Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Krop og sind

Leder du efter bøger om krop og sind? Her på siden byder vores sortiment på en kategori om krop og sind omhandlende alt lige fra sundhed og træning til mental velvære, graviditet og forældreskab. Vi udbyder altid de nyeste bøger, hvad enten du søger bøger om den perfekte krop eller blot ønsker at komme i bedre form eller leve et sundere liv. Krop og sind komplementerer hinanden godt, hvis man ikke har det godt udenpå, har man det heller ikke inden i - og omvendt. Hvis du har interesse og ønsker at blive klogere på emnet, så bliv inspireret og få motivation af vores bøger nedenunder.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jes Bertelsen
    119,95 - 206,95 kr.

    Parforholdet bæres af kærlighed mellem to og er en forvandlings- og modningsproces fra forelskelse til kærlighed. Tantra er en videre udvikling og forvandling af seksualitet og kærlighed til spirituel åbenhed: Tantra åndeliggør kærligheden og forvandler forkærlighed til næstekærlighed. Bogen handler om denne bevægelse fra den individuelle kærlighed til kærlighedens højere fællesfølelse. Bogen beskriver, hvorledes energistrømme bruges til at opnå højere bevidsthed via kærlighedsakten. Hensigten med bogen er at inspirere og hjælpe mennesker i deres kærlighedsliv og i deres åndelige udviklingsproces. Bogen bygger på Jes Bertelsens egne erfaringer samt møder med titusindvis af mennesker i enkeltsessioner og kurser og gruppearbejder. Bogen er tidligere udkommet med titlen KVANTESPRING. Pressen skriver: »Jes Bertelsen er et spændende bekendtskab« – Grethe Lorentzen, Lektør

  • af Mai-Britt Guldin
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad er sorg? Hvordan viser sorg sig, og hvordan forløber den? Kan man blive syg af sorg? Går sorg over – eller lever man med den? Og hvordan kan man bedst få hjælp, hvis man er i sorg? Hvordan kan familie og venner hjælpe – og hvornår er der brug for terapi? KORT & GODT OM SORG henvender sig til dig, der oplever sorg – enten fordi du har mistet en kær person, eller fordi omstændigheder i livet betyder, at der er muligheder eller ting, du ikke kan opnå eller få. Begge dele kan udløse sorg, også selv om det er individuelt, hvordan man reagerer og på hvad. I bogen finder du viden om, hvad sorg er, hvordan de typiske sorgreaktioner viser sig, og hvordan sorg forløber. Du kan læse om sorgens påvirkning af hjernen og resten af kroppen, og om hvordan man skelner mellem den sorg, vi alle kan opleve i forbindelse med et tab, og den vedvarende sorg, der kræver terapi. Der er også gode råd om, hvad man selv kan gøre for at leve med sorgen, og hvordan man kan tale med andre om sorgen og ad den vej få hjælp og støtte. Pårørende kan også læse med, så de bedre kan hjælpe personen i sorg til at leve med tabet. Om forfatteren: Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi, godkendt supervisor og ph.d. Som psykolog har hun arbejdet med mennesker med tab og sorg i 20 år. Hun er seniorforsker og leder forskningsprogrammet Tab og Sorg og har udgivet flere bøger om sorg.

  • af Sisse Siegumfeldt
    44,50 - 165,95 kr.

    Yoga for børn er den direkte vej til mere selvværd, styrke og indre ro, og man behøver ikke være god til yoga for at komme i gang. Som forælder, pædagog eller skolelærer skal du bare have bogen ved hånden og finde dit indre legebarn frem, så bliver du guidet hele vejen Børne-yogalærer Sisse Siegumfeldt har sammensat 8 programmer med øvelser, mindfulness og afspænding for børn i alderesn 3-9 år. De mange fotos, klare instruktioner og spændende historier gør børneyoga nemt at arbejde med og holder børnenes interesse fanget hele vejen igennem forløbet.

  • af Oscar Umahro Cadogan
    237,95 kr.

    FRA USUND TIL SUND er bog 2 i en bog-trilogi af sundhedsekspert og forfatter Umahro Cadogan. Det er efterfølgeren til bestsellerbogen FRA SYG TIL RASK, hvor Umahro Cadogan guidede folk til at blive raske eller få det bedre. FRA USUND TIL SUND henvender sig til danskere, der gerne vil være sundere eller selv ønsker at tjekke deres sundhedstilstand. Bogen rydder op i sundhedsmyterne og fokuserer på de væsentligste sunde livsstilsændringer, samt hvordan læseren kan indføre de nye ændringer i sin hverdag.

  • af Claus Rosenkilde - Lis Rosenkilde
    263,95 kr.

    Gaslightings fulde definition opregnes i den ansete ordbog Merriam-Webster som:”Psykologisk manipulation af en person over en længere periode, der får offeret til at stille spørgsmålstegn ved gyldigheden af deres egne tanker, virkelighedsopfattelse eller minder og typisk fører til forvirring, tab af tillid og selvværd, usikkerhed om ens følelsesmæssige eller mentale stabilitet og en afhængighed af gerningsmanden.”Lis og Claus Rosenkilde har skrevet den første bog på dansk om Gaslighting. Den bygger på deres meget personlige erfaringer med Gaslighting.Bogen kan forhåbentlig være en hjælp til dig, der oplever den samme uforklarlige adfærd, som Gaslighting er, fra din nærhed. Det være sig fra din partner, familie eller andre nærtstående.En letlæselig bog hvis du vil være klogere på Gaslighting.

  • - Forstå din hud - myter, videnskab og gode råd.
    af Johanna Gillbro
    141,95 kr.

    Vi ved overraskende lidt om huden – kroppens største organ. Måske er det derfor, vi smører den med cremer, som indeholder bakteriedræbende stoffer og bruger masser af penge på, hvad der alt for ofte viser sig at være uvirksomme stoffer. Hvis vi vidste lidt mere, ville vi nok være mere restriktive og tilbageholdende med brugen af cremer.Johanna Gillbro er international anerkendt hudforsker, dermatolog. De sidste ti år er hun blevet verdens mest citerede skribent indenfor Cosmetic science, oplyser hendes svenske forlag.I bogen hjælper hun læseren til at forstå huden ud fra et holistisk helhedsperspektiv. Hun slår hul i myter og giver læseren et førstehånds indblik i, hvad der netop nu revolutionerer hudforskningen og kosmetikindustrien: Hudens mikrobiom, det vil sige bakteriefloraen og den mangesidede betydning, den har. Carsten Vagn Hansen har skrevet dansk forord.

  • - Vejen til større livsglæde og mindre stress
    af Eva Zelander
    268,95 kr.

    "Mindfulness i naturen" giver en solid introduktion både til mindfulness og til, hvordan man ved at opholde sig mindfuldt i naturen kan opleve at være forbundet med den natur, vi er en del af, og derved få mere livsglæde og indre ro i hverdagen.Bogen er den første på dansk, der både henvender sig til den helt almindelige natur- og mindfulness interesserede læser, og som samtidig har en faglig dybde, der gør den brugbar for professionelle stress- og mindfulnesskonsulenter indenfor det social- og sundhedsfaglige felt.Når mindfulness og natur går hånd i hånd, forstærker det effekten af begge dele. Men mange udnytter ikke de muligheder, de har lige udenfor døren. I "Mindfulness i naturen" fortæller Eva Zelander om den seneste forskning og om alt det, vi nu ved om, hvordan naturen påvirker os positivt, blot ved at vi opholder os i den. Bogen indeholder desuden en grundig introduktion til mindfulness med mange eksempler på, hvordan man i hverdagen kan bruge mindfulness til at takle situationer, som læseren vil kunne genkende fra sit eget liv. Sidste del af bogen består af en righoldig samling af både kreative og naturterapeutiske øvelser, der kan udføres i naturen, samt en række naturmeditationer.I bogen får læseren konkrete værktøjer til, hvordan man kan udvikle sin egen praksis omkring mindfulness, og hvordan man kan koble det til at opholde sig i naturen. Med de konkrete øvelser til at lære at bruge naturen ‘mindfuldt’ i hverdagen, guides læseren til at komme ud og mærke naturen og opleve den forskel, det kan gøre.Anmeldelse til bibliotekerne:”Her er en udgivelse, der fortjener mange superlativer. Udstyrsmæssigt er det en lækker bog med flotte billeder. Den er bred i sin tilgang til emnet, men samtidig yderst praksisanvendelig. En bog, der er skrevet med både hjerte og viden.”Om forfatteren:Eva Zelander er oprindelig uddannet landskabsarkitekt, men har med tre yderligere uddannelser som psykoterapeut, mindfulnessinstruktør og stresscoach hjulpet mange med at finde ro i naturen med mindfulness. Ved hjælp af en lang række eksempler viser Eva Zelander i bogen, hvad det vil sige at leve ‘mindfuldt’. For mindfulness er ikke bare en teknik – det er en måde at være i livet på og møde sig selv og ens omgivelser med medfølelse.

  • - Sund og stærk med yoga
    af Cathrine Koefoed
    238,95 kr.

    Find din indre og ydre styrke med yoga! Yang Yogabogen inviterer dig til at prioritere flere nydelsesfulde stunder i dit eget selskab. Bogen er et kærligt startskud til dig, der drømmer om en positiv og selvkærlig forandring i dit liv. Glæd dig til at mærke yang yogaens gavnlige effekter. Yang yoga træner muskler, sener og led og skærper din koncentrations- og balanceevne. Øg dit energiniveau, styrk din kropsbevidsthed, og få et kærligere syn på dig selv. Nyd at få varme i kroppen og sved på panden. Alle kan være med – nye som øvede på yogamåtten. Bliv samtidig klogere på både yogateori og yogafilosofi, som vi dykker ned i al yoganørderiet. Fordyb dig i de 28 yang yogastillinger, som er illustreret med en masse billeder. Og kickstart din yogapraksis ved at nyde bogens mere end 20 yang yogaprogrammer, der er designet og visualiseret, så du nemt selv kan praktisere dem. Må bogen være en kærlig reminder om, at det altid er en god idé at sætte sig selv først. Du er nemlig vigtig. CATHRINE KOEFOED Kvinden bag cathrineyoga.dk og Cathrine Yoga app’en – Danmarks største yogaunivers, som inspirerer over 100.000 månedlige læsere. Uddannet inden for yin, yang, hatha, vinyasa og gravidyoga samt mindfulness og meditation. Skaberen af Cathrine Yoga Online – en selvkærlig medlemsklub med et evigt voksende yogabibliotek og af Cathrine Yoga Travel – et personligt rejsebureau, der arrangerer anmelderroste yogarejser i hele verden.

  • af Luna Munk
    152,95 - 198,95 kr.

    Når man lever i et forhold med både fysisk og psykisk vold, så kan svaret udefra været ret simpelt: ”Så gå dog fra ham!” Ingen ville nogensinde kunne se logikken i at blive hængende i seks år og endda sætte børn i verden under sådanne forhold, når man ikke selv har været der. Så gå dog fra ham! fortæller om, hvorfor Luna Munk alligevel valgte at blive i seks år i et forhold med vold og psykisk terror, hvordan hun mistede sig selv undervejs, og hvordan hun flygtede fra de åbenlyse problemer og påtog sig hele ansvaret for familien. Og så er det også historien om, hvordan Luna evnede at finde lykke og tryghed i et utrygt miljø. Bogen er Lunas egen ærlige beretning om de mange svære tanker og følelser, hun havde gennem årene. Det er hendes håb, at bogen kan sætte kærlighedens ofte destruktive magt i perspektiv og forklare, hvorfor omverdenens ”Så gå dog fra ham!” ikke er et råd, der er så nemt at følge, som man skulle tro. Uddrag af bogenJeg lå bare på der på gulvet i fosterstilling, jeg trak vejret intenst og følte, at mit liv var slut, jeg var helt sikker på, at mit hoved var smurt ind i blod, jeg var sikker på, at jeg var gul og blå over det hele, og at jeg nu aldrig kunne forklare mig ud af den her til omverdenen. Jeg rejste mig op og gik ud og kiggede mig selv i spejlet, der var ikke et eneste mærke at se udover de rødsprængte øjne. Jeg tog mig selv i at smile bredt, for jeg vidste, at der stadig var en chance, vi kunne stadig godt finde vejen sammen, det krævede blot, at han kom hjem til mig igen. Om forfatteren Luna Munk (f. 1993) er studerende og enlig mor til tre små børn. Hun er kendt fra tv-programmet De unge mødre, hvor hun med sit ofte anderledes syn på moderskab både forarger og skaber forundring.

  • af Kerstin Uvnäs Moberg
    248,95 kr.

    Kerstin Uvnäs Moberg beskriver ligetil og pædagogisk oxytocinets afgørende rolle for den reaktion, der fremmer afspænding, ro og hvile. Oxytocin et hormon og en signalsubstans i hjernen, der har den modsatte virkning af de stresshormoner, som bliver aktiveret, når vi føler os pressede. Det sænker blodtrykket og mængden af stresshormoner og øger smertetærsklen for blot at nævne nogle aspekter.Med udgangspunkt i videnskabelig forskning og videnskabelige fund forklarer forfatteren, hvordan massage, berøring, opmærksomhed og omsorg øger mængden af oxytocin i kroppen, og hvordan den viden kan bruges professionelt af alle, der arbejder med mennesker i sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige sammenhæng.Kerstin Uvnäs Moberg er professor i fysiologi og en meget efterspurgt underviser og foredragsholder i både Sverige og USA. Hun har arbejdet med medicinsk forskning i mere end 25 år og vejledt et stort antal ph.d.-studerende med forskellig baggrund: psykologer, gynækologer, dyrlæger, agronomer, fysioterapeuter og jordemødre.

  • af Helen Lyng Hansen
    168,95 kr.

    Helens babykalender er det uundværlige værktøj til nybagte småbørnsforældre. Ud over at være en praktisk og lækker kalender, hvor du kan skrive alt det, som er vigtigt at huske i løbet af din babys første leveår, er den smækfyldt med konkret information og gode idéer, som du kan bruge som nybagt forælder. Og alt sammen er serveret af Danmarks mest populære sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der i sædvanlig stil er på både barnets og forældrenes side.Bogen er trykt i farver og i et indbydende, let tilgængeligt design. Og den særlige indbinding gør den velegnet til både at have liggende opslået som kalender, have med rundt til fx læge og sundhedsplejerske, eller at have stående i reolen ved siden af Helen Lyng Hansens andre bøger. Helen Lyng Hansen er kvinden bag www.netsundhedsplejerske.dk, og herigennem har hun hjulpet tusindvis af desperate eller bare almindeligt bekymrede småbørnsforældre. Hun er desuden forfatter til bøgerne "Helens bog om børn og søvn" (opr. "Sådan får du dit barn til at sove") og (sammen med Sigrid Riise) "De bedste (bedste)forældre" (begge 2010), samt Helens bog om dit barns udvikling (opr. "Sådan støtter du dit barns udvikling") og "Helens bog om Børn og Mad" (2011)

  • - En guide til piger om at få den første menstruation
    af Laura Grubb
    207,95 kr.

    Er du en ung pige, som netop har fået din første menstruation - eller er den lige på trapperne? Så vil jeg sige til dig: Tillykke! Ja, jeg mener det. Din menstruationscyklus er din indgang til livet som kvinde, og den kan hjælpe og støtte dig igennem livet. Hvis du altså forstår den. Det vil den her guide hjælpe dig med. Du vil efter at have læst bogen opleve et sundere og mere naturligt perspektiv på din menstruationscyklus. Du vil sandsynligvis blive fascineret over, hvor meget potentiale der ligger i din cyklus, og hvilken styrke den giver dig som kvinde. Det kan styrke dig resten af livet, hvor du kan leve uden skam og bekymringer omkring din menstruationscyklus. Din menstruationscyklus er dit femte vitale sundhedstegn og lige så vigtigt at holde øje med som dit blodtryk og din temperatur. Den her bog vil vise dig, hvordan du gør det, så du kan få et styrket forhold til din nye kvindekrop. I bogen vil du bl.a. lære om: • Hvad menstruation er, og hvorfor man får det • De fire faser i cyklussen og hvad du kan bruge det til • Hvad der sker i puberteten for piger og drenge • Råd til hvad du kan gøre ved problemer med cyklussen som fx menstruationssmerter og PMS • Hvordan du laver dit første menstruationsritual Guiden henvender sig til piger, forældre og undervisere af piger og drenge. Laura Grubb, cand.soc, har undervist i kvindens menstruationscyklus siden 2015. Hun er passioneret for at bryde tabuet om menstruationscyklussen og vise unge piger og kvinder, hvordan de kan gøre cyklussen til en fordel og styrke fremfor en hæmsko med smerter, ubehag og psykiske gener. Laura Grubb har medvirket i artikler og indslag om menstruationscyklussen og hormoner hos DR, Politiken, Femina, Alt For Damerne, Psykologi, Tv2 Lorry.

  • - med low arousal og afstemt pædagogik
    af Bo Hejlskov Elvén & Anna Sjölund
    300,95 - 388,95 kr.

    Denne bog kombinerer low arousal-principperne og den personcentrerede tilgang til en pædagogisk helhed. Værktøjerne er inddelt i tre forskellige værktøjskasser: håndtere, evaluere og forandre. Som personale eller forælder har du brug for at kunne mestre alle tre: I perioder med stress og kaos skal du være i stand til at håndtere, og derefter skal du kunne vurdere årsagerne til stress og kaos og kunne finde ud af, hvilken form for støtte personen har brug for. Endelig er du nødt til at kunne forandre rammerne, så du undgår lignende situationer fremover. Det kræver nogle gange efteruddannelse, andre gange ændringer af det fysiske miljø, men det handler altid om at tilpasse den pædagogiske ramme, så den passer til det enkelte menneske. Nøglebegreberne er autonomi, selvkontrol, pædagogisk kapital og ikke mindst etik. Formålet med bogens værktøjer og metoder er, at personen lykkes så meget som muligt. Os, der er tæt på personen, skal derfor være i stand til at tilpasse vores pædagogik til personens behov. Her handler det især om at kunne skelne mellem sine egne værdier og personens ønsker og behov.Bogen er skrevet til alle, der er sammen med børn og voksne med særlige behov: på bosteder, dagcentre, skoler, specialskoler, daginstitutioner eller hjemme. Det kan være, de har en intellektuel funktionsnedsættelse eller har autisme, ADHD eller en anden diagnose. Fælles for dem alle er et meget enkelt faktum: De almindelige metoder slår ikke til. Så læs bogen, prøv værktøjerne af, og find ud af, hvilke værktøjer du har brug for og i hvilke situationer – og boost din udvikling som forælder eller personale. BO HEJLSKOV ELVÉN er autoriseret psykolog, konsulent, underviser og efterspurgt foredragsholder både i Danmark og i Sverige, hvor han bor. Bo arbejder med praktisk pædagogik på videnskabelig grund, både med hvordan man forebygger, og hvordan man håndterer konfliktadfærd og modstand mod personalet. Bo er forfatter til en række bøger, særligt om low arousal-pædagogik i skoler og børneinstitutioner, i børnefamilien, i psykiatrien og på specialområdet mv. ANNA SJÖLUND er uddannet psykoterapeut og har særligt fokus på low arousal, empowerment og neuropsykiatri. Anna har mange års erfaring inden for autismeområdet, hvor hun nu underviser og rådgiver.

  • af C.S. Lewis
    158,95 kr.

    Efter sin hustrus død skrev Lewis denne dagbog, som siden har givet trøst og indsigttil utallige mennesker. Anmelderrost titel med 5 stjerner i Berlingske og 4 stjerner i Kristeligt Dagblad.

  • - og jagten på den tynde krop
    af Mette Korsgaard
    116,95 - 198,95 kr.

    I Min fede hjerne tager journalist, dokumentarist og forfatter Mette Korsgaard på en personlig, humoristisk og ærlig rejse med slidsomme slankekure, der viser sig at være håbløse på den lange bane. Igennem et år fører hun dagbog, og vi er med, når nætter med sult bliver alenlange, når alt, hun kan koncentrere sig om i en dramatisk italiensk mafiafilm, er en pastaret, og når lægen ihærdigt prøver at holde hendes mod oppe til endnu en måned på slankemedicin.Løbende konsulterer hun videnskaben, hvor nogle af de tungeste vægtforskere bidrager med forklaringen på, hvorfor verdens befolkning bliver tykkere og tykkere, når  de fleste af os helst vil være tynde. Og hvorfor hun selv gør det, trods diæter og løbebånd.Mette Korsgaard sætter til sidst spørgsmålstegn ved samfundets definition på den sunde krop, og vi bliver klogere på, hvorfor det sundeste vil være at melde sig ud af verdens slankecirkus.

  • - Find ro med følelserne, så du undgår at bliver overvældet af jalousi, stress og uro
    af Tina Sandager
    228,95 kr.

    Har du også prøvet at blive overvældet af jalousi, når du ser en gravid mave? Eller få kvalme, når en veninde sender dig et scanningsbillede med hjerter og glade smileys?Bare rolig. Det er helt normalt, når man er i fertilitetsbehandling. Men det kan godt føles overvældende, når alle de ellers så forbudte følelser begynder at dukke op. Især hvis det er i kombination med hormoner, ventetid og masser af usikkerhed.I denne bog guider fertilitetsterapeut Tina Sandager dig gennem de følelser og tanker, der buldrer derudad, når man er ufrivilligt barnløs.Du lærer bl.a.at tackle forbudte følelser som skam og misundelseat respektere din egen sorg over at være barnløs – uden at lade den styre digat holde hverdagen ud, selvom du er i behandlingat passe på parforholdet midt i alt det svære.Tina Sandager er psykoterapeut med speciale i fertilitetsbehandling og tidligere fertilitetssygeplejerske. Hun har hjulpet flere hundrede kvinder og mænd med at finde ro i alt det følelsesmæssige undervejs i deres behandling. Nu er det din tur.Denne bog er en gennemredigeret og opdateret udgave af bogen Hvornår bliver det vores tur? der udkom i 2017.

  • af Else Hansen, Poul Videbech, Dorthe Berntsen, mfl.
    418,95 kr.

    Cirka 87.000 mennesker lever med en demenssygdom i Danmark, og dertil kommer de mange pårørende, som påvirkes af de store menneskelige og sociale konsekvenser af livet med demens. Demens spiller samtidig en stor rolle for mange fagpersoner, eksempelvis ansatte i sundheds-, pleje- og socialsektoren.Formålet med denne 3. udgave af Forstå demens er at tilbyde fagpersoner et bredt og solidt fagligt fundament i deres arbejde med demens. Målgruppen er især fagpersoner samt studerende på mellemlange uddannelser og efter-/videreuddannelsesområdet. Bogens indhold er væsentligt ændret i forhold til forrige udgaver. Tidligere kapitler er reviderede og giver ny viden om eksempelvis sygdomsmekanismer, symptomer og nye udredningsmetoder. Der er desuden tilføjet en række nye kapitler om blandt andet personcentreret omsorg, psykosociale indsatser og grupper med særlige behov.Bogen afspejler i sin helhed en multifaktoriel forståelse af demenssygdomme. Det er ikke alene hjernens biologi, men også de psykologiske, sociale og samfundsmæssige faktorer, der har betydning for forståelsen af demenssygdomme.Forfatterne har alle stor ekspertise og erfaring inden for de enkelte områder, og bogen giver alle, der er i berøring med demensområdet, ny viden og nye perspektiver på demenssygdomme.Ved køb af bogen støtter man Alzheimerforeningen økonomisk.

  • af Holger Spanggaard
    188,95 - 189,50 kr.

    Savner du at være tæt på din partner? Alt for mange par lever uden følelsesmæssig nærhed i deres parforhold. I stedet for at være åbne overfor hinanden, trækker de sig, og holder deres tanker og følelser for sig selv. Til sidst lever de i hver deres boble, og hvor der engang var kærlighed og tosomhed, mærker begge ensomheden. Så hvordan vendes udviklingen? Hvordan styrkes følelsen af ”os” og de kærlige bånd, som holder parforholdet sammen? Det giver bogen en række anvisninger og svar på. Bogen er for dig, som kan sige ja til mindst ét af følgende udsagn: - Du ved ikke, hvad din kæreste tænker og føler. - Dit parforhold føles nogle gange tomt og meningsløst. - Du bliver ikke forstået, når du åbner dig. - Parforholdet handler mest om at få hverdagen til at fungere. ^ Du deler sjældent dine tanker og følelser med din partner. JEG SAVNER OS er en praktisk guide til dig, som vil bevare og styrke nærheden, fortroligheden og kærligheden i dit parforhold. Derfor er bogen til alle, som vil have et bedre parforhold. Bogen indeholder mange eksempler og øvelser, som gør det nemt at bruge bogens anvisninger i praksis. Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut. Han har specialiseret sig i det moderne parforholds udfordringer, og hvordan kærlighed, intimitet og personlig vækst får plads i en travl hverdag. Besøg Holgers hjemmeside: http://www.bevidsthed.org/

  • - 5 fortællinger om autismerelaterede parforhold, hvor kærligheden har svære kår
    af Marianne Merling
    288,95 kr.

    Autisme, kærlighed og det svære parforhold er 5 fortællinger om livet og parforholdet, når kærligheden ikke er nok.Stress og belastningsreaktioner hænger sammen for mange, der lever i et belastende parforhold. Hverdagsstressen, som kommer med at få alt til at hænge sammen i hjemmet, er stressfyldt, men på en eller anden måde finder man en måde at leve med det.Indtil en dag hvor situationen ændrer sig. Det kan være sygdom, fyring, børn der kommer til, børn der flytter osv. En ydre og pludselig ændring gør, at belastningen øges væsentligt i familien, hvilket vil sige at begge parter bliver endnu mere presset. Da oplever mange NT'ere, at de bliver i tvivl, om de egentlig vil overleve dette forhold med deres forstand intakt.Marianne Merling har som autismekonsulent i en årrække vejledt og rådgivet kvinder og mænd, som lever i et kærlighedsforhold med en højtfungerende autist. Marianne Merling er desuden forfatter til bøgerne Schh, min mand er asperger og Arbejdsbog til autismerelaterede parforhold

  • af Lola Jensen
    133,95 - 188,95 kr.

    Inden for de seneste årtier er tempoet i børnelivet steget. Forældre kører med fuld skrue på job og med personlige mål. I skolen og i institutionerne vokser krav og forventninger. Der er langt flere aktiviteter og gøremål i børns liv i dag end for bare 10 år siden og en katastrofal mangel på åndehuller. Al den støj og uro får børn til at reagere på forskellig vis. Mange børn mistrives, mens stadigt flere får en decideret diagnose, og antallet af børn, der defineres som ’særligt sensitive’, er inden for de seneste tre-fire år eksploderet. Dette er et symptom på en spidsbelastning, der skal gøres noget ved, og der kan gøres noget. For det er ikke børnene, der har ændret sig – det er deres omgivelser! Sætter de voksne fart og mål ned, bliver børnene roligere. I Må vi så få ro! beder Lola Jensen forældre og alle, der har med børn at gøre, om at stoppe op og reflektere over børnelivet. Den anerkendte familievejleder giver kærlige og kontante råd til, hvordan forældre på enkel vis kan skrue ned for støj og tempo og skabe mere nærvær i hverdagen. Selv små justeringer giver luft og ro til overophedede pandelapper og dæmper symptomer og uro. På børns vegne: Må vi så få ro!

  • af Anja Ida Hansen & Lea Provstgaard Larsen
    148,95 - 188,95 kr.

    Hvad er en hjernerystelse? Hvad sker der i hjernen, og hvad er de typiske følger efter en hjernerystelse?KORT & GODT OM HJERNERYSTELSE giver dig viden om, hvad hjernerystelse er, og hvad man konkret kan gøre for at komme sig. Du kan læse om de typiske symptomer, fx lyd- og lysfølsomhed, svimmelhed og træthed, men også om de kognitive udfordringer som problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentrationsbesvær.Hvad skal man gøre – på kort og på lang sigt? Hvad må og kan man? Er symptomerne farlige?Der er også viden og gode råd om behandlingsmuligheder, hvordan man forvalter sin energi og om at vende tilbage til job eller studie.KORT & GODT OM HJERNERYSTELSE er til dig, der har fået en hjernerystelse, til pårørende og til professionelle. Og så er den letlæst, overskuelig og klart struktureret – også for mennesker med hjernerystelse.

  • af Gitte Høj & Lone Gjørtsvang
    158,95 - 168,95 kr.

    'Elsk din (overgangs)alder' er en sundhedsbog til kvinder midt i livet og et aktuelt bud på, hvordan kvinder kan favne overgangsalderen og få en ny og positiv tilgang til dem selv og deres alder.

Bogen består af 10 kapitler, der hver især fokuserer på typiske, både fysiske og psykiske, forandringer i overgangsalderen, som mange kvinder vil kunne genkende.

Kapitlerne formidler relevant viden fra ind- og udland og forsyner læseren med konkrete og brugbare redskaber. Derudover har forfatterne samlet og interviewet 10 kendte kvinder og eksperter på hver deres felt, som alle deler ud af deres ekspertise og erfaringer. Mød blandt andet Pernille Aalund, Anette Harbech Olesen og Thorbjørg Hafsteinsdottir.

Bogen har en optimistisk og saglig tilgang til emnet. Forfatterne, Gitte Høj og Lone Gjørtsvang er journalister med et årelangt speciale inden for sundhed og kvindeliv.

  • - Fra tilknytning til mentalisering
    af Susan Hart
    73,95 - 188,95 kr.

    Trilogien, Neuroaffektiv udviklingspsykologi, handler om, hvordan børn udvikler deres følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale. Børn fødes med et enormt udviklingspotentiale, og for at kunne realisere dette potentiale har de brug for stimulation.Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1,2 og 3 følger en progressiv beskrivelse af de samme fem menneskeskæbner, fra de bliver født, til de når ind i voksenalderen, men bøgerne kan også læses enkeltvis.På bøgernes hjemmeside ligger videoklip, der illustrerer centrale psykologiske begreber.Neuroaffektiv udviklingspsykologi 2, Fra tilknytning til mentaliseringfokuserer på barnets dannelse af tilknytningsmønster, som er grundlagt gennem makro- og mikroreguleringsprocesserne. Barnet konstruerer indre billeder af sig selv gennem hverdagens interaktioner. Disse indre billeder eller repræsentationer har stor betydning for, hvordan det indgår i sociale relationer senere i livet og skaber fundamentet for senere at kunne udvikle mentaliseringsevne.

  • - opskrifter og gode råd til et sundere hjerte
    af Patsy Westcott
    118,95 kr.

    Sundt hjerte - bogen med kostvejledning og selvhjælpsråd til alle som lider af dårligt hjerte - eller som vil passe på sin krop og sind med sund og ernæringsrigtig kost.Bogen er en uvurderlig guide, som gennem råd om krop, sind & ernæring, kan hjælpe hjertepatienter til et bedre liv og dagligdag. Bogen er samtidig en uvurderlig for andre, som vil forhindre eller minimere effekten af hjertesygomme.Sundt hjerte indeholder mere end 60 forskellige opskrifter, som er skræddersyet til at forhindre hjertesygdomme, og øge hjertesundheden. I kombination med sunde opskrifter og kostråd, får læseren ligeledes adgang til selvhjælpsprogrammer og forebyggende foranstaltninger. Bogen behandler emner som: tilrettelagte motionsprogrammer, hjælp og vejledning til stresshåndtering og ophør med rygning indgår.Sundt hjerte giver læseren adgang til oplysninger om tilgængelige ortodokse og komplementære behandlinger.Bogen er skrevet af den internationalt anerkendte ernæringsekspert Patsy Westcott, som gennem mere end 40 år har skrevet artikler og bøger om kost og sundhed.Sundt hjerte indgår i serien om sund kost og ernæring fra Paludans Forlag, hvor bl.a. Kræftkogebogen (Cancerkogebogen), ”Mad dine tarme ville elske”, ”Diabetes kogebogen”, ” Energifyldte juicer og smoothies”, ”Sænk dit kolesterol” med flere også indgår.

  • af Ole Vadum Dahl
    248,95 kr.

    Hverken professionel succes eller personlig lykke har ifølge denne bog ret meget med held, skæbne, de højere magters lune eller særlige medfødte evner at gøre. Det handler derimod om livskunst i ordets mest bogstavelige forstand - og livskunst kan læres.Life coaching er en betegnelse for coaching, som ikke kun handler om arbejdslivet, men tager et spadestik dybere og inddrager hele livet. I life coaching hjælpes mennesker til at finde indre svar, opdage nye muligheder og udvikle glemte ressourcer i såvel det professionelle som det private liv.Coaching - kunsten at leve præsenterer nye indfaldsvinkler til at forstå, hvad der ligger bag ens opfattelse af sig selv, ens evner og muligheder. Man får konkrete redskaber til at kunne frigøre sig fra de tanker og livsmønstre, der hæmmer fuld livsudfoldelse, og bogen viser, hvordan vi alle i langt højere grad kan lære at bruge den kreative del af psyken, hvorfra liv, glæde og følelse af mening kommer. Bogen falder i to dele. Først en teoretisk tilgang til alle de aspekter af menneskers tanker, følelser og adfærdsmønstre, det er nødvendigt at forholde sig til, hvis man vil beskæftige sig seriøst med coaching og personlig udvikling. Denne del af bogen indeholder også en lang række øvelser, læseren kan bruge til at coache sig selv. Bogens anden del er en arbejdsbog, der indeholder mange konkrete anvisninger til dem, der aktivt ønsker at coache andre. Coaching - kunsten at leve leverer en vifte af nye værktøjer, modeller og øvelser til at coache, og Ole Vadum Dahls evne til at integrere allerede kendte teknikker i andre sammenhænge gør hans tilgang til coaching enestående og nytænkende. Ole Vadum Dahl, psykoterapeut og coach er stifter af ID terapi- og Life coaching-uddannelsen, der har hjemme på Drueholm mellem Ringsted og Køge.

  • af Irvin D. Yalom
    468,95 kr.

    Bogen tager udgangspunkt i det, Yalom beskriver som de fire ultimative livstemaer  død, frihed, eksistentiel isolation og meningsløshed. Han viser, hvordan disse livstemaer manifesterer sig i personlighed og psykopatologi, og hvordan erkendelse af dem kan være en hjælp i såvel den normale udvikling som i forbindelse med psyko-terapi.

  • - Den vigtige samtale med din teenager om køn og seksualitet
    af Sara Palmqvist Gaarn-Larsen
    208,95 kr.

    Med denne bog får du et konkret indblik i teenagerens verden samt en viden om emner såsom kønsidentitet, skam, porno og sex. Du får hjælp til at arbejde med din egen seksuelle identitet, og gennem konkrete øvelser og værktøjer, vil du kunne begynde det positive samarbejde med teenageren.

  • - Opstrammende ansigtsøvelser & tips til indre og ydre glød
    af Danielle Collins
    158,95 kr.

    Har du nogensinde tænkt over, hvorfor al træning, som du har prøvet, altid stopper, når det når til halsen? Eller spekuleret over, hvorfor traditionel yoga beroliger sindet, toner kroppen, men glemmer ansigtet? Leder du efter en naturlig måde at føle dig yngre og sundere på?Med Danielle Collins revolutionerende ansigtsyoga får man en naturlig og praktisk metode til at fremstå sund, glad, strålende og ungdommelig. Helt grundlæggende er det en kombination af ansigtsøvelser og massage, akupressur og afslapningsteknikker, som er specielt designede til at løfte, opstramme, udglatte og afspænde ansigtet, så du får en sundere, fastere og strålende hud. Foruden et generelt forbedret velvære.Bogen guider dig til, hvordan, hvorfor og hvornår du skal anvende ansigtsyoga, og giver dig alle de nødvendige redskaber til at implementere disse teknikker i din hverdag. Metoden kræver kun 5 minutter om dagen, så det kunne ikke være lettere at komme i gang. De praktiske ansigtsøvelser kombineres desuden med inspirerende livsstilstips, heriblandt hudpleje.Om forfatterenDanielle Collins er ledende ekspert inden for ansigtsyoga, bedstsælgende forfatter og yoga-, ernærings- og velværecoach. Hun står bag ”Danielle Collins’ ansigtsyoga-metode” og tilbyder kurser rundt omkring i verden. Der er 500 trænere på verdensplan, der underviser i denne metode. Danielle Collins er den førende ekspert på området, og hendes bog er allerede før udgivelse solgt til 7 forskellige sprogmarkeder.

  • af Anette Stadler Bang
    206,95 - 228,95 kr.

    ”Jeg har op til flere gange præsteret at skylle matadormix-stykker fri for sulfo, for herefter at spise hele posen på ganske få minutter. Det føles som om en del af én står udenfor og betragter det hele, men kan ingenting stille op. Den del både væmmes og skammer sig helt enormt, men er samtidig også fuldstændig prisgivet.”Sådan beskriver Anette Stadler Bang èn af sine utallige tvangsoverspisnings-episoder. Hudløst ærligt beretter hun om vejen ind og ud af 30 års aktiv tvangsoverspisning. Læs om selvhad, løgn, ensomhed og stigmatisering, når 17 tvangsoverspisere deler hjerteskærende historier fra et liv i spiseforstyrrelsens jerngreb. Speciallæge i psykiatri Maria Mercedes Guala præsenterer den faglige viden på området, og eksperter fortæller om behandling, der virker. Tvangsoverspisning er den spiseforstyrrelse, der rummer flest patienter. Ca. 40.000 lider heraf. Det er til gengæld også den mest oversete. Bogen henvender sig til tvangs­overspisere, deres pårørende og alle, som ønsker at få et helt særligt indblik i denne tabuiserede psykiske sygdom.

  • af Louise L. Hay
    74,95 - 228,95 kr.

    Louise Hays bud er, at du skal elske dig selv og gennem dette finde din indre styrke. KÆRLIGHEDENS KRAFT handler om de følelsesmæssige barrierer, som de fleste må overvinde for at finde kærligheden til sig selv: • at lære at lytte til og tro på sine fornemmelser • at tage hånd om og elske barnet i sig selvat udtrykke sin kreativitet • at gøre sig fri af angsten for at blive gammel og at tillade sig selv medgang. Den første betingelse for at ændre sit liv, er erkendelsen af behovet for forandring – og det er her Louise Hay starter sin vejledning til et liv, hvor kærligheden er centrum.

Krop og sind

Hos tales.dk tilbyder vi bøger om kroppen og sindet, til dig der har interesse inden for dette eller blot ønsker at finde motivation. Sundhed og sund kost er godt for kroppen og sjælen, som kan forebygge og reducere alt lige fra sygdomme til vægttab, og det bidrager samtidig til bedre trivsel og energi i hverdagen. Mange danskere ønsker at leve sundere og passe bedre på deres kroppe, hvor det desværre er motivationen og tiden der sætter en stopper for det at gøre det til en realitet. Vores udvalg består derfor af en masse motivation- og inspirationsbøger, som blandt andet er drivkraften til et sundere liv, hvor du bliver klædt på til de ændringer der skal til, for at få den krop og opnå det velvære, du altid har drømt om. Her finder du eksempelvis sunde kogebøger, træningsøvelser, teknikker og generelt nøglen til at finde glæden frem i dig selv. Hvis du er blevet mor eller far til et barn, så finder du naturligvis også bøger om alt inden for graviditet og opvækst. Hvis du netop ønsker at blive klogere på området sundhed, motivation og sygdomme, så hop ind og find “GÅ-bogen” af Bente Klarlund Pedersen. Bogen er en inspirationskilde til hvorfor det er så godt at gå, ved at forklare alle de mange fordele det medfører, heraf mindre risiko for sygdomme, stress, forhøjet vægttab og læringsevne og meget andet. Vi har en masse bøger omhandlende dette, så hvis den ikke falder i din smag, så har vi helt sikkert en anden bog, som fanger din opmærksomhed. 

Krop og sind går ofte i hånd i hånd, da hvis vi hverken har det godt indeni eller udenpå kroppen, så kan det mærkes begge veje. Det kan både være et fald i selvtilliden, hvis man ikke har den perfekte krop, man ønsker, eller blot ikke er tilfreds med med krop man besidder. Derudover kan sygdom eller andet være med til at påvirke det mentale velvære, hvilket ofte også har en reaktion på det ydre. 
Fysiske skader, motivation eller slankekurer kan også være bundet op med det mentale. Sammenhængen er større end man tror, og det er ikke altid muligt at træne eller få masseret skader væk, da det hele kan være bundet ud i det psykiske, hvilket har medført til vores store udvalg af bøger omhandlende mental velvære. Hvis dette emne lyder interessant og hvis du ligesom op mod 400.000 andre mennesker i Danmark f. eks generes af angst og ønsker at læse mere om dette, så har vi også bøger om dette. En af vores bøger som har fokus på angst er “Grib livet - Slip angsten” af Pia Callesen, som kunne være en interessant bog til dig. Her gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst, og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst.  
Ønsker du en ny krop på 4 uger eller bare har interesse inden for krop og sjæl, så står vi ikke i vejen for at lade dig blive inspireret af vores udvalg - tværtimod. 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.