Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Videnskab

Videnskab og bøger er et univers af emner med mangfoldige anskuelser og undersøgelser. Det er videnskab, som er baseret på mange års forskning af eksperter i områder, der har gjort det til deres livsprojekt at undersøge deres specifikke fænomener. Det handler om at skabe fakta baseret på undersøgelser og derved skabe information, som kan videregives til læseren. Der er mange underkategorier inden for videnskab, så er du mere til samfund- eller naturvidenskab har vi begge dele til dig. Vi har et kæmpe sortiment med bøger skrevet af eksperter i områderne! Find din næste videnskabsbog i udvalget nedenfor.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Else Marie Juhl Thomsen & Inger M. Forbes
    148,95 - 208,95 kr.

    Mange danskere har problemer med stofskiftet. Det giver en række symptomer, som kan afhjælpes med de gode råd i denne bog af to danske eksperter. Er du træt og drænet for energi? Har du kun overskud til at gøre det mest nødvendige, og har du svært ved at overskue tingene og bliver let ked af det? Føles dit hoved som en candyfloss, kan du ikke huske fra næse til mund, og har du svært ved at koncentrere dig? Har du fået vægtproblemer, og er din hud blevet slap og løs, og håret tyndt og skørt? Er dine muskler trætte og ømme? Har man flere af disse ubehagelige symptomer, kan det være et tegn på, at stofskiftet er i ubalance. Denne bog hjælper med at gå bagom symptomerne og finde årsagen. Den forklarer, hvordan man bliver diagnosticeret, og hvor man får hjælp og vejledning. Men ikke mindst beskriver den, hvad man selv helt konkret kan gøre for at få stofskiftet tilbage i balance igen. Få styr på dit stofskifte giver i otte trin viden, inspiration og konkrete værktøjer til at sammensætte og gennemføre en individuelt tilpasset behandlingsstrategi, så man igen kan få energi og overskud i hverdagen. Bogen bygger på anerkendt evidens- og erfaringsbaseret forskning med den nyeste viden og er fyldt med inspiration, eksempler, tests og øvelser. Den henvender sig til alle, uandet om man har højt eller lavt stofskifte, er diagnosticeret eller blot har en fornemmelse af, at stofskiftet er ude af balance. Bogens behandlingsstrategi tager udgangspunkt i naturlig behandling, men bygger bro til konventionel behandling og kan således kombineres med stofskiftemedicin.

  • af Yung Pueblo
    163,95 kr.

  • - What's Become of the Common Good?
    af Michael J. Sandel
    106,95 kr.

  • - en coronakrønike
    af Carsten Jensen
    98,95 - 168,95 kr.

    En måned før coronaen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede han sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.

  • af Charlie Porter
    134,95 kr.

  • - Mit vidnesbyrd og min vision for fremtiden
    af David Attenborough
    238,95 kr.

    David Attenborough betragtes som en af de vigtigste naturkendere og videnskabsformidlere i verden. I over 70 år har han fortalt os mennesker om den planet, vi bor på, og de storslåede skabninger, vi deler den med. Han er et af de mennesker, der har været flest steder i verden og set mest af den – og hans eventyrlyst, varme og lysende formidling har i kombination med hans dybe viden og brændende kamp for klimaet, dyrelivet og vores fælles planet, gjort ham til naturens måske vigtigste ambassadør for flere generationer.‘Et liv på vores planet’ er både sir Davids bekymrede, men også håbefulde opfordring til os alle – og hans livstestamente. På én gang vidnesbyrd og vision. Bogen er en opsummering af den viden, han har erhvervet sig gennem et liv på vores planet. En ildnende, påtrængende afdækning af den fremtid, der venter os, hvis vi ikke ændrer kurs. Og en klog, velafbalanceret og mulig plan for, hvordan vi kan bygge en anden og mere levende fremtid. På én gang intim og personlig og baseret på den nyeste forskning. Og sir Davids sidste bog.

  • af Kristian Gintberg
    Stream i AppenFysisk bog

    Hvor højt er verdens højeste bjerg? Hvad hedder Jordens stærkeste chili? Hvor i verden ligger Jordens største skov? Og hvor på kloden regner det egentlig mest?Dette og meget mere kan du blive klogere på i Kristian på sporet af Jordens rekorder. Kristian tager os med verden rundt for at finde Jordens største, mindste, længste, ældste, højeste og hurtigste dyr, bygninger, træer, steder og mennesker. Og det er bestemt ikke kedeligt at besøge Jordens mindste ø eller hilse på folk i Jordens største land.Kristian på sporet af Jordens rekorder er første bog i en helt ny faktaserie for børn, hvor Kristian Gintberg tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor tager Kristian ud i verden med sit kamera om halsen, sin rygsæk på ryggen og sin nysgerrighed som rejseledsager og opdager alverdens ting, steder og mennesker.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.Kristian Gintberg (f. 1988) er tekstforfatter, tv-vært og sangskriver. Han startede sin tv-karriere i 2011 som medvært på DRs børneprogram Lille Nørd og har siden været vært på det meget populære Ramajetterne og Ramasjang Mysteriet, ligesom han er en fast del af sommerens Cirkus Summarum.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Lars S. Rasmussen & Jacob Steinmetz
    498,95 kr.

    DEN PENSUMNÆRE LÆREBOG I ANÆSTESINU I 5. UDGAVEDenne lærebogsklassiker introducerer læseren til faget anæstesiologi. Ud over en grundig indføring i fagets grundlæggende elementer har bogen også fokus på anæstesi til specielle patientgrupper og beskriver desuden anæstesiologiske aspekter af akut behandling.Bogen er koncis, pædagogisk opbygget, og hvert kapitel indledes med et resume og en case samt afsluttes med eksamensrelevante spørgsmål, hvor den studerende kan teste sin viden. Alt dette for at gøre lærebogen endnu mere klinisk relevant. Anæstesi 5. udgave henvender sig primært til nyuddannede anæstesilæger og –sygeplejersker, men studerende ved landets fire uddannelser i medicin samt mere erfarne kolleger inden for specialet kan også hente ny viden fra bogen.Bogen er redigeret af Lars S. Rasmussen og Jacob Steinmetz.

  • - 11 mødre fortæller om at have børn med autisme
    af Dorthe Stieper
    248,95 kr.

    11 mødre til børn med autisme fortæller åbenhjertigt om, hvordan det er at have børn, der er anderledes.Det er beretninger om at være sit barns oversætter og faste holdepunkt i verden, om at kæmpe for den rette hjælp til sit barn, om bekymringer og udfordringer på hjemmefronten, om skyld og skam, sorg og tab og om at betale kærlighedens pris – men også historier om små sejre i hverdagen, om at glæde sig over sit barn og finde sig til rette i livet, som det nu former sig.Beretningerne kan vække genkendelse hos andre mødre til børn med autisme, ligesom de kan give fagfolk og pårørende større forståelse for, hvem disse mødre er, og hvorfor de handler, som de gør."En glimrende bog til indsigt i og med forståelse for de mange forskelligartede udfordringer mødre til autisme står med. Barsk, rørende og tankevækkende - en vigtig udgivelse." Lektørudtalelse, DBC"Bogen anbefales varmt – til fagprofessionelle, der gerne vil blive dygtigere til deres arbejde, og til mødre, som finder styrke ved tanken om ikke ’at være alene i’ det." Hanne Gullestrup på Pårørende i Danmarks hjemmeside: paaroer.dk"Bogen lader en række modige mødre på en sand og levende måde beskrive, hvor vigtig kampen er for at blive forstået som sit barns talerør, advokat, støtte, ven og en af de primære personer, som skal ruste barnet til at klare sig i livet ... Allermest handler bogen om kunsten at elske som mor – uforbeholdent, råt, tilgivende – og at forsøge at elske sig selv som mor." Kirsten Callesen, psykolog og leder af Psykologisk Ressource Center

  • - Bind 2 af lærebogen i sygepleje
    af Steen Hundborg
    584,95 kr.

    FADL’s Forlag udgiver nu et trebindsværk målrettet sygeplejerskeuddannelsens seneste bekendtgørelse, og det store værk har fokus på klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og patientinvolvering. Lærebogen i tre bind kan anvendes gennem hele uddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden. I andet bind tages der afsæt i klinisk lederskab i relation til sygeplejefaglige udfordringer og sygepleje til specifikke patientgrupper. Sygeplejerskens kliniske lederskab skal sikre høj kvalitet i pleje, behandling og patientsikkerhed. Kapitlerne i andet bind har fokus på teori og forskningsbaserede områder, som eksempelvis patientrettigheder, patientsikkerhed, patientforløb på tværs af hospitalsafdelinger og sektorer, interkulturel sygepleje og sygepleje i borgerens hjem. Kapitlerne formidles en stor forskningsbaseret viden om sygdomslære og sygdomsinterventioner i relation til eksempelvis kræft, hjerte- og karsygdomme, neurologiske lidelser, diabetes, øjensygdomme m.m. Læseren får generelt en bred indføring i de her sygeplejefaglige områder, og forfatterne har inddraget klinisk lederskab, hvor det forekommer relevant, da klinisk lederskab handler om at kunne varetage klinisk ledelse af forskellige kliniske patientforløb med inddragelse af relevant viden.I trebindsværket er der 75 kapitler, som kan anvendes i både den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Hvert kapitel er på 20 – 25 sider, og de er alle pædagogisk designet med resuméer, faktabokse, cases og referencer til de andre bind. Bøgerne inddrager den nyeste forskning, og 110 forfattere med specifikke akademiske kompetencer har bidraget med at skrive kapitlerne, som også er blevet bedømt af lektorer og sygeplejestuderende. Det nye trebindsværk er tiltænkt som den nye, pensumdækkende lærebog til sygeplejerskeuddannelsen.

  • - Livskvalitet og smertelindring med cannabismedicin
    af Tina Horsted
    206,95 kr.

  • - Ancient Wisdom for Modern Living
    af Massimo Pigliucci
    150,95 kr.

    Stoicism teaches us to acknowledge our emotions, reflect on what causes them and redirect them for our own good. The author shows how stoicism teaches us the importance of a person's character, integrity and compassion. With tips and exercises, meditations and mindfulness, he also explains how relevant it is to every part of our modern lives.

  • - How Little Things Can Make a Big Difference
    af Malcolm Gladwell
    158,95 kr.

    The Tipping Point is a captivating book by Malcolm Gladwell, a renowned author known for his unique storytelling style. Published in 2002 by Little, Brown Book Group, this book falls under the genre of non-fiction. Gladwell explores the concept of the 'tipping point': the moment when a trend, social behavior, or innovation turns into a significant occurrence and spreads like wildfire. The book is a fascinating study of human behavior and social changes, making it a must-read for anyone interested in understanding the dynamics of societal transformations. Grab your copy of The Tipping Point and delve into the intriguing world of social phenomena.

  • af Seneca
    108,95 kr.

    Timeless advice on the art of living well, from the celebrated Penguin Great Ideas seriesThe writings of the ancient Roman philosopher Seneca offer powerful insights into stoicism, morality and the importance of reason, and continue to provide profound guidance to many through their eloquence, lucidity and wisdom.Throughout history, some books have changed the world. They have transformed the way we see ourselves - and each other. They have inspired debate, dissent, war and revolution. They have enlightened, outraged, provoked and comforted. They have enriched lives - and destroyed them. The Penguin Great Ideas series brings you the works of the great thinkers, pioneers, radicals and visionaries whose ideas shook civilization, and helped make us who we are.

  • - Læreres bog med øvelsesark
    af Michelle Garcia Winner & Linda K. Murphy
    224,95 kr.

    Lær børn og unge at tænke socialt”Social Tænkning og mig” er et sæt på to bøger – en til eleven og en til læreren – der især er rettet mod børn og unge med autisme, ADHD og andre, tilsvarende udfordringer.I bøgerne arbejdes der ved hjælp af en række helt konkrete opgaver og øvelsesark systematisk med at lære barnet/den unge at tænke socialt – at forstå andres tanker, følelser og reaktionsmønstre, og hvordan andre påvirkes af den måde, barnet/den unge selv agerer på.Bøgerne er skrevet af Michelle Winner, der har udviklet konceptet social tænkning, i samarbejde med Linda Murphy.”Social tænkning og mig – lærerens bog med øvelsesark” er bogen til læreren, der indeholder en lang række konkrete øvelser, hvor typiske situationer fra hverdagen gennemgås for at opbygge elevens evne til at tolke sine egne og andres ikke-verbale kommunikation, finde de passende reaktioner på f.eks. frustrationer og dermed lære at tænke og handle socialt. Bogen indeholder bl.a. 54 øvelsesark, lige til at kopiere.Bogen kan også bruges af forældre, der ønsker at arbejde med at lære deres barn disse ting.Hvad er social tænkning?Langt det meste kommunikation mellem to mennesker består ikke af de konkrete ord, der bliver sagt. Kropssprog, tonefald, kropsholdning, berøring/ikke-berøring, rammerne omkring kommunikationen og så videre sender alt sammen signaler, som de fleste af os har lært at tolke intuitivt – helt uden at tænke over det. Og derfor tager vi ofte for givet, at andre besidder de samme evner til at tænke socialt.Men for andre er denne proces alt andet end naturlig. Mange børn og unge scorer således højt på intelligenstest, selvom de ikke intuitivt kender nuancerne i social kommunikation. Derfor har de ofte svært ved at begå sig, når de er sammen med andre. Amerikanske Michelle Winner har udviklet konceptet Social Tænkning, som er målrettet mennesker, der har vanskeligheder med at tænke og handle socialt. Metoden anvendes i stigende grad verden over til at opbygge sociale kompetencer hos elever, studerende og voksne.Metoden har vist sig at være meget velegnet i forhold til normaltbegavede børn og unge med autisme, Asperger, ADHD og tilsvarende udfordringer, der har vanskeligheder med at tænke og handle socialt. Metoden har desuden vist sig som et velegnet redskab til at fremme inklusionen i skolen.

  • - på hospitaler, i kommuner og i praksis
    af Henrik W. Bendix, Annemette Digmann, Per Jørgensen & mfl.
    119,95 - 328,95 kr.

    Ledelse i sundhedsvæsenet giver læseren et overblik over sundhedsvæsenets særlige vilkår og forskellige former for ledelse, herunder indblik i personaleledelse og -udvikling.

  • - En kritisk analyse af social udbytning og midlerne imod den
    af Jørgen Dich
    44,50 - 206,95 kr.

    De færreste debatbøger er værd at læse fire årtier efter de først udkom. Endnu færre er værd at genudgive. ’Den herskende klasse’ af Jørgen S. Dich (1901-1975) er en markant undtagelse. Dich var nationaløkonom, pensioneret professor i socialpolitik – og socialist, oprindeligt Moskva-tro. Han havde endvidere været ledende embedsmand under opbygningen af den tidlige velfærdsstat frem til 1950’erne. Den herskende klasse repræsenterer noget, som i dag er fraværende til venstre for midten: kritik af den offentlige sektor. Som titlen mere end antyder, tager bogen udgangspunkt i en marxistisk klasseanalyse. Ifølge Dich er det ikke kapitalisterne, der udbytter arbejderne men i stedet en ny herskende klasse af offentligt ansatte. Magtmidlet er deres "dominerende ideologi… baseres på humanismen, angsten for sygdom og død og flugten fra det legemlige arbejde. Den er uimodståelig. Den fylder presse, radio og fjernsyn. Den skaber den utilfredshed, som den herskende klasse lever af". Fra forordet af Martin Ågerup, direktør for Center for Politiske Studier (CEPOS) Den Herskende Klasse blev første gang udgivet i 1973.

  • af Eckhard Bick
    423,95 kr.

  • - gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd
    af Jette Lyager & Lone Lyager
    288,95 kr.

    ‘At bestige bjerge’ handler om den seksuelt misbrugte mand og hans behandlingsforløb.Mareridt, isolation, seksuel dysfunktion, skam, voldsom vrede, frygt for at være umandig. Og ikke mindst følelsen af ikke at slå til i deres nære relationer. Det er nogle af de typiske følgevirkninger blandt mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb.Men den mandlige kønsrolle gør det svært at se manden som offer. Derfor bliver den misbrugte mand ofte mødt med en manglende opmærksomhed på de konsekvenser, det seksuelle misbrug har for ham i hans voksne liv.Denne bog beskriver de kønsspecifikke følgevirkninger af seksuelt misbrug, som manden lever med, og hvordan han gennem gruppeterapi med andre misbrugte mænd kan begynde at hele de sår, som barndommens overgreb har efterladt. En proces, der er som at bestige bjerge, som en mand fortæller.‘At bestige bjerge’ er et resultat af forfatternes terapeutiske arbejde gennem fi re år med seksuelt misbrugte mænd. Den fortæller om cases og behandling, metoder og resultater. Bogen er den første herhjemme, der beskæftiger sig med seksuelt misbrugte mænds kønsspecifikke behandlingsbehov.‘At bestige bjerge’ henvender sig især til terapeuter, psykologer, socialrådgivere og andre fagfolk, som ønsker viden og færdigheder i arbejdet med seksuelt misbrugte mænd. Bogen har også relevans for misbrugte og deres pårørende samt for fagfolk med en generel interesse i gruppeterapeutiske processer.NY REVIDERET UDGAVE

  • af Katie Eriksson
    218,95 kr.

    Tværfaglighed * Lidelse * Paradigmeskift Ved at flytte fokus fra diagnoser og symptomer til selve lidelsen vender sygeplejen tilbage til de grundlæggende forudsætninger for omsorg. Bogen indeholder både et tværvidenskabeligt og et sygeplejefagligt perspektiv på begrebet lidelse. Bemærk at denne udgave er et genoptryk af 1. udgave, men med en anden type omslag. Af produktionstekniske årsager er bogen forsynet med et nyt ISBN-nummer og defineres dermed som en ny udgave. Indholdet er dog nøjagtig det samme som i 1. udgaven.

  • - Krop, mad og følelser hænger sammen!
    af Diane Jasmin
    228,95 - 628,95 kr.

    Bogen er en brugsbog til den som lider af bulimi eller tvangsoverspisning. Den er tænkt som en "hjælp til selvhjælp", og som et redskab der kan anvendes, uanset hvor i sin proces man befinder sig. På levende og inspirerende vis, tages læseren med på en rejse ind i sig selv. En rejse, hvor det bliver muligt at forstå og forløse de bagvedliggende årsager til sit misbrug af mad. Bogen kommer omkring følelsesmæssige, kropslige og hormonelle aspekter af det at have en spiseforstyrrelse. Alle understøttes de af konkrete øvelser og redskaber. Desuden inddrager forfatteren sine egne erfaringer med både bulimi og tvangsoverspisning (BED). Bl.a. med det formål, at give læseren mulighed for at spejle sine erfaringer og derigennem opnå en større forståelse af sig selv. Bogen er en guide og en kærlig rejsekammerat. Brug den som inspiration til at gå på opdagelse i dig selv. Du vil opdage, at kroppen er vejen, at når først du slutter fred med din krop, kan roen indfinde sig og forandringen ske!

  • - Kognitiv terapi i teori og praksis. En håndbog for professionelle
    af Per Hove Thomsen, Mikael Thastum, Lisbeth Jørgensen, mfl.
    264,95 - 314,50 kr.

    Håndbog om angsten som psykisk lidelse, dens årsager, fremtræden og behandling. Første del af bogen er en indføring i teorier Bogen orienterer om hovedformer for angstlidelseri barndommen, nemlig socialfobi, generaliseret angst, specifik fobi, separationsangstog OCD, om ætiologiske teorier og fund, om undersøgelsesmetoder samt – ikke at forglemme – om kognitiv-adfærdsterapeutisk behandling til børn og unge med angstlidelser.

  • - en tid hvor relationer skabes og udvikles
    af Margareta Brodén
    360,50 kr.

    Graviditeten er en vigtig overgangsperiode i livet - en periode med mulighed for forandring og udvikling af relationer. Et barn skal blive til, et forældrepar skal dannes, og en familie skal etableres. Gennem følelser og tanker om det kommende barn påbegyndes den vigtige tilknytningsproces mellem forældre og barn allerede i fosterperioden. Denne tidlige proces danner grundlaget for udviklingen af en gensidig relation, efter at barnet er født. Men sommetider skabes der ikke nogen bånd under graviditeten. Det kan der være mange grunde til, og forhindringerne kan ligge på forskellige planer. Bekymring, angst, depression eller andre vanskeligheder kan føre til, at den gravide kvinde afskærmer sig over for såvel barnet som moderskabet, og så kommer der ikke nogen tilknytning i stand. Hvordan kan man hjælpe, når det at vente et barn bliver problematisk? I Graviditetens muligheder beskriver forfatteren ved hjælp af eksempelmateriale vanskeligheder og problemer. Hun henviser til behandlingsstrategier og metoder, der kan understøtte både kvindens tilknytning til det ventede barn og hendes egen udvikling af moderskabet. På den måde kan graviditeten blive en tid præget af muligheder for udvikling. Bogen henvender sig først og fremmest til alle dem, der arbejder med såvel gravide som mødre og spædbørn - på svangre- og fødeafdelinger, i sundhedsplejen, på psykiatriske modtagelser - eller som i andre sammenhænge møder kommende forældre. Margareta Brodén er børnepsykolog og autoriseret psykoterapeut. Hun har nu i 25 år arbejdet på Viktoriagården, en behandlingsenhed i Malmö, hvor hun har udviklet en behandlingsmodel for arbejdet med spæd- og småbørnsfamilier. I 1989 udkom hendes første bog, Mor og barn i ingenmandsland (dansk udgave 1991) og i 1992 kom hendes doktorafhandling, Psykoterapeutiska interventioner under spädbarnsperioden.

  • af Elin Kirkegaard & Preben Vestergaard Hansen
    359,95 kr.

    Levnedsmiddelhygiejne henvender sig til alle, der beskæftiger sig med fødevarer.Levnedsmiddelhygiejne giver en grundlæggende viden om forhold, der er afgørende for mikroorganismers skade- eller nyttevirkning. Bogen redegør for levnedsmiddelbårne sygdommes opståen, og hvordan disse forebygges i praksis.Levnedsmiddelhygiejne er i 5. udgave ajourført generelt inden for levnedsmiddelmikrobiologien og justeret i forhold til den nye hygiejnelovgivning.

  • af Derek Prince
    165,95 kr.

    Kraft til HELBREDELSEI denne bog deler Derek Prince, bibellærer og forfatter tilkristne bestsellere, nogle af de spændende resultater af hans egne og andres mirakuløse helbredelser og forklarer ud fra sandhederne i Guds Ord, hvordan du selv kan modtage fra Guds rige forråd og få kraft til helbredelse. Dette fantastiske værktøj vil gøre dig i stand til at• kende årsagerne til sygdom og svaghed• fjerne åndelige hindringer for helbredelse• lære, hvorfor helbredelserne sker – og hvorfor ikke• opløse utilgivelighed og bitterhed• opleve Guds Ords helbredende kraftVÆR BLANDT DEM, DER BLIVER HELBREDT

  • - Vejen til øget awareness
    af Jesper Peter Rasmussen & Bjarne Busk
    218,95 - 378,95 kr.

    Bogen præsenterer en ny og moderne tilgang til det traditionelle gestaltarbejde. Gestaltterapien opstod i 1940’erne og er i dag udbredt og anerkendt i hele verden.Den tredje generation af gestaltarbejde, der beskrives i bogen, tager udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning og i tilknytnings- og udviklingspsykologi. Terapien har et stærkt fokus på det udviklende i ressourcetænkning, på eksistentielle grundværdier og på den fænomenologiske metode. Ud fra disse fokus- og udgangspunkter skaber den dyb indsigt og bæredygtige forandringer for dem, der arbejder med den. Den moderne gestaltterapi er således en bredt funderet og fleksibel metode, som kan bruges i arbejdet med alt fra personlige udviklingsprocesser og personligt lederskab til stress, depression og traumer.

  • - Alt dét, som den kommende far bør vide – uge for uge
    af Sanne Lykke
    188,95 kr.

    Graviditeten bliver forklaret, så selv faren kan følge med …Så snart kvinden er blevet gravid, handler næsten al snak i parforholdet kun om fosterets udvikling og den kommende fødsel. Det er helt naturligt, men mange mænd står hurtigt af samtalen igen, når det begynder at handle om at tælle i uger, varianter af morgenkvalme, gestations- og konceptionsalder m.m. Mange mænd kan også gå i mere panik end den gravide kæreste, hvis der opstår plukveer eller andre mindre komplikationer.Nu er det overståede kapitler. Graviditetskalender for mænd er en guide, der uge for uge guider den kommende far gennem graviditeten.Hvert opslag indeholder information om barnets udvikling i livmoderen (hvor langt og stort det er, hvornår det begynder at bevæge sig o.l.), OBS- og Vidste du-bokse samt hver uge et citat om graviditet, fødsel og det at blive forældre. Vidste du f.eks., at gennemsnitsalderen for en førstegangsfar er 32,8 år?Kalenderen indeholder også information om bl.a. de juridiske aspekter ved at få børn, hvilket især har betydning for par, der ikke er gift, og om børns retsstilling.Kalenderen kan bruges som enhver anden kalender, hvor man en gang om ugen bladrer for hver ny graviditetsuge. Den kan også læses på en gang eller bruges som opslagsbog.

  • af Christian Dahl Winther
    458,95 kr.

    Har du nogensinde tænkt over hvad der er bag stikkontakten? The Visual Guide to the Power Grid – Inside the Greatest Machine in the World er en illustreret rundtur i det fascinerende elsystem. Bogen viser det sammenknyttede netværk af brølende maskiner, knitrende infrastruktur og gigantiske investeringer som tilsammen sikrer, at der elektricitet i stikkontakten lige når du har brug for det.Bogen giver svar på spørgsmål som: Hvad foregår der under kølerhjelmen på et kraftværk eller i toppen af vindmølle? Hvorfor svinger elprisen fra time til time og fra sted til sted? Hvordan lægger man elkabler på havbunden? Hvorfor er kontrolrums-ingeniører særligt spændte under VM? Kort sagt: Det er elsystemets ’how stuff works’. Nysgerrige mennesker med interesse for videnskab og energi, vil aldrig se en stikkontakt i samme lys igen.Om forfatteren: Christian Dahl Winther (cand.oecon, ph.d.) har arbejdet med energi i en årrække, og hans passion for elsystemet giver bogen drivkraft og trækker læseren med. Bogen er særligt relevant netop nu, hvor den grønne omstilling er på alles læber, men hvor få kender til den bagvedliggende sektor.

  • af Anette Harbech Olesen
    188,95 - 208,95 kr.

    Videnskabens vej til at leve et langt liv kan sagtens være brolagt med både glæde, velsmag og nydelse. Hent inspiration i Anette Harbech Olesens nye bog. Anette Harbech Olesen har skabt Danmarks første lettilgængelige lev længe-manual. Her er værktøjskassen til alle, der drømmer om at holde sig friske og sunde så længe som muligt. Ny forskning viser, at vi selv kan være med til at forhale aldringsprocessen, også i højere grad end man mente engang. Det er nemlig ikke bare de gener, vi har med fra fødslen, der afgør, hvor gamle vi får lov at blive, og hvilke sygdomme vi rammes af. Også miljøet omkring generne, der formes af mad, tanker og livsstil, har en vis indflydelse på, om vores sygdomsgener eller raskhedsgener står på ON eller OFF.7 veje til et langt liv giver overblik over de mest effektive måder at holde sig sund og frisk på. Forfatteren har inddraget viden og evidensbaserede råd fra såvel danske som internationale topforskere inden for aldring og epigenetik og desuden talt med meget gamle mennesker, der allerede har fundet nøglen til det lange, gode liv. Rådene understøttes af 54 vidunderlige madopskrifter.Bogen rummer også nyt om hukommelse, stress, bevægelse og faste.

Samfundsvidenskabs bøger

Vores bøger om samfundsvidenskab er af bred definition. Det kan være alt fra sociologi, politik, økonomi eller f.eks. metode bøger. Det handler om kulturelle mønstre som vi finder i samfundet og den politiske meningsdannelse. Endvidere handler det også om identitetsdannelse, når vi snakker sociologi. Bøgerne kan af og til have flere forskellige indgangsvinkler, men du finder oftest, et formål med bogen og det er at lærer. Derfor handler det også om politiske grundholdninger, velfærdsprincipper og vores økonomiske kredsløb i Danmark f.eks. Bøgerne kan være tunge at læse, men det handler også om hvilket emne der snakkes om. Der er rigtig meget inden for videnskabens verden og du behøver derfor ikke, nødvendigvis at dykke ned i det tungeste. Der er meget forskelligt!


Naturvidenskabs bøger

De bøger du kan huske fra folkeskolen og gymnasiet, nemlig rigtigt, det er fysik, kemi, matematik, astronomi og listen kan blive ved. Det handler også meget om dyr og planter, altså den molekylære biologi. Det er nogle utrolig spændende bøger, at tage op, hvis du går og mangler viden i hverdagen. Det er fedt, at lærer noget nyt og det kan man ihverfald med naturvidenskabs bøger. Det handler om vores evolution, jorden, geologi og havet. Vi burde alle have en forståelse for vores klima efterhånden og de forandringer der foregår, men det er ikke altid tilfældet. Derfor har vi også en masse bøger omkring klimaforandringer og hvordan du kan hjælpe til med, at gøre verden til et bedre sted. Vi skal passe på jorden og det kan bare være svært med så digitaliseret og motoriseret verden som vi har i dag. Du finder mange gode råd, fakta og vejledninger i bøgerne på siden. Vi håber du finder inspiration til det næste projekt du har! Eller til noget god frilæsning.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.