Bag om Bjørnen
I “Bjørnen” er der kvindeliv, midtvejskrise, identitet og angst på programmet. Den midaldrende Vibse er ved at være godt træt af livet, og læseren forstår udmærket hvorfor. Vibse er nemlig lige blevet fyret fra jobbet som gymnasielærer, hendes datter er flyttet hjemmefra, og hun har netop haft et kæmpe skænderi med sin mand. Det får Vibse til at søge isolationen i familiens hus i den svenske ødemark, men da strømmen svigter pga. en voldsom snestorm, synes isolationen pludselig ikke så attraktiv. Det får hende til at begive sig ud i flugten fra husets ensomhed mod civilisationen i byen. Bjørnen er en roman, der kan læses på mange niveauer og efterhånden som Vibse konfronteres med sin egen (u)afhængighed, vækkes også læserens tanker om tilværelsen, identitet, kærlighed og om hvad man i virkeligheden har brug for i livet. Det er en bog, der virkelig tilbyder perspektiv og indsigt.
Vis mere