Bag om Blåskæg
Et magisk og hæsblæsende eventyr med pirater, sørøverskatte, en ond heks - og så en enkel, uheldig dreng på 10 år...
Jakob er en dreng på 10 år. Men han er en dreng med et problem, altså ifølge hans mor. Han er skaldet. Som en vandmelon. Morens iver efter hår på hans hoved fører dem direkte i armene på den onde, menneskehadende heks Tusmeralda. Desværre har Tusmeralda aftalt med sin bror, sørøverkaptajn grumme, at hun skal kidnappe et barn til ham. Det er nemlig kun et barn, som har adgang til de to barnespøgelser i Tutturrinitårnet. Og det er kun de to barnespøgelser, som kan opfylde det ønske, som Grummes gulddukat giver ham. Hvem ender med at få ønsket opfyldt? Sørøverkaptajnen Grumme eller Jakob? Eller måske Tusmeralda...?
Dette er den første bog af 4 i serien om Jakob/Blåskæg og hans kamp mod heksen Tusmeralda og sørøverkaptajnen Grumme.
Jagten på de magiske gulddukater er startet.
Vis mere