrugsteorien, herunder sproghandlingsteori."– Nina Møller AndersenNina Møller Andersen er ph.d. og lektor i dansk sprog ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, formand og medstifter af Bachtin-selskabet i Danmark

En ny bog af Thomas Bredsdorff – om digteren Johannes Ewalds liv og værk – er fuld af overraskelser, ikke mindst ved sin undersøgelse af den angst som mange vil genkende i dag:"Den der er ufri, frygter sin skæbne. Den der er fri til at vælge, frygter sig selv. Dermed fødes en ny oplevelse, frygten for det ubestemmelige, den der senere fik navnet angst. Søren Kierkegaard fuldførte, men det var Johannes Ewald der 75 år tidligere begyndte analysen af dette psykiske fænomen." – Thomas Bredsdorff

Er friheden til at ytre sig også en frihed til at ytre sig usandt eller mod bedre vidende?Bogens forfattere er anerkendte professorer inden for pædagogik og uddannelse. Men de måtte selv stå skoleret, da beskyldninger om nazimetoder mødte dem på universitetet, mens kritik spredte sig med journalistisk hast. Alle anklager endte siden med at blive tilbagevist af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.Processen efter de seneste folkeskolereformer i Danmark har udviklet sig til et kafkask forløb. Det forelægges her som et lærestykke i ansvarsfordelingen mellem forskere, myndigheder og medier.

Er almendidaktikken ved at være passé? Nej, tværtimod: En dagsorden som bæredygtighed medfører nye behov for at reflektere over almendidaktiske spørgsmål. Det samme gør reformerne af lærer- og pædagoguddannelserne og efterdønningerne fra skolereformen.På den baggrund vil bogens forfattere både inspirere og udfordre studerende, undervisere og pædagogiske forskere på videregående uddannelser inden for det pædagogiske område. Centrale temaer er formål, indhold, dannelse, læring, etik, inklusion, trivsel og bæredygtighed.Fremtidens skoler og daginstitutioner er til debat igen.Bidrag af Stig Brostrøm, Monica Carlsson, Per Fibæk Laursen, Carsten Fogh Nielsen, Lotte Hedegaard-Sørensen, Ole Henrik Hansen, Nanna Jordt Jørgensen, Anne Maj Nielsen, Anders Skriver Jensen, Mikkel Stovgaard, Merete Wiberg og Clemens Wieser

Maurice Merleau-Pontys "Arbejdsnoter 1959-1961" er filosoffens forberedelser og anslag til sit aldrig færdiggjorte ”andet hovedværk”, hvis oprindelige arbejdstitel var "Sandhedens Oprindelse". Dagbøger er disse noter ikke. Vi får ikke ét ord om Merleau-Pontys privatliv. Der er tale om et konkret vidnesbyrd om det arbejde, det er at være ”professionel tænker”, hvad det vil sige at arbejde filosofisk og udvikle en tænkning. På den måde er arbejdsnoterne stadig intime. De er forsøg og overvejelser og var ikke tiltænkt offentligheden. Men da Merleau-Ponty den 3. maj 1961 blev fundet død ved sit skrivebord (med René Descartes’ lille traktat "La dioptrique", om lysets natur, opslået foran sig, samlede hans assistent og kollega Claude Lefort sin mesters mange notesbøger og begyndte at sortere dem. Han vidste som få, hvad der gemte sig af tanker i disse noter, og kendte til deres dybe originalitet.

I 100-året for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland fejres 2020 som et kulturelt venskabsår. Hvorfor så en bog om krige? Gennem de seneste to århundreder har forholdet mellem landene ikke kun været kendetegnet ved venskab og fredelige forbindelser. Med til historien hører i høj grad også krige og konflikter: fra Første Slesvigske Krig i 1848 frem til Tysklands besættelse af Danmark 1940-1945. Krigene har påvirket hverdagslivet, den kollektive erindring og dansk national selvforståelse. Og de præger os stadig i dag. Litteratur, billedkunst, film og populærkultur fra hele perioden vidner om et grænsesprængende kulturelt fællesskab. Skandinaviske, tyske og amerikanske eksperter forklarer hvordan.

Tre nye essays af de internationalt anerkendte humanister Onora O'Neill, Stefan Collini og Rens Bod viser en anden side af humaniora, som dels er uadskillelig fra andre videnskaber, dels viser sig at have været selve forudsætningen for en del af vor tids mest avancerede teknologi. Opfordringen er klar fra bogens danske redaktør, professor Anders Engberg-Pedersen: "We need a better account of what the humanities are."INDHOLD Introduction:The Humanities in the WorldAnders Engberg-Pedersen, Mikkel Bille og Karen Gram-SkjoldagerOn Not 'justifying' the Humanities Stefan ColliniThe Humanities beyond InterpretationOnora O'NeillHow the Humanities have Changed the WorldRens Bod

Maurice Merleau-Pontys "Arbejdsnoter 1959-1961" er filosoffens forberedelser og anslag til sit aldrig færdiggjorte ”andet hovedværk”, hvis oprindelige arbejdstitel var "Sandhedens Oprindelse".Dagbøger er disse noter ikke. Vi får ikke ét ord om Merleau-Pontys privatliv. Der er tale om et konkret vidnesbyrd om det arbejde, det er at være ”professionel tænker”, hvad det vil sige at arbejde filosofisk og udvikle en tænkning. På den måde er arbejdsnoterne stadig intime. De er forsøg og overvejelser og var ikke tiltænkt offentligheden. Men da Merleau-Ponty den 3. maj 1961 blev fundet død ved sit skrivebord (med René Descartes’ lille traktat "La dioptrique", om lysets natur, opslået foran sig, samlede hans assistent og kollega Claude Lefort sin mesters mange notesbøger og begyndte at sortere dem. Han vidste som få, hvad der gemte sig af tanker i disse noter, og kendte til deres dybe originalitet.Merleau-Pontys "Arbejdsnoter" har ikke tidligere været oversat til dansk.

Tre nye essays af de internationalt anerkendte humanister Onora O'Neill, Stefan Collini og Rens Bod viser en anden side af humaniora, som dels er uadskillelig fra andre videnskaber, dels viser sig at have været selve forudsætningen for en del af vor tids mest avancerede teknologi. Opfordringen er klar fra bogens danske redaktør, professor Anders Engberg-Pedersen: "We need a better account of what the humanities are."INDHOLD Introduction:The Humanities in the WorldAnders Engberg-Pedersen, Mikkel Bille og Karen Gram-SkjoldagerOn Not 'justifying' the Humanities Stefan ColliniThe Humanities beyond InterpretationOnora O'NeillHow the Humanities have Changed the WorldRens Bod

14-15-åriges viden, værdier, holdninger og aktiviteter vedrørende demokrati, politik og samfund testes i 38 lande, og danske resultater er markante, fx når det gælder elevers opfattelse af klasserummet og skolen. Det viser International Civic and Citizenship Education Study (ICCS), som beskrives og analyseres her. Resultaterne er tankevækkende, men undersøgelsen er i sig selv udtryk for en omdiskuteret tendens i det 21. århundredes videnspolitik. For kan man overhovedet gøre komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tal, og hvilke konsekvenser har det? Opdragelsen af unge til demokrati udgør et af vor tids paradokser: I jagten på den kompetente elev viser det globale videnssamfund sig ikke bare som et universelt civilisatorisk projekt. Den vidner samtidig om en fornyet interesse for lokale, regionale og nationale ideer om dannelse.

Hvordan kan gymnasier arbejde organisatorisk og fagdidaktisk med global dannelse?I skyggen af fremtiden er det internationale perspektiv uomgængeligt. På deres vej ind i 2020'erne har studenter brug for at kunne forholde sig til en verden med klimaudfordringer, nye former for ulighed, migrationsproblemer, nye medier, nationer i gensidig afhængighed, nynationalisme og andre sammenstød mellem tradition og modernitet. Gymnasier skal værne om glæden ved læring, men også lære unge at tage livtag med tidens globale problemstillinger.Siden 2012 har Rysensteen Gymnasium arbejdet med dannelse i et verdensborgerperspektiv, og i denne bog belyses erfaringerne fra det udfoldede Global Citizenship Programme både af lærere og elever fra skolen, gæsteforskere og udenlandske partnerskoler.

Hvad kan inspirere lærere og elever, undervisere og studerende, når de sammen vil fordybe sig i H.C. Andersens eventyr?Med Læs Andersen! åbnes der for en genfortryllelse af den verdenskendte digters univers. Bogens analyser og fortolkninger udfordrer til skarp litteraturlæsning og gør samtidig digteren til en nærværende samtalepartner i læserens eget dannelsesprojekt.På sin pædagogiske opdagelsesrejse kommer Steen Beck på sporet af en ny og engagerende litteraturundervisning, når han nærlæser Nattergalen, Hyrdinden og Skorsteensfeieren, De røde Skoe, Skarnbassen, 'Alt paa sin rette Plads!', Sneedronningen og Skyggen.

Why was Humphrey Bogart’s screen presence and persona so vital a factor for American morale during World War II? How did Casablanca unintentionally mislead American audiences regarding U.S. policy toward the pro-German Vichy regime, and the Free French who continued the fight against the Nazis? Why was Alain Resnais reluctant to make his documentary film Night and Fog and why did he ultimately decide to overcome that reluctance? (Answered here in his own words, with the decisive interview published in English for the first time.) How did overcoming her anti-German feelings make it imperative for the Jewish performer Barbara to write the haunting song Göttingen? What did a spin-doctor in New York have to do with the story of the Danish king wearing a Star of David during the German occupation?These are just a few of the questions dealt with in this book, which should interest anyone who remains fascinated by films, songs, photos and other representations of the Second World War. The studies assembled here focus whenever possible on meaningful, purposive choices designed to make things happen, to change the course of events or to enable a character or creative artist to shape more fully his or her own story.