Historie og samfund

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at mod ­ tage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

1900-1950. Et halvt århundrede, der gør Danmark moderne og helt igen, for Sønderjylland kommer hjem i 1920.Det politiske system knæsætter parlamentarismen, mens funktionalismen blomstrer. I resten af Europa raser Første Verdenskrig, mens vi giver kvinderne valgret. Til gengæld bryder Niels Bohr verden ned i atomer og modtager Nobelprisen i fysik.PH lyser op, og aborter og orgasmer kommer på nogles læber. Mange taler nu om den velfærdsstat, Stauning og co. begynder at opbygge. Endda imens krisen kradser. Den kommer fra USA, der også eksporterer forbrug og livsstil. Til gengæld må vi en aprildag acceptere en tvangsimport af tyskere, for Anden Verdenskrig er allerede i gang, og forude lurer NATO og den kolde krigs dommedagsscenarier i horisonten.I Danmark bliver moderne udfolder forskere år for år og i 51 små fortællinger Danmarks udvikling. Men forfatterne er ikke mere nærsynede, end at de har et skarpt blik for, hvordan kultur, samfundsudvikling og åndsliv henter næring uden for landets grænser. Det var jo også den benzin, som motorcyklisten og Nobelpristageren i litteratur Johannes V. Jensen brugte til at give baghjul til sine konkurrenter.Danmark bliver moderne udgives i forbindelse med Folkeuniversitetets vidensfestival 'Århundredets Festival' 4.-13. marts 2016.

HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. Selv i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved religion og tro, er vi alle i høj grad børn af kristendommen. Da den opstod for over 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro. Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin forestilling om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte historiker og forfatter Tom Holland sætter med sit dramatiske epos den kristne histories vigtigste scener og introducerer dens store personligheder og tænkere. Han viser, hvordan kristendommen i nyere tid er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen. ”Elsk, og gør, som du har lyst til”, opfordrede Augustin. ”All you need is love”, sang The Beatles.TOM HOLLAND, født 1968, er uddannet historiker ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab. Det tæller bl.a. Rubicon, Persian Fire og In the Shadow of the Sword. Forfatterens bøger udkommer verden over.

En danmarkshistorie skildrer, hvordan Danmark, det danske rige og den danske stat har udviklet og forandret sig gennem mere end tusind år.I hvert af bogens ni kapitler fokuserer forskere fra Aarhus Universitet på Danmarks politiske, kulturelle, sociale og internationale forhold. Forfatterne beskriver skiftet fra de første fælles danske konger i vikingetiden og middelalderens treenighed af kirke, konge og aristokrati over enevældens egenrådighed til nutidens demokrati med globalt udsyn. De kaster lys over pestepidemiers hærgen, reformationens samfundsændringer samt den økonomiske krise i mellemkrigstiden, optagelsen i EU og det øgede militære engagement i udenlandske konfliktzoner. Det er en danmarkshistorie om forvandlingen fra stands- og klassesamfund til velfærdsstat, fra bondeland til det post-industrielle samfund og fra krønikeskrivere til influencere.Baseret på den nyeste forskning giver En danmarkshistorie en systematisk fremstilling af Danmarks historie. Bogen understøttes og udbygges af omfattende materiale på danmarkshistorien.dk/ooc/ med blandt andet film og quizzer.Følgende historikere har bidraget til En danmarkshistorie: Bjørn Poulsen (red.), Thorsten Borring Olesen (red.),Søren M. Sindbæk, Jeppe Büchert Netterstrøm, Charlotte Appel, Carsten Porskrog Rasmussen, Nina Javette Koefoed, Mette Frisk Jensen, Claus Møller Jørgensen, Bertel Nygaard, Anne Sørensen og Helle Strandgaard Jensen.

Hvis vi vil forstå den tid, vi lever i, må vi interessere os for fortiden. Og den er utrolig spændende. Tænk bare på det gamle Ægypten og Mesopotamien. Eller på grækerne og Romerriget. Og tager vi den nyere tid, kan vi se på, hvad den franske revolution og de to verdenskrige har betydet for os. Vi kan også se på begreber som kapitalisme og socialisme samt på sygdomme og epidemier, som i den seneste tid har fået en helt uventet aktualitet.Vi håber med denne bog at have skabt et overblik, som vil give interesse for at vide mere.

Det kan virke helt magisk, når du undervejs i en undersøgelsesproces ser nye mønstre i dine informanters udsagn, forstår dit indsamlede empiriske materiale på nye måder eller erkender ting, som du ikke gjorde før. Magien opstår, når du på grundig, ordentlig og systematisk vis engagerer dig i og med din empiri. Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt er en grundig introduktion til seks forskellige måder at gå til kvalitativ analyse på. Bogen introducerer til og guider dig skridt for skridt igennem to induktive, to deduktive og to abduktive analysestrategier. Den er krydret med eksempler og øvelser, så du får analysestrategierne helt ind under huden.Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt er velegnet til studerende på professionshøjskoler og universiteter, der ønsker en guide til, hvordan man tilgår kvalitativ analyse. Bogen er skrevet af to garvede undervisere og vejledere, der har savnet en god, gedigen indføring i de mest elementære analyseredskaber. Med Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt i hånden får dine kvalitative analyser mere systematik, saft og kraft.    Ulrik Brandi er lektor i organisatorisk læring og forskningsprogramleder på Aarhus Universitet, og Jonas Sprogøe er indehaver af konsulentfirmaet Bedre Praksis og ph.d. i organisatoriske læreprocesser fra Aarhus Universitet.

Mary Beard fortalte i sin internationale bestseller SPQR den tusind år lange historie om oldtidens Rom. I sin nye bog retter hun søgelyset mod de kejsere, der herskede over Romerriget. Fra Julius Cæsar (myrdet 44 f.v.t.) til Alexander Severus (myrdet i 235 e.v.t.). Kejser af Rom er ikke den sædvanlige kronologiske fremstilling om de romerske herskere, den ene efter den anden: den gale Caligula, uhyret Nero, filosoffen Marcus Aurelius. Mary Beard stiller i stedet for de store spørgsmål: Hvilken magt havde kejserne egentlig? Var det romerske palads virkelig så blodbestænket? Hun følger kejseren i hans hjem, på væddeløbsbanen, på hans rejser, ja selv på hans vej til himlen. Hun præsenterer os for hans hustruer og elskere, rivaler og slaver, hofnarre og soldater – og de almindelige mennesker, der trykkede deres tiggerbreve i hænderne på ham. Kejser af Rom går lige i kødet på de romerske (og vore egne) fantasier om, hvad det ville sige at være romer, og den giver en fremstilling af den romerske historie, som den aldrig tidligere er blevet fortalt.

Advarsel! Du kan miste nattesøvn, hvis du læser INSIDER af Simon EmilAmmitzbøll-Bille.Du kommer nemlig helt ind i magtens centrum og ser, hvordan politik bliver til eller går til grunde. Og som den berømte tyske jernkansler Otto von Bismarck sagde: ”Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de om natten.”Dette er en bog om politik indefra. En insiders beretning. Om fire år med Lars Løkke som statsminister fra 2015 til 2019, skrevet af tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der har gemt referater, sms’er og mails.Perioden bærer præg af hulemøder, halve sandheder, kamikaze-angreb og gammelt nag. Fra valgsejr og kaviar til et sandt trekantsdrama i lys lue mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen, DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Liberal Alliance.Kom med til møder i regeringstoppen, til audiens med Hendes Majestæt og kronprinsen i en dronningerunde samt et bittert magtopgør ved taberbordet i et desillusioneret parti.

Fulde liv er en personlig beretning om en voksen kvinde, der tager sit forhold til alkohol op til revision. For hvordan blev alkohol en så integreret del af journalist Anna von Sperlings liv, alene og sammen med kvinderne omkring hende? Og hvorfor er det skamfuldt at sige højt? Spørgsmålene sender hende på opdagelse i sin egen families historie og i vores fælles kulturhistorie efter svar på, hvordan kvinder har drukket gennem tiden – og hvordan de er blevet fremstillet, reguleret og udskammet. Kvinders druk er forbundet med frigørelse, nydelse, fællesskab og kampen for lighed. Men først og fremmest skam. "Fulde liv" er en rørende, morsom og tænksom fortælling om tre generationer i en druktid. Anna von Sperling (f. 1973) er kulturjournalist på Dagbladet Information og vært på podcasten Radio Information. Hun står bag en række af Dagbladet Informations større journalistiske projekter, bl.a. den Cavling-nominerede serie Vidnesbyrd (2015). Hun har også været både udlands- og kulturredaktør.

Bogen bringer antikkens verden til live på dynamisk, åndrig og autoritativ vis.Pompejis ruiner, som blev begravet da det vulkanske bjerg Vesuv eksploderede i 79 e.Kr., udgør det bedste vidnesbyrd vi har om dagligdagen i Romerriget. Denne bemærkelsesværdige bog tager udfordringen op med hensyn til at få disse levninger til at give mening, ligesom den gør op med mange myter: selve datoen for udbruddet, som formentlig fandt sted nogle få måneder senere end almindeligt antaget, eller hygiejnen i badene, som må have været et arnested for bakterier, eller det legendariske antal bordeller, som sandsynligvis blot var et enkelt, eller det enorme dødstal, som muligvis var mindre end ti procent af befolkningen.Et usædvanligt og medrivende portræt af en by i oldtiden, dens liv og fortsatte genopdagelse, af en af Storbritanniens førende antikforskere. "Verdens mest kontroversielle forsker i antikken piller vores filmagtige myter om den romerske by fra hinanden med grundig forskning og medrivende energi (…) I lige dele granskende og animeret.”Daily Mail ”Denne vidunderlige bog vandt Wolfson-prisen, og den udgør et forbillede for raffineret, men tilgængelig formidling om fortiden.” The Guardian ”Mary Beards rundvisning fra soveværelserne til bestyrelseslokalerne i en romersk by er uanstændigt underholdende for en så højlærd og skeptisk afmytologiserende bog.”The Independent ”Et fremragende portræt (…) Dette grundige, livlige studie af livet i byen (…) fokuserer berettiget og konsekvent på den levende by.”Sunday Times ”Antikforskeren Mary Beard har haft det forrygende mens hun rodede rundt i den spøgelsesagtige by, og hun har på storartet vis bragt den til live igen.”Sunday Telegraph ”Hun tilfører et menneskeligt element til Pompeji-forskningens enorme felt (…) Denne fængslende, nysgerrige og kærlige fortælling om Pompeji er et forbilledligt et af slagsen. Beard har fanget essensen af det som var, og som, i vor egen tilværelse i dag, stadig er det samme.”The Times ”Meget læselig og særdeles velunderbygget (…) Beards klarsynede og tilgængelige stil gør denne bog til et overbevisende blik ind i historien.”The Observer

Endnu i 1800-tallet holdt det mægtige, multikulturelle Osmannerrigesammen på det område, vi i dag kalder Mellemøsten. En by somDamaskus var kendt for, at muslimer, kristne og jøder levede fredeligtdør om dør. I løbet af 1850’erne viste de første sprækker i sameksistensensig imidlertid i provinsen Syrien. Mange muslimer følte, at reformer og vestlige stormagter gennem længere tid havde favoriseret de kristne, og der opstod efterhånden en separatistisk tankegang. I sommeren 1860 kulminerede det med voldshandlinger uden fortilfælde. Over ti tusind kristne blev dræbt i Libanonbjergene og fem tusind i Damaskus. Begivenhederne i 1860 udgør et skæbnesvangert knudepunkt i Mellemøstens historie.Under trusler om fransk intervention lykkedes det en håndfuldbeslutsomme og diplomatiske muslimer og magthavere at få massakreni Damaskus under kontrol, men det tog et kvart århundrede, førden syriske hovedstad havde genvundet egentlig harmoni. Massakrener et eksempel på effektiv, lokal fredsmægling. Konflikten afslørededog store sprækker i Osmannerrigets styrke og sammenhængskraft,og de europæiske stormagter havde fået blod på tanden. Efter FørsteVerdenskrig og Osmannerrigets sammenbrud stod de klar til atekspandere deres magt og territorier i det moderne Mellemøsten.

Denne bog beskriver en af de mest spændende perioder i USA´s historie - den amerikanske borgerkrig - med optakten, selve krigen og den lige så handlingsmættede efterkrigstid.De beretter om menneskene i datidens USA - lige fra de kendte politiske personer til den almindelige jævne befolkning, som alle blev voldsomt berørte af situationen.Mest fængslende er dog begivenhederne med de forskellige slag, som i denne bog genoplives så livagtigt, at man skulle tro, at forfatteren selv havde været til stede.Torben Riis Petersen er født i Helsingør i 1951. Han er uddannet cand. mag. i historie og musik. Han har været passioneret ´Civil war buff´ siden sin barndom og er nok Danmarks mest fyldige omvandrende leksikon hvad borgerkrigen angår.

Fiks systemet, ikke kvinderne – ny bog af Laura Bates, forfatter til den anmelderroste Mænd som hader kvinder. I årtier har vi talt om, hvad piger og kvinder bør gøre for at løse kønsuligheden, men nu vender Laura Bates fortællingen på hovedet, og viser os dermed, at det ikke er kvinder (og piger), der er noget galt med, men derimod systemerne, som opretholder samfundets sexistiske strukturer. Hun identificerer 5 økosystemer – politik, politi, retsvæsen, uddannelse og medier – som alle har en stærk og for mange af os stadig ubevidst indvirkning på, hvordan vi betragter og forstår køn og dermed os selv i verden, herunder den forskelsbehandling og de overgreb, piger og kvinder udsættes for i langt højere grad end drenge og mænd. Med udgangspunkt i egne og de over 200.000 oplevelser, mennesker fra hele verden har delt på Everyday Sexism Projects internationale hjemmeside, kaster hun et skarpt blik på de stereotyper, som helt fra barnsben af former piger og drenges selvforståelse, og som op igennem voksenlivet informerer måden, hvorpå vi som samfund og enkeltindivider forholder os til for eksempel forskelsbehandling på arbejdspladsen og seksualiserede overgreb – hvordan vi betragter piger og kvinder som ikke blot skyldige i den forskelsbehandling og de overgreb, de udsættes for, men også som ansvarlige for komme med løsningerne.Kønsstereotyper har negativ indvirkning på alle køn, og det er på tide, vi gør op med deres delvist skjulte indflydelse i vores liv og vores samfund.

En dansk politimands efterforskning af et stykke ukendt besættelseshistorie om ondskab og landsforræderi.'De danske varulve' er fortællingen om kriminalassistent Erland Leth Pedersen, en garvet københavnsk politimand, der en tidlig sommerdag i 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet loftsrum på Københavns Politigård. Her finder han en pakke, hvis indhold bringer ham helt tæt på et sjældent belyst hjørne af Anden Verdenskrig - historien om de danske varulve. Det er en dramatisk beretning om en gruppe landsforrædere, der i årene1944 og 1945 forsøgte at give den såkaldte varulve bevægelse fodfæste i Danmark. Varulvene opstod som idé i ledende nazistiske kredse i Tyskland og var i praksis undergrundsgrupper, der skulle arbejde bag fjendens linjer. Deres formål var at fortsætte kampen for nazismen, selv efter et eventuelt tysk nederlag. Midlerne var vold, terror og propaganda. Lige dele stædighed og nysgerrighed driver Erland Leth Pedersen til, over flere år, at efterforske og kortlægge et stykke indtil nu stort set ukendt Danmarkshistorie. Via sin omfattende politiefterforskning lykkes det ham at oprulle en ekstraordinær fortælling om landsforræderi og ondskab i 1940'ernes Danmark. Om forfatterne: Erland Leth Pedersen (f. 1957). Kriminalassistent med ansættelse i politiet siden 1978. Amatørhistoriker igennem mange år. Gift og far til tre drenge.

Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. ”Følg Wilfred!” er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden.  Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Nu fortælles deres historie for første gang.

Hvordan opnår man en succesfuld akademisk karriere? Handler det primært om at bedrive forskning på højeste niveau og være en god underviser, eller er der andre ting på spil? Og er der forskel på, hvordan mænd og kvinder navigerer i den akademiske verden?Bogen udforsker disse spørgsmål. Svarene er komplekse og viser, at akademiske karrierer i dag er afhængige af strategiske netværk, effektiv promovering af egen forskning og en minimering af tid brugt på undervisning og administration.Bogen kaster et kritisk lys på en udvikling, der hænger nøje sammen med intensiverede præstationsmålinger på universiteterne, hvor forskernes reaktion er en form for ’gaming’ af systemet – et instrumentelt spil, som mænd behersker bedre end kvinder. Den er interessant for alle, der ønsker indsigt i, hvordan universiteternes kultur og praksis rummer systemiske problemer iforhold til køn og karriere.Bogen er skrevet af Margaretha Järvinen, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og Nanna Mik-Meyer, professor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School (CBS).

En verden født af is og ild. Ni riger, hvor jætter, monstre og guder lever i verdenstræets skygge. En storslået kamp mod en uundgåelig skæbne. En smukt illustreret bog, som rummer de mest spændende og fantasifulde eventyr fra den nordiske mytologi i Johan Egerkrans’ fortolkning – guder, jætter, dværge, valkyrier, monstre og helte i en mørk, blodig, fantastisk og til tider humoristisk rejse gennem den nordiske gudeverden. Med forord af Peter Madsen, skaber af tegneserieklassikerne VALHALLA og MENNESKESØNNEN.

Nogle mener, debatten om ­udlændinge i Danmark er forbi. Rasmus Stoklund viser, at den er mere nødvendig end ­nogensinde.Danmark kan ikke slippe af med ­udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser mod danskere. Og det er ikke konventionernes skyld. Ansvaret ligger hos dommerne i Strasbourg, som har gjort Den ­Europæiske Menneskerettigheds­domstol til de hårdkogte forbryderes ­beskytter. ­Hensynet til seriekriminelle voldsmænds ret til familieliv og sundhedsbehandling vægtes alt for ofte højere end hensynet til forbrydernes ofre og de lande, som gæstfrit har taget imod dem.Men nu er grænsen nået.Med tanke på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til som følge af en af verdens­historiens største forbrydelser, Holocaust, er det tragisk, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved vidtløftige fortolkninger underminerer sin egen legitimitet. Og alt imens dommerne i Strasbourg tiltager sig større politisk magt, ser Europas demokratier passivt til, mens det yderste venstre affejer enhver kritik som højrepopulistisk og fremmedfjendsk.

Ny udgave af dansk standardværk om EU.EUROPA I FORANDRING er en grundbog i studiet af EU, skrevet af tre af Danmarks førende EU-forskere. Denne udvidede 3. udgave dækker udviklingen frem til og med foråret 2017. Den sætter som de tidligere udgaver fokus på EU's politiske og retlige system, herunder bl.a. EU-institutionernes opbygning og funktioner, det europæiske samarbejdes historie, EU's demokratiproblemer, EU som international aktør og ikke mindst det retlige og administrative samspil mellem EU og medlemslandene. Den nye udgave er udbygget i forhold til diskussioner af EU’s nuværende økonomiske krise(r) og de dramatiske perspektiver i EU's udvikling, herunder perspektiverne i Brexit.EUROPA I FORANDRING er båret af den overbevisning, at man for at forstå EU må forstå den uløseligt tætte sammenhæng mellem ret og politik. Det europæiske samarbejde er baseret på en unik retsorden, som er afgørende for politikken i EU. Man kan heller ikke studere EU’s retlige system uden en basal forståelse for EU-rettens politiske sider.EUROPA I FORANDRING er velegnet som grundbog i EU-studier for studerende på de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser og mellemlange uddannelser og er desuden oplagt for almindeligt EU-interesserede læsere, der ønsker en bred og dybdegående indsigt i det europæiske samarbejde og dets afgørende betydning for Danmarks og Europas udvikling.Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen og Marlene Wind er tilknyttet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Tilsammen har de forsket bredt i det europæiske samarbejde og er blandt Danmarks førende eksperter på området.

Dette andet bind af Poul Villaumes flerbindsværk om den globale Kolde Krigs historie strækker sig over to yderpunkter i det, der kan kaldes Den Kolde Krigs mellemperiode 1961-1977: fra den akutte Øst- Vest-spænding i begyndelsen af 1960’erne – opførelsen af Berlinmuren og Cubakrisen – til den skelsættende afspændingsperiode i midten af 1970’erne, hvor de geopolitiske og ideologiske konflikter midlertidigt blev nedtonet og Øst-Vest-forholdet stabiliseret. Afspændingen i 1970’erne fandt sted på baggrund af et stadig højere militært rustningsniveau, som var med til at berede vejen for det afsluttende dramatiske tiår af Den Kolde Krig frem til omkring 1990. Sammen med første bind, Frygten logik (2020), er Mellem frygt og håb den hidtil mest dybtgående oversigtsfremstilling på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Værket bygger på den nyeste internationale forskning i Den Kolde Krigs historie, bl.a. baseret på nyåbnede arkiver i Øst og Vest.

Første Verdenskrig blev en katastrofe i Europas og verdens historie. Den bestående orden brød sammen – fire imperier sank i grus, og på deres ruiner rejste der sig nye stater og styreformer, der tyve år senere sendte Europa og resten af verden ud i Anden Verdenskrig.Den store krig handler om krigens årsager og konsekvenser i den store politiks verden, men også om hvordan krigen greb dramatisk ind og satte dybe spor i almindelige menneskers liv. Den handler om, hvorfor vinderne vandt og taberne tabte, om hvad der skete på de store slagmarker på krigens mange fronter, og om hvordan krigen betød forandringer i samfundet og hverdagslivet langt fra fronterne. Og den handler ikke mindst om, hvordan krigen så ud for soldaterne og deres familier, og hvordan den blev husket, da den var overstået.Denne nye og gennemreviderede udgave af Den store krig er bl.a. udvidet med et nyskrevet kapitel om Danmark under Første Verdenskrig.

Den seneste danske lærebog i historisk kildekritik var Kr. Erslevs klassiske Historisk Teknik (1926), og den kan i 2001 fejre 75-året for sin udgivelse. I takt med den faglige udvikling og den voksende tværfaglige interesse er manglen på en ajourført introduktion til denne side af historiefaget blevet stadig mere følelig. Det er denne udfordring, som Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik tager op. Bogen gennemgår den klassiske kildekritik i ajourført udgave, bl.a. med inspiration fra videnskabelige strømninger som hermeneutik og den sproglige vending. Bogen bygger på det såkaldt funktionelle kildesyn, hvor historikerens spørgsmål danner udgangspunkt for arbejdet med kilderne. Fremstillingen er holdt i et tilgængeligt sprog med mange konkrete eksempler. Kildekritik hører til historiefagets grundlæggende færdigheder og udgør en vigtig del af den faglige identitet. Ingen vil mene, at man som historiker kan klare sig med kildekritik alene - men uden går det i hvert fald slet ikke! Bogen er skrevet til studerende på grunduddannelsen, men henvender sig til alle, der i tværfaglig eller almen interesse stiller spørgsmålet: hvad er kildekritik? Sebastian Olden-Jørgensen (1964) er ph.d. i historie, forsker i danskhistorie 1500-1750 og underviser bl.a. i metode ved Institut for Historie på Københavns Universitet. Udgav i 1999 biografien Kun navnet er tilbage om Peter Griffenfeld.

I 1979 væltede Ayatollah Khomeini 2.500 års persisk kongedømme og ændrede verdenshistorien. I dag er Iran den vigtigste spiller i et Mellemøsten splittet mellem Iran på den ene side og USA, Saudi-Arabien og Israel på den anden – et magtspil, der også har konsekvenser for Danmark. Men det er også i Iran, man finder kimen til en anderledes fremtid blandt de iranske unge, kvinderne, kunstnerne og de demokratiske kræfter, der har fået nok af konflikt og undertrykkelse. Rasmus Chr. Elling tager os dybt ind i et samfund fyldt med modsætninger. Her sætter han nutidens hændelser i historisk kontekst -fra det fallerede iranske imperiums smertefulde møde med vesten i 1800-tallet til Mellemøstens første demokratiske omvæltning i 1905 efterfulgt af et diktatur med lynmodernisering på agendaen. Elling forklarer os, hvordan olien og et CIA-kup i 1951 ændrede Irans skæbne, hvordan den Kolde Krig gav shahen storhedsvanvid, og hvorfor en folkelig opstand i 1979 blev kuppet af et islamistisk diktatur. Men han forklarer også, hvorfor og hvordan iranerne fortsat kæmper for frihed, demokrati og dialog med Vesten. Således viser bogen, hvordan Iran trods revolution, otte års blodig krig med Irak, international isolation og et autoritært styre alligevel på forunderlig vis er et dynamisk land i rivende udvikling: Et samfund af 80 millioner iranere, størstedelen af dem unge, mange af dem ikke-religiøse og med millioner af højtuddannede kvinder, der under hverdagens slør er i gang med et stille, men sikkert oprør mod undertrykkende traditioner. Bogen gør læseren i stand til at forstå Iran som på én gang helt unik, med sit aparte religiøst-politiske system; og som ganske normalt, med sine helt almindelige problemstillinger: En velfærdsstat under pres, store økonomiske potentialer og en befolkning, der kræver flere muligheder i livet. For første gang nogensinde på dansk præsenterer denne bog læseren for Irans moderne historie. Med inddragelse af kilder på persisk og med forankring i mere end 20 års forskning og feltarbejde i Iran fortæller Rasmus Chr. Elling historien om, hvordan det moderne Iran blev til – og hvordan Iran er med til at skabe vores samtid. Med denne bog får danskere nu chancen for at komme helt ind under huden på en del af verden, der på én gang er i konstant fokus – og stort set ukendt.

"Historien begyndte som noget helt andet, nemlig som et jubilæumsportræt af Grundejerforeningen Vig Strandkoloni til foreningens nybagte hjemmeside. Det ville den ikke finde sig i, historien. Den rev i tøjlerne og gjorde mig indigneret opmærksom på, at den overhovedet ikke kunne fortælles uden at komme ind på Aktieselskabet Vig Strandkoloni. Hvad var det? Og hvorfor hedder området overhovedet Vig Lyng, og hvorfra og hvortil går det - og hvorfor det? Og hvad så med de andre veje på Vig Lyng, Mogens Heeringsvej, Vej 13 og Vej 14 - hvor kom de fra? Og hvordan så her ud før, og hvem gjorde noget ved det? Og hvor gik vi hen, når vi gik ud, og hvad skete der så bagefter? Og så videre.Kort sagt, historien ville fortælles ordentligt; og det skulle jeg gøre.Det gjorde jeg så efter bedste evne, og resultatet ligger her."Sådan begynder bogen om Vig Lyng - en lille bid af det store sommerhusområde langs Odsherreds vestkyst - langs Sejerøbugten. Følg med fra udskiftningen i 1700-tallet over forsøgene på opdyrkning, de første landliggeres møde med de forarmede fiskere og husmænd, masse-sommerhusturismens ankomst efter vedtagelsen af ferieloven og op til nutidens overvejelser om bæredygtighed. De fire små sommerhusveje på Vig Lyng er på godt og ondt (men mest godt!) et spejlbillede af hele den danske sommerhusbevægelses tilbliven, og alle sommerhusejere vil på den ene eller den anden måde kunne spejle sig i historien her. Læs med - og bliv inspireret til at grave I jeres egen vejs historie!

Historiker Anne Applebaum er en af tidens vigtigste kritikere af det tidligere Sovjetunionen og Rusland i dag. Hendes nye storværk afslører den grufulde baggrund for udsultningen af den ukrainske befolkning i 1930erne og trækker tråde til nutidens Moskva. I 1929 iværksatte Stalin den såkaldte kollektivisering af landbruget i Sovjetunionen og tvang dermed millioner af bønder væk fra deres jord. Planen skulle have ført til en gennemgribende modernisering, men endte hurtigt i den mest katastrofale hungersnød i nyere europæisk historie. Mindst fem millioner mennesker døde på blot et par år. Med sit banebrydende nye værk ”Rød sult” påviser Anne Applebaum for første gang, hvordan mindst tre millioner af disse ofre ikke led døden på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi staten aktivt ønskede det. Efter en række oprør var Ukraine blevet en ustabil region i Stalins øjne, og sultkatastrofen blev en anledning til at udradere den ukrainske landbefolkning. I stedet for at inddæmme krisen og sende nødhjælp til unionens borgere, lukkede staten grænserne med magt og konfiskerede alle madlagre. Sulten bredte sig som en steppebrand og tvang befolkningen til at spise hvad som helst; fra græs og bark til hunde og selvdøde dyr. Anne Applebaum er en af de mest anerkendte og vidende forskere i Sovjetunionens historie, kendt for bøgerne ”Gulag” (2004), der modtog den prestigefyldte Pulitzerpris, og ”Jerntæppet” (2012). Gennem et væld af kilder afslører hun en af det 20. århundredes største forbrydelser – fra de kyniske beslutninger træffes i Kreml til bøndernes desperate og grufulde forsøg på at overleve i Ukraine. I dag er Ukraines selvstændighed igen i Moskvas sigtekorn, og mange frygter situationen. Applebaum tøver ikke med at trække de historiske linjer op og undersøge, hvordan ulykkerne i 1930erne på mange måder foregriber de trusler mod den politiske orden, vi ser nu i det 21. århundrede. OM FORFATTERENAnne Applebaum, født 1964, er politisk kommentator og forfatter, skribent på Washington Post samt professor i historie på London School of Economics. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag. Som politisk kommentator er hun kendt verden over for sine skarpe analyser af særligt russiske og amerikanske forhold.

Om demokratiets væsen og vilkår, dets forudsætninger og grundlag i fortiden og perspektiverne for fremtiden. Hal Koch skrev bogen umiddelbart efter krigens ophør med henblik på det folkelige oplysningsarbejde.

Denne bog handler om kommunikation med omtanke og bevidst nærvær og henvender sig til studerende på professionsuddannelser, der uddanner sig til at arbejde i menneskeorienterede organisationer. Målet med bogen er at klæde de studerende på, så de i deres praktik og videre arbejde kan påtage sig det ansvar, der følger med rollen som professionel samtalepartner.Socialarbejdere arbejder i forskellige organisationer med forskellige målsætninger. Derfor er bogens kapitler og teoretiske perspektiver forskellige. Man kan sige, at bogen er en buket af bud på, hvilke overvejelser man som professionel må gøre sig i mødet med borgeren.I den første del af bogen er fokus rettet imod forskellige samtalepraksisser, fx digitale professionelle samtaler, narrative samtaler og livshistorier. Det vises også i et kapitel om samarbejdet med borgeren, hvordan der kan arbejdes med menneskers forskelligheder, når målet er det gode liv.I sidste del vises det bl.a. ved hjælp af forskellige cases, hvilken rolle anerkendelse, projektion og empati spiller i den professionelle samtale.

Som socialrådgiver kan du opleve både at blive udråbt som ”helt” og ”bussemand” af de borgere, du er i kontakt med. Dette deler socialrådgivere med mange andre, der leverer offentlig service. Michael Lipsky har med teorien om street-level bureaucracy leveret et af de mest frugtbare udgangspunkter for at forstå vilkårene for frontmedarbejderen. Udgangspunktet er, at borgeren møder den faktiske politik i kontakten med medarbejdere, der leverer service og ydelser. Derfor er frontmedarbejdere helt centrale for velfærdsstaten og borgerens oplevelser.Denne bog er målrettet, hvordan socialrådgiveren i frontlinjen håndterer mødet og samarbejdet med borgerne. Bogen åbner for refleksion over socialrådgiverrollen i praksis med kapitler, der retter fokus mod: Socialrådgiverens handlingsrum Socialrådgiveren i krydspres Socialrådgiverens faglige skøn og professionelle dømmekraftKapitlerne tager fat i forskellige aspekter af Lipskys teori i relation til den danske debat, empiri og forskning om socialt arbejde. I bogen åbnes der ligeledes op for, at street-level-perspektivet kan kobles til en række andre teoretiske perspektiver, der kan inspirere til egne selvstændige analyser.Socialrådgiveren i frontlinjen henvender sig til socialrådgiverstuderende og praktikere inden for det sociale arbejde.