Viljens frihed og personbegrebet - Harry G. Frankfurt - E-bog

Filosoffen Harry G. Frankfurt er nok bedst kendt for sin samfundskritiske bestseller Om bullshit fra 2005. Men det er hans originale bidrag til debatten om fri vilje, der stadig diskuteres – nu 50 år senere. “Viljens frihed og personbegrebet” er et forsvar for vores intuitive fornemmelse af at være viljesfrie, ansvarlige personer – et ikke ukompliceret forehavende. Ved at bruge stofafhængighed som eksempel viser Frankfurt forskellene mellem en fri og en ufri vilje. Som stofafhængig kan man på én gang have et ønske om at tage et stof men samtidig ønske, at man ikke havde lyst til at tage det. Mennesket har evnen til ikke bare at ville dette og hint, men også at overveje motiverne bag og konsekvenserne af vores handlinger. Det er kun, hvis man identificerer sig med det, man vil, at man handler frit – det er kun sådan, man bliver en person. Viljens frihed og personbegrebet er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Rasmus Bysted Møller har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i fri vilje-debatten.

Den amerikanske filosof Harry G. Frankfurt er nok bedst kendt for sin samfundskritiske bestseller Om bullshit fra 2005. Men det er hans originale bidrag til debatten om fri vilje, der stadig diskuteres – nu 50 år senere. ”Viljens frihed og personbegrebet” er et forsvar for vores intuitive fornemmelse af at være viljesfrie, ansvarlige personer – et ikke ukompliceret forehavende.
For at blive kloge på begrebet ’person’, må vi tænke det i relation til viljens struktur – ikke blot henvise til hvilken art, et bestemt væsen måtte tilhøre. Viljen har nemlig det ejendommelige kendetegn, at den ser ud til at være refleksiv. Visse væsner kan ville om viljen. Eller som Frankfurt skriver, kan de ”være i stand til at ville være anderledes med hensyn til deres præferencer og hensigter, end de er”.
Det er denne slags vilje – vilje af højere orden – der giver anledning til at skelne mellem personer og andre væsner. Men det er også ved en nærmere forståelse af denne slags vilje, at vi kan begrunde ansvar for handlinger. At handle i overensstemmelse med sin andenordensvilje, er nemlig refleksivt at identificere sig med sine ønsker og de handlinger, ønskerne tilvejebringer.
Frankfurts idéer om den frie vilje har haft stor betydning for diskussionen om frihed og ansvarlighed i amerikansk etik, men hans teori har samtidig præget discipliner såsom bevidsthedsfilosofi og kognitiv psykologi. Som Rasmus Bysted Møller skriver i sin indledning til teksten, lader den til at ramme ”en vanskelig balance ved på, den ene side at kunne harmoneres med naturalismen og på den anden side at være i nogenlunde overensstemmelse med vores basale intuitioner om det unikke ved det at være menneske med personværdighed, fri vilje og moralsk ansvarlighed.”