Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Elmer Baltazar serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Tobias Bukkehave
    63,94 - 107,95 kr.

    Tænk, hvis dit yndlingsspil var virkelighed!Elmer er en helt almindelig dreng med store krøller, som ikke tænker på meget andet end fodbold. Han fatter intet om computere, men da han en dag skal lave gruppearbejde med klassens nye pige, Emmy, bliver han nødt til at skaffe en iPad. Emmy er skarp, krævende og et geni på en computer. Og så gør duften af hendes kastanjefarvede hår ham lidt svimmel. Elmers nye iPad viser sig at være en portal til landet Arkadia, og da den sluger Emmy, må han følge efter. En verden med gamle profetier, mægtige magikere og drager åbner sig. Men det er også en verden med sorte riddere og en dusør på 750 guldstykker til den, der fanger Elmer. Død eller levende. Elmer må risikere sit liv for Emmy. Men vil Emmy overhovedet reddes? Og hvem er troldkvinden med de grønne øjne?Tobias Bukkehave (f. 1980) er kandidat fra Film- og Medievidenskab årgang 2008 med speciale i amerikanske tv-serier. Efter sin eksamen underviste han i en periode på Købehavns Universitet i dramaturgi og tv-fiktion, før han begyndte at arbejde i tv-branchen som tilrettelægger og tekst- og manuskriptforfatter. "Elmer Baltazar" er hans første fantasyroman.

  • af Tobias Bukkehave
    63,94 kr.

    Andet bind om drengen Elmer og pigen Emmys rejse tilbage til Arkadia. Storslået og humoristisk fantasy til børn på 10+. Elmer melder sig til dramaholdet for at komme tæt på Emmy, der har været fraværende. Og der er en forklaring. I en opdatering af spillet Eyemaster, som foregår i Arkadia, hvor de gjorde det af med den onde dronning Rania, er historien ændret. Og et nyt andområdet, Kragoria, er dukket op. Emmy vil afsted, og hun tager Elmer med. I Arkadia er stenen Besh´Klanaas tårer væk. Med dem kan man tryllebinde alle. Lynild har samlet til storråd, hvor en ukendt kvinde dukker op. Hun tryllebinder alle, også Elmer, der vender sig mod Emmy og vil kæmpe til døden. Anmeldelser af Rejsen til Arkadia:4 hjerter- Politiken"Underholdende fra start til slut"- Weekendavisen"En medrivende fortælling for børn"- Information Tobias Bukkehave er tv-serie-ekspert, anmelder, skribent, tv-manuskribtforfatter og forfatter.

  • af Tobias Bukkehave
    63,94 kr.

    Der er gået et halvt år siden den sidste nat i Arkadia. Emmy og Elmer har aldrig fået talt om deres eventyr. Det synes Elmer i hvert fald ikke. I mellemtiden er han begyndt at skate, han har fået en ny mobil, som han ikke fatter, og udenfor falder sneen.Deres eventyr har ændret Arkadias baggrundshistorie. Det opdager Emmy, da hun starter computerspillet Eye Master op. Men der er noget, som ikke stemmer. Kan Rania, dronningen med de grønne øjne, stadig være i live?Pludselig modtager de to en besked fra Morgion. Kip Lynild er i problemer, og mørke kræfter truer riget. De to klassekammerater må igen af sted til Arkadia. Ikke som Emmy og Elmer, men som Lorac den Ukendte og Anzar Nattehøg.Serien om Elmer Baltazar handler om klassekammeraterne Elmer og Emmy, der rejser ind i computerspilsverdenen Arkadia, hvor de møder både venner og fjender.Tobias Bukkehave (f. 1980) er kandidat fra Film- og Medievidenskab årgang 2008 med speciale i amerikanske tv-serier. Efter sin eksamen underviste han i en periode på Københavns Universitet i dramaturgi og tv-fiktion, før han begyndte at arbejde i tv-branchen som tilrettelægger og tekst- og manuskriptforfatter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.