Bag om Kompendium i Obligationsret
Kompendium i Obligationsret er udarbejdet for at skabe et overblik over pensum i faget Obligationsret, der udbydes på de danske universiteter.
Kompendiet er rettet mod studerende på de danske universiteter, som følger faget, men kan anvendes af alle, der ønsker en pædagogisk introduktion til fagets væsentligste principper.
Kompendiet anses ikke som en erstatning for fagets pensum, men som et supplement til lærebøgerne. Formålet er at hjælpe jurastuderende med at opnå en bedre forståelse af obligationsretten, herunder at systematisere lærebøgernes indhold gennem en pædagogisk fremstilling og ved hjælp af simple figurer.
Kompendiet kan således benyttes sideløbende som supplement til læsningen samt eksamensforberedelsen og er direkte anvendeligt til eksamenen.
Endvidere giver kompendiet de studerende en indføring i, hvordan en eksamensbesvarelse i Obligationsret bør struktureres, herunder hvilken struktur, som bør anvendes samt hvilke emner, der er påkrævede i en eksamensbesvarelse.
Kompendiet er siden sidste udgave fra 2012 blevet opdateret i henhold til fagets nuværende pensum. Det betyder blandt andet, at indholdet vil basere sig på store dele af Torsten Iversens fremstilling af obligationsretten. Ligeledes vil gældsbrevsloven og læren om ejendomsforbehold i mindre grad end tidligere præge fremstillingen.
Vis mere