”Helvede er de andre,
hviskede Sartre
Også han
gik tidligt hjem
Hinkeruder og perlesten
i indkørslen
til det fortabte hus
Baldrian er godt at sove på,
når solen er så rød mor”
”Du taler for døve øren
Valsalvas manøvre
om og om igen
Det eustatiske rør
er lukket
En klistret hinde
omkranser mit legeme,
Jeg kan ikke penetreres
Mit hjerte er taget på weekend,
vi åbner igen på mandag”
Ovenstående er uddrag fra ”Uvandet” og ”Sammenbrud”. Digtsamlingen rummer både de naive og sårbare digte, som Anette Stadler Bang skrev i sin ungdom, og de mere spiddende af slagsen, som senere er kommet til i en mere moden alder.
Hendes brug af ordspil, rim, remser og referencer til kunst og personligheder skaber nye meninger og sammenhænge.
Med nerve og inderlighed bliver emner som svigt, krig, ensomhed og selvmord sat ind i en lyrisk ramme.
Der tages også et kærligt og ironisk livtag med vor tids store knaster som klima, krænkelseskultur, diagnosesamfund og digitale medier.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
