Bag om Silas 2 - Silas og Ben-Godik
Den første bog i serien om den frie og selvstændige dreng Silas blev Cecil Bødkers debut som børnebogsforfatter tilbage i 1967, og serien har lige siden betaget unge såvel som voksne læsere. I dag anses Silas-figuren for en af de mest opsigtsvækkende figurer i dansk børnelitteratur. Bogen er med i Kulturministeriets kanon for børnekultur fra 2006.
’Silas og Ben-Godik’ er 2. bind i serien om drengen Silas, og her kan du høre, hvordan Silas og hans ven Ben-Godik drager ud i verden, hvor de blandt andet møder Hestekragen, der har bortført den skræmte dreng Jef.
Pressen skrev om Cecil Bødkers serie om Silas:
"Silas-serien er en kraftpræstation og kvalitativt en imponerende milepæl i dansk børnelitteraturhistorie." - Ulrik T. Skafte, Jyllands-Posten
"Der kan ikke aftvinges mindre end total respekt for en stor serie ... Der er en stor indre alvor i historien om Silas' liv. Det er virkeligt og fuld af handling og valg. Derfor vil han ride mange år endnu." - Steffen Larsen, Aktuelt
Vis mere