Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Karin Sommer serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Gretelise Holm
    75,95 - 120,95 kr.

    Journalist Karin Sommer finder sin døde kat ophængt på døren til sin lejlighed, og senere oplever hun natlige besøg af en ukendt person, som skræmmer hende fra vid og sans. Politiets teknikere kan med stor sikkerhed udelukke, at der har været indbrud eller fremmede mennesker i hendes lejlighed, og lægerne mener at journalisten, der tidligere har haft psykiske problemer, lider under paranoide vrangforestillinger. Fra sin psykiatriske sygeseng får Karin Sommer kontakt til en ung kvindelig advokat, som tror på hende og dykker ned i det lokalsamfund der har affødt hendes oplevelse af konspiration."Paranoia" er første bind i serien om journalisten Karin Sommer."... En meget velfortalt og spændende historie." - Litteratursiden "’Paranoia" er en fremragende spændingsroman. Bravo og kom gerne igen!" - Politiken

  • af Gretelise Holm
    75,95 - 120,95 kr.

    Midt under begravelsen af den 86-årige Gustav Kwium opstår der uro i kirken. En senil-dement, gammel kvinde vakler frem mod kisten og slår sin krykkestok så hårdt mod låget, at blomsterne flyver til alle sider. "Nej" afbryder hun præsten. "Han er ikke blevet kaldt hjem til Gud. Han er blevet stemt hjem af Ø-rådet. Ligesom i Robinson i fjernsynet."Journalist Karin Sommer opholder sig på den lille ø, Skejø, i yderkanten af Sjællandspostens dækningsområde. Hun skal skrive nogle artikler om livet på øen og hører snart rygterne om en serie mistænkelige dødsfald på ældrecentret. Først er hun afvisende. For hvem skulle dog slå døende mennesker ihjel? Men snakken lader sig ikke mane i jorden, og Karins research bringer hende blandt andet i kontakt med nogle unge satanister, en læge, som er svag over for kvinder, en kvindelig præst, som skjuler sin fortid, en grisk arving, en bedemand, som har observeret spor efter en vampyr, og en lokal politiker, som frygter ældrebomben og går ind for aktiv dødshjælp.Så finder man endnu et lig på ældrecentret, og denne gang er ingen i tvivl om, at det drejer sig om mord. Jagten på Robinson-morderen går ind.Robinson-mordene er det andet, selvstændige bind i serien om den 56-årige journalist Karin Sommer.

  • af Gretelise Holm
    75,95 - 423,95 kr.

    "Tre små bank, og hun åbnede døren. Stod selv som selvlysende skelet og trak døden ind på sit værelse. De talte ikke meget sammen, men knugede sig desperat til hinanden, før de sammenfiltrede tumlede om på den smalle højskolebriks. Sekunder senere havde de befriet sig for deres Halloween-kostumer, og dødens kutte og le lå henslængt på gulvet …" Journalist Karin Sommer er blevet enke, er gået på pension og forsøger at bekæmpe en depression med lykkepiller, da hun bliver draget ind i sagen om et muligt justitsmord: Er det en uskyldig mand, som er dømt for drabet på højskoleeleven Rebekka Madsen? Højskolemordet nyder stor offentlig interesse, men overskygges så fuldstændigt af en ny og opsigtsvækkende sag: Én eller flere kvinder skamferer og dræber tilfældige mænd. Politiet er i vildrede: Handler det om organiseret feministisk terror eller om en sindssyg kvindelig seriemorder?Da opklaringsarbejdet er på sit højeste, får Karin Sommer et natligt besøg, som knytter de to sager sammen.‘Møgkællinger’ er en roman om mænd, kvinder, kærlighed, sex, magt og ret.

  • af Gretelise Holm
    75,95 - 343,95 kr.

    Nogen vil betale fire millioner kroner for at få dræbt Karin Sommer, og selv den hårdkogte lejemorder undrer sig over, hvordan en midaldrende, ukendt provinsjournalists død kan være så meget værd.Flere må lade livet, da lejemorderen for alvor tager fat.Hvad foregår der? Hvem er Karin Sommer egentlig, og hvad er motivet?To kvinders skæbnesvangre møde hen mod slutningen af Anden Verdenskrig viser sig at have en afgørende betydning. Det samme gør en østtysk videnskabsmands livslange forskning i effektive bedøvelsesmidler.I højt tempo samles brikkerne til en forståelse. Brikker fra nutid og fortid, fra Danmark, Tyskland og den aktuelle, højspændte situation med krigen i Irak og den internationalt proklamerede kamp mod terror.Tredje selvstændige krimi i serien om Karin Sommer.

  • af Gretelise Holm
    75,95 - 288,95 kr.

    Karin står foran snarlig pensionering og har derfor fået en retrætepost på Sjællandsposten. Hun glæder sig til at nyde sit otium sammen med kæresten Jørgen på deres elskede Skejø. Men inden da skal hun på en ’ludertur’ til Litauen, inviteret af det magtfulde firma Hands and Brains International, der gerne vil prale af de hormonstruttende svinefarme i de tidligere østlande, som de hjælper med at finansiere og etablere. På turen møder Karin en gammel bedstemor, der beder hende om at aflevere nogle pølser og uldsokker til barnebarnet, der arbejder i Danmark. Det bliver sværere end som så. For fyren, Zigis, er forsvundet, og det viser sig, at han har arbejdet illegalt på godset Kirstinelund, som ejes af den danske integrationsminister. Da ministeren skydes ned under sin morgenløbetur – tilsyneladende et politisk betonet mord – står Karin i et moralsk dilemma, eftersom hun har sagt ja til at skrive et festskrift for Hands and Brains, hvis fortid forekommer mere og mere suspekt og tilsyneladende har forbindelser til underverdenen og til Zigis’ forsvinden. Jagten på Zigis fører Karin ind i det københavnske prostitutionsmiljø, og da en trafficket litauisk luder myrdes, og flere og flere spor peger mod indflydelsesrige politiske og erhvervsmæssige kredse, får Karin nok at tænke på, mens efterlønnen fortoner sig i det fjerne …

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.