Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

De bedste lydbøger finder du her

Vi tilbyder et stort udvalg af billige lydbøger, fra de bedst sælgende titler i Danmark. Vi har ligeledes et bredt udvalg af danske lydbøger og helt sikkert den lydbog du leder efter. Vi tilbyder de bedste lydbøger inden for alle genre og vores udvalg bliver dagligt større. En lydbog er et fremragende alternativ til at læse en bog selv. Det giver mulighed for at nyde det bedste fra litteraturens verden, uanset dit læseniveau. Vi har derfor en lyd bog for alle medlemmer af familien. At lytte til en god lydbog kan gøres imens du kører bil, løber en tur eller når du laver mad – det er dig der bestemmer.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (440)
  • (372)
  • (123)
  • (170)
  • (4)
  • (2)
  • (108)
  • (25)
  • (103)
Vis flere
Format
  • (1.000+)
  • (98)
Sprog
  • (1.000+)
  • (1)
  • (2)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (81)
  • (104)
  • (109)
  • (111)
  • (112)
Serie
  • (9)
  • (9)
  • (8)
  • (8)
  • (7)
  • (7)
  • (6)
  • (6)
  • (6)
Vis flere
Tag
  • (11)
  • (7)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • - Og bliv klogere på dig selv og dit barn
    af Fie Hørby
    73,95 kr.

    Det lyder som en provokation. Og det er det også. Vi opdrager stadig vores børn efter nogle principper; der har rod i et børnesyn og en tid; der for længst er forbi. Det er bevist; at den ”gamle” opdragelse ikke virker og er skadelig for børns læring og udvikling.Familieterapeuten Fie Hørby tager fat der; hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun viser dig en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer at du lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig det; der skal til for; at du kan blive hørt. Og dét; der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø; hvor børn virkelig kan vokse og trives – helt inde i sjælen.I bogen kan du bl.a. læse om:- Hvorfor ”tonen” er den oversete faktor i familien; og hvordan det kan skabe mirakler; når I bliver opmærksomme på; hvilken stemning I sammen skaber hjemme hos jer.- Hvordan du kan lade dit barn folde sig ud på sin egen måde – og ikke din. Når du dropper moral; kritik; løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser dine personlige grænser; sætter du dit barn fri til at være den; det er.- Hvordan du kan være en autoritet uden at være autoritær og undgå; at dit barn føler sig krænket. Den autoritære kan finde på at maskere sin anklage som et spørgsmål: ”Hvad sagde jeg til dig om at kravle på skuret; unge mand?” Når du i stedet bruger din autoritet; siger du: ”Jeg vil gerne have; du kommer ned fra skuret nu!”- Hvordan du tackler; når dit barn græder; eller bliver så voldsomt vredt; at du mest har lyst til at gå. Det gør du ved at tage dit barn alvorligt og ikke ved at skælde ud og komme med formaninger.- Hvorfor du skal lade være med at være dommer i dine børns konflikter; men i stedet være formidleren; der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd.Fie Hørby er mor; familieterapeut; forfatter; foredragsholder; lærerinde; klummeskribent; stifter af KlubMOR og udtaler sig ofte i diverse medier. Hun er medforfatter til bogen ”Om teenagere for forældre” (2008).

  • - Fra vild teenager til businesskvinde og mor
    af Katrine Memborg & Stephanie Karma Salvarli
    117,00 kr.

    Lydbogen er indlæst af Geggo.Stephanie Karma, af mange kendt som Geggo, er en fighter, der nærmest er vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Hun har ikke altid haft et problemfrit liv, og i bogen fortæller hun ærligt om barndommen, om udfordrende, vilde teenageår, hvad rollen som mor har gjort ved hende, og om hvorfor Cengiz er den helt rigtige for hende.I bogen beretter Stephanie også om at være på tv og arbejde tæt sammen med familien, men samtidig skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer. Om pressen, haters, fans og om at måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe, hun tog som teenager, har hun vendt til noget positivt, og i dag er hun inspirerende for unge kvinder, underholdende og spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.

  • af Leif Davidsen
    139,95 kr.

    På havnen i Ringkøbing kender de ham som "Russeren"; en fredelig ældre mand, som passer sin båd og drikker øl med mændene på kajen. Indtil han en dag bliver myrdet med en gift, som den russiske efterretningstjeneste er kendt for at bruge. Mordet på Russeren indleder "Forræderens børn", Leif Davidsens hæsblæsende spiondrama, der trækker tråde til Putins Rusland og byder på et gensyn med søskendeparret Tor og Laila, som vi mødte i Djævelen i hullet fra 2016. Giftmordet i Ringkøbing bringer Tor i kontakt med den russiske efterretningstjeneste, som sender ham til Danmark. Og snart kastes både Tor og Laila ud på en farefuld færd igennem Europa over Italien og til Volgograd. For hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle han dræbes? Og hvem kan Tor og Laila stole på i deres jagt på sandheden? Leif Davidsen skriver med stor indsigt i internationale og især russiske forhold – og med inspiration fra virkelige begivenheder."Velskrivende og veloplagt." - Politiken"Stærk spionhistorie."- Jyllands-posten"Leif Davidsen, når han er bedst." - Kristeligt Dagblad"Bjørne-knockout af en spændingsroman."- BerlingskeLeif Davidsen, født 1950, debuterede i 1984 med "Uhellige alliancer" og har i de mellemliggende godt 30 år skrevet en stribe spændingsromaner, to rejsebøger og tre novellesamlinger, der ikke blot er blevet bestsellere i Danmark, men også er oversat til i alt 15 sprog. Forfatterskabet er tildelt flere priser, bl.a. Læsernes Bogpris, Boghandlernes Gyldne Laurbær og Glasnøglen for årets krimi i Skandinavien.

  • - Livets ligning
    af Chris MacDonald
    145,00 kr.

    HVORFOR bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at grave i menneskets urgamle genetik og moderne videnskab for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende viden, humor og håb. Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets grundfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende eksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.Chris MacDonald inspirerer os til at se på os selv og vores tilværelse med helt nye øjne og ruster os til at tænke anderledes. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og til at træffe de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.

  • af Susanne Møberg
    145,95 kr.

    Forord af Dorte Alexa PearyAt læse Susanne Møbergs Forelsket i en narcissist? er som at hive et stort plaster af. Hvis du er, eller har været forelsket i en person med narcissistisk adfærd, så vil du sidde og nikke genkendende. Men det gør også ondt på en sær befriende måde.Bogen er klar, kontant og uden dikkedarer. Susanne Møberg kalder en spade for en spade, og bogen er befriende støvsuget for fordømmelser, forklaringer og bortforklaringer. Den er accepterende og sober, men uden undskyldninger for en ikke acceptabel opførsel. Bogen er hurtigt læst – eller nærmere hurtigt slugt – og det er endog særdeles svært, for enhver i et forhold til en narcissist, at forsøge at forblive i sin eventuelle håbefulde benægtelse af virke-ligheden.Virkeligheden, som af Susanne Møberg præcist koges ned til en maggiterning, er, at narcissisten er en person, der spiller den perfekte rolle udadtil, men som er dybt problematisk og nedbrydende at være i nærheden af indadtil. Hvis du ikke vil se dit forhold til en uempatisk, manipulerende, løgnagtig og egocentreret mand i øjnene, så skal du ikke læse denne bog. Der er så mange præcise beskrivelser og eksempler, at du skal være mere end almindelig rosenrød optimist, for ikke at gennemskue din elskedes opførsel.Bogen er en skabelon over et liv med en narcissist, og jeg følte mig da også ved læsningen sat tilbage til et par af mine tidligere forhold – og tænkte: Hvordan ved hun, hvordan jeg følte, hvor-dan ved hun så meget om mine forhold? Men det er netop den opdagelse, der er så vigtig og så helbredende. At alle vi, der har været i disse forhold, har oplevet det samme. De samme mønstre, de samme følelser, den samme smerte, forvirring, vrede og ikke mindst den samme stress og afmagt.Vi er ikke alene, som vi ofte tror. Det er ikke bare mig eller dig, der tror, at det er os selv, der er noget galt med. Vi er mange med den vrangforestilling! Som Susanne Møberg starter med at sige: Det er et langt større problem, end mange forestiller sig.Men vi kan sammen bryde ud, bygge os selv op og bryde dette tabu om narcissistiske personer og den tilhørende psykiske vold. Bogen her er et værdifuldt skridt på den vej.

  • af Stine Pilgaard
    138,95 kr.

    Et ungt par bosætter sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn. De træder ind i en verden af fællessang, økolærere og en stærk vilje til lokalsamfundet. Han er lærer på skolen, og hun er med som påhæng. Teoretisk set vil hun gerne fællesskabet, men kommer alligevel til at skrive anti-højskolesange med en af de andre påhæng. Det bliver blandt andet til Slagsang for påhæng og Sommersang uden sol og en salme, en vuggesang, en drukvise. Langt hen ad vejen vil hun også gerne integreres i lokalsamfundet, men hun kommer skævt ind i de sociale sammenhænge, hun kan ikke rigtig afkode den vestjyske samtaleform, de korte sætninger og lange pauser.Stine Pilgaard tager tråden op fra 'Min mor siger' og 'Lejlighedssange' med denne stærkt humoristiske, kloge og kærlighedsfulde roman om en ung kvinde, der flytter til Vestjylland med en stærk vilje til højskolelivets fællesskab, men alligevel kommer til at skrive slagsange i smug. Stine Pilgaard, født 1984, er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Hun fik et stort anmelder- og publikumgennembrud med debutromanen 'Min mor siger' (2012), som blev nomineret til DR Romanprisen, og som hun modtog debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for. I 2015 fulgte hun succesen op med romanen 'Lejlighedssange', som også talte til et stort publikum, modtog Bibliotekernes Forfatterpris (2016) og var nomineret til Læsernes Bogpris (2016).

  • - Sådan slipper du stress for altid
    af Lisbeth Fruensgaard
    102,95 kr.

    De fleste af os ved godt, at vi indimellem presser os selv for hårdt, og at vi burde lade være. Denne bog er til alle, der gerne vil lære at stoppe op i tide.Den er skrevet af stresscoachen Lisbeth Fruensgaard, der samler sin store viden og sin mangeårige erfaring i, hvordan man kommer stress til livs og lærer at leve et godt hverdagsliv, hvor man har sig selv med og ikke er drænet for energi.At stress desværre er ved at være en folkesygdom i den vestlige verden er ikke nogen hemmelighed længere. Lisbeth Fruensgaard opsummerer, hvad årsagerne kan være, og hvor der bør sættes ind. Men hun giver fremfor alt læseren enkle og håndterlige værktøjer til at ændre egne vaner og passe på sig selv – og dermed en nøgle til at slippe stress for altid.For der findes en vej ud af et stresset og presset liv, en vej, der kan være en lang og svær rejse, men som er det hele værd. Lisbeth Fruensgaard angiver fire trin til at komme igennem stress, trin, hvor man skridt for skridt tager livet i egne hænder og holder op med at tilsidesætte sine egne behov.Bogen er let tilgængelig, har mange levende casestories og tydelige grafiske illustrationer, og rådene er lige at gå til, så enhver hurtigt kan tilegne sig dem – også stressramte.Andre tæt på en stressramt, familie, venner, kollegaer og ledere, vil også have stor glæde af de klare anvisninger i Kuren mod stress og forstå, hvad de kan gøre for den stressramte, og hvordan de takler situationen bedst muligt.

  • af Maria Felding & Tobias Schmidt Hansen
    65,95 kr.

    Den populære bog "Den plantebaserede kost" går i dybden med, hvad forskningen fortæller om sammenhængen mellem kost og sygdom, og gør op med mange forvirrende myter.Målet med bogen er at give danskerne en grundlæggende forståelse for, hvorfor og hvordan livsstilssygdomme udvikles, så det står mere klart, hvad den mest sundhedsfremmende kost er. For ikke alene er det muligt at forebygge sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes, men også at behandle dem – ved at spise en plantebaseret kost.Bogen gennemgår kostmyter, misforståelser omkring inflammation, antioxidanter, mættet fedt, insulinresistens og mange andre vigtige emner og giver svar på alle de hyppigt stillede spørgsmål omkring plantebaseret ernæring. Derudover bringes en grundig guide til, hvordan man kan leve plantebaseret, inkl. opskrifter til at komme i gang. Alle kapitler i denne 2. udgave er opdateret med den nyeste videnskabelige litteratur. Derudover er tilføjet nye kapitler om træning, miljø og klima samt en lang række nye spændende opskrifter."Dette er en ernæringsbibel, jeg som veganer har ventet på i mange år! Der står alt, hvad man behøver at vide om kost og sundhed. Den har motiveret mig til at optimere min egen sundhed, og jeg er sikker på, at den vil motivere mange andre læsere også! Bogen her rummer et stort potentiale til at forbedre folks liv, og den fortjener at komme ud vidt og bredt og gøre en forskel i verden." – Mia Sommer, forfatter til flere kogebøger om vegansk kost, bl.a. "Vegansk velvære""Et vigtigt bidrag til forståelsen af vores fælles sundhed. Menneskets, dyrenes og klodens." – Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune"Denne bog gennemgår grundigt, i øjenhøjde med læseren, den omfattende forskning om fordelene ved en plantebaseret kost. Myter aflives, og vigtig viden om ernæring formidles. Det ville være en stor gevinst for folkesundheden, hvis alle danskere læste den." – Rune Christoffer Bech Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening"Jeg har længe ledt efter en bog om ernæring, der er bygget på fakta, og som formår at give klar besked om, hvad en optimal kost består af. Det har jeg fundet her; viden formidles grundigt og uden at løfte pegefingre – så er resten op til mig selv. Et fantastisk værktøj." – Vicki Berlin, skuespillerMaria Felding er uddannet klinisk diætist og kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Hun har certifikat i plantebaseret ernæring fra T. Colin Campbell Center for Nutrition Studies and eCornell.Tobias Schmidt Hansen er uddannet læge i 2014 og aktuelt i gang med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Han er derudover formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin, patientrådgiver i Scleroseforeningen, skribent og foredragsholder.

  • af Kirsten Thorup
    116,95 kr.

    Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem  det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget.I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem.Kirsten Thorups INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men insisterer på at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.

  • af Jussi Adler-Olsen
    132,00 kr.

    Offer 2117 er ottende bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.I over ti år har Assad været et gådefuldt kraftcenter i Afdeling Q, men en kædereaktion af voldsomme begivenheder bringer ham på randen af total nedsmeltning. Kun en hårdt prøvet Rose kan hjælpe ham med at afkode de mørke dæmoner, som vækkes af den spanske journalist Juan Aiguaders dækning af en flygtnings tragiske død. Med Assad i centrum begynder tretten dages nervepirrende nedtælling mod den ultimative katastrofe midt i Europas hjerte, skånselsløst dirigeret af den irakiske bøddel Ghaalib.Samtidig rystes Afdeling Q af en central kollegas død og af et desperat forsøg på at forhindre en indesluttet og vanvittig drengs kompromisløse og morderiske handling.  I kampen for at redde menneskeliv og få løst Assads traumatiske dilemma kastes Carl Mørck og resten af Afdeling Q direkte ind i stormens øje, hvor ingen bliver skånet for at tage drastiske beslutninger og for at handle med alle til rådighed stående midler.I 2019 modtog Jussi Publikumsprisen på Krimimessen i Horsens.

  • - - en ny bog der kan få dit barn til at falde i søvn
    af Carl-Johan Forssen Ehrlin
    76,95 kr.

    Indlæst af Lars ThiesgaardEn ny godnathistorie, der får børn til at falde i søvn.”Elefanten der så gerne ville sove” er opfølgeren til den verdenskendte godnathistorie ”Kaninen der så gerne ville sove”. Millioner af forældre i over fyrre lande har på rekordtid taget den nyskabende bog til sig, simpelthen fordi den virker. I denne nye bog er den særlige søvnhjælpsteknik forbedret og finpudset – så glæd dig til historien om Ellen Elefants rejse gennem den magiske skov, som hurtigt vil hjælpe dit barn til at slappe af og falde godt i søvn.Gør som over 135.000 danske forældre, og se frem til en ny sengelægningsrutine, hvor godnatlæsningen bliver en fredelig og kærlig afslutning på dit barns dag. Eller brug historien i daginstitutionen, når børnene skal sove til middag. Det er nemt at gå til, og det hele er forklaret i bogen.Udtalelser om ”Kaninen der så gerne ville sove”:”Virker på begge mine piger. Hvis de ikke sover allerede under historien, så gør de det, lige så snart den er slut.”– Forælder på Saxo.com”Normalt tager ’sovekrigen’ over to timer. Med denne bog sov vores dreng efter tyve minutter.”– Forælder på Amazon.com”Højtlæsning efter spisetid bør begrænses til særligt udvalgte bøger, der hjælper små børn med at ’rense ud i pandelapperne’, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. Carl-Johan Forssén Erhlins bog er oplagt til denne proces.”– Lola Jensen, familievejleder

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    145,00 kr.

    Juncker er stadig i Sandsted, hvor han plages af mareridt efter sin fars død. Da en lokal advokat findes dræbt i byens park, kastes han ud i en omfattende efterforskning, der også trækker tråde til hans egen fortid.I København modtager hans kone, Charlotte, der er journalist, et anonymt tip: Det frygtelige terrorangreb i København et halvt år forinden kunne have været forhindret. Charlotte konfronterer Juncker, der efterforskede forbrydelsen, men han nægter noget som helst kendskab til det. Han frygter både for sit eget og Charlottes liv, hvis hun går ind i sagen.Junckers gamle partner Signe er mere tilbøjelig til at hjælpe journalisten, men hun har sit at se til. Hendes familieliv er ved at gå op i limningen, og hun er stadig opslugt af tanken om hævn over den mand, der voldtog hende. Da der tegner sig en forbindelse mellem terrorsagen og et lig, der bliver fundet i Kongelunden, giver Signe fanden i det hele og kaster sig ind i jagten på sandheden.Satans sommer er andet selvstændige bind i serien om Martin Juncker og Signe Kristiansen.

  • af Susanne Møberg
    145,95 kr.

    En skilsmisse fra en narcissist er ikke en almindelig skilsmisse, der kan sammenlignes med andre. Der er meget mere på spil, og det tager længere tid at komme over. Har man oplevet det, ved man, hvordan forholdet påvirker én dybt ind i sjælen, og hvor svært det er at komme fri af forholdt og finde godt tilbage til sig selv.Med denne bog får du hjælp og opmuntring. Du får viden om, hvad det er, du er udsat for, og hvorfor det er så svært. Du får enkle og konkrete redskaber til, hvordan du kan finde din vej til at komme helt fri, blive glad igen og finde tilbage til kærligheden - til dig selv og med tiden også til en ny partner.Bogens forfatter, Susanne Møberg er en erfaren coach og forfatter. Hun har specialiseret sig i det sensitive og det narcissistiske personlighedstræk. Hun tilbyder samtaler med mennesker der lever eller har levet i en forhold hvor den narcissistiske opførsel og adfærd er indblandet. Susanne er forfatter til 14 bøger hvoraf flere er oversat til norsk, tysk, hollandsk og fransk.Læs mere på www.moeberg.dk

  • af Bibelselskabet
    385,95 kr.

    Allerede fra den første side i Bibelen står de store fortællinger i kø. På én gang religiøse og eksistentielle grundfortællinger og vigtig kulturarv. Her kan man læse og lytte og blive klogere på sig selv, på vores kultur og på den store fortælling om Gud og mennesker.”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk, græsk og moderne dansk.Bibelen er en bog, der rummer 66 bøger. Den falder i to dele – Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.Det Gamle Testamente – ”Den Gamle Aftale” – er første del af Bibelen. Det begynder med fortællingerne om, hvordan Gud skabte verden. Med Adam og Eva og slangen i Edens have. Med Gud, der sender dem ud af haven til et liv med smerte og hårdt arbejde. Med Noa, der bygger et skib og redder dyrene og sin familie, da jorden bliver oversvømmet. Med Gud, der rejser en regnbue over jorden. Derpå følger en lang og dramatisk historie om forholdet mellem Gud og menneskene, mellem Gud og israelitterne. For hvad sker der, når folket ikke vil følge den aftale, de har indgået med Gud?Det Gamle Testamente udgøres af 39 bøger fordelt i fire hovedgrupper: Loven, Historien, Visdomsskrifterne og Profeterne. Loven er de fem Mosebøger, de første fem bøger i Bibelen. Derefter følger Historien, som starter med Josvabogen (6. bog) og slutter ved Esters Bog (17. bog). Visdomsskrifterne tæller Jobs Bog (18. bog), Salmernes Bog (19. bog), Ordsprogenes Bog (20. bog), Prædikerens Bog (21. bog) og Højsangen (22. bog) – Bibelens store poesi. Til sidst følger Profeterne. Der er 17 i alt, de største hedder Esajas (23. bog), Jeremias (24. bog), Ezekiel (26. bog) og Daniel (27. bog).Det Nye Testamente – ”Den Nye Aftale” – er anden del af Bibelen. Det hele starter i Betlehem, hvor der bliver født et usædvanligt barn. For Jesus er ikke bare efterkommer af den berømte kong David, han er også Guds søn. Man hører om hans liv som voksen, om hvordan han vandrer rundt i Galilæa, mens han uddriver dæmoner, helbreder syge og tilgiver folk det, de har gjort forkert. Samtidig chokerer han ved at fortælle jøderne, hvordan man i virkeligheden skal forstå den lov, som Gud engang gav Moses. Man hører også om hans død og opstandelse – Jesus bliver henrettet på et kors, men efter tre dage i graven sker noget ufatteligt.Det Nye Testamente udgøres af 27 bøger fordelt i fire hovedgrupper: Evangelierne, Apostlenes Gerninger, Brevene og Åbenbaringen. Evangelierne – skrevet af evangelisterne Matthæus (40. bog), Markus (41. bog), Lukas (42. bog) og Johannes (43. bog) – rummer beretningerne om Jesus. Apostlenes Gerninger (44. bog) følger op med den dramatiske historie om de første kristne. Brevene, 21 i alt, er breve sendt til de første menigheder og deres ledere. Åbenbaringen (66. bog) er slutningen på Bibelen og fortæller om en række voldsomme syner om kampen mellem det gode og onde og Guds plan om at gøre alting nyt.

  • af Wilbur Smith
    139,95 kr.

    1754. Theo og Constance Courtney er søskende, opvokset i Indien, og har været uadskillelige siden barnsben. Da deres forældre omkommer på tragisk vis, bliver de tvunget fra hinanden.Theo, der hjemsøges af skyldfølelse og ansvar for sin søster, er en enspænder, og han melder sig til den britiske hær i krigen mellem Frankrig og Storbritannien om kolonimagten i Nordamerika. I mellemtiden har Constance mistet al tro på det gode i mænd og brugt sin skønhed til at manipulere sig vej til Frankrig, hvor hun bliver en del af overklassen. Hun ender på forskellige mænds nåde ved fronten ved den franske hærs slagmark i Nordamerika.Da de to søskende finder ud af, at deres skæbner igen fletter sig sammen, må de sande, at den hævn og tilgivelse, som de begge så desperat søger, kan ende med at koste dem livet ...Wilbur Smith blev født i Centralafrika i 1933. Efter en karriere i skattevæsenet blev han forfatter på fuld tid, da hans debutroman "Når løven jager" fra 1964 blev en stor international bestseller. I dag er Wilbur Smiths bøger oversat til 26 sprog og solgt i over 120 millioner eksemplarer verden over. Han har haft utallige bestsellerplaceringer og vundet et hav af priser.

  • - Forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden
    af Christian Ørsted
    129,95 kr.

    VI LØBER HURTIGERE OG HURTIGERE. MEN LØBER VI I DEN RIGTIGE RETNING? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været mere uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det, vi har lært om forandringer og forandringsledelse de seneste årtier, er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater? Vi er nødt til at blive bedre til at håndtere forandringer. Meget af det, vi gør i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget, der alligevel ikke nytter noget eller bare er noget, der skal overstås, som en undtagelse. Forandringer er ikke en undtagelse mere. Det er hverdag. Fatale forandringer giver et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse og er nødvendig læsning for alle, der oplever uforudsigelighed og forandringer i deres arbejdsliv og ønsker nye perspektiver til at løse fremtidens store udfordringer.

  • af Christian Ørsted
    91,95 kr.

    Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før?De sidste 100 år har vi udviklet stærke psykologiske mekanismer og ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Vi kan i dag styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred over styr for at nå mål og deadlines – og mens 1400 dør af stress hvert år, styrtdykker vores kreativitet, innovation og menneskelige balance.Spørgsmålet er ikke længere, hvornår vi kører ud over kanten, men hvad vi hver især kan gøre for, at det ikke sker.Som den første professionelle ledelsesrådgiver træder Christian Ørsted i Livsfarlig ledelse frem og fortæller om de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der har bredt sig som en virus i vores samfund. Bogen går bag de lukkede døre i erhvervslivet, præsenterer chokerende cases og graver i den nyeste psykologiske forskning, for at finde sandheden om, hvorfor vi brænder ud. Den fortæller om de overraskende psykologiske kræfter, der er på spil og hvorfor vores evne til at tænke selv kortsluttes

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    145,95 kr.

    Dansk-jødiske Kassandra fra København, der besøger sin stenrige, adelige familie i Polen, da Tyskland invaderer landet, og hun ikke kan vende hjem til Danmark. Kassandra lever et år under feu­dale forhold i den russiskbesatte del af Polen, indtil Nazi-Tyskland invaderer Sovjetuni­onen. Derefter bliver hun sendt til Den Jødiske Ghetto i Warszawa.KOBBERSLOTTET er andet bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter.Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    145,95 kr.

    I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDEI VEJEN TIL WARSZAWA følger vi Peter, der er dansker i Nordtyskland. Han opta­ges i Hitlerjugend og bliver medhjælper hos en lille gruppe journalister, der arbejder rundt om i Nazi-Tyskland og de besatte lande. Senere kommer Peter på junker­skole, hvor han uddannes til SS-officer og udstati­oneres i Den Jødiske Ghetto i Warszawa.VEJEN TIL WARSZAWA er første bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter.Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

  • - Sådan flytter du mennesker, holdninger og produkter
    af Morten Münster
    259,95 kr.

    Hvordan udøver du din indflydelse på en etisk forsvarlig måde, der plejer relationen frem for at destruere den? Hvordan får du din medarbejder til at følge strategien? Hvordan får du din kunde til at købe? Hvordan får du din kollega til at sige ja? Hvordan får du din teenager til at rydde op på sit værelse? Og hvordan vinder du diskussionen, debatten eller opgaven? Retoriker Morten Sehested Münster, der er partner i BRO Kommunikation og ekspert i personlig indflydelse viser dig hvordan i bogen her. Undervejs kommer du på en hæsblæsende rejse som nødhjælpsarbejder i Afrika, morder i en sporvogn og chokoladespisende forsøgsperson, mens du vil være flankeret af bl.a. Benjamin Franklin, Darth Vader, Emma Gad, Franklin D. Roosevelt, geparden fra ZOO og ikke mindst din bedste ven.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    67,00 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020.Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til.Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

  • af Pia Callesen
    112,00 kr.

    Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

  • - Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden
    af Morten Münster
    116,95 kr.

    Barack Obama brugte det som sin hemmelige konkurrencefordel til at vinde to valg. Virksomheder som Google, Amazon og Novo Nordisk bruger det til at skabe innovation, øge compliance, forbedre arbejdsmiljøet og sælge flere produkter. Og succesfulde ledergrupper i C20-indekset er begyndt at bruge det som deres foretrukne strategiske greb.Men hvad er det for en indsigt, der her er tale om? Svaret er adfærdsdesign. Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Faktisk modarbejder vi menneskets biologi og psykologi, når vi insisterer på, at gode argumenter, brændende platforme, klassisk change management, pjecer, kampagner og fællesmøder er vejen frem.Obama, Google og alle de andre har i stedet anvendt en evidensbaseret tilgang til at ændre adfærd, og når du har læst Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag, kan du også gøre den til din. I bogen omsætter Morten Münster de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som sulter efter alternativer til de gængse virkemidler.

  • - Fortalt af Stephen R. Covey
    af Stephen R. Covey
    116,95 kr.

    7 gode vaner rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med atforandre dit liv. 7 gode vaner gør det komplicerede forståeligt, gør detmuligt for dig at få ryddet op i gamle handlemåder og beskriver nye vaner,som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde attænke, handle og tale på.Med Stephen R. Coveys essentielle råd kan duudnytte dit fulde potentiale, få et rigere liv og mere succes på arbejdetog privat – til glæde både for dig selv, din familie og dine kolleger.Livsvisdom og -filosofi til dig med mod på livet. Denne danske lydbog er baseret på Coveys egen forkortede lydbogsudgave, som er en af de mest populære lydbøger på det amerikanske marked.

  • af Ildefonso Falcones
    145,95 kr.

    Storslået historisk roman om kærlighed, splittelse, passion og kunstBarcelona, 1901. Kontrasten mellem rig og fattig er stor, og de politiske spændinger ulmer i byens gader. Den spirende arbejderbevægelse vinder styrke, og den konservative, katolske overklasse gør sig klar til kamp. Kunstneren Dalmau Salas er fanget mellem to verdener. Han er født og opvokset blandt Barcelonas stolte håndværkere, og hans store kærlighed, Emma, er stærkt engageret i arbejderbevægelsen. Men gennem sit kunstneriske virke får Dalmau indblik i en helt ny verden, og snart opsluges han af et overflødighedshorn af rigdom og kreativ nytænkning. I takt med at hans kunstneriske formåen når nye højder, begynder hans politiske overbevisninger og kærligheden til Emma at vakle.Kan Dalmau fortsat indfange de fattiges elendige forhold i sin kunst, når han selv lever det søde liv? For at finde sig selv må han afgøre, hvad der er vigtigst for ham, både som mand og kunstner.Sjælemaleren er en underholdende og uforglemmelig fortælling om kærlighed, kunst og hævn i et splittet Barcelona på tærsklen til modernismen.

  • af John Flanagan
    73,95 kr.

    Ottende bog i John Flanagans internationale bestsellersserie Våbenbrødre.I Skandia ånder alt fred, da Hejrerne vender hjem. Men dette ændrer sig, da det viser sig, at de nådesløse Temujai-krigere er på vej fra de østlige egne. De har altid været ude efter at erobre Skandia. Nu slår de til igen, og Hal må sammen med sit mandskab atter af sted for at stoppe dem, og de er parat til at give deres liv for Skandia.

  • af Pia Callesen
    112,00 kr.

    Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af. Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro.I Grib livet – slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner. Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem.I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!

  • af Anders Matthesen
    139,95 kr.

    Ternet Ninja er tilbage! Og denne gang går turen til Thailand, hvor den uheldige Aske sammen med sin ternede ninja-ven genoptager kampen for at få retfærdigheden til at ske fyldest. Ternet Ninja blev bidt i stumper og stykker efter mødet med en glubsk narkohund i Bangkok Lufthavn i Anders Matthesens første børnebog Ternet Ninja, som udkom i 2016 til stor anmelderros og sammenligninger med både Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter. Nu fortsætter historien i en bog 2, hvor ånden efter den gamle japanske ninja opstår i ny skikkelse, men med samme rapkæftede personlighed. Den nye historie følger Aske og hele hans pukkelryggede familie på ferie: papfar Jørn, som har gang i et nyt projekt (denne gang en tarm-app), Sune med den glubende appetit, Askes mor Sirene og onkel Stewart, ikke at forglemme. Det går ikke stille for sig i Bangkok og omegn, når den højrøstede familie slår sig løs.Bøgerne er gennemillustrerede med s/h stregillustrationer af Thorbjørn Christoffersen i samme tegnestil som filmen. Pressen skrev om den første Ternet Ninja:»Kanondebut. Ole Lund Kirkegaards arvtager hedder Anders Matthesen.«***** – Ekstra Bladet»Anders Matthesen rammer plet med ny børnebog. Alle børn burde have en ternet ninja som sparringspartner […] Det funker fint hele vejen igennem, og løjerne lægger sig op ad sproget, så det hele virker som Bjarne Reuter version 2016.«**** – Politiken »[…] først og fremmest formår Matthesen at overføre sin skæve, sorte og genuint sjove børnehumor til skrift.«****  – JyllandsPosten»[...] en ikonisk heltefortælling med uhyre velfungerende replikker.«**** – Berlingske»Anders Matthesen brillerer i sprog og handling og får til læserens store glæde frit løb for sin anmelderroste komik. Jeg er sikker på, at den danske ungdom bliver bidt af ninjafeber, så snart de får fingrene i bogen!«– Børn i byen »Sjældent har jeg grinet så meget af en bog, og det er første gang, at jeg har læst en bog, som jeg ikke kunne stoppe med at læse om aftenen, før mine forældre brutalt måtte stoppe mig ved at slukke for lyset.«– Markus 10 år, Lokalavisen Frederiksberg ***** – Caroline 12 år, Kids News »[…] alle, der som jeg har grinet af Terkel i Knibe eller Jul på Vesterbro, også vil få fornøjelse af Ternet Ninja. Humoren har den samme, mørke, let prætentiøst proletariske "for fin til Joe & the Juice, men ikke til at skubbe børn ud på selvmordets rand"-tone som altid. Hvilket som sædvanligt fungerer upåklageligt.«– Fyns Amts Avis»Bogen er fuld af skægge indfald og vanvittige scener […] Godt nyt til højtlæsningshylderne.«– Lektør»Anders Matthesen rammer i den grad rigtig.«– Maria Bruun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens »Ternet Ninja er én lang fornøjelse [...] Bogen er også rent fysisk meget lækker og interaktiv. Der er sjove tegninger hele vejen igennem, og med forsiden kan man selv kan lege ternet ninja. Den er på alle fronter bare utrolig godt skruet sammen.«– Bookeater»Matthesen må i al fald meget gerne fortsætte som forfatter, for hans på en gang skæve og barske, men også sært genkendelige univers, er virkelig flere besøg værd.«– Torben Rølmer Bille, Kulturkapellet »En rigtig god bog som passer til alle aldre. Nem og sjov at læse.«– Sara Nedergaard Heise, Kid’s News

  • - derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt liv og samfund
    af Henrik Tingleff & Vibeke Lunding-Gregersen
    174,95 kr.

    Hjernen på Overarbejde beskriver, hvordan mennesket og menneskehjernen ikke længere hurtigt nok kan tilpasse sig udviklingen i det moderne samfund, og hvordan det resulterer i, at hjernen overbelastes. Vi kan ikke nøjes med at konstatere og lade stå til. Vi bliver nødt til at gøre noget. Sammen. En vej til et bæredygtigt liv og samfund går ifølge bogens forfattere gennem menneskets særlige evne til compassion. Vi skal hverken fjerne effektiviseringer, fornyelser eller tjene færre penge. Eller for den sags skyld bare have det rart. Målet med compassion er at anvende en langtidsholdbar tilgang til profit og performance. Til uddannelse og udvikling, liv og læring, til det moderne liv. Både privat og professionelt. En tilgang baseret på den stærkeste ressource vi har: Menneskehjernen. Hjernen på Overarbejde giver dig praktiske og forskningsbaserede strategier, der kan implementeres i hverdagen for at give hjernen mere optimale arbejdsbetingelser. Bogen er til dig, der indimellem har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Til politikere og beslutningstagere der vil skabe bæredygtige løsninger. Den er til ledere og medarbejdere, der ønsker trivsel i travlhed og forandring. Sammen og hver for sig. Bogen er til mennesker.

  • af Lucinda Riley
    145,95 kr.

    Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre.Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.

Billig Lydbog online

Når du vælger at hente din lydbog online, så vælger du den nemmeste løsning. Du får med det samme en mail, således du hurtigt kan downloade din lydbog til din telefon, tablet eller lign. Du kan derfor lytte til din næste bog med kun få klik og til en fantastisk pris. Hos tales.dk sikrer du dig gode priser, god service, stort udvalg og hurtig levering - således du nemt kan komme i gang med at lytte til de bedste lydbøger.
Vi har hos tales.dk billige, danske og de gode lyd bøger – oftest en kombination af de tre. Derfor er du hos os sikret den bedste lytte oplevelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.