Bag om Kærlighedsregnbuen
Vi forældre vil vores børn det allerbedste, og det kan være svært at håndtere et barns triste følelser, som når det savner. Det kan være, at barnet har svært ved at blive afleveret i institution eller skole, fordi det savner sine forældre – måske er dit barn skilsmissebarn, som gør, at det på skift savner sin mor og far. Eller måske er det lange arbejdsdage, der gør, at adskillelsen føles ubærlig for både børn og forældre. Bogen belyser også savnet til dem, der ikke længere lever, da bogen kan bruges uanset hvad savnet omhandler. I denne bog er der hjælp at hente. Igennem den kærlige historie vendes det at savne til noget magisk – og historien kan endda overføres til praksis, så barnet kan bruge magien og den effektive og simple metode fra bogen, når savnet opstår.Og husk, kære mor, kære far og alle I dejlige omsorgspersoner til barnet: I gør det godt!
”Kærlighedsregnbuen kan hjælpe børn med at sætte ord på og handling bag, når der er savn og sorg, der skal bearbejdes.”
– Hospice Forum Danmark
En rigtig fin godnatlæsningsbog til at tale om det at miste en, man holder af.
– LouiseSommer/dinboganmelder.dk
Om forfatteren
Nanna van Roon har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien siden 2014. Udover uddannelsen som sygeplejerske er hun også uddannet biopat og naturopath i biologisk medicin og zoneterapeut. Nanna har mange ekstra kurser indenfor selvudvikling og holistisk sundhed, bl.a. kursus i mindfulness, NADA-akupunktur, øreakupunktur, vækstmodellen, KRAP-uddannelse, tankefeltterapi (TFT), emotionel frihedsteknik (EFT), konflikthåndteringsinstruktør, metasundhed, kognitiv terapi og neuropædagogik. Hun underviser desuden i ADHD/ADD psykoedukation.
Vis mere