Læs eller lyt med, når vi sammen fordyber os i Månedens Fortælling!

Udgivet i Månedens Fortælling, Nyheder | Skrevet af Louise Holse d. 1. februar 2022
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner

Månedens Fortælling – Februar 2022

Bliv en del af vores nye læsefælleskab og deltag i live bogdebat med forfatteren bag Månedens Fortælling i Bogdebatten på Facebook!

Månedens Fortælling i februar er Johanne Billes Når mænd forlader mig, der både er en humoristisk, rørende og alvorlig roman om at date, blive forladt og i yderste konsekvens overgrebets natur. Bogens hovedperson er den unge kvindelige forfatter Maria, hvis liv kredser sig om mænd samtidig med, at hun forsøger at finde sin egen stemme. Det er dog tavsheden der falder hende nemmest i en verden dedikeret af mænd. Og en dag får dette afgørende betydning for hendes liv og krop.   

Se forfatterens egen introduktion til Månedens Fortælling:

 

Romanen er udvalgt på baggrund af sit eminente og flydende sprog, og fordi den tør at behandle et så vigtigt og barsk emne som overgrebets natur på nuanceret og revolutionerende vis. Romanen er derfor et vigtigt indspark i Metoo-debatten, men er også en vellykket og velskrevet fortælling i sig selv. 

Om forfatteren

Når mænd forlader mig er Johanne Billes’ tredje roman. Hun har tidligere udgivet romanerne Tænk nu hvis (2015) og  Elastik (2018), Johanne Bille er desuden medstifter af forlaget “Harpyie”. 

 

Vi inviterer til live bogdebat med Johanne Bille

Glæd dig til slutningen af måneden, hvor vi inviterer til live bogdebat i læsefællesskabet Bogdebatten med forfatteren, hvor du kan stille alle de spørgsmål og overvejelser, som bogen har sat i gang hos dig. 

Meld dig ind i Bogdebatten allerede i dag og del din læseoplevelse med Månedens Fortælling eller andre boganbefalinger, læseoplevelser eller spørgsmål om og til litteratur.

Hvad er Månedens Fortælling?

 

Månedens fortælling er en helt særlig udvalgt bog, der beskæftiger sig med et aktuelt og vedrørende emne, eller en titel, der på en anden måde udmærker sig i sin fortælleform sprog el. lign. 

 

Formålet med Månedens Fortælling er at inspirere dig til nye og spændende læseoplevelser – måske også nogen, som ellers ikke ville have fundet vej til dig. I Månedens Fortælling er det den gode fortælling, der er i centrum, og vores ønske om at bringe litteraturen ud til alle – ligegyldigt, hvem du er, eller hvor du kommer fra. 

 

Det hele kommer til at foregå i vores læsefællesskab Bogdebatten, hvor du sammen med os og ligesindede bogelskere, kan dele dine oplevelser, overvejelser og spørgsmål til og om litteratur. Her kan læsere, forfattere, bogbloggere og andre bogentusiaster fra bogbranchen mødes på lige fod og sammen dele vores fælles kærlighed til den gode fortælling. 

 

Få halv pris på Tales Premium!

For at alle kan være med, så kan du derfor prøve et medlemskab til Tales Premium til halv pris den første måned. På den måde får du adgang til månedens helt særlige fortælling til kun 49 kr. i appen, samt et hav af andre vidunderlige lytte- og læseoplevelser. 

BRUG DENNE RABATKODE: FORTÆLLING1