Bøger i Erindringer fra Nakke, Rørvig sogn og omegn serien i rækkefølge

Opførelsen af danske mejerier fra slutningen af 1800’tallet og op til 1930’erne var nærmest eksplosiv, og må have været en kraftanstrengelse for samfundet på linje med bygningen af de danske middelalderkirker. Samt naturligvis, set i bakspejlet, en overordentlig givtig investering. Tilsvarende er rationaliseringen af mejeridriften også en utrolig markant udvikling fra 1.400 mejerier til et par håndfulde på bare 50 år.Historien forsvinder, hvis den ikke bliver fortalt. Hvordan udviklingen af et landsogn, som Rørvig Kommune, har været afsæt og mellemstation for dagens noget anderledes, moderne samfund. Man kan i tilbageblik kan se historiske spor i stort og småt, erhvervsmæssigt og mentalt. Her er tilbageblikket valgt illustreret med landbrugets gyldne år fra 1870’erne og til 1950’erne, hvor sognets mejerier blev medvirkende til samfundets udvikling.Bogen er et kik ind i menneskers levede liv i enkeltstående kapitler, hvor fortællinger om Mathilde og mejeribestyrer Otto Hansen, andelsmejeriets skiftende elever, mejerister, kedelpasser, bødker, husassist, bestyrelsesmedlemmer, kontrolassister, børn, udsalgsvogne, udsalgsbutik og kunder gennem erindringer, billeder, luftfotos, filmklip, annoncer, og sider fra protokoller beretter om det pulserende mejeri med offentlig badeanstalt. Udviklingen omkring ferie og mejeristforbundets sommerhuse, lokalsamfundets traditioner og legende børn.Andelsmejeriet medførte ikke bare en stigende velstand i sognet; men andelsbevægelsen medvirkede også til sygdomsbekæmpelse, hvilket skabte sammenhold og et skub ind i fremtiden.Nationaløkonomisk var andelsmejerierne sammen med andelssvineslagterierne en vigtig eksportfaktor gennem hele 1900-tallet. Internt i Danmark betød andelstanken en stabilisering af gårdmandsbrugene. For husmændene indebar den såvel en økonomisk som en statusmæssig gevinst, der lettede det mangeårige samarbejde i Folketinget mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre.I beskrivelsen af mejeridriften på Rørvig Privatmejeri og Nakke Andelsmejeri sættes der fokus på de socialhistoriske beretninger frem for de tekniske detaljer. På grund af der ikke eksisterer billeder af Nakke Mejeris maskiner, bliver der på opfordring fra mejerist Børge Hansen anvendt fotos fra oplevelsescentret Nyvangs mejeris maskiner, der stammer fra Søstrup Mejeri syd for Holbæk.Til sidst kommer jeg ind på, hvem der købte og boede på det nedlagte mejeri i Nakke, og da Civilforsvaret skulle sprænge den gamle mejeriskorsten.

”Nakke by har bevaret en del af sin struktur fra før udskiftningen. Uudflyttede gårde, vejforløb og flere gadehuse lå også i den østlige bydel. Der hvor Nakke by endte eller begyndte, hvor vejen delte sig ned mod Rørvig og ud til Nakkelandet, lå en lille gård med gravhøjen Sodehøj på marken. I husene havde skomageren og hjulmanden deres værksted, syersken sin systue og høkeren sin butik.På det højeste punkt knejsede Bakkegaarden, hvor bonden drev mølleri indtil en katastrofe indtraf, og gården blev til Annexgaarden. Byens eneste sidegade førte forbi Maries hus og Maarbjerggaard, hvor den endte ved vejmandens hus. Huset Havn lå ned til gadekæret og var byens eneste hus med status af sommerhus.Vejen og gadekæret var et yndet sted for leg og aktiviteter i de lyse timer, og de voksne stoppede op og havde tid til at snakke sammen: Om død, frygtelige brande, ulykker og bankdirektøren, der ville være proprietær. Glade budskaber om tilflytterne i skolen og i husene, der hurtigt faldt til og gav nyt liv i byen og branddammen …”

”Bogen er en ”vandring” på den vestlige side af Nakkelandet ad Nakke Vestvej, Hovvigvej, Slettemosevej og Slettehøjvej, som byder på et gensyn med gamle udflyttergårde med hver sit tilknyttede husmandssted.Omkring 1895 gjorde vindmøllerne deres indtog på gårdene. Foregangsmænd forsøgte at vække interessen for indførelse elektricitet. Vejen var lang før, der var 25-30 hustande i Rørvig kommune, der fik lagt elektricitet ind i 1922.2. Verdenskrig satte sine spor. Folk kom hinanden ved på en anden måde. Man skulle være forsigtig med, hvad man sagde og involverede sig i. Der var dem som lukkede øjnene for problemerne, og dem som i ly af mørket hjalp folk i nød.Bag navnene Hansen, Jørgensen, Jensen, Larsen, Jakobsen, kaptajn Topsøe og grosserer Vogt, gemmer der sig personligheder med hver deres livshistorie. Nogle ”gik i rørene” på Hovvig, for at få husholdningsregnskabet til at hænge sammen. Slagteriarbejderen malkede naboens køer, før og efter arbejdstid. Frugtavleren opkøbte dødsboer til videresalg for at holde skindet på næsten. Vi kommer med ægmanden på den ugentlige tur rundt i sognet for at indsamle æg til ægpakkeriet i Nykøbing. Kvinder og mænd fik samfundshjulene til at rulle.Under det årlige dyrskue i Nykøbing mødtes folk fra by og land. Byens forretninger havde skænket præmierne til skuets bedste dyr og samlinger. Landbokonerne havde smurt store madpakker, det var landmændenes ferie. Udover at stille op i ringen med deres dyr og studere avlsdyr, blev der tid til at gå med børnene til gøglet, spise is, knevre med venner og folk de ikke kendte.”

”Gennem enkeltstående kapitler og mange fotografier samles erindringer fra arbejdslivet på landet gennem 4 slægtsled. De unge i ældste slægtsled i Taastrup Huse og Ordrup ved Merløse flyttede ikke sammen for at nyde den første forelskelse. De havde derimod giftet sig med det mål for øje, at opbygge et fælles livsværk til forsørgelse af familien, hvor børn var en del af arbejdskraften.Hvad enten efterkommerne boede i Nakke, Hvalsø, Sneslev eller på Grønland, så var de gennem breve eller fysisk samvær fælles om glæder, sorger og traditioner. Selv da skibet Hans Hedtoft forliste formåede familien at stå sammen.Husmødrenes arbejde omfattede ikke blot børnepasning, madlavning, slagtning og rengøring af hus og have; men også opdræt af fjerkræ. Frugt, bær, og grønsager blev henkogt og syltet til vinterforråd. Da røremaskine, tuttifrutti og dybfryser blev opfundet blev alt meget nemmere. Strikning, lapning og syning af tøj var henlagt til aftenens fritimer. Pengene fra ægsalget blev sat i spare foreningen Julens Glæde, for så kunne det ikke gå helt galt til jul.Under ombygningen af Brydegaard kan man se tækkemændene fra Rørvig i arbejde. Gennem erindringer, annoncer og billeder følger vi arbejdet med køerne, svinenes vej til Odsherred Slagteri og indkøb af foderstoffer hos Carl Jensen i Nykøbing. Det hårde slid i marken, fra såning til høst med heste foran redskaberne, var glemt, når Else og Daniel samlede medarbejderne til høstgilde.”

”Gennem Sidse Marie og Daniel på Brydegaard i årerne 1850 til 1908 følger man udviklingen i arbejdsmetoderne i husholdningen, på mark og i stald. Oprettelsen af først Rørvig Privatmejeri og senere Nakke Mejeri var godt for egnen i almindelighed. Men andelsmejeriet var først og fremmest et godt tiltag for landmænd og landbokoner, som hermed fik en virksomhed, som de i fællesskab skulle få til at fungere bedst muligt.Mejeribestyreren sørgede for, at Nakke Andelsmejeri var en moderne produktionsvirksomhed, der krævede flere mejerister og mælkekuske, og hvor unge mænd kunne få en uddannelse. På mejeriet var hygiejnen i top, produkterne blev af første klasses kvalitet, og folk kunne komme og købe sig et bad i varmt vand.Afkastet fra mælken fremmede økonomien hos bønderne, hvilket gav grobund for byggeriet af en købmandsbutik i 1920 og et andelsfrysehus i 1947.Christoffer sad tung og hærdebred i 32 år som sognerådsformand. Man får indblik i Rørvig Kommunes udvikling, håndteringen af slagterikonflikten, nyhedsformidlingen før og under 2. verdenskrig. Velstanden i samfundet gavnede Rørvigslagteren, Rørvigbageren, fiskemanden, skærslippere, kitmand, ostemand, postbud, vejmand, kogekone og vagabonder. Udviklingen afspejlede sig i varesortimentet i Nakke Købmandsforretning, og det sociale samvær var en vigtig del af det at handle.Uanset vind og vejr kom rutebilen og var forbindelsen til omverdenen …”

Jeg tror ikke, at der er mange børn, der har haft en så dejlig barndom med op og nedture, der giver livsappetit, som jeg! Jeg har gået rundt med en usynlig rygsæk, hvori jeg har samlet indtryk og oplevelser sammen. Roder jeg i den, kommer minderne frem i en tilfældig rækkefølge, en for en, fra mit barndomshjem på Brydegaard og alle de andre ejendomme med folk jeg kendte på Nakkelandet.Nogle personer var selvstændige landmænd, kogekoner eller fiskere. Andre mænd og kvinder var ansat hos bankdirektør With, Irma-Olsen, Topsøe, Tuxen, Rosenstand, Vogt, Kaj Jensen & Gunnar Nu Hansen eller på Hovvig, feriekolonien Enebærgården, Andefarmen, pensionater, Missionskurstedet, statshospitalet SNS, Rørvig Kommune, Alderdomshjemmet, håndværksmestrer, Rørvig Maskinstation, Sygeplejeforeningen eller Rørvig Sogns Kontrolforening. Børn havde fritidsarbejde på gårdene, hos købmænd i Troldeskoven og Nakke, i iskiosker, Svinninge og Billesborgs mælkeudsalg eller som avisbud.Tiden var en anden end i dag. I 1950-60’erne var sammenholdet i behold i familierne, og Danmark havde en stærk og meningsdannende kraft i foreningslivet, fagforeninger og andelsbevægelsen. Den ny sogneskole, biblioteket og sognegården med tilbud om deltagelse i idræt, sykurser, sang, foredrag lå i Mellemleddet midt mellem sognets to byer Nakke og Rørvig.I Nakke var der endnu fattighus, skole, andelsfrysehus, andelsmejeri, andelsvaskemaskiner, smedje, købmand og børstenbinder. Kunstnere, mælkemand, ostemand, fiskemand, slagter og bager kom og tilbød deres varer. Når der var brug for en murer, tømrer, blikkenslager og tækkemand, så kom en fra Rørvig og udførte arbejdet.Skulle der købes noget, vi ikke kunne få i Nakke, så gik turen til Nykøbing på cykel, i hestevogn eller med rutebil. Det var i Nykøbing, apotek, boghandlere, sadelmager, Schou, Burgaard-Jensen, Frost Hansen og Holger Dams forretninger lå, og læger og tandlæger boede. Det var også i Nykøbing slagteri, foderstofhandel, destruktionsanstalt, ægpakkeri, biograf og realskolen lå. Udflugter foretog man til Rørvig Havn, Korshage, Dybesø og Kattegat. De største begivenheder var det årlige dyreskue og asfaltbal i Nykøbing.Mange har lagt øre til min snak og sagt. ”Hvorfor skriver du det ikke ned?” Det begyndte jeg så på i 2009. Men hurtigt blev jeg klar over, at jeg måtte have fat i venner, bekendte og skolekammerater igen for at få mere præcise oplysninger. Jeg fik kontakt til omkring 109 personer, plus personale på danske museer, kunstudstillinger og lokalhistoriske arkiver. Vi har brevvekslet, mailet og besøgt hinanden. Vi har snakket alvorligt og grint over alt det, som vi har oplevet sammen.I min beretning med udgangspunkt i historier fra Nakke til verden omkring beskriver jeg historierne, der består af enkeltberetninger fra 1700’tallet og op til i dag. I sagens natur indgår der også mange anekdoter og overleveringer, som jeg har fra mine barneår.Jeg har villet give en oversigt over, hvad der var af begivenheder omkring de enkelte steder i Nakke nedover Mellemleddet til Søndervang og Rørvig, udover Nord til Rørvig Kirke, Nakke Lyng og Nykøbing med afstikkere til Isefjord og Hesselø. Jeg har forsøgt at få alle de hændelser med, som det var mig muligt. Derfor er personer nævnt flere steder samtidig med andre, der også har været på stedet. Det blev til 10 e-bøger i 1. udgivelse.Denne 2. udgave af bogen om Galbuen er betydelig større end den oprindelige udgave. Tak til alle jer, der har været mig behjælpelig med oplysninger, skøder, veksler, regnskabsbøger, fotos, postkort, skole- og klassebilleder, filmklip, annoncer, m.m. Hvoraf langt de fleste er private og beskyttet af ophavsret, som kun jeg har fået tilladelse til at bringe i bogen.

”Nakkeboerne var tidligt optaget af højskolebevægelsen, hvorimod mange i Rørvig lod det fare, så derved opstod stridighederne omkring forsamlingshusets placering, som endte med, at det ligger i Mellemleddet i dag. De mange billeder bevidner, at Sognegården blev omdrejningspunktet for bøgernes magi, idrætslivet, ride fastelavn, sangkor, kurser, foredrag, folkeafstemninger, juletræsfester og dilettantkomedier.Kapitlerne er enkeltstående beretning. Man kan følge udviklingen på Møllegården fra mølleindustri til maskinstation. Rørvig præsternes udfoldelser i sognet. Herefter følger beretninger om bombekatastrofe i 1944 og invasionen af tyske flygtninge. Efter Danmarks befrielse blev klapjagterne genoptaget i Amtsplantagen, og is salget gik stygende ved Kabelhuset.Avisbudene bringer os rundt distriktet. Amtssparekassen får nye lokaler i Rørvig. Der bygges statshus i Rørvig. Vi besøger Hotelejere og personale på Missionskurstedet. Birkehaven skifter ejer. Trolleskoven udstykkes til sommerhuse og en købmandsbutik opstår. Gartner Jytte vinder en konkurrence. Palle Kjærulff-Schmidts får gennembrud med filmen Weekend med manuskript af Rifbjerg og optagelser ved Skansehage. Man læser om sognefogeden, sognerådet og Rørvig Kommunekontor. Det gamle og det ny alderdomshjem, hvor Else og personalet drager omsorg for beboerne. Asfaltballet er den årlige begivenhed i Nykøbing.Livet på Brydegaard blev forandret i en tid, hvor pigtrådsmusikken strømmede ud af transistorradioen, og mejeriet omdannes til kollektiv. Der blev igen brug for Nakke Bylaug. Beretningen afrundes med oprejsning af Nakke Skov.”

”Den sydvestlige del af Nakkelandet er det området, hvor stenalderfolket har efterladt sig flest spor og koncentrationen af gravhøje fra bronzealderen er størst i Rørvig kommune.Det var i området ved Rishøj, at bønder og fiskere ved lodtrækning af udflytning af gårde i Nakke by i 1798, fik tildelt jord, og deres efterkommere fik deres udkomme. Det var en adspredelse i arbejdet, når de fulgte arkæolog P V. Glob, den sommer hvor han udforskede kysten og udgravede flere af Rishøjgruppens gravhøje.Under 2.-Verdenskrig kørte tyske soldater rutinemæssigt på vejene. En dag fik de lemlæstet en husmand; men de fik ikke ram på danselæreren og sportsjournalisten, der fragtede kød til København.Man følger udstykningen, det stærke sammenhold og kampen for oprettelsen af Isøre Central og telefonisten på arbejde. Sygeplejeforeningen i Rørvig og Nakke havde alle voksne i sognet som medlemmer. Hjemmesygeplejersen cyklede på sygebesøg i al slags vejr og blev udsat for lidt af hvert. Vejen blev banet for en sygeplejeklinik i Lindegården i Rørvig. På Rishøjgård havde man traditionelt dyrehold suppleret med bæveropdræt. Husmændene supplerede indtægten ved løsarbejde på gårdene, som mælkekuske og ved fiskeri; imens børnene legede cowboyer, samlede på Richsmærker, byggede både og badede ved stranden.Fra 1947 og frem blev Sct. Stefans Fritidshjems feriekoloni Enebærgården kvindernes arbejdsplads. Feriebørnene spiste oceaner af mad, og pædagogerne gav sig tid til at snakke i køkkenet. Når eftersårets hold forsvandt i svinget ved Rishøjgård, så blev der stille. Selvom der skulle ryddes op, så havde konerne ikke travlt. Over en kop kaffe skulle sommeren fordøjes. Pengene var gode og en nødvendighed. Men sommerens påskønnet arbejde gav dem energi til at klemme på derhjemme, samle op på det forsømte og påbegynde vinterens levevilkår. Der skulle tales godt for, at deres egne og andres børn fik en uddannelse hos smeden i Nykøbing, i Schou Tex, hos Sillehoved, i banken, på apoteket eller kom på seminarium.”

”Nord, Oddermosen, Mellemleddet og Søndervang er en upåagtet del af Odsherred i dag; men sådan var det ikke tidligere. De gårde, der ved udskiftningen, fik tildelt jord på Nord og Skredbjerg, fik tilknyttet husmænd til sig i Oddermosen. Hvor imod Søndervang blev først befolket efter udskiftningen af gårdene i Rørvig. Først langt op i 1800tallet blev Nakke Lynghede beboet. Fælles med bønderne i Nakke, havde de sankeret af sand og tang ved Skredbjerg og snekastningspligt af kommunens veje.Husmandsbevægelsens betydning for udvikling af levevilkårene for husmandsfamilier siden 1906 kan ikke påskønnes nok. Rørvig Sogns Kontrolforening blev stiftet i 1924 i kølvandet på Nakke Andelsmejeri og forbedrede økonomien i landbruget.I bogen får man den sidste lods fra Oddermosens livshistorie. Man får også mere kendskab til venner og fjender under og efter 2. Verdenskrig i Odsherred, O-grupperne og retsopgøret. Sejrsrusen afspejledes på Rørvig Fødeklinik. Befolkningstilvæksten krævede mere mad og flere dyner, derfor udviklede andefarmen i Bystedet sig til landets største farm.Man får også indblik i, hvordan det var at være mælkeforhandler i Rørvig, en by i et sogn med sommerhusvækst til gavn for håndværkerne. Feriegæsterne i træhusene, på campingpladserne og det ny Rørvig Motel fik omsætningen til at stige i forretningerne, i iskioskerne fra havnen langs Trolleskoven til Skærby. Om aftenen var der tid til at mødes i kortklubber. De unge dyrkede idræt og holdt ungdomsfester. Vinteren var stille og tid til fordybelse i den smukke natur.Hesselø har fået sit eget kapitel, fordi øboernes liv ikke kan sammenlignes med folks i resten af Rørvig Kommune. Og så måske alligevel…”

Erindringer fra Nakke Østvej, Graudebjergvej og Nakkehage”Det er beretningen om det østlige Nakkeland i stadig forandring, hvor bronzealderfolket efterlod gravhøje og Valdemar Sejrs mænd byggede forsvarsværn. Nakkes kæmpesten blev slæbt til Skansehage.I århundrede var Isefjorden en vigtig arbejdsplads. Fiskerne satte garn på kanten af de mange rev. Fangede mange forskellige slags fisk, som de solgte. De store sejlskibe og senere motorskibe fragtede varer ind og ud af Isefjorden og var forbindelsen til omverdenen. Kun en tåbe frygtede ikke fjorden i tåget vejr, pakisen og det farlige skær Rønnen. Mange sømænd og skippere havde deres hjemadresse i Nakke.Under 2. Verdenskrig hjalp tørvene fra Tranemose, Skallemose og Andemose folk på Sjælland til at holde varmen i en ellers kold tid. Gestapo, tyske og ungarske tropper besatte huse i Rørvig og Nørrevang og patruljerede langs kysten, og havde folk med kendskab til sognet ikke hjulpet flygtningene, var de blevet taget af tyskerne.I bogen bliver man mindet om, at bymennesker tog ophold på pensionater og statshospitalets patienter arbejdede på gårdene. Kapitlet om Rørvig Husholdningsforening er et eksempel på betydningen af de danske husholdningsforeningers arbejde på at udbyde lærerige kurser og skabe socialt fælleskab for medlemmerne.Man kan se billeder af ejendommene og høre om skippere, arbejdsmænd, landmænd, karetmager, tømrer og kedelpasser i takt med Nakkehage udstykkedes og slægtsgårdene skiftede ejere. De mest kendte er vel Irmadirektør Børge Olsen, broderidirektør Jørgen Rosenstand og folketingsmand Thor Petersen.”