Bag om Mit liv i gastronomiens tjeneste
”Mit livs eventyr tog muligvis sin begyndelse allerede i
1672, da min forfader Henrik Christopher Glahn blev født i Hasle i Tyskland.
Han indvandrede til Danmark, som den første i slægten. Han blev kok i det
kongelige køkken under fire konger. Christian V, Frederik IV, Christian VI og
Frederik V. Han døde i 1757 efter at have tjent i det kongelige køkken i hele
sit arbejdsliv. Da han gik på pension, blev han tilkendt en pension på 100
Rigsdaler årligt. Slægten er stadig i besiddelse af hans smageske i sølv.”
Bogen er dels Marianne Stürup Egede Glahns erindringer
igennem et langt liv i gastronomiens tjeneste, dels en kogebog. De to ting
hænger uløseligt sammen. Opskrifterne er hendes bedste 50 opskrifter; klassisk
borgerligt køkken fra Frankrig, hvis køkken er moderkøkken for Europa, og fra
Tyrkiet, hvor køkkenet er moderkøkken for den nære orient, samt nogle få danske
klassikere.
Erindringerne betegner hun som sit livs
gastronomiske eventyr, idet mødet med nogle af Danmarks største kokke, bl.a. Ejler
Jørgensen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Petersen, men også franske og
tyrkiske kokke, har været en berigelse for hende både professionelt og
menneskeligt.
Vis mere