Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I denne erindringsbog fortæller Poul Nyrup Rasmussen om hovedlinjerne i sit liv gennem de sidste 30 år, om det nationale, det globale og sindet. De tre hovedlinjer hænger alle uløseligt sammen med, hvad Nyrup er rundet af: Det aktive livs glæder og de tab og den magtesløshed, han har oplevet undervejs. Og de øjeblikke, hvor han genfandt meningen og skabte handling omkring nogle af livets væsentlige spørgsmål. Drivkraften har været at bruge sin magt til at forandre verden til gavn for så mange som muligt – og konstant spørge: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?Den første hovedlinje handler om Danmark, om tiden som statsminister og rødderne, der bar ham derhen. Det anden har fokus på Europa og resten af verden og fortæller om tiden som medlem af Europa-Parlamentet og formand for De Europæiske Socialdemokrater. Den tredje hovedlinje tager udgangspunkt i datteren Signe, der led af skizofreni og tog sit eget liv i 1993, og fortæller om arbejdet med psykisk sårbare unge i bl.a. Det Sociale Netværk.
I denne bog åbner Margrethe Vestager for nye indgange til at forstå, hvem hun er, og hvad der driver hende. Hun giver sin personlige beretning om Europas og hendes egen rejse mod en ny tid. Fra sine møder med statsledere, udenrigsministre og direktører for store techvirksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder.Den anerkendte historiker Morten Møller har fulgt Margrethe Vestager i hendes afsluttende tid som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen. Været med hende på arbejde i Bruxelles. Vandret med hende i gaderne omkring hjemmet på Amager. Kørt med hende i kommissærbilen til grundlovstale i Rødding. Gået i hendes fodspor under havevandring i barndomshjemmet i Ølgod. Og gentagne gange interviewet hende om hendes liv i og uden for Danmark. Margrethe Vestager fortæller om sit personlige engagement i flere af de spørgsmål, som har præget hendes år i europæisk politik, og som fortsat optager hende i dag: teknologi, klima, flygtninge og krig. Og hun forklarer, hvorfor hun insisterer på at være optimist.
Hvor kommer modet fra?Bliv inspireret til at droppe frygten for at fejle, tage flere chancer og træffe modige valg, der fører dig tættere på at leve et helhjertet liv.Efter at Morten Kirckhoff kvittede sit direktørjob i reklamebranchen uden andre planer end at følge sine drømme om at være eventyrer på fuld tid, blev han bombarderet med beskeder fra folk, der ville vide, hvor han fandt modet til at skifte retning i livet. Indtil da havde han aldrig set sig selv som modig og havde faktisk ikke skænket begrebet en tanke. I denne bog deler han nogle af sine mange historier fra sit liv og sine rejser i 120 lande. Det er historier om, hvordan han udforskede barndommens mørke skove alene i natten, trængte ind på forladte steder med hjertet hamrende i brystet og malede graffiti med politiet i hælene. Og om at rejse ud i verden igen og igen, starte virksomheder, skifte retning og gå efter kærligheden.Samtidig udforsker han modets natur gennem samtaler med Pia Søltoft, Lene Tanggaard, Peter Lund Madsen og Morten Münster, hvor han blandt andet stiller spørgsmålene: Sidder modet i hjernen, i hjertet eller begge steder? Er nogle født mere modige end andre? Svigter modet i dagens Danmark? Kan man øve sig mere modig? Og hvad sker der, hvis man bliver mere bevidst om, hvad det vil sige at være modig?
David Goggins voksede op i fattigdom, blev mobbet i skolen og fik tæsk af sin far. Da han som 23-årig vejede 140 kilo, besluttede han sig for at tage ansvar for sit eget liv. Med en uhørt vilje og selvdisciplin kom han i topform og skabte sig en militær karriere uden sidestykke.Her fortæller han om sin egen rejse fra taber til superatlet og giver dig opskriften på, hvordan du kan bruge hans metoder. For at forløse dit potentiale kræver det, du er brutalt ærlig over for dig selv, overvinder frygten og smerten og fortsætter, når det gør allermest ondt.
Smadr sparegrisen og se din økonomi i øjnene! Sofie Østergaard, tv-vært og radiovært på økonomiprogrammet Overskud lærer dig at få råd til det liv, du drømmer om. Sofie Østergaard har altid interesseret sig for økonomi. Da hendes teenageveninder købte dyre mærkevarer, købte Sofie en kasse med 50 par hvide tennisokker. Fordi det var en god forretning.I dag har Sofie omsat pengene i sin sparegris til investeringer i hus og aktier, og hun ved af erfaring, hvordan man får selv den mindste økonomi til at hænge sammen. Smadr sparegrisen og se din økonomi i øjnene! Penge skal ikke være noget, vi gemmer væk og undgår at snakke om. For det handler om mere end kroner og ører: Hvordan kan du få råd til det liv, du drømmer om?Dét hjælper Sofie dig med at finde ud af. Hun fortæller også, hvordan du bliver venner med din netbank (og bankrådgiver), hvordan du slipper for at løbe tør for penge sidst på måneden – og hvordan du egentlig får fingre i 50 par hvide tennissokker for ingen penge.Sparegrisanarkisten er en sjov og personlig fortælling om at være selvstændig, stærk og stædig. En bog til alle, der gerne vil have en sund økonomi.Sofie Østergaard er vært på en række programmer på DR, blandt andet Versus og Guld i Købstæderne, og så er hun også vært på økonomiprogrammet Overskud på Radio4. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Cathrine Errboe.
Kvinde Kend Din Historie er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.I Kvinde Kend Din Historie portrætteres 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste 500 år. Bogens forfatter, Gry Jexen, er historiker, driver profilen Kvinde Kend Din Historie på Instagram og podcasten med samme navn, der netop har fået Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.Kvinde Kend Din Historie er gennemillustreret med tegninger af Thit Thyrring.
Troels Mylenberg har sat de to unge politikere Alex Vanopslagh (Liberal Alliance) og Jacob Mark (SF) sammen. De har talt om politik, fremtid, håb, drømme, nederlag, familie, stress og alt det imellem. De er født med en dags mellemrum i oktober 1991, og både deres opvækst, ungdom og politiske karrierer har mange lighedstræk: De er vokset op i små provinsbyer i skilsmisseramte familier. De er storebrødre med stort ansvar. De havde en skoletid med udfordringer. Og så fik de pludselig et politisk engagement, der bragte dem til tops i et tempo, som de begge har betalt prisen for med voldsomme stressforløb.En af landets mest populære liberalister og en af landets mest populære socialister finder hinanden i opsigtsvækkende fælles svar på, hvordan fremtidens samfund bør indrettes. Der er meget, de er enige om.
FARLIG MAND er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke Danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research i Stasis arkiver. Det er også lykkes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere af dem udtaler sig for første gang.I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Düsseldorf under stor bevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Sørensen erklærer sig uskyldig, og en næsten samlet dansk og vesttysk offentlighed stiller sig bag ham. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri.Men hans forsvar er bygget på en løgn. Flemming Sørensen har i to årtier været spion for Stasi. Hans hemmelige arbejde som stikker har sendt talrige mennesker i fængsel, og han har udspioneret og udleveret oplysninger om hundredvis af personer og institutioner i både Danmark og Vesttyskland.
Danmarks bedste bokser fortæller den fulde historie om at gå fra et udsat liv på Bryggen til et liv i den absolutte sportselite. Med alt, hvad det rummer af farer og fristelser.Handskerne er lagt på hylden, og Mikkel Kessler tager os med bag kulisserne i en barsk verden, hvor aftaler bliver brudt, venskaber går fløjten, og pengene bliver så store, at det oftest er svært at tro på for en arbejderdreng fra Islands Brygge.Han blev hele Danmarks "Viking Warrior" og var i en årrække ugentligt forsidestof, når han udkæmpede drabelige dueller i de største VM-kampe, en dansk nævekæmper nogensinde har deltaget i. I dette hudløst ærlige tilbageblik zoomer Mikkel Kessler ind på de mest skelsættende episoder både uden for og i ringen.Uden parader er historien om at vokse op i en familie, der var lidt ud over det sædvanlige. Det er historien om samarbejdet med Mogens Palle, der begyndte akavet og endte dramatisk. Om lyssky kontrakter, om ungdomsflirten med diverse stimulanser og om de provokatører, man møder, når man bliver kendt. Og ikke mindst er det historien om, hvordan Mikkel Kessler mod alle odds formåede at holde sig på dydens smalle sti og ofre alt for at nå til tops i sin sport.
Thomas Rathsack er i dag ex-jæger, og i denne bog fortæller han om sine år i Jægerkorpset. En tid, der har bragt ham i nærkontakt med det seneste årtis store internationale konflikter. En bog om og med en soldat, som i modsætning til en række kendte jægersoldater faktisk har været i skudlinjen. NB: opdateret med nyt kapitel om hele Jæger-sagen, om at blive suspenderet i forbindelse med bogens udgivelse og om først at genvinde æren efter mange måneder.
Hvor lagde jeg babyen? er en barselsdagbog helt, helt tæt på. Det er ucensureret moderskab for fuld skrue skrevet af chefredaktøren på dansk Cosmopolitan, Julia Lahme. Og en ærlig og meget personlig beretning om at være kvinde, kæreste og nybagt mor fra en virkelig kvinde i dagens Danmark. Den stritter af liv og lykke og angst og er en fantastisk gave til alle os kvinder, der ikke fatter, hvordan alle andre tilsyneladende får alt til at hænge sammen. For hemmeligheden er: At det gør de (måske) heller ikke.
CHAMPENS ORD er min guide til, hvordan du kommer sjovere og nemmere gennem livet som en rigtig guttermand. For hvis du er en guttermand, så er du home safe. Det er noget af det fedeste du kan opnå. Det er en ordentlig person der er vellidt, og bare har styr på sit shit.Bogen er skrevet til min søn Texas, men den er til alle unge mænd der indimellem står og kunne bruge et råd eller en smutvej i livet. Jeg har nok ikke det endegyldige svar, men jeg har formået at komme ud af selv de dummeste situationer, samtidig med at jeg har haft det fucking sjovt. Der er tips om alt fra økonomi til damer, fra alkohol til venner og bare generelt til, hvordan man bliver et ordentligt menneske.Livet kan være svært at komme igennem, men jeg ved, at med denne bog i hånden, kan det umuligt gå helt galt.
Hvad der begyndte som et tilfældigt møde i grøntafdelingen i Kvickly i Ry, udviklede sig siden til et venskab mellem de to folkekære midtjyder, folkesangeren Lars Lilholt og tv-værten Peter Ingemann. De begyndte en samtale over rodfrugterne – en samtale, der udsprang af Lars Lilholts kræftsygdom og som siden udviklede sig til gode snakke om det nære og det almene, om den danske folkesjæl og historiens vingesus. Igennem årtier har de været i kontakt med hundredtusindvis af danskere fra musikscener landet over og gennem tv-skærmen i bedste sendetid. I denne bog vender de verdenssituationen, som de ser den fra Jyllands hjerte og taler om manderollen, provinsen, folkelighed, finkultur, tro, politik og meget andet.
En fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både de lyse og mørke sider. Det handler om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie; om kvinder, der kører safari-rally og tager chancer, men også om kvinder, der må følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem selv. På en rejse til sit hjemland Uganda udforsker Carolyne kvindernes historier i sin familie. Historier, som trækker røde tråde frem til hendes eget liv, og som hun giver videre til sine egne børn og børnebørn. For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med på vejen?
Kristina Schou Madsen har nået toppen af Kilimanjaro som den hurtigste kvinde i verden. Hun har verdensrekorden i at løbe syv maratoner på syv dage på syv kontinenter. Og så er hun den eneste i verden, der har vundet alle fire løb i en serie af verdens hårdeste etapeløb: i Amazonas fugtige jungle, i Namibias glohede ørken, i Sveriges iskolde vildmark og i Kirgisistans ubarmhjertige bjerge.Smerte og ubehag er uundgåeligt i de løb, Kristina deltager i. Men det gør hende ikke noget. Hun jagter flowet. Hun løber efter meningen. Og hun løber fra det hele. Fra mændene og kvinderne, hun konkurrerer mod, og fra en opvækst med psykisk sygdom, vold og svigt. Hun løber for at vinde. Og det gør hun for det meste.Denne bog handler om at løbe for livet. Om at vinde et 200-kilometers løb i tårnhøje bjerge med madforgiftning og om at falde gennem isen under et løb i minus 40 grader. Og alligevel komme først. Men den handler også om, hvilket menneske Kristina ønsker at være, og hvordan løb viser hende vejen derhen.
I Bogen om Badehotellet går Jacob Wendt Jensen bag om tilblivelsen af den populære tv-serie fra idé til seersucces. Resultatet er blevet en unik og underholdende fortælling, spækket med anekdoter, flotte fotos og nyt materiale. Fra forfatternes første møde, casting og læseprøver, over kostumer, musik og lyd, til kulisser, mad og blomster. Bogen er baseret på interviews med mere end 40 personer, der alle har spillet en rolle i eller omkring serien.Badehotellet er en komedie-drama-serie, skabt af Stig Thorsboe og Hanna Lundblad for TV 2. Den havde premiere i 2013og består foreløbig af ni sæsoner med i alt 55 episoder. Tiende og sidste sæson vises i 2024.Serien er blevet en enorm succes med et seertal på 1,9 mio. Den følger hverdagen hos Andersens Badehotel i Nordjylland, hvor velhavende familier fra København tilbringer deres somre. Serien skildrerhotellets ansatte og gæster og deres indbyrdes forhold fra 1928 og frem til1946, mens en ny verdenskrig bliver stadig vanskeligere at holde på afstand.
Verdensmesteren Mads Pedersen fortæller ærligt og bramfrit om sine største sejre og mest smertelige nederlag og tager læseren med ind til cykelsportens inderste væsen.Cykelstjernen Mads Pedersen fik sin første mountainbike som otteårig, og hans kometagtige karriere nåede et foreløbigt højdepunkt, da han som den første danske cykelrytter nogensinde blev professionel verdensmester på landevej. Mads P, som de fleste kalder ham i dag, er kendt og elsket blandt cykelfans – ikke blot for sine resultater, men i høj grad også for sin bramfri tone og skarpe evne til at spotte anekdotisk materiale. Denne selvbiografi er rig på interessante og underholdende historier fra landevejen.Han tager os med helt ind i maskinrummet og fortæller om de mange måneders forberedelser til store løb, om monstertræningspas og endeløse tests af materiel, og om de tanker, der farer gennem hovedet i finalerne i monumenter som Flandern Rundt og VM. Han beretter om sine største sejre, men taler også åbent om svære tider og smertelige nederlag som fx et dramatisk styrt under Paris-Roubaix, hvor han ellers var ved at køre sig i vinderposition, og endelig giver han sit åbenhjertige syn på ryttere som Kasper Asgreen, Michael Valgren, Magnus Cort, Søren Kragh, Matthieu van der Poel, Alberto Contador m.fl.Bogen er blevet til i et nært samarbejde med vennen Per Bausager, som selv er tidligere professionel cykelrytter og kender vejen ind til cyklingens inderste væsen. Via lange samtaler med Mads P selv og netværket omkring ham (familie, ledere, trænere og konkurrenter) forsøger Per Bausager at nå frem til en forklaring på, hvad der har gjort Mads P til en så markant figur i cykelsporten.Mads P’s uforfærdede vilje til at fortælle hudløst ærligt om sine oplevelser er ikke hverdagskost i en tid, hvor sportsfolk optræder meget kontrolleret, og slet ikke for en ung stjerne med mange år foran sig. Men som han svarede, da Per Bausager på en cykeltur spurgte, om de skulle lave denne bog sammen: ”Ja, men kun hvis jeg kan fortælle præcis, hvordan jeg oplever tingene, og der ikke bliver censureret i det”.Sådan er det blevet.
JESPER BINZER OM KÆRLIGHED, SØVNLØSHED OG ENSOMHEDJesper Binzer har gået til psykolog og clairvoyant og været i regressionsterapi for at lære sig selv bedre at kende og slutte fred med sine dæmoner.I sin nye bog fortæller han også lidt om sine 40 år med D-A-D. Men mest taler han ud om sine 59 år med sig selv. Alt, hvad de har indebåret af misbrug, dårlig økonomi og (eks)koner. Han reflekterer over, hvad der gør livet værd at leve, hvordan man sætter sig selv fri. Og om styrken i ikke at tage sig selv alt for alvorligt. Og så understreger han vigtigheden af at lade hinanden være i parforholdet, at blive ved med at være nysgerrig på verden omkring én – og at have en god pladesamling. Og midt i det hele står han ved, at han stadig kæmper med både kærligheden, søvnløsheden og ensomheden.
Taylor Swift: Mastermind er den utrolige historie om pigen fra landet, der som 14-årig flyttede til Nashville for at leve af sin musik. Det er også fortællingen om en af vor tids allerbedste sangskrivere, om en pige, der blev et fænomen, og om en kæmpe romantiker. Sofie Aukdal fortæller om Taylor Swifts forvandling fra country girl til popikon, om op- og nedture, musikken, teksterne og ikke mindst kærligheden.It’s a love story, baby, just say yes.
Poetisk, ærligt og råt skriver Lise Ehlers om at overleve sin mand og have mange år foran sig, hvor der skal skabes ny mening med livet.Som pensioneret neuropsykolog, sygeplejerske, familiemenneske og veninde kender Lise Ehlers livet, sindet og samfundet. Hun skriver til de mange, der i en uendelighed øser ud af deres omsorg til familien, imens egne længsler lever – i skyggen af andres behov.Løvfald er en hjertevarm og lun fortælling om at være en ældre kvinde, der bliver kørt i sænk af at pleje sin ægtefælle, og alligevel formår at genfinde livsappetitten.
En gribende erindringsbog af Glennon Doyle med et kig ind i samfundet og dets kultur. Hun skriver om en længsel, som findes dybt i enhver kvinde; om det er at kæmpe for at være en god partner, datter, mor, medarbejder eller ven. Der er et vist håb om, at denne kamp vil give kvinden en følelse af at føle sig i live, men i stedet for efterlader det oftest kvinden træt og overvældet. Utæmmet snakker om følsomme emner med et kraftfuldt wake-up call. Glennon Doyle fortæller os en historie om en kvinde, der lærte, at hun ikke er en ansvarlig mor, men elsker sine børn og prøver at vise, hvordan man lever livet til det fuldeste. En historie om at finde sin vej gennem en skilsmisse og derefter få en ny blandet familie. Hvordan kan vi begynde at stole nok på os selv til, at sætte de grænser, der skal til og få fred med kroppen, anerkende vreden og hjertesorgen. Det handler om at sætte de vildeste instinkter fri, så kvinden endelig kan se på sig selv og opdage, at hun er der, hvor hun har lyst til at være. Glennon Doyle tager også emnet om forventninger til børnene, som moderskabet har i disse moderne tider, op. Først og fremmest kigger hun på de tidligere årtier, hvor der har været forskellige forventninger til moderskabet, og hvordan det har ændret sig. Hun snakker om de her memoer, som mødre får med efter de forlader hospitalet med deres børn, og memoer fungere som en slags analogi for disse 3 forskellige tiders forventninger til mødre. En utrolig fremragende bog.
Trods en brutal opvækst lykkedes det David Goggins at overvinde sine egne begrænsninger. Her viser han dig, hvordan du også kan opnå meget mere, end du nogensinde troede muligt. Men der er ingen genveje, kun hårdt arbejde og barsk selvindsigt.”Det her er ikke en selvhjælpsbog. Det er et wakeupcall.” David Goggins
Han vil væk fra ghettoen og drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, men ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere fylder han skotøjsæsker med pengesedler, kører dyre biler og fester i stor stil, men det kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han et hemmeligt sted under en ny identitet. HVIDVASKEREN giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere lænser samfundet for store summer. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med lavt selvværd og indre dæmoner.
Som prostitueret på førende luksusbordeller i Danmark solgte hun sig selv til mænd med magt.Nynne trives som escortpige og prostitueret, mens hun på overfladen bevæger sig ind og ud af et ”leverpostejsliv” med andre jobs, kærester og familie. I 10 år er hun mere krop end sjæl – både som escortpige og som ansat hos flere førende bordelkæder i Danmark – blandt andet Agruppen, der er kendt i pressen som Anni Fønsbys luksusbordel.Folk fra samfundets top søger til Agruppen, når de i al hemmelig hed skal købe sig til et knald, og som prostitueret betjener Nynne derfor mænd, der på en måde ikke hører til i den slags historier; toppolitikere, politifolk og kunstnere. Blandt Agruppens kunder er der også kriminelle med penge, og i mørket kan det sommetider være svært at se forskel på betjente og banditter.I seng med eliten – Mit liv som prostitueret tager læseren helt ind i en ellers lukket verden. I mange år føler Nynne, at hun lever livet som den lykkelige luder, men i kulissen spøger en barndom med svigt, overgreb og misbrug. Alligevel kommer Nynne ud på toppen. For i modsætning til hvad de fleste tror, så er det altid mændene, der betaler den højeste pris.
Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden pas. Zeinab vil selv bestemme. Det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.
Teorien om ingenting handler om alt det, der ikke er noget - i hvert tilfælde ikke noget, vi rigtigt forstår.Universet er stort, og i forhold til pladsen er der forsvindende lidt i det store vakuum. Det synlige stof, vi kender og selv er lavet af, er små bølger i kvantefelter og fylder kun omkring fem procent af universets hele, mens det mørke stof og den mørke energi fylder resten.Oven i købet tyder alle observationer på, at universet udvider sig, så det synlige materiale kommer til at fylde mindre og mindre i forhold til ‘ingenting’, som der på sin vis bliver mere og mere af. Holger Bech Nielsen konfronterer i bogen andre slags ’ingenting’, som man let kommer til at tænke på, hvis man forestiller sig vores univers, bl.a.:Det ‘ingenting’, der måske var inden Big Bang – hvis man da overhovedet kan tale om et ‘inden’ Big Bang, når tiden i teorien først opstod netop med den hændelse. Og det ‘ingenting’, som man kunne forestille sig var uden for vores univers, og som er det ‘ingenting’, mange intuitivt tænker på, at vores univers må brede sig ud i, når det udvider sig. Endelig filosoferer Holger Bech Nielsen over, hvorvidt vi selv og vores bevidsthed ender som ‘ingenting’ eller noget helt andet.Holger Bech Nielsens og Jonas Kuld Rathjes forrige bog, Teorien om alt, udkom i 2019.
De bliver set som rockernes ejendom og mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.“Jeg så min søn tage kvælertag på min datter ud af det blå. Han havde set sin mor blive kvalt mange gange før, og så gjorde han det pludselig selv på sin egen lillesøster. Jeg græd og tænkte ’fuck’. Deres far kunne kneppe udenom, og han kunne slå mig, men det her betød, at jeg var nødt til at planlægge at forlade ham.”Regitze er en af kvinderne bag vesten – en af dem, der lever i skyggen af enrocker. Hendes navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed, og hun er en af seks kvinder, der hudløst ærligt fortæller om livet med en mand fra en af de klubber, som historisk er kendt for at hylde broderskab, motorcykler og frihed.Bogen inviterer læseren indenfor i den for de fleste ukendte og lukkede rockerverden og beskriver den afstumpethed, der følger med et kriminelt miljø, som er skabt af mænd, drevet af mænd og kun for mænd. Kvinderne er rockernes ejendom og betragtes som mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.Bogen er blevet til gennem dybdegående research og kildearbejde og på baggrund af lange interview med dem, det handler om: “Kvinderne bag vesten”.
"Du har da ikke ADHD" er ofte den kommentar jeg får, når jeg en sjælden gang deler det, som har været meget privat for mig de seneste år. Nogle er overraskede, mens andre siger det i et belærende tonefald, fordi der stadig hersker stor uvidenhed omkring det at have ADHD.Jeg vil gerne sætte dig ind i, hvad ADHD egentlig er, uden at det bliver tørt og teknisk. Jeg vil også gerne prøve at komme myterne omkring ADHD hos voksne til livs, og det forsøger jeg på bedste vis at gøre i denne bog."Du har da ikke ADHD" er min helt personlige fortælling om, hvordan det var for mig, altid at føle sig anderledes, da jeg var barn, som teenager og senere i mit voksenliv, indtil jeg som 47-årig fik stillet diagnosen. På dette tidspunkt faldt de sidste brikker i mit livs puslespil endelig på plads. Til trods for diverse daglige udfordringer, er der også mange fordele ved ADHD. Noget som de færreste er klar over! Det er derfor lige så vigtigt for mig at udbrede kendskabet til vores superpowers, som det er at forklare, hvordan og hvorfor vores hjerne fungerer lidt anderledes end din.Ingen går gennem tilværelsen uden udfordringer af den ene eller anden slags, men det er min overbevisning, at vi hver især stadig har pligt til, at få det allerbedste ud af vores liv. Vi får nemlig ikke en chance for at gøre det om! At have viljen til at gøre sit bedste og være positivt indstillet, er et bevidst valg, man kan træffe, når man slår øjnene op til en ny dag.
Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.Denne bog er et helhjertet forsøg fra tv-journalisten Anders Agger og fotografen Mingo på at inddæmme og beskrive alt det viltre og vanvittige, der sker, når vi forelsker os, og når vi elsker et andet menneske. Det er en umulig opgave, de har kastet sig ud i. Til gengæld er den fascinerende.Sammen har de to kørt landet rundt for at møde kendte danskere som Renée Toft Simonsen, Tina Dickow og Kjartan Arngrim og endnu flere knapt så kendte danskere. Fælles for bogens medvirkende er, at de er stærke fortællere med stærke fortællinger, som giver læseren en anledning til god, gammeldags eftertanke. Måske for at blive klogere. Måske for at huske, hvorfor vi forelsker os.Anders Agger og Mingo havde begge en fornemmelse af, at de ville blive udfordret på deres opfattelse af, hvad vi gør ved hinanden i kærlighedens navn. De fik ret. Alt sammen, fordi en sitrende muskel i brystkassen med fire hulrum har det med at kidnappe alt det irrationelle i os, når vi taber hjertet til et andet menneske:Uanset om vi er 17 eller 71, gør vi os skyldige i kærlighedshistorier, der langt overgår fiktionen. End ikke den største filminstruktør kan matche de kærlighedshistorier, der udspiller sig i naboens lejlighed eller lidt længere nede ad hovedgaden. Bliver vi så klogere med alderen? Nej, ikke nødvendigvis. Og det er ikke mindre fascinerende.Anders Agger er for længst anerkendt som en af landets allerbedste fortællere i billeder og lyd. Millioner af danskere elsker hans tv-programmer. Her viser han, at han også mestrer prosaens kunst.Hans sproglige ekvilibrisme bliver i en vellykket symbiose forenet med Mingos kraftfulde og stemningsmættede billeder, som i bogen taler deres eget stærke sprog og betyder, at den også visuelt bliver et pragtværk. Resultatet er en gribende smuk og inspirerende hyldest til kærligheden.
Hvad sker der med en, når man er så gammel, at der ikke kan være længe til man skal dø? Det spørgsmål undersøger Thomas Bredsdorff i "Lykkeligt nær". Gennem et år skriver han optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved at der er ting, han gør for sidste gang. "Lykkeligt nær" er en klog og livsbekræftende bog om at leve med forfaldet og forenkle sin tilværelse indtil skønheden i det nære træder frem. Om forfatteren:Thomas Bredsdorff (f. 1937) er litteraturforsker og kritiker. Han er professor emeritus i nordisk litteratur på Københavns Universitet og har siden 1965 været skribent på Politiken. Bredsdorff har udgivet over 20 bøger, heriblandt den anmelderroste "Tøsne og forsytia", der skildrer livet med en dement ægtefælle.
Sidder du også og spekulerer over, hvorfor vi læser biografier? Biografier er en af de mest attraktive genre at læse i 2020, da læserne får et endnu større indblik i hovedpersonens tidligere liv end de havde i forvejen. Dette kan være alt lige fra biografier for musikere til biografier til erhvervsledere. Med følge af teknologiens udvikling har vi i dag stor adgang til at følge med i andres private og offentlige liv, hvorimod de helt personlige sager forbliver tætte.
Genrens unikke egenskaber gør det derfor muligt at følge hovedpersonen helt tæt, og få et indblik og forståelse for hvilke handlingerne og situationer, de har stået over for.
Den store interesse for biografi bøger opstod derfor ved, at modtageren kan læse om både andres op- og nedture i deres tidligere liv, og hvilke overvejelser og spekulationer de har gjort sig om sit liv, da det ofte ikke bliver delt med omverdenen.
Genrens formål skiller sig derfor ud fra de andre, og henvender sig ofte til en stor målgruppe, hvilket har medført til den stigende udvikling i efterspørgslen af biografier. Dette er absolut en genre af biografier, man gerne vil læse.
Leder du efter de bedste biografier at læse? Tales.dk tilbyder en masse forskellige emner under denne genre, som er biografier, man skal læse. Det kan være du f. eks ønsker at få inspiration fra dit mange års sportsidol. tales.dk udbyder blandt andet en masse sportsbiografier til mænd, kvinder og unge, hvor du her - udover meget mere- kan blive klogere, på hvilke udfordringer en fodboldspiller står over for i sin karriere, eller få et indblik i hvordan livet som en legende har været for bokseren Muhammad Ali. Dette er bl.a. en meget populær biografi til mænd, og du finder derfor de bedste biografier ovenover.
Hvis du ikke har interesse for sport, så kan du nemt klikke dig videre til et af de mange andre emner. Hvis du ønsker dig biografier til kvinder, kan du f. eks tage et kig på de mange spændende top10 selvbiografier vi har. Dette kunne være “Hvor solen græder” af Puk Damsgård, som omhandler pigen Nour, som levede et sorgløst storbyliv i Damaskus, hvorefter revolutionen i 2011 forvandlede Syrien til et land i borgerkrig og forandrede Nours liv for altid. Hvis du derimod befinder dig i den nyere generation og har særligt interesse for dagbøger, så har vi også en masse biografier til unge indenfor denne kategori. Du kan være helt sikker på, at de top 10 bedste biografier er at finde herinde. Vi forsøger hele tiden at udbyde alle de nye biografi bøger, hvorfor du derfor finder de nyeste fra 2020, og kan se frem til en masse spændende biografier i 2021.
I dag er det blevet helt naturligt at sammenligne sig med andre eller lade sig blive inspireret af personer, hvor deres livshistorie ofte er præget af større og flere oplevelser end sit eget. Inspirationen kan ofte forekomme fra biografi bøger, da det er en unik inspirationskilde, som samtidig giver det ekstra. Biografierne giver dig mulighed for at få inspiration fra andres almindelige og kendtes liv, hvor du samtidig også enten kan få et større kendskab eller et anderledes indtryk af personen end før.
Vi er sikker på du ikke bliver snydt, da du hos tales.dk får en bred vifte af alle de mest interessante bøger skrevet om personers liv, og højst sandsynligt om ham eller hende du ser op til. Hvis du ligesom os heller ikke ønsker at gå glip af de bedste bedømte biografi bøger, så skynd dig ind og vær den første læser af de nyeste bøger på markedet i 2021.
Hvis biografien handler om en selv, er det vigtigt, man skriver den i en slags tone som personen normalt selv kommunikere med.
En biografi er en tekst, som oftest beskriver personens liv. Forfatteren snakker om virkelige begivenheder og udvælger visse stykker som beskrives. Opvækst, familie, barndom og andre vigtige begivenheder er oftest emnerne. Det er i så fald en fortællende tekst.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.