”Gennem Sidse Marie og Daniel på Brydegaard i årerne 1850 til 1908 følger man udviklingen i arbejdsmetoderne i husholdningen, på mark og i stald. Oprettelsen af først Rørvig Privatmejeri og senere Nakke Mejeri var godt for egnen i almindelighed. Men andelsmejeriet var først og fremmest et godt tiltag for landmænd og landbokoner, som hermed fik en virksomhed, som de i fællesskab skulle få til at fungere bedst muligt.
Mejeribestyreren sørgede for, at Nakke Andelsmejeri var en moderne produktionsvirksomhed, der krævede flere mejerister og mælkekuske, og hvor unge mænd kunne få en uddannelse. På mejeriet var hygiejnen i top, produkterne blev af første klasses kvalitet, og folk kunne komme og købe sig et bad i varmt vand.
Afkastet fra mælken fremmede økonomien hos bønderne, hvilket gav grobund for byggeriet af en købmandsbutik i 1920 og et andelsfrysehus i 1947.
Christoffer sad tung og hærdebred i 32 år som sognerådsformand. Man får indblik i Rørvig Kommunes udvikling, håndteringen af slagterikonflikten, nyhedsformidlingen før og under 2. verdenskrig. Velstanden i samfundet gavnede Rørvigslagteren, Rørvigbageren, fiskemanden, skærslippere, kitmand, ostemand, postbud, vejmand, kogekone og vagabonder. Udviklingen afspejlede sig i varesortimentet i Nakke Købmandsforretning, og det sociale samvær var en vigtig del af det at handle.
Uanset vind og vejr kom rutebilen og var forbindelsen til omverdenen …”
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
