Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Mental velvære

Det mentale velvære kan være svært at få tid til at pleje nu om dage. Derfor har vi samlet en række af bøger, som er målrettet specifikt mental velvære. Det er vigtigt at holde øje med dit velvære, specielt det mentale. Det er det, vi bruger fra morgen til aften, og hvis ikke vi får tjek på det, kan det sommetider skabe besvær for os. Derfor har vi samlet en god variation af de forskellige områder indenfor det mentale velvære. Find din næste lytte- eller læseoplevelse om det mentale velvære.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Når skam fører til sjælemord
    af Lars J. Sørensen
    228,99 kr.

    Skam er knyttet til selvet og vedrører den enkeltes selvforståelse, som er opstået som ens egen, yderst personlige udgave af en subtil neuroaffektiv interaktion, skabt af kærligheden til livet og samspillet med forældrene. Vi har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden, der beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed. Skam hører således lige så meget hjemme i nervesystemets og kroppens beredskab som i personens sociale forståelse. Bliver der taget ordentligt vare på denne følsomhed, er den med til at skabe vores menneskelighed.  Skam opstår, når man ikke bliver set, som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. At føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse er en kærlighedsbekræftelse. Alene berørtheden ved at føle sig set bringer kærlighed ind i det fælles rum, og for mange vil det tillige føles som en bekræftelse på kærlighedens eksistens. Forkrøbles vores selvforståelse, er det ifølge bogens forfatter et sjælemord, der alt for let kan føre til vold og overgreb – og i værste fald til mord eller selvmord.

  • - en vejviser til varig kærlighed
    af Sue Johnson
    252,95 - 267,95 kr.

    De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt møde muren i et kærlighedsforhold. Følelserne bliver uhåndterbare, og uenighederne uløselige. Vi gentager de smertefulde mønstre, og pludselig synes forholdet til den, vi elsker, faretruende skrøbeligt. Vi trækker os tilbage i tavshed for at forsvare os selv. Vi sårer hinanden, kritiserer, raser og anklager, selvom vi egentlig ønsker det modsatte. For mange af os er det værste, at både vores egne og den andens reaktioner virker uforståelige. Hvader det, der sker? Og hvordan stopper vi den onde cirkel og holder kærligheden i live?Budskabet i Hold mig er enkelt: Fokuser på det følelsesmæssige fundament i jeres parforhold, og anerkend, at I er følelsesmæssigt knyttet til og afhængige af hinanden på stort set samme måde, som et barn er afhængigt af en forælder for at få omsorg, trøst og beskyttelse. Vi kan forbedre eller redde et parforhold ved at være tilgængelige, responsive og engagerede over for hinanden og ved at genetablere den følelsesmæssige kontakt. Ved at fokusere på de afgørende øjeblikke i jeres forhold, fra det at genkende Dæmondialoger til Tilgivelse af sår, kan I gennem bogens syv helende samtaler se de hændelser, som har formet jeres parforhold. Bogens mange historier og konkrete øvelser gør den oplagt for par, der vil lære at bearbejde disse hændelser for atskabe et trygt grundlag for varig kærlighed.Sue Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og forskningsprofessor. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.

  • af Karsten Møller Hansen
    104,95 - 167,95 kr.

    Her er gaven til alle konfirmander, som de ikke vidste, de havde ønsket sig! En bog skrevet i øjenhøjde med konfirmanderne og direkte til dem af en sognepræst, der har undervist og talt med hundredevis af konfirmander gennem mere end 15 år. Det skal nok gå godt er en livsbekræftende, tankevækkende og til tider humoristisk lille bog henvendt til alle de unge konfirmander, der står ved porten til voksenlivet og kan have brug for at få et nyt perspektiv på livet. Den holder med de unge og fortæller dem, at de er, som de skal være. Der er enkelte dryp kristendom og bibelhistorie hist og her, men ellers hæ­ver forfatteren sig over det religiøse og forsøger at opmuntre konfirman­derne til at leve livet og leve det med andre, indgyde dem mod på at være sig selv, give dem håb for fremtiden, fortælle dem, at livet både er svært og dejligt, men først og fremmest at det hele nok skal gå godt.Om forfatteren Karsten Møller Hansen har været sognepræst ved Tårnby Kirke på Amager siden 2006. Det bedste ved at være præst har altid været at have konfir­mander, siger han. Han skriver faste kommenta­rer i Berlingske Tidende. I 2016 fulgte et filmhold ham, mens han underviste et hold konfirmander. Det blev til den roste film TRO af Jens Loftager. Filmen havde premiere ved CPH DOX i 2018 og er senere vist på DR.

  • - Sådan bruger du kroppens og sindets visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom
    af Jon Kabat-Zinn
    326,95 kr.

    Ny revideret og opdateret udgave af mindfulness-klassikeren LEV MED LIVETS KATASTROFER.Stress! Det kan tappe vores energi, svække vores helbred, og endda forkorte vores liv, hvis vi giver efter for det. Stress gør os mere sårbare over for angst, depression og sygdom.Jon Kabat-Zinns verdenskendte program mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) har skabt et helt nyt felt inden for medicin og psykologi. I Lev med livets katastrofer, der er et hovedværk i mindfulness-litteraturen, præsenterer Kabat-Zinn sit banebrydende arbejde og viser, hvordan meditations- og yoga-teknikker kan modvirke stress, skabe balance og velvære i krop og sind og forbedre din generelle livskvalitet, dine relationer og dit sociale netværk.Ved at træne og integrere mindfulness i dit liv fra øjeblik til øjeblik og fra dag til dag kan du lære at håndtere kroniske smerter, fremme optimal helbredelse, reducere angst og styrke din generelle modstandskraft.Denne reviderede og opdaterede udgave indeholder resultater fra den nyeste forskning i mindfulness, en ny introduktion, opdateret statistik og en omfattende revideret læseliste.Lev med livets katastrofer er en bog for unge og ​​gamle, raske og syge og alle dem, der ønsker at leve et sundere, rigere og mere meningsfuldt liv i vores hektiske verden.

  • af Ida Skytte Jakobsen
    184,95 kr.

    Det sker, at man møder et menneske, der klarer sig godt på trods af betydelig modgang eller traumatiske oplevelser. "Resiliens" bliver ofte brugt som betegnelse for dette fænomen, men spørgsmålet er, hvad resiliens i grunden er. "Resiliensprocesser" er en introduktion til begrebet resiliens. Bogen viser, hvordan resiliens kan forstås som en proces, som opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som han eller hun indgår i. Samtidig fortæller bogen, hvordan viden om resiliensprocesser kan bruges til at styrke disse relationer i praksis. Bogen er skrevet til både nuværende og kommende socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og psykologer – det vil sige til professionelle og til studerende på professionshøjskolerne og universiteterne, som arbejder eller kommer til at arbejde inden for vigtige professioner i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Målet med bogen er at formidle viden om resiliens og derved støtte og fremme det tværfaglige samarbejde.

  • af Hans Henrik Knoop
    43,95 - 58,94 kr.

    Hvorfor påvirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stærkere end positive, når alle foretrækker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, når de udsættes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er dømt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi så ofte over andres svagheder, når intelligent organisering forudsætter, at svaghed gøres irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blågrå og halvtrist hverdag, når vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra størstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstændigheder? Hvorfor accepterer vi at blive forstyrret døgnet rundt, når stort set alle livets bedste oplevelser er fordybelse? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at få en ordentlig begrundelse, når meningsløs selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfølelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, når det er svært overhovedet at mærke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, før man kan få hjælp til en samtale med en psykolog, når alle er enige om, at det er både billigere og bedre at forebygge end at behandle?Der findes i dag rigtig gode, og ikke sjældent provokerende, svar på disse spørgsmål - og mange af dem kommer fra den revolutionerende nye gren af psykologien, der kaldes positiv psykologi, og som fokuserer på, hvad der dybest set gør livet værd at leve. Og som indirekte viser, hvordan vi med stor dygtighed ødelægger en masse for os selv. Der er tale om avanceret videnskab med et meget stort potentiale for menneskelig udvikling, som nærmest tvinger os til at revurdere og ændre meget af dét, vi udsætter hinanden for, hvis vi tager den alvorligt. Hvad denne Tænkepause bør kunne give rig anledning til.

  • - Lærebog for sundhedsprofessionelle
    af Caroline Schaffalitzky de Muckadell & Esben Nedenskov Petersen
    207,95 kr.

    I bogen Videnskabsteori finder man overordnede, systematiske beskrivelser af kilderne til videnskabelig erkendelse og forskningens processer. Denne bog viser, hvordan betydningen af teoretiske diskussioner, synspunkter og begreber hænger sammen med videnskabelig praksis. Ved hjælp af eksempler, illustrative cases og kapitelopbygningen vises den naturlige forbindelse mellem abstrakte filosofiske overvejelser om videnskabens mål og erkendekilder, udvalgte eksempler på videnskabelige metoder, forskellige syn på forholdet mellem teori og virkelighed og spørgsmål om etik og forskningsprocesser. Bogens sidste kapitel omhandler opgaveskrivning som et udtryk for, at den videnskabelige model er basal i al akademisk tænkning.

  • - - afslappende fortællinger baseret på principper fra mindfulness
    af Stig Seberg
    111,95 kr.

    Læs mere på http://www.historienom.dk1. album udgivet af Stig Seberg, baseret på mindfulness. "Mange børn og voksne kæmper med at finde ro, idet vi bombarderes med input som gør, at det kan være svært at finde den indre ro. Derfor har coach og mindfulnesskonsulent Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers. Solgt til mere end 60 skoler. Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. Der er ingen forstyrrende musik eller billeder, kun den rene fortælling – ligesom i gamle dage.Hør interview med børn og børnehaveklasselærer her: http://historienom.dk/category/podcast/"

  • - Et opgør med tidens udviklingstvang
    af Svend Brinkmann
    72,95 - 118,95 kr.

    Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mængde af selvhjælpsbøger er denne 7 trinsguide:1. Hold op med at mærke efter i dig selv2. Fokuser på det negative i dit liv3. Tag nej-hatten på4. Undertryk dine følelser5. Fyr din coach6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi7. Dvæl ved fortidenMed disse råd fortæller Svend Brinkmann med et glimt i øjet, hvordan man affinder sig med sig selv, kommer uden om uhæmmet positiv tænkning og opnår en mere realistisk livsindstilling. Bogen er indlæst af Morten Runge

  • - - afslappende fortællinger baseret på principper fra mindfulness
    af Stig Seberg
    147,95 kr.

    Læs mere på http://www.historienom.dk 2. album udgivet af Stig Seberg, baseret på mindfulness. "Mange børn og voksne kæmper med at finde ro, idet vi bombarderes med input som gør, at det kan være svært at finde den indre ro. Derfor har coach og mindfulnesskonsulent Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers. Solgt til mere end 60 skoler. Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. Hør interview med børn og børnehaveklasselærer her: http://historienom.dk/category/podcast/"

  • - Personlig og professionel effektivitet
    af Stephen R. Covey
    247,95 kr.

    Det er 30 år siden, den allerførste 7 gode vaner af Stephen Covey (1932-2012) udkom. Siden da har denne business-klassiker hjulpet millioner verden over med at blive mere effektive, mere ansvarlige og bedre ledere.At være et ansvarligt menneske med stor livskraft kræver, at man tager ansvar for sig selv. Bogen træner mennesker i at være mere effektive og mere ansvarlige. Den præsenterer 7 fornuftige og virkningsfulde regler, der giver mere effektivitet såvel derhjemme som på jobbet.I Danmark har mange erhvervsledere og undervisere taget Coveys budskaber til sig. Ideerne fra 7 gode vaner danner baggrund for mange kurser og uddannelser inden for ledelse og personlig udvikling.Stephen Coveys søn, Sean Covey, tilføjer i denne 30 årsjubilæumsudgave nye aspekter til hver af de 7 gode vaner.Jim Collins, forfatter til lang række business-bestsellers, skriver forord.

  • - Få fred igen efter forliste forhold, sygdom eller dødsfald
    af David Kessler & Louise L. Hay
    72,95 - 205,95 kr.

     Selvhjælpsstjernen Louise Hay og den anerkendte sorg/tab ekspert David Kessler, kendt fra sit mangeårige samarbejde med Elisabeth Kübler-Ross, har fundet sammen i denne samtale om at hele sorg og smerte. Det er blevet en velkommen blanding af Louise Hays selvhjælpsstrategier og bekræftelser og David Keslerss erfaringer fra sit mangeårige arbejde med sørgende, som vil kunne bringe håb og friske nye indsigter. Man får ikke bare hjælp til at hele sin sorg, men opdager også at man kan hele sit hjerte.

  • af Anne Linder & Stina Breinhild Mortensen
    257,95 kr.

    Dette er en bog om pædagogisk arbejdsglæde. Gennem tiden er der skrevet mange bøger om kriser og krisehåndtering, men kun meget få om glæde og håndtering af begejstring. Forfatterne forsøger ikke at bilde sig selv eller andre ind, at man ved at sætte glæden på den pædagogiske dagsorden har fundet en genvej. Der findes ingen nemme smutveje til en glad og god pædagogisk hverdag. Men det er forfatternes hypotese, at når man lader glæden, optimismen og anerkendelsen være en betydningsfuld del af den faglige drivkraft, skabes en stødpude mod pædagogisk handlingslammelse skabt af pessimisme og katastrofetænkning. Det er bogens intention at stille skarpt på de positive konsekvenser, det kan afstedkomme, hvis man bevidst, systematisk og målrettet bygger det pædagogiske liv op omkring sine personlige styrker. Autenticiteten betyder bl.a., at man tager sig selv alvorligt som ressourceperson. At den enkelte anerkender sine egne personlige ressourcer. Afslutningsvis er der en ønskeliste til morgendagens pædagogiske helte. Bogen henvender sig bredt til pædagoger, lærere, psykologer, studerende og andre med interesse for anerkendende relationsarbejde.

  • af Ilse Sand
    107,95 kr.

    Hvorfor lever vi ikke alle i lykkelige kærlighedsrelationer, når det er det, vi dybest set ønsker? Mange af svarene kan findes i vores ubevidste selvbeskyttelsesstrategier, som spiller os et puds, så vi kommer til at spænde ben for os selv i kærlighed.Hvis man har svært ved at mærke sine følelser eller har svært ved at etablere en varm og ægte følelsesmæssig kontakt til partner, forældre, børn eller venner, kan det være fordi, man benytter selvbeskyttelsesstrategier, som man ikke selv er klar over. En selvbeskyttelsesstrategi kan være, at man bagatelliserer egne ønsker og kun har fokus på andres. Eller at man f.eks. kun viser positiv interesse for personer, som er uden for ens rækkevidde, mens man bliver optaget af at finde fejl, når man står lige over for sin partner eller over for en mulig bejler. Bogen beskriver, hvordan selvbeskyttelsesstrategier opstår, hvordan de virker, og hvordan de kan afvikles, hvis de ikke længere er hensigtsmæssige. Den giver en grundlæggende forståelse af psykologiske sammenhænge i kærlighedslivet og viser nye veje, som kan bringe læseren nærmere det, han eller hun længes efter. ”Kom Nærmere” er skrevet i et lettilgængeligt sprog og samtidig solidt funderet i mange års terapeutisk erfaring, såvel som i anerkendte psykologiske teorier.Forfatteren er praktiserende psykoterapeut MPF og tidligere sognepræst.

  • af Tidens Kvinder
    28,95 kr.

    BDSM er ikke et nyt fænomen, men i kølvandet på udgivelsen af romantrilogien ”Fifty Shades of Grey”, kom der nyt fokus på de frække lege.BDSM handler om dominans, underkastelse og om at blive bundet/fikseret. Ofte krydret med en form for seksuel aktivitet. Og det er selvfølgelig vigtigt, at legene foregår under informeret samtykke – altså at begge parter er helt med på, hvordan det skal foregå. For smerte, underkastelse, tortur og nedværdigelse i en eller anden grad, er en del af spillet. Men det er der mange, der tænder på. Nogle synes, det er frækt at være den, der bliver domineret. Andre kan godt lide at være den dominerende. Endnu andre er ”switch”, der kan lide begge dele.Uanset om du/I er nybegyndere eller øvede på området, finder du her masser af inspiration til at kaste dig over inden for ”det mørke univers”.

  • - Mens I stadig elsker hinanden
    af Mattias Stølen Due
    88,95 - 207,95 kr.

    Endelig udkommer bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.Mattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.

  • - Styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere)
    af Anette Prehn
    91,95 - 137,95 kr.

    Hjernesmarte børn har brug for hjernesmarte voksne. Når børn er omgivet af forældre, lærere og pædagoger, der forstår sig på hjernens logik, bliver de markant styrket i deres evne til at lære nyt, håndtere forandringer, regulere følelser og mestre livet. Hjernesmarte voksne pakker ikke børn ind i vat eller fejer curlingagtigt for deres fødder.De hjælper med at gøre børn resiliente, dvs. ”runde i bunden”. Ligesom tumlingekopper, der hurtigt genfinder balancen efter at have fået et skub. Er børn omgivet af voksne, der ikke mestrer hjernens spilleregler, ryger de let i hverdagens små ”hjernefælder” med eskalerende aggressioner, modstand, ked-af-det-hed eller magtesløshed til følge. Det er synd for børnene – og i mange tilfælde helt unødvendigt.Mange situationer, som går over gevind, bunder i voksnes adfærd og kommunikation. Børn formes, som de stimuleres. Gennem jordnære eksempler fra hverdagen og nyttig viden fra den nyeste hjerneforskning og socialpsykologi lærer Anette Prehn dig i bogen en række håndgribelige og effektive teknikker. Nøglen ligger i at kende hjernens spilleregler, lave små justeringer i dit reaktionsmønster, afsøge nye veje i din kommunikation og få hjernen til at drible med – både din egen og børnenes.

  • - Fra selvkritik til selvværd
    af Paul Gilbert
    262,95 - 337,95 kr.

    Paul Gilbert har gennem sit mangeårige arbejde med kognitive processer i behandlingen af depression og selvværdsproblemer påvist, at man gennem øget viden om sindets negative overbevisninger kan opnå større selvindsigt og efterhånden lære at overskue og kontrollere sine tankemønstre, så man får det bedre. I denne bog forener han den kognitive adfærdsterapi med principperne for mindfulness og med de buddhistiske tanker, der ligger bag begreber som venlighed, indlevelse, medfølelse og overbærenhed – både med sig selv og med andre. I bogens elleve kapitler gennemgår Paul Gilbert, hvordan man kan overvinde sin strenge selvkontrol, sin overdrevne bekymring, sin hang til perfektionisme og sine urealistiske høje krav til sig selv. Målet er at opnå større ro og indsigt og dermed leve et liv med mindre stress, angst og vrede.Medfølelse kan defineres på mange måder, men essensen er en kærlig grundholdning, der indebærer en stærk bevidsthed om egne og andre levende væseners psykiske smerte kombineret med et ønske om at gøre, hvad man kan for at mindske den. Skønt mennesker kan opføre sig utrolig grusomt og hjerteløst, har medfølelse i over 3.000 år været kendt som en af menneskesindets vigtigste og mest karakteristiske egenskaber. Medfølelse er ikke blot blevet et efterstræbelsesværdigt åndeligt og moralsk mål i mange religioner, men er også blevet opfattet som et vigtigt middel til at hele skaªder på vores omskiftelige sind og på forholdet til andre mennesker.

  • - Teoretiske og praktiske perspektiver
    af Jesper Roesgaard Mogensen & Preben Engelbrekt
    214,95 - 273,94 kr.

    Op mod 70000 børn og unge har mistet en eller begge forældre, og mere end 86.000 lever i en hverdag, hvor mor og/eller far er alvorligt fysisk syg, og hvor angsten for død bliver en udslagsgivende faktor for, hvordan deres opvækst kommer til at se ud. Som alle andre børn og unge er de hver dag i kontakt med professionelle voksne: Pædagoger og lærere, men også socialrådgivere og hospitalspersonalet, der hvor forældrene behandles. Vi må klæde disse professionelle på til den opgave, de står med. Både teoretisk og praktisk er det nødvendigt, at de ved, hvordan de skal forstå de sorgreaktioner, der umiddelbart kan virke foruroligende, fremmede, overvældende og opmærksomhedskrævende. At de ved, hvordan de skal tale med den sørgende, med dennes familie, og hvad der kan hjælpe i skolegården, på studiet eller i hjemmet. Dette i den akutte tid både under og efter tab, men også på lang sigt.

  • - Nøgle til personlig frigørelse
    af Eckhart Tolle
    72,95 - 247,95 kr.

    Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.

  • - Styrk dit selvværd på 8 uger
    af Kisser Paludan
    103,95 kr.

    Mange mennesker oplever det at arbejde med selvværd som en svær og diffus opgave. Vi har hørt det mange gange; du skal lære at elske dig selv, men de fleste af os ved ikke hvordan. Derfor er ”Elsk den du er” opbygget som en konkret træningsguide, hvor du bliver guidet trin for trin i, hvordan du opbygger et stærkt selvværd. ”Elsk den du er” handler om, hvordan du kan lære at vise dig selv kærlighed, både i dine tanker, ord og handlinger. Hvis du virkelig lærer at elske dig selv, præcis som det menneske du er, så vil andre også elske dig.. Når du sidder med denne bog i hænderne, er tiden kommet til at genfinde den følelse af kærlighed til dig selv og den lethed og glæde, der ligger dér.

  • - Mindfulness når livet er svært
    af Eve Bengta Lorenzen
    43,94 - 72,95 kr.

    Eve Bengta Lorenzen arbejder med at etablere mindfulness som et fast tilbud på Rigshospitalet til patienter med smerter og til patienter med kritisk sygdom.Arbejdet med smertepatienter har stået på i en årrække og små korte casehistorier herfra og fra mange andre kursussammenhænge er med til at belyse de forskellige temaer i FRA KRISE TIL KÆRLIGHED.Bogen er en indføring i mindfulness henvendt til denne gruppe, men har en langt bredere appel. Eve Bengta Lorenzen har en særlig stil, der inviterer frem for at docere, og hun afholder sig fra gode råd. Hun ved, hvad hun taler om og gør det med forståelse for den manglende lyst og indre nødvendighed, der følger en person i krise. Også selv om vi ikke er truet på livet føles det godt at blive mødt med denne indstilling. Hvem kender ikke til noget, der gør livet svært?Eve Bengta Lorenzen er blandt pionererne inden for mindfulness i Danmark. Hun bidrager til forskning og udvikling af området i samarbejde med bl.a. Rigshospitalets Smerteklinik og Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun er uddannet Mindfulness Instruktør og trænet i Interpersonal Mindfulness fra Center for Mindfulness, ved University of Massachusetts i USA. Fra Krise til kærlighed er indlæst af Eve Bengta Lorenzen selv i 2015, og lydbogen indeholder desudenen række af forfatterens guidede meditationer.Læs mere på www.mindfullife.dk

  • - Succes, selvværd, trivsel og glæde med mentaltræning
    af Jørgen Svenstrup
    72,95 - 118,95 kr.

    Spørg ikke, hvad mentaltræning kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre med mentaltræning. Hvis man spørger Jørgen Svenstrup, er det enkle svar: det meste. I Nøglen til din hjerne forklarer Jørgen Svenstrup, hvordan de allerfleste med systematisk mentaltræning kan forandre deres liv. Det handler om at bearbejde de suggestioner og overbevisninger, vi går rundt med, så vi ikke hænger fast i overbevisninger som ”Jeg får aldrig et job” eller ”Jeg er sådan en, der går ned med stress.” Bogen har to målgrupper. Den første er dem, der har været ramt af en eller flere psykiske ubalancer, fx stress, bekymringer, selvværdsproblemer eller angst. Den anden er dem, der har det godt og er tilfreds med livet, men ønsker at få det bedre eller har konkrete mål og ønsker, de vil opnå, fx drømmejobbet, vægttab, sunde kostvaner, bedre parforhold, mere sex …

  • - Nøglen til begær i lange parforhold
    af Esther Perel
    43,94 - 247,95 kr.

    Vi forventer, at vores parforhold skal være romantisk og både følelsesmæssigt og seksuelt tilfredsstillende. Er det så underligt, at mange forhold bryder sammen under vægten af de krav? Det er svært at oparbejde spænding, forventning og begær med det samme menneske, som man ønsker tryghed og stabilitet hos. Men det er ikke umuligt. Esther Perel har 7 millioner views på TED Talk. Bogen er oversat til 26 sprog. Esther Perel har mere end 20 års erfaring som praktiserende parterapeut og er toneangivende i sin skarpe, tankevækkende og også provokerende tilgang til intimitet og sex. I Erotisk intelligens undersøger hun det komplekse i at fastholde lysten i et længerevarende parforhold. Hun udfordrer paradokset mellem tryghed og begær og viser gennem cases og eksempler, hvordan I får lysten hjem igen. Med humor og indsigt vil Erotisk intelligens forandre den måde, du lever og elsker på.

  • - hvordan du bruger bekræftelser til at forandre dit liv
    af Louise L. Hay
    72,95 - 137,95 kr.

    Vi har hver især udstrakt indflydelse på det, der foregår i vores liv og vi kan alle sige til os selv: ”Jeg kan gøre noget ved det”. Vi kan, ved at bruge en række enkle positive bekræftelser, forandre vores liv. Ved hjælp af bekræftelser kan vi slippe fortidens spøgelser og finde tilbage til den oprindelige tillid til os selv og til vores omgivelser og derigennem påvirke ethvert område i livet, vi er utilfredse med.JEG KAN! indeholder tekster og bekræftelser om Sundhed, Tilgivelse, Velstand/Rigdom, Kreativitet, Parforhold/Kærlighed, Succes på jobbet, At leve uden stress og Selvværd.Louise L. Hay er kendt verden over, som et levende bevis på at bekræftelser kan forvandle liv og at det nytter, selv at gøre noget. Hun har med JEG KAN! endnu en gang skrevet en inspirerende og lettilgængelig bog for enhver, der ønsker større selvværd, bedre helbred, tilfredshed med deres arbejde og økonomisk overskud.Indlæst af Karen Abrahamsen 2015.

  • af Mattias Stølen Due
    92,95 kr.

    Bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.Ofte ønsker vi, at vores partner tager sig sammen eller ændrer sig, men hvis vi skal passe på parforholdet og bevare kærligheden over tid, skal vi først og fremmest spørge os selv: Hvad kan jeg gøre for, at min partner kan have det godt?Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.ANMELDERNE SKREV"Pas på parforholdet er et storartet middel til at nedbringe den høje skilsmisseprocent (...) hans tilgang til det svære emne er yderst realistisk og pragmatisk - det er så velgørende!"- Kristeligt Dagblad"Jeg tænker egentlig mig selv om en, der er god til at passe på mit parforhold. Alligevel bidrog denne bog til mange nye tanker og et nyt syn på, hvordan vi kan behandle hinanden bedre og snakke med hinanden på, således at vi kan bevare en god relation til hinanden. Vi har begge lært meget af den, og det er jeg helt sikker på, at du og din partner også vil. Den får min varmeste anbefaling!"- Saxo.comMattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.

  • - Sådan genopdager du dit mod, din sårbarhed, seksualitet, glæde og alt det andet vigtige, du har sat i skyggen
    af Pernille Melsted
    43,94 - 73,95 kr.

    Går du ofte rundt med følelsen af ikke at udnytte dit fulde potentiale? Giver du dig selv lov til at være den du er, eller kommer du til at lægge låg på sider af dig selv, som du måske ikke har det så godt med? "TAG DIT LYS HJEM" er endnu en suveræn bog fra den erfarne coach og forfatter, Pernille Melsted, der bl.a. er kendt for hendes selvhjælpsbog "Find din passion på 4 uger". I "TAG DIT LYS HJEM" får du redskaber til at genfinde, dyrke og styrke de sider af dig selv, som du har glemt eller gemt i skyggen. Det handler om at turde kigge sig selv i øjnene og kærligt tage imod siderne fra mørket. I skyggen kan du genfinde sider af dig selv, som du ikke vidste at du havde. Det behøver ikke kun være de grimme og dunkle sider, men kan i lige så høj grad være de smukke, fantastiske og storslåede - nemlig de lyse skyggesider. En ting er i hvert fald sikkert; ved at belyse dine skyggesider, kommer du i større kontakt og harmoni med dig selv. "TAG DIT LYS HJEM" giver en grundig introduktion til den lyse skygge og går i dybden med otte positive egenskaber, som kvinder ofte stiller i skyggen. Pernille Melsted vil på baggrund af hendes mangeårige erfaring, guide dig sikkert tilbage til lyset og derudover give dig en 6-trins model til selv at tage lyset med hjem! Det handler om at turde se sig selv i øjnene. Det handler om at genopdage sin sårbarhed, seksualitet, glæde og alt det andet vigtige i livet. Det handler om at tage sit lys hjem.

  • - Free At Last!
    af Allen Carr
    67,95 kr.

    A fresh and challenging take on the Allen Carr method for dealing with drinking too much alcohol. Illustrated by Bev Aisbett.

  • af Steen Baagøe Nielsen & Gitte Riis Hansen
    277,95 - 287,95 kr.

    Temaerne køn, seksualitet og mangfoldighed kræver ny opmærksomhed i disse år. Der er sket meget siden 1950 ernes dominerende forestillinger om et ideelt fungerende kønsrollemønster med faderen som patriarkalsk forsørger og husmoderen med særligt ansvar for omsorg for hjem, børn, syge og gamle. De efterfølgende årtier har budt på de gifte kvinders bevægelse ud på arbejdsmarkedet, skilsmisser, seksuel frigørelse og ligestillingsudvikling. Dette har ikke kun resulteret i flere kvinder i politik og ledelse, men også i flere nærværende fædre i hjemmene. Samtidig ser vi nye måder at identificere sig på og indrette sig seksuelt og kulturelt, og med dette en generelt langt større accept men også nye kampe.På pædagoguddannelsen og i den pædagogiske sektor som helhed må man i stigende grad have fokus på, hvordan børn og andre borgeres hverdagsliv påvirkes af disse forandringer. Udviklingen rejser nye spørgsmål, som kræver omtanke og skaber behov for pædagogiske diskussioner: - Hvad betyder køn og de forandrede familieforhold for den pædagogiske praksis? - Hvordan kan vi imødekomme lovens krav om at arbejde for ligebehandling - Hvordan kan vi blandt personalet etablere måder at diskutere og reflektere disse spørgsmål uden det ender i grøftegravning og kønskamp? - Hvordan skal vi møde barnets eller den unges seksualitet, lysten til at lege og udfordre de forståelser af det rigtige køn på måder, som hverken skaber frygt (fx hos forældre), men samtidig heller ikke begrænser de faglige udfoldelsesmuligheder? - Hvordan skal vi forholde os til frygt og mistillid i forhold til relationer mellem personale og forældre omkring børn? Alt i alt diskuterer bogens tendenser til opbrud samt muligheder og veje i den pædagogiske praksis til at håndtere og understøtte udfordringen af de traditionelle, dominerende eller kulturelt selvfølgelig omgangsformer, der er knyttet til køn og seksualitet.

  • af Svend Brinkmann & Hans Henrik Knoop
    43,94 - 72,95 kr.

    Professor Hans Henrik Knoop og professor Svend Brinkmann er grundlæggende uenige, hvad angår positiv psykologi. I denne single diskuterer de, hvordan den positive psykologi og relaterede perspektiver kan berige og hæmme menneskers livsudfoldelse.Da Hans Henrik Knoop i 2014 anmeldte Svend Brinkmanns bog Stå fast tog en intens debat mellem de to professorkolleger fart. Deres uenighed går især på begreberne selvudvikling og positiv psykologi. Bør vi som mennesker arbejde på at gøre vores tilværelse bedre og mere harmonisk ved at fokusere på vores trivsel? Eller bør vi snarere arbejde intenst på at forandre de rammer samfundet stiller op for os? Eller består vores bedste chancer i at kombinere de to?Gyldendal Business Singler er korte og koncentrerede tekster, som du kan læse for hurtigt at sætte dig ind i et emne. Efterfølgende kan man opsøge mere viden, hvis man vil have emnet uddybet.

Når vi nu snakker om emnet ‘mental velvære’, er det trods alt, en fin ide at tænke på hvordan vi kan forbedre det. Derfor har vi her hos tales lavet 6 gode råd/tips til hvordan du kan prøve at optimere dit mentale velvære.

Det mentale velvære og kærlighed

Den biologiske fortolkning af kærlighed, er en sjov viden. På området om det mentale velvære og kærlighed har bogen ‘Love 2.0’, en glimrende forklaring på kemien bag kærlighed. Det er en proces som beskrives af korte øjeblikke med varme og forståelse af hinanden, som giver adgang til en stærk psykologisk vækst, bedre forhold, mental styrke og effektivitet. Det handler om de grænser som bliver fjernet mellem dig og personen du elsker. Det er ikke kun mellem dig og kvinden eller manden i dit liv, det handler også om de, øjeblikke du oplever med dine venner eller familie. Det er den positive følelse bag, at være tryg med personen gennem ting du siger eller gør. Find kærligheden i dit liv, og plej den, det er vigtigt at føle sig tilpas og elsket. 

Den mentale velvære og din søvn

Vores humør og energi påvirkes meget af vores søvn, det er også en vigtig del af processen i kroppens heling, og er derfor en utrolig betydelig faktor i din fysiske træning, hvis du udfører meget af det. Vores opfattelse af verden påvirkes meget af vores søvn, og det kan være altafgørende for hvordan, din dag bliver. Få derfor styr på din søvn og sørg for at pleje den så du kan få mere ud af din hverdag.

Det mentale velvære og taknemlighed

Oftest glemmer vi meget af det som gør os glade, og som vi egentlig burde være taknemlige for. Derfor kunne det være en god ide, at fokusere på at finde ud af hvad det er for dig. Skriv det evt. ned og se hvad det kan gøre for dit mentale velvære. Måske får du også fundet ting om dig selv du ikke vidste gennem processen. At være taknemlig er et glimrende redskab henimod at styrke dit mentale velvære.
 

Det mentale velvære og træning

Går du gennem en svær tid mentalt, og har svært ved at finde overskud, er det selvfølgelig svært at starte op med aktiv træning. Dog er det en virkelig effektiv måde, at frembringe endorfiner i hjernen, som er den naturlige måde, at skabe glæde på. Der er rigtig stærke fordele i styrketræning og fitness. Om du løber eller løfter vægte, kan det have nogenlunde samme effekt, og hvis det samtidig med din krop bliver æstetisk også gør dig glad, hvad er det dårlige ved det så? Det kan føles tidskrævende men i virkeligheden kunne du skærer meget fra din hverdag, som ellers bare er støj eller ligegyldigt. Det handler om at give dig selv plads til udvikling.

Det mentale velvære og smilet

Fake it till you make it, kunne være sætningen her. Når vi smiler udstråler vi bare en god aura og det har både du og den du kender godt af, det er utrolig rart at være i nærheden af mennesker, der gør det en dyd at smile. Også til fremmede mennesker, måske kunne du gøre deres dag bedre? selvfølgelig gjort i den rette kontekst.

Det mentale velvære og meditation

Meditation har i mange årtier været et fantastisk redskab i at styrke dit mentale velvære. Det er en metode som munkene i mange år har benyttet, og er skabt med hensigten om, at give dig sindsro og klarhed. Det kan hjælpe på meget, om du er glad eller trist, er det altid en god ide at meditere. At have klarhed giver os mange fordele, og det kunne være det du mangler. Det er meget subjektivt hvad vi har brug for som mennesker, men med meditation kunne du selv finde ud af det. 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.