Bag om Kønnets Momenter
Med Kønnets Momenter slutter Danmarks eneste nulevende digter-filosof sin trilogi om kønnet og dets betydning – inspireret af de forskydninger i tiden, kulturen og samfundet, som har fundet sit mest skingre udtryk i den såkaldte ”#metoo-bevægelse”. Hvis Kønnets Metafysik (2020) var den GODE, der med forståelse og indføling, ja kærlighed, beskrev kønsforskellens konsekvenser i stort og småt, og Kønnets Maskepi (2021) den ONDE, der – med større sarkasme, og større politisk alvor – kritiserede farlige, totalitære tendenser i tiden, der ses som betinget af en stadigt mere desperat fornægtelse af kønnets betydning, er Kønnets Momenter den GRUSOMME, der ikke længere lægger fingre imellem, men nådesløst diagnosticerer – på basis af klassisk psykiatrisk faglitteratur, suppleret med nye begreber, men frem for alt dokumenteret ved en række autentiske, aktuelle case stories – den moderne kvinde-selv(mis)forståelse som en psykopati.
Bogen fuldbyrder hermed hvad man har kaldt ”et personligt angreb på feminismen”, - idet man derved lader forstå at dét at være, tænke, handle som en person, naturligvis er noget helt uacceptabelt i dag, hvor vi ALLE SAMMMEN, hver for sig, skal mene, sige, og gøre nøjagtigt det samme. Hvor ”identitet” – ligesom, sjovt nok, ”forskellighed” – betyder: at være ligesom alle andre. Spørgsmålet er imidlertid om det ikke netop er personer, vi mangler - i videnskab, kunst, og politik? Skal civilisationen rejse sig igen, kræver det genindsættelse af de mandlige kvaliteter, som forfatteren til stadighed fremhæver: Mod, Intelligens og Humor. Med kønstrilogien sætter han et exempel til efterfølgelse.
Vis mere