Bag om Krisen på Rønnebæk (Storskrift)
Det gamle Rønnebæk har været i slægten Klinkes eje siden 1700-tallet. Men da Jesper Klinke dør, viser det sig, at han har lånt penge fra sognekassen til at betale sin spekulationsgæld. Hans enke, Kirsten Klinke, er ude af sig selv, for hvis det kommer frem, bliver hendes slægtsnavn tilsmudset, og hun trygler derfor sin søn Wilhelm om at gifte sig med den velhavende Ellen Kruse fra herregården Kruseminde. Men Wilhelm er forlovet med den unge Anna Lise, og han vil ikke bryde sit ord. Den gamle Klinke-onkel, den pensionerede skovrider Hans Klinke, kontakter Poul Lyhne, en meget succesfuld forfatter, og beder ham om hjælp. Poul, der elskede Kirsten, da de begge var unge, indvilliger, og alt ser ud til at løse sig, men så forsvinder Anna Lise …
Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Vis mere