Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie.
Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
