En hjertevarm roman om at være et særligt sensitivt menneske – om følelsen af at være forkert – om at måtte udvikle sit talent i smug – og om at finde kærligheden. ”Du er alt for følsom, Laura! Vær dog ikke så sart! Stop med at være sådan en særling!” Sådan har Laura hørt sin mor sige et utal af gange.
Med sit særlige karaktertræk føler Laura sig forkert. Hun og storesøsteren er som nat og dag, og Laura kan slet ikke leve op til morens ambitiøse forventninger. Som barn finder Laura trøst og styrke hos det gamle bøgetræ i en lysning i skoven. Først som voksen, da hun møder tømreren Johan – og senere kirkens sognemedhjælper, Sara – begynder Lauras selvbillede at ændre sig. Det bliver en lang, sej kamp for Laura at blive respekteret som den, hun er. Men en dag får hun et tilbud, som kan få afgørende betydning.
Uddrag af bogen
… Jeg kantede mig forbi nogle lavtsiddende grene og tog et par skridt ind i mørket. Her blev jeg stående et øjeblik, lukkede øjnene og lod alle de følelser, jeg havde suget op til overfladen denne morgen, fylde mig helt: ensomheden, følelsen af at være forkert og at blive forbigået, frygten, hånlatteren, forladthedsfølelsen af far, og de sårende ord: ”Du skal ikke være sådan en særling, Laura. Du er alt for følsom.” Jeg lod det hele fylde mig så meget, at jeg kunne mærke smerten i brystet. Så krummede jeg mig sammen og gik langsomt videre ind i mørket.
Om forfatteren
Bodil Sangill (f. 1951) er uddannet pædagog og debuterede som forfatter i 1977 med en række billedbøger for førskolebørn. Senere er det blevet til adskillige børnebøger, et par novellesamlinger og en række romaner. Bodil Sangill valgte i 2004 at skrive på fuld tid.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
