Bag om Vinderen
At vinde og tabe det hele.
Som ung blev Mads Bjørn Sivert en landskendt skikkelse, da han i hele Danmarks påsyn vandt en svimlende lottogevinst. Mange år senere er han gået under jorden, skyggelagt af adressebeskyttelse og kappede bånd.
Da et mystisk foto tikker ind på TV 2, genoplives interessen for den gådefulde mangemillionær, og tv-stationen sætter sin bedste mand på sagen. Jesper Sølver – en ung, fremadstormende journalist – går kompromisløst til opgaven i jagten på endnu et scoop. Opslugt af historien søger Jesper dybere ind i rigmandens univers, og snart synes det umuligt at finde tilbage til virkeligheden.
Vinderen er en roman om den store gevinst, om frihedens fælder og begærets sug. Fortællingen løber gennem kølige redaktionsgange og Guatemalas dybe jungle til en bakketop i provinsen, hvor sandheden måske venter.
Vis mere