Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
88% af alle kvinder forstår, at mænd ikke kan gå frit rundt iblandt os. Resten tager fejl. 88% er en fortsættelse til fremtidsromanen 11%, hvor kvinderne endelig har taget over. 11% vandt De Gyldne Laurbær i 2022 og er siden udgivelsen blevet oversat til flere sprog.
En gruppe venner på polterabend besøger de underjordiske gange ved Göteborgs gamle voldgrav. Men det, der skulle have været en sjov omvisning med øl, snaps og røverhistorier, udvikler sig i en uhyggelig retning, da gommen gør et forfærdeligt fund: liget af en 15-årig pige, der er slemt mishandlet.Alt tyder på, at gerningsmanden skal findes i vennegruppen, der umiddelbart var de eneste til stede i tunnellerne, da pigen døde. Politiet er sikre på, at en af dem snart vil tilstå drabet.Kort efter sker der et overfald på endnu en ung pige, der minder meget om overfaldet i tunnelen. Sporene peger dog mod en helt anden gerningsmand: nemlig mod politiinspektør Ingrid Bergman selv. Nu er hele hendes karriere og liv på spil – og hun må finde den rigtige gerningsmand og rense sit navn, inden det er for sent …"Silhuetten" er fjerde bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".
Det er tre dage før jul, og sneen vælter ned i Göteborg. Da den unge rengøringsassistent Lina Wikman endelig kommer gennem snemasserne og låser sig ind i den luksuriøse villa, hvor hun skal gøre rent, er der en mistænkelig lugt i det store hus. På førstesalens blodige badeværelsesgulv ligger ejeren, den kendte revisor Erik W. Sternheg, nøgen og slået ihjel med en hammer.Politiinspektør Ingrid Bergman leder efterforskningen af det brutale mord. Da de får skrabet i den polerede overflade, viser det sig, at Erik W. Sternheg havde mange fjender: Han har slået hånden af sin datter, skulle skilles fra sin forsmåede modelkone og har været uhæderlig i sine forretninger.Listen af mulige gerningsmænd vokser, efterforskningsteamet knokler, og de mangler desuden deres unge kriminalassistent Malin, der er blevet forfulgt på nettet og ikke tør gå ud.Samtidig sørger Ingrid over sin nyligt afdøde far, der viser sig at have levet et dobbeltliv, ingen anede noget om …"Du slipper ikke" er tredje bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".
Syvende bog i den populære krimiserie om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team fra Göteborgs politi.”Elna er død ... Hun kom aldrig. Hun lå bare dér og stirrede." Det er Elnas nabo, Ragnhild, der finder den 84-årige kvinde nøgen og død på badeværelset i lejligheden i den fornemme del af Göteborg. Elnas store herskabslejlighed er møbleret med designklassikere og dyr kunst, og det viser sig hurtigt, at den gamle, ensomme dame havde mange millioner på sin konto.Kriminalinspektør Ingrid Bergman og hendes team får snart en mistanke om, at naboen og veninden Ragnhild måske ikke er så uskyldig, som hun først så ud til.Samtidig bliver hundredvis af dyr i nattens mulm og mørke lukket ud af lastbiler på havnen i Göteborg, og der sker en række eksplosioner, som tilskrives en gruppe militante miljøforkæmpere.Mens Ingrid har travlt med de to sager, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, er der problemer på hjemmefronten. Hun og hendes mand Adam glider længere og længere fra hinanden, og Ingrid har ham mistænkt for at se en anden.Og så sker der endnu et mord …
Femte bind i krimiserien om den ambitiøse politiinspektør Ingrid Bergman fra efterforskningsafdelingen ved Göteborgs politi.Da viceværten i et lejlighedskompleks i Göteborg letter på brevsprækken hos den 86-årige gangbesværede Sven-Bertil Lindsten, bliver han mødt af en ubehagelig lugt. Den ældre mand har ikke været ude af lejligheden i et halvt år. Da politiet endelig får adgang og kommer forbi bunken af reklamer og aviser i entréen, viser det sig, at Sven-Bertil ligger død i klædeskabet. Låst inde og med nøglen siddende på skabsdørens yderside. Sagen får hurtigt navnet ’Mumiemordet’.Kriminalinspektør Ingrid Bergman har været sygemeldt siden den sag, hvor hun selv blev mistænkt. Det bliver derfor kriminalinspektør Karin Falk, der skal lede efterforskningen. Men Ingrid er vant til at styre arbejdet, og snart begynder den ændrede magtbalance at belaste deres forhold. Da endnu en ældre mand findes død i sin lejlighed, bliver sagen højspændt: Har de at gøre med en seriemorder?Samtidig er der landsbrugsmesse i Göteborg under stort sikkerhedsopbud, efter at ministeren har modtaget dødstrusler. Da Ingrid bliver bedt om at leje sit hus ud til Säpo, træffer hun en beslutning, der får alvorligere konsekvenser, end hun nogensinde kunne have forestillet sig.
Sjette bog i den populære svenske krimiserie om kriminalinspektør Ingrid Bergman fra Göteborgs politi.Den pensionerede sygeplejerske Margareta Bolinder skal til 50 års studenterjubilæum og har taget toget fra Örebro til Göteborg. Men hun når aldrig til festen, for på banegården i Göteborg bliver hun overfaldet af en større gruppe unge, frastjålet sin taske og indlagt med chok. Overvågningskameraerne viser imidlertid, at Margareta nærmest selv gik ind i flokken af unge, og at hun tilsyneladende fik øje på noget skræmmende ved bagageboksene. Hvad var det, hun så?Kriminalinspektør Ingrid Bergman er så småt tilbage på arbejde efter sin barsel. Hun skal gennemgå uopklarede sager og vælger mordet på en ung kvindelig folkeskolelærer. Sagen fik stor mediedækning dengang, fordi man kun fandt offerets hoved. Men efterforskningen tager en helt anden drejning, end Ingrid havde forventet. Samtidig finder man i en skov uden for Göteborg en forladt brønd med lig i forskellige stadier af forrådnelse. Ingrid indser snart, at der er en forbindelse til det 25 år gamle mord, hun efterforsker. Og at morderen muligvis ved, at de er på sporet af ham.
Hypnotisøren er tilbage! I Spejlmanden, der er ottende bog i Lars Keplers serie om Joona Linna, forsvinder en ung pige ved højlys dag. I jagten på den uhyggelige bortfører opsøger Joona Linna sin gamle bekendt, hypnotisøren Erik Maria Bark, for at få tilgang til afgørende informationer. Opklaringen af sagen bliver en dybt fascinerende - og skræmmende - nedstigning i det menneskelige sind. Enegængeren Joona Linnas lynende intelligente efterforskning fører ind i det mest uhyggelige psykologiske mørke. Men han møder også en næsten overmenneskelig offervilje og overlevelsesdrift, der byder dette mørke trods.Med andre ord: Spejlmanden er en ægte Kepler-krimi. Den svenske krimikonge er tilbage i topform.
Nordens sommerfugle er en komplet felthåndbog over alle dagsommerfugle, som kan ses i Danmark, Sverige, Norge og Finland.Bogen beskriver og illustrerer alle 152 arter af dagsommerfugle samt Køllesværmere, idet den i alt indeholder over 600 fotos taget af nogen af Nordens dygtigste naturfotografer. Bogens fotos viser såvel vingeoversider som -undersider og, hvis hanner og hunner ikke er ens, begge. Kortene viser arternes aktuelle udbredelse og diagrammer giver en oversigt over arternes flyvetider.Efter bogens gennemgang af de forskellige arter følger afsnit om sommerfuglenes liv, deres økologi og en beskrivelse af de vigtigste sommerfuglebiotoper. Til sidst i bogen præsenteres et antal af de bedste sommerfuglelokaliteter i Norden samt arternes status i Norden. Bogen indeholder desuden arternes navne på alle 4 sprog samt engelsk og latin.
En tidlig morgen i april deles en optagelse af en ung mand på YouTube. Han er stærkt forkommen og har sprængstof spændt fast til sin overkrop. Det lykkes politiet at identificere stedet, men de når ikke frem før det er for sent, og bomben springer. Det er det fjerde medlem af det kriminelle netværk Komados som mister livet på kort tid. Men er der virkelig tale om samme gerningsperson?Politiinspektør Mia Bolander får hjælp af den nye opklarer Patrik Wiking til at opklare forbrydelsen. Deres største udfordring er at ingen i det kriminelle miljø vil tale med dem. Ingen har hørt eller set noget, og da Jana Berzelius drages ind i efterforskningen forstår hun alene, at sagen har direkte forbindelse til hende selv. Som anklager har det altid været hendes opgave at beskytte sandheden, men nu får hun hjælp med at skjule den fra uventet hånd.Ni liv er en højaktuel spændingsroman om vold og bandekriminalitet, og om de kræfter som er på spil når nogen for enhver pris vil skjule noget. Det er sjette bog i serien om Jana Berzelius.
Den store finale i Marklunds populære serie om journalisten Annika Bengtzon. En mørk og intens spændingsroman om relationer og identitet, hævn og forsoning. Vi har fulgt den fandenivoldske reporter Annika Bengtzon, siden hun blev ansat som journalistelev på Kvällsposten. Nu står papirudgaven af avisen foran lukning, og der venter helt nye udfordringer. I retten følger Annika en bestialsk mordsag med svage beviser. Samtidig er hendes søster forsvundet. Eneste livstegn er en sms: Annika, hjælp mig! Trods sit komplicerede forhold til fortiden, kan hun ikke sidde søsterens indtrængende bøn overhørig. Annika tvinges tilbage til den by, som hun i sin tid forlod. Til sin mor, til sine minder - og til forældrene til den kæreste, som hun dræbte i selvforsvar på det gamle jernværk. Med Jernblod afslutter Liza Marklund sin successerie om Annika Bengtzon og overgiver en styrket og afklaret Annika til et nyt livskapitel. Pressen skriver: »Vellykket slutspil. ... Det er en afsked med manér. Hvor andre skandinaviske krimiforfattere slingrer lidt rigeligt mellem friskbagte kanelboller og bestialitet, så er Marklund anderledes konsekvent.« - Weekendavisen » Uden tvivl en fandens god historie om en kvinde, en branche og et samfund, vi har fået her. « ***** - Ekstra Bladet »Liza Marklund får læseren op i det røde felt. « **** - JydskeVestkysten »Marklund skriver vanligt underholdende.« **** - Alt for Damerne »En værdig afslutning på en særlig epoke i nordisk krimilitteratur. « **** - Politiken
Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter derude. En lille bog med fabelagtig udenomssnak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om IKEA, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far! Fredrik Backman tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations forældre med alle deres svagheder og styrker. Med hudløs ærlighed og ubetinget kærlighed går Backmans skriv til sin søn direkte i hjertekulen, hvad enten du er barn, forælder eller bedsteforælder.
Efter at have født et barn taber forfatteren Anna sin plads i verden.Stadig chokeret efter fødslen flytter hun med sin svenske kæreste, Aksel, og deres lille søn til et sneomsust Stockholm. Snart må parret se sig selv falde ind i gamle kønsroller mod deres vilje, og en afgrund åbner sig imellem dem. Angst truer med at opsluge Anna, der læser alt for mange nyheder på nettet og shopper alt for meget tøj, hun ikke har råd til. For at stå imod en truende galskab må hun læse og skrive sig til rette i verden igen.Mit arbejde er en roman om den enestående og grundlæggende erfaring at sætte børn i verden. Den blander prosa, digt, journal, brev og meget mere for at udforske forholdet mellem moderskab og skrift. En bog om fødselsdepression, husholdning og shopping. Og om hvordan man kan lære at elske det ængstelige, åbne liv med et barn.
En mand bliver fundet død i en lejlighed i Oslo, og det er ikke en hvilken som helst mand. Ofret viser sig nemlig at være en gravskænder og trofæsamler, og han er nøje placeret i køkkenets fryser. Et helt andet sted er den tyske kommissær Joona Linna igang med at undersøge en mordsag på en campingplads uden for Rostock. Det er en krævende sag, så Joona beder om ekstra hjælp. Langsomt tegnes et mønster, som er så langt ude og virker fuldstændig vanvittigt, men som samtidig er helt umuligt at ignorere. Er det et mirakel, når nogen genopstår fra de døde, eller er det blot et sandt mareridt? Den længe savnede Joona Linna er tilbage, og med sit syvende bind i serien om kriminalkommissæren, får Lars Kepler endnu en gang vist, hvorfor han med rette kaldes thrillermesteren!
Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter derude. En lille bog med fabelagtig udenomssnak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om IKEA, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far! Fredrik Backman tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations forældre med alle deres svagheder og styrker. Med hudløs ærlighed og ubetinget kærlighed går Backmans skriv til sin søn direkte i hjertekulen, hvad enten du er barn, forælder eller bedsteforælder.
Hvor meget kan man vide om en ål? Eller om et menneske?'Åleevangeliet' er en bog om verdens mest gådefulde fisk. I dag er store dele af ålens liv stadig et mysterium. En fisk, som Aristoteles, Sigmund Freud og mange andre forgæves har forsøgt at forstå. I dag er ålen på listen over truede dyr.Men 'Åleevangeliet' er også en bog om forfatteren og hans far, og om hvordan ålen knyttede dem sammen. En historie om livet og hvordan det skal leves. Og om det, der er den sidste og uundgåelige udfordring i livet: Hvordan man håndterer døden.”De er underlige, de ål,” sagde far. Og han virkede altid lidt henrykt, når han sagde det. Som om han havde brug for det gådefulde. Som om det udfyldte en slags tomrum i ham. Og jeg lod mig også overbevise. Jeg besluttede mig for, at man finder det, man vil tro på, når man har brug for det. Vi havde brug for ålen. Tilsammen havde vi ikke været de samme uden den.”
Eric, tredje generation i familien Lauritzen, vokser op i 1950’erne. Det er en tid, hvor grunden bliver lagt til den svenske velstand. Et sønderbombet Europa skriger på svenske råvarer, men samtidig præges tiden af skrækken for atomkrig. For Eric er faren tættere på. Hans beskyttede tilværelse i Saltsjöbaden er ved at gå i stykker. I den store forandring fødes også en ny ungdomskultur, og indflydelsen kommer ikke længere fra Europa, men fra Amerika. Eric trækkes med i fascinationen af alt det nye inden for musik, mode og film, og han har ikke bare held med det kunststykke at smugle den forbudte drik Coca-Cola til Sverige – han bliver også den første i klassen, der har ægte amerikanske cowboybukser. ÆGTE AMERIKANSKE COWBOYBUKSER er sjette bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. "Det 6. bind i Jan Guillous romanserie Det Store Århundrede er det hidtil bedste. (...) Følsomt fortalt med fine detaljer om tidsånd og tøjmode. I et usmykket sprog, som griber læseren." Politiken, 4 hjerter ★ ★ ★ ★ "...det er genialt at lade et barn fortælle om dette årtis mange påvirkninger af samtiden." Nordjyske, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ ”…serien [udgør] samlet set et unikt værk af stor vægt og (ret sikkert) af blivende betydning.” Drustrups bogblog "En ægte Jan-bog." Fyns Amts Avis "Jan Guillou kombinerer kompetent samfundskritik og familiehistorie." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★ ★ ★ ★
Maria Borelius, prisbelønnet videnskabsjournalist, forfatter og iværksætter, var 52 år, da hun begyndte at føle sig gammel, træt, slidt og uoplagt. Hun havde rygsmerter og symptomer på overgangsalder og havde en følelse af at livet snart var slut. Hvorfor? Det var starten på en fire år lang rejse, hvor hun ved en tilfældighed opdagede en helt ny livsstil - den anti-inflammatoriske. Hun begyndte at søge efter viden og rejste jorden rundt for at mødes med ledende forskere, guruer og fitnessspecialister på den videnskabelige frontlinje. Det handlede om kost og træning, men også om følelser, solnedgange, grupper af længstlevende og urgamle indiske sundhedsråd. Sundhedsrevolutionen er den fascinerende fortælling om en vidensrejse og en livsrejse; om hvordan en anti-inflammatorisk livsstil kan holde dig ung og frisk – men også gøre dig mere harmonisk og lykkelig. Bogen er lige så spændende som nyttig med en række enkle kurer, opskrifter og tips, som hjælper dig i gang med dit nye, gladere liv.alt om: Maden * Forskningen * Skønheden * Indsigten * Harmonien * Helheden
Gotland-serien har solgt mere end 5 millioner eksemplarer alene i Sverige Roen har lagt sig på Gotland efter turistsæsonen, men septembervejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida Vallskog og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den golde og isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne. Efter en kort lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arm og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende. Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida? Politikommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden. En nervepirrende page-turner om udsathed, besættelse og forfølgelse.
1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til. DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer. "DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG [er] i mine øjne forfatterens bedste i hans ambitiøse slægtskrønike." Politiken, 4 af 6 hjerter "… et fint og farverigt portræt." Berlingske, 4 af 6 stjerner" "At Jan Guillou er forfatter i topklasse, har han for længst bevist. Sprog, handling og plot fungerer som altid i hans bøger. Også denne gang formår han at gøre sine personer lyslevende og realistiske … slagfærdig, stakåndet og strålende underholdning." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål." Litteratursiden.dk
Johanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sognebørnene kaster salmebøger efter hende. Nå, men hendes erhvervsvalg var alligevel aldrig noget valg. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet. Per Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som rettelig burde have været hans. Farfaren døde ludfattig, sparket ihjel af sin sidste hest, og Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøveligste hoteller. Præsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Morder-Anders. Trioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig. "Jonasson skriver i et knapt og stringent sprog, satiren sitrer, og det er bare så dejligt at få en historie fortalt som voksen. Ja, det er næsten som at være barn igen. Tak til Jonas Jonasson for en sjældent dejlig læseoplevelse." Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Jonasson har som få så et fast greb om det komiske og kan om nogen snige vitaminer ned i frugtyoghurten.... Det er aldrig kedeligt at læse en Jonas Jonasson-roman – hatten af for påhitsomheden." Børsen ★ ★ ★ ★ "Jonas Jonasson har fantasi som få og forstår at formidle det med masser af humor." Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ "Forfatteren bag 'Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt' og 'Analfabeten der kunne regne' har igen skrevet en forrygende historie, hvor alt kan ske, også det mest utrolige. Man morer sig kosteligt i selskab med de skæve eksistenser." Søndag "Jonas Jonasson er en mester i absurd logisk tænkning og spiddende naive afsløringer af alt det, vi tager for givet uden at skænke det en tanke. Han skriver verden på hovedet og gør således sine læsere (mere) bevidste om livet i stort og småt. Det er underholdende..." Berlingske "Jonassen er sublim til at portrættere de skæve eksistenser, og han skriver de mest absurde fortællinger.... en original og særpræget roman, der sætter spor." Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ "Hvis du har læst Den hundredårige og Analfabeten og kunne lide dem, så kan du glæde dig til ”Morder-Anders”. Hvis du endnu ikke har læst nogle af dem, så prøv om du ikke også bliver fanget af den helt specielle tone, som Jonas Jonasson har." Bogblogger.dk "Morder-Anders og co. er et fuldkommen uforligneligt slæng, og hvis man holder af dén form for humor, som Jonasson bedriver, kan man roligt glæde sig til at stifte bekendtskab med persongalleriet, der strækker sig fra denne verdens hellige til de brodne kar i den stockholmske underverden." Litteratursiden.dk "Jeg kan kun sige at Jonas Jonasson har gjort det igen, han har skrevet en virkelig humoristiske fortælling. Den er skæv og fuldt med de der sætninger, du bare er nød til at læse en gang til, fordi de simpelthen er så sjove." Livetidukkethuset.dk "Jeg vil varmt anbefale denne bog til alle, der har brug for et godt grin og en skøn læseoplevelse." Bookeater.dk "Jonas Jonasson skriver fremragende. Hans sætninger er et langt studie i kunsten at underspille de mest sindssyge situationer, og det fungerer rigtig godt.Bogrummet.dk ★ ★ ★ ★ "...nu har Jonasson scoret et fornemt hattrick. Den tredje roman " Morder-Anders -og hans venner samt en uven eller to", er vidunderlig læsning. Den er topunderholdning." Horsens Folkeblad
Det er sommeren 1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen. Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde. AT KOGE BJØRN er en gribende roman om, hvordan store begivenheder rammer en lille verden, det er en krimihistorie fra det nordligste Sverige, placeret i en fortid, der lugter af sprut, sved og sult, og det er en bog, der går lige til hjertet. "Det er en stærkt underholdende historie, Mikael Niemi har skrevet. Det er fængende, det er også oplysende, mange historiske skikkelser fra læstadianismens gennembrudsår optræder, og mordgåderne holder." Weekendavisen "... og sådan føles det også, når man er færdig med AT KOGE BJØRN: som om verden lige blev en lille smule større.” Politiken, 5 af 6 hjerter ”…en både dyb, farverig og kompleks historie, hvor alle hans evner som forfatter kommer til deres ret. Bogen er både en krimi, en kærlighedshistorie og en intens sædeskildring fra et koldt, fattigt og flersproget område af Europa. (…) Den er uforudsigelig på en ypperlig måde. Så har man i hvert fald ikke røbet for meget.” Berlingske, 5 af 6 stjerner ”AT KOGE BJØRN er en litterær fuldtræffer. (…) Det kan meget vel blive den roman, der sikrer Mikael Niemi Nordisk Råds Litteraturpris. Den burde han have haft for længst.” Fyens Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ”… en nervepirrende god fortæller” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ”… en levende, underholdende og barsk fortælling om had og kærlighed i et samfund, hvor det at tilhøre den fattigste og mest ildesete befolkningsgruppe er et stempel – umuligt at ryste af sig.” Svenskestemmer.dk "En på alle måder fascinerende forunderlig bog fra det nordligste Sverige… Læs den." Drustrups bogblog "Det er ypperlig underholdning, som kan det hele. Der er smæk på sanserne på den lækre måde. Den skal du også have med på ferien!" Skrivforlivet.dk "Den største oplevelse, Bogkassebestyreren har haftlænge, var, da svenske Michael Niemi i år udgav AT KOGE BJØRN. Det er simpelthen årets roman." Jysk Fynske Medier "AT KOGE BJØRN er en sand læsefornøjelse. Skrivestilen er detaljeret, kropslig, mærkbar. Fantastisk!! En mordgåde der tager pusten fra en! Anbefales varmt!" Litfix.dk, 5 stjerner "AT KOGE BJØRN vil være en helstøbt oplevelse for de fleste læsere -og er en oplagt kandidat til Nordens største litteraturpris." Fyns Amts avis "Som læser bliver man lynhurtigt indfanget af den spændende og menneskedybe skildring, der præger bogen … Fem store stjerner fortjener Mikael Niemi for at have skrevet en kriminalhistorie, der er så meget mere end det. Menneskekundskab og indsigt i livets mørkeste afkroge veksler med lyse og kærlige glimt af medmenneskelighed og det uløselige bånd mellem naturen og menneskelivet" Tidsskriftet-epsilon.dk, 5 af 6 stjerner
En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstandsbevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE.Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig. ”Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien. At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt. Især fordi forfatteren beskriver Johanne troværdigt, charmerende og loyalt og burde alene af den grund have seks stjerner. Den sidste må dog vente til serien er slut. Men heldige den, der også har de fire første bind til gode.” Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ”… Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue, og når han med kølig pen beskriver nazisternes afstumpede voldtægts-orgier. 'Blå Stjerne' er mere action end historietime - og det er slet ikke så tosset.” Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★ ” glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning.” Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★
Under den årlige havkapsejlads Gotland Rundt blæser det pludselig op til storm, og da masten på favoritbåden knækker, er besætningen nødt til at søge læ i en vig på Östergarnslandet. Men der, hvor morgensolens første stråler ellers rammer Gotland, ligger i strandkanten en død mand med en knebel i munden og bagbundne hænder. Den døde er den vellidte kroejer og lærer Tobias Ström, der forsvandt for et par dage siden på vej hjem fra sin populære beværtning på det sydlige Gotland. Hvem ville dræbe ham? Det spørger kriminalkommissær Anders Knutas sig selv om, men samtidig må han kæmpe med sine følelser for kollegaen Karin Jacobsson. Efter at Anders havnede i seng med sin ekskone, vil Karin ikke have noget med ham at gøre. Nu tvinges de to til at samarbejde under den halsbrækkende jagt på morderen tværs gennem den gotlandske højsommeridyl: En jagt, der fører Anders Knutas og Karin Jacobsson ind i et mørke midt iblandt os, dybere, end de nogensinde kunne forestille sig. Mari Jungstedts Et mørke iblandt os er den fjortende bog i hendes Gotland-serie og en nervepirrende kriminalroman, hvor fortiden kaster lange skygger ind over nutiden.
Den femte bog i den svenske krimiserie om Fabian Risk begynder få sekunder efter afslutningen på Motiv X. I X måder at dø på bygger Stefan Ahnhem videre på sit nervepirrende krimiepos og det univers han har skabt med Risk og hans kolleger hos politiet i Helsingborg i centrum. En sommeraften lægger en gummibåd ud fra Raa havn. Ombord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen dikteret: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke. I X måder at dø på sætter den ultimative jagt på terningemanden ind ...
Elsa er syv år gammel og ikke helt almindelig. Hun er ret klog og har kun én ven. Det er mormor på syvoghalvfjerds, som har været kirurg og et geni engang. Nu er hun Elsas superhelt og nabo, der skyder med paintballgevær efter ubudne gæster og kører bil uden kørekort. Folk siger, at mormor er tosset. Men mormor kan fortælle historier om kongeriget Miamas, hvor alting er anderledes end i hverdagen. Indtil den dag mormor bliver syg og sender Elsa ud på et sidste lokalt eventyr for at sige undskyld til ejendommens beboere – en flok af militante boliglejere, fanatiske kaffedrikkere, emsige damer og drukkenbolte. Med enestående komisk træfsikkerhed og bankende hjerte fortæller Fredrik Backman en historie om at miste en, man elsker, og om bid for bid at komme under huden på dem, man bor dør om dør med, og dem, man elsker allermest.
I “Bjørnen” er der kvindeliv, midtvejskrise, identitet og angst på programmet. Den midaldrende Vibse er ved at være godt træt af livet, og læseren forstår udmærket hvorfor. Vibse er nemlig lige blevet fyret fra jobbet som gymnasielærer, hendes datter er flyttet hjemmefra, og hun har netop haft et kæmpe skænderi med sin mand. Det får Vibse til at søge isolationen i familiens hus i den svenske ødemark, men da strømmen svigter pga. en voldsom snestorm, synes isolationen pludselig ikke så attraktiv. Det får hende til at begive sig ud i flugten fra husets ensomhed mod civilisationen i byen. Bjørnen er en roman, der kan læses på mange niveauer og efterhånden som Vibse konfronteres med sin egen (u)afhængighed, vækkes også læserens tanker om tilværelsen, identitet, kærlighed og om hvad man i virkeligheden har brug for i livet. Det er en bog, der virkelig tilbyder perspektiv og indsigt.
Pippi Langstrømpe synger i eventyrparken Astrid Lindgrens Verden. En kajak glider lydløst mellem skærgårdens solvarme klipper. Der er musical i Göteborgs Opera og tranedans i Västergotland. Sydsverige er både stilhed ved skovsøen og mode og god mad i Malmø.Turen Går Til Sydsverige dækker Skåne, Halland, Blekinge, Småland og Öland, Bohuslän og Dalsland, Gotland og Västerog Östergötland. Fold omslagets forreste flap ud, og se bogens områder. Supplér med Turen Går Til Stockholm & Midtsverige.
Tre voksne brødre er sammen kørt op gennem Sverige til den ødegård, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Det er første gang i tyve år, de er tilbage. Med sig har de deres mors aske, som de vil sprede ved stedet.Som børn legede de frit på klipperne omkring det lille hus, badede i søen og gik på opdagelse i skoven. Men der skete noget, som gjorde, at de aldrig tog tilbage. Noget, de aldrig har talt om. De tre brødre har meget forskellige erindringer om den sidste skelsættende sommer, om deres forældre, og om det, der fik alt til at gå i stykker.Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at genopleve sin barndom som voksen. Om at forstå sin familie og de hændelser, man er formet af..
Ny selvstændig krimi i Fabian Risk-serien af den svenske forfatter Stefan Ahnhem. Et mord med racistiske undertoner sætter gang i et større efterforskningsarbejde hos politiet i Helsingborg. Datteren Matilda ligger i koma efter et skuddrama, og Fabian Risk er travlt optaget af at bringe sin familie på fode igen. Men da en ung syrisk dreng bliver brutalt myrdet og flere mord følger, må han tilbage på arbejde. Han og kollegerne hos Helsingborg politi kastes ud i en kamp mod tiden og en presset jagt på gerningsmændene. Samtidig kommer Fabian i besiddelse af information, som hans afdøde kollega Hugo Elvin efterlod sig; information, der giver Fabian viden om forhold på stationen, der kan få fatale professionelle og personlige konsekvenser for alle. Fjerde bind i serien om Fabian Risk Stefan Ahnhem har arbejdet som manusforfatter for film og tv i over 20 år.
Kåret som Årets svenske krimi 2017 af det svenske krimiakademi. "Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Husdyret er en stærk og vigtig krimi med godt tempo." - Arne Dahl, krimiforfatter Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret. Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord ... Husdyret er en krimi med psykologisk dybde, der handler om løgne, falskhed, fordomme og det mørke, der gemmer sig i alle mennesker. "Husdyret er noget af det bedste, jeg har læst." - Anna Jansson, krimiforfatter "En af Grebes bedste." - Dagens Nyheter "Jeg klapper stadig i mine små hænder af begejstring efter at have læst denne bog." - Krimifan om Når isen brister
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.