Bag om Berlin Blues
Efteråret 1989. I Østtyskland er der massive demonstrationer, og i bydelen Kreuzberg i Vestberlin er Frank Lehmann også i krise: Hans ellers så sorgløse tilværelse, der mest består i at hænge ud på de lokale værtshuse eller selv stå bag baren, er truet af hans nært forestående 30-års-fødselsdag. BERLIN BLUES tegner et sjovt, skørt og kærligt portræt af Frank gennem hans hverdag, der især går ud på at undgå krav og udfordringer, og hans mange mere eller mindre dybe betragtninger over livet og sin egen plads i det.
BERLIN BLUES blev et kæmpehit, da den udkom i Tyskland i 2001, og kort efter også filmatiseret. Den er oversat til flere sprog og er for længst blevet en moderne klassiker. Her foreligger den for første gang på dansk.
”Sven Regener rammer klokkerent det manglende engagement hos en tysk generation, der blev voksen mellem bekæmpelsen af Baader-Meinhof-gruppen og Berlinmurens fald.” Evening Standard
Vis mere