Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Pecola vokser op i de raceadskildte amerikanske 1940’ere. Overalt møder hun modstand, foragtes både af sorte og hvide. Men i sine drømme har hun blå, blå øjne, som sin højtelskede lyshårede dukke. Morrisons debutroman fra 1970.
„Waldemar fortalte om sine sygdomme og syndromer. Han var en omvandrende lærebog i sjældne og uhyggelige lidelser, fejlede et utal af ting, som jeg hver især ville have slået ihjel for at undgå at blive ramt af. Jeg kom til at tænke på en dokumentarudsendelse, jeg havde set under en af mine natfjernsynsseancer. Den handlede om en kvinde, der var blevet ramt seks gange af lynet. Det var samme urimelighed, der gjorde sig gældende her.“Asger dummer sig og mister alt og må tage et job som handicaphjælper for Waldemar, verdens sygeste menneske. Deres hverdag sammen i betonghettoen Stentofte på Vestegnen er et studie i håbløshed. Indtil de kører sydpå for at opsøge Torbi el Mekki, en healer i Marokko, Waldemars sidste håb.
Erling er blevet en ung mand og skal i gymnasiet. Han vil ikke til Ribe, som ellers ligger tættere på barndomsbyen Gram – han vil til Haderslev, for så er afstanden større til familien i ismejeriet derhjemme, hvor tingene går deres sædvanlige skæve gang. Haderslev er en stor by, så både på kollegiet og i katedralskolen er der mange skikke og omgangsformer, han ikke er fortrolig med. Der er jævnaldrende på kollegiegangen, der er nye lærere og nye klassekammerater. Og så er der jo pigerne, hvis gådefulde væsen det er forfærdeligt svært at få hold på. Der er også det med hele tiden at kende forskel på, hvad der er sandt, og hvad der er knap så sandt. Det har det altid knebet med for Erling, og nu får han rodet sig ud i noget værre snavs, da han kommer til at sige, at han slet ikke er født i Gram, men i København af revolutionære forældre. Hvordan slipper man lige ud af den pine? At forfatteren trækker på sin egen historie, har han aldrig lagt skjul på; men man skal vistnok ikke tro på alt, hvad han siger, som han siger. Hjemmefra er andet bind i en serie om familiehemmeligheder … i Gram og andre steder. Romanen kan læses selvstændigt.
Farklausulen er en rørende og personlig roman om familiehemmeligheder, blodets bånd og generationskløfter, om kærlighed og svigt, og den krævende øvelse det er at være en familie, trods alt. En far vender tilbage til Sverige for at hilse på familien, som han ikke har set i lang tid. Datteren er gravid med den forkerte mand, hans neurotiske søn er selv blevet far, og nu ønsker han, at faren som er blevet farfar skal tage vare på sig selv. Den allerede indgåede farklausul skal genforhandles. Men er det muligt? Ikke uden krig. ”Stor genkendelighed og stor humor. Jeg grinte meget og med hele kroppen.” Aftonbladet, Sverige ”Farklausulen er en underholdende, tankevækkende og sproglig brillant roman fra Jonas Hassen Khemiri – en af Skandinaviens mest potente samtidsforfattere.” – VG, Norge ”Med Farklausulen har Jonas Hassan Khemiri overgået sig selv … Klog og enkel, og med en storhed i gemt i detaljerne, i handlingsmønstrene som blotlægges, er Farklausulen Khemiris bedste roman – og desuden et af litteraturårets største højdepunkter.” – Expressen, Sverige
Den australske stjerneforfatter Kate Morton er efter tre år tilbage med URMAGERENS DATTER – en stor roman om forbrydelse, kunst og kærlighed, om jalousi, bedrag og tab.Mit rigtige navn er der ingen, der husker. Sandheden om, hvad der skete den sommer, er der ingen andre, der kender.I sommeren 1862 slår en flok unge kunstnere sig ned i maleren Edward Radcliffes idylliske hus ude på landet på bredden af floden Themsen. Deres plan er at tilbringe en måned sammen og lade kreativiteten flyde frit i hinandens gode selskab og langt væk fra verdens larm. Men inden sommeren er omme, er en kvinde blevet dræbt af et skud, en anden kvinde er sporløst forsvundet, et kostbart arvestykke er væk, og Edward Radcliffes liv er lagt i ruiner.Over 150 år senere falder den unge arkivar Elodie Winslow på sit arbejde over en gammel lædertaske, der indeholder et sepiatonet fotografi af en smuk ung kvinde i victoriansk påklædning og en kunstners skitseblok, der blandt andet indeholder den fineste tegning af et gammelt hus ved en flod. Hvorfor virker huset så bekendt på Elodie? Og hvem er den smukke kvinde på billedet? Og hvad er forbindelsen mellem billedet og skitseblokken? Så stor en tiltrækningskraft har disse to ting på Elodie, at hun gør noget, der er absolut forbudt: Hun smugler dem med hjem og starter sin egen private efterforskning.
‘Ved ishavet’ er endnu et stort historisk værk fra Lars Johanssons hånd. Romanen finder sted før og under Anden Verdenskrig i en lille fiskerbygd i Norge. Her følger vi indbyggernes liv som er præget af al den ødelæggelse og kaos, krigen har bragt med sig. Den unge fiskerkone, Margit, har mistet sin mand og må nu på egen hånd tage sig af parrets fire børn og sin uægte datter fra et tidligere forhold. Den uægte datter, Jorunn, vokser ikke op hos familien, fordi hun som uægte barn, ikke har kunne accepteres på lige vilkår med sine søskende. Hendes sind og identitetsforståelse præges af den historie, hun er et produkt af, fordi hun som bastard ikke har haft værdi i det lille kristne landsbysamfund. Vi følger Jorunn, hendes mor og drengene Thorbjørn og Sven gennem krig og vold, kærlighed og begær, når Lars Johansson endnu en gang byder på en storslået historisk roman med ‘Ved ishavet’.
Edens have er en sanselig kærlighedshistorie om den unge amerikanske forfatter David Bourne og hans kone Catherine, der er på bryllupsrejse i 1920'ernes solbeskinnede og uspolerede Sydfrankrig. Han står på tærsklen til sit litterære gennembrud og er ivrig efter at begynde at skrive igen. Catherine opmuntrer og støtter ham, men gør samtidig alt for at forhindre hans kreativitet. I sin jalousi frister hun ham med en endnu yngre og smukkere kvinde, og en farlig erotisk leg for tre tager fart."Det er ikke alene Hemingway. Det er en af han smukkeste og mest bevægende fortællinger, så hemingwaysk i hver detalje, at det gør ondt under læsningen." Politiken"En betagende smuk kærlighedsroman" BT"Edens have er vintage Hemingway, mesteren, der skrev bedre end nogen anden"
Enkeland foregår i Sønderjylland under 1. Verdenskrig. Omkring 30.000 sønderjyske mænd blev indkaldt til krigen, mere end 5300 omkom. Samtidig lød det fra det officielle Danmark (København), at Danmark var kommet næsten uskadt ud af krigen!Krigen raser, og overalt i Europa sidder bange kvinder tilbage, efter at deres ægtemænd, sønner og brødre er blevet sendt ned i Europas skyttegrave. Sille håber at hendes mand, Traugott, er glemt af den tyske krigsmaskine, men det er han ikke, og først på vinteren 1916 må Traugott tage den tunge vejog omkommer i skyttegravene. Et par soldaterkammerater sørger for, at han bliver begravet på den nærliggende kirkegård.Men hjemme i Danmark går hans familie i stykker. Hans kone synker hen i sorg og melankoli, og børnene bliver taget fra hende og sat i pleje.Teglværksejeren, stedets matador, viser sig imidlertid fra sin bedste side og finansierer en ekspedition til kirkegården, hvor Traugott ligger, og med store omkostninger lykkes det at få transporteret liget hjem til Sønderjylland, hvor der finder en genbegravelse sted.Det er i korte træk bogens handling, men det er sammenholdet i den lille by og sammenholdet blandt soldaterne, der er bogens omdrejningspunkt og grundlaget for romanens positive livsholdning.
"Guds blinde øje" er Jakob Bech Nygaards mest kendte værk. Det er historien om den forældreløse Anne, der sendes til børnehjemmet Ravnsborg. Her lever hun og de andre forsvarsløse småpiger et fortvivlet liv under den sadistiske forstanderinde frøken Edelburg. I Annes skæbne ligger kimen til tusindvis af senere kvinders oprør, og romanens stadige aktualitet er slående. En klassiker!\"Guds blinde øje\" bliver efterfulgt af romanen \"Du blev træl\".Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 Statens livsvarige ydelse.
Hun spejder ud over fjordens urolige vandflade fra sommerhusets køkkenvindue. Hvorfor kommer de ikke? Det er flere timer siden Tomas tog Anita og Lasse med i motorbåden ud til øen, og Maj gav dem en velfyldt madkurv med. Men endnu er der ingen båd at se på vej ind mod bådebroen i vigen. Alting burde jo være godt. Freden er kommet, og det er lykkedes ægtemanden Tomas at holde sig ædru siden hypnosebehandlingen hos doktor Bjerre. Men når Maj bliver overmandet af trætheden og ængstelsen, er det ikke let at holde hjemmet harmonisk og kærligt. Hvor meget hun end forsøger. Maj er hustru og mor i Örnsköldsvik i 1940’erne og 1950’erne, i en tid hvor husmoderen er et efterstræbt ideal. AT SØRGE FOR SINE er en stor fortælling om Maj, om hendes familie og hendes sociale opstigning, men også om samfundet set ud fra en hjemmegående husmors dramatiske hverdag. AT SØRGE FOR SINE er anden, fritstående bog i trilogien om Maj. "En rigtig page-turner, den slags roman som besætter læseren, med personer der kryber ind under huden og stædigt bliver i tankerne, efter man (modvilligt) har lukket bogen." Svenska Dagbladet "Kristina Sandberg skriver med blændende psykologisk indsigt, hun behersker personskildringerne mesterligt (…) Jeg kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvordan det kommer til at gå den lille svenske familie." SØNDAG "Jeg synes, det er fantastisk gjort af Kristina Sandberg, at hun i den grad kan skildre det almindelige liv og gøre det utrolig interessant. Selv om romanen er svensk, er jeg sikker på, at den også er dækkende for den danske hjemmegående husmor i 40’erne og 50’erne. Det var inden, der var noget, der hed kønsroller og ligestilling. (…)Det er fabelagtig gjort, og jeg glæder mig rigtig meget til bind 3, som gav Kristiana Sandberg prisen for årets bedste roman i Sverige i 2016." Litteratursiden.dk "Bogen er på alle måder en stor oplevelse at læse! Det krævede for mig lidt tid at komme ned i læsetempo og at vænne mig til den korte og kondenserede skrivestil, hvor alt skal med for at få fuld nydelse af bogen. Det fortjener bogen, og den investering giver maksimalt udbytte.Læserne begiver sig ind i et stærkt tidsbillede befolket med nogle interessante personer, og det kan kun gå for langsomt med at få udgivet næste bind i trilogien, så vi kan finde ud af, hvordan det går familien!Den får fulde 5 stjerner!" Drustrups bogblog "Hun skriver helt eminent godt, og hun får spillet på hele følelsesregistret og vist mennesker som de er på godt og ondt. Jeg glæder mig så meget til den sidste bog om Maj. Hvis du mangler en god læseoplevelse, så er bøgerne om Maj et rigtigt godt bud." Bogblogger.dk
Genudgivelse i klassikerserien - med nyt forord af Uffe Ellemann-Jensen. Den gode soldat Svejks eventyr er en krigsbog, alvorligt i sit emne, grum i sin sandhed, men takket være Svejk er den først og fremmest grinagtig. I sit gamle lasede tøj, med sin uopslidelige munterhed og sine fjollede og fjantede kommentarer vil Svejk til tider appellere til den sunde fornuft med sine drillerier over for den stive militarisme. Hans våben mod al slags dumhed, vold og undertrykkelse vil altid være det stærkeste, der findes: latteren.
Militærlæge, dr. med., John H. Watson er vendt hjem til England fra den anden afghanske krig som rekonvalescent. Her bliver han introduceret for en vis mr. Sherlock Holmes, som søger en bofælle til et par værelser i Baker Street 221B. De to flytter snart ind, og Watson finder ud af, at den excentriske Holmes ernærer sig som verdens eneste "rådgivende detektiv".Watsons nysgerrighed er pirret, og da Holmes en dag beder ham ledsage sig på en sag, slår han til. Et uhyggeligt mysterium venter: I et forladt hus i en forstad til London ligger en mand død med ansigtet forvredet i en grimasse af rædsel og had... Det er en sag, der trækker spor tilbage i tiden til en tragedie langt fra de engelske kyster.Med Et studie i rødt (1887) præsenteredes læserne for, hvad der skulle blive kulturhistoriens måske mest berømte makkerpar, mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans følgesvend og krønikeskriver Dr. Watson.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Elsa er syv år gammel og ikke helt almindelig. Hun er ret klog og har kun én ven. Det er mormor på syvoghalvfjerds, som har været kirurg og et geni engang. Nu er hun Elsas superhelt og nabo, der skyder med paintballgevær efter ubudne gæster og kører bil uden kørekort. Folk siger, at mormor er tosset. Men mormor kan fortælle historier om kongeriget Miamas, hvor alting er anderledes end i hverdagen. Indtil den dag mormor bliver syg og sender Elsa ud på et sidste lokalt eventyr for at sige undskyld til ejendommens beboere – en flok af militante boliglejere, fanatiske kaffedrikkere, emsige damer og drukkenbolte. Med enestående komisk træfsikkerhed og bankende hjerte fortæller Fredrik Backman en historie om at miste en, man elsker, og om bid for bid at komme under huden på dem, man bor dør om dør med, og dem, man elsker allermest.
Nordkraft er en roman om en gruppe unge, der lever på begge sider af grænsen.Nordkraft foregår i Aalborg, i første halvdel af halvfemserne, blandt misbrugere og pushere, drømmere, kynikere og fortabte forældre, som alle sammen kun lige akkurat kan holde skindet på næsen, hvis de lader være med at se sig tilbage.Lydbogen er indlæst af Peter BollerslevAnmelderne skrev: "Det smukkeste og mest forfærdende vidnesbyrd, der endnu er skrevet på dansk om generationen, der skulle være blevet voksen i løbet af 1990erne. Seks stjerner (ud af seks)." Berlingske Tidende"Den kan komme til at stå som 2000-årenes Hærværk." Politiken
Ekko i Mørket fortsætter,hvor Hvisken i Vinden slap.Den kristne slavinde Hadassah overlever løvernes angreb i arenaen ved lægen Alexanders hjælp. Alle antager, at hun er død, og Hadassah hariført sig slør for at skjule sin identitet lige så vel som de ar, som nu mærker hendes krop. Hun får arbejde som Alexanders assistent og hjælper lægen i den fattige del af byen, hvor hun bliver kendt som Rafa,helbrederen, der ved troens kraft helbreder de syge og udbrederevangeliet.Da Julia Valerian, hendes tidligere bøddel og plageånd, bliver syg,tvinges Hadassah til at træffe en svær beslutning: skal hun vendetilbage til Valerians husstand, og derved risikere at blive afsløret oghenrettet, for at hjælpe Julia?Hverken Julia eller hendes bror, Marcus, ved, at de begge har elsketden kvinde, som nu skjuler sig bag slørene – en kvinde som de troede var død. Marcus fortsætter med at søge efter tro og mening, og da hanvender sig bort fra Roms rigdomme, bliver han, af en hviskende stemmefra fortiden, ledt ind på en rejse, der kan sætte ham fri fra sjælensmørke. Vil han finde Gud og blive den mand, som Hadassah ved, han kanblive? Og vil flammen mellem Hadassah og Marcus blusse op igen?
Da drabsafdelinge på Københavns politigård modtager en anmeldelse om voldtægt af en ung kvinde, bliver kriminalassistent Louise Rick sat på sagen. Det viser sig, at kvinden er blevet voldtaget af en mand, hun har mødt på et dating-site, men den identitet, han har opgivet, er falsk.En gennemgang af uopklarede voldtægtssager afslører flere med et tilsvarende mønster, og da en ung kvinde kort efter findes kvalt i forbindelse med endnu en voldtægt, sættes alle ressourcer i afdelingen ind på at finde den serieforbryder, der opererer i ly af internettets anonymitet.Men alle spor ender blindt, og det går op for Louise Rick, at de er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug. Så hun opretter selv en netdating-profil .
I en skov tæt på hvalsø finder en skovarbejder liget af en kvinde, men hvem er hun? Ifølge retsmedicinerne har hun ligget i skoven et døgns tid, og et stort ar over den ene side af ansigtet burde gøre det nemt at identificere hende. Men ingen har meldt hende savnet, og hun matcher heller ikke nogen på politiets liste over efterlyste personer. Efter fire dage er kriminalassistent Louise Rick - nu leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste - stadig på bar bund. Først da hun beslutter at offentliggøre et foto af kvinden, får hun et spor at gå efter: En ældre dame mener, at det må være Lisemette, som hun for mange år siden passede på en af Åndssvageforsorgens institutioner. Men da Louise opsøger den nu nedlagte institution for at tjekke journalerne, venter der hende en overraskelse. For fortiden viser sig at have en uventet forbindelse til nutiden, og Louise får travlt med at optrevle, hvad der er sket, før det er for sent. Opklaringsarbejdet ripper op i gamle sår – også for Louise, der konfronteres med begivenheder, hun har gjort alt for at glemme.
Bliv taget med tilbage til år 70 e.Kr i Romerrigets storhedstidVi befinder os omkring år 70 e.Kr. og Jerusalem er blevetødelagt af romerne og Hadassah, en unge jødisk pige på 17,overlever massakren på sin familie, hvorefter hun bliver tagettil fange og solgt til den velhavende handelsfamilie Valerian.Efter at være blevet bragt til Rom, bliver hun tvunget til atarbejde som personlig slave for den nydelsessyge Julia Valerian.Hadassah kæmper for at gå i Jesu fodspor og behandle sine herrerpå en måde, som holder sig til Hans lære, men hun er tvunget tilat holde hendes tro skjult for at overleve.Forvirret og alene med kun sin tro at klamre sig til, prøverhun diskret at bringe Gud ind i hendes fangevogteres liv.Hensynsløs, impulsivt og ondskabsfuldt prøver Julia atunderminere Hadassah ved enhver lejlighed.Men Julias bror, Marcus, er en helt igennem anderledes type.Er det muligt for kærligheden mellem Hadassah og Marcus atblomstre, taget i betragtning at ikke kun deres positioner i liveter forskellige, men også kløften mellem Hadassahsutrættelige tro og Marcus' manglende tro på noget som helst?Samtidig er Atretes, en tilfangetaget soldat fraGermania, tvunget til at blive gladiator. Dette er tiden for Roms tilbagegangog civilisationen er på randen af selvdestruktion, hvilket tjener somen kraftfuld kulisse for de barbariske kampe for at overleve i arenaen.
Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid da de mødtes og med det samme forstod at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt og det regner. I en fortælling der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden, og det at være udstødt."Norske Jon Fosse skriver, så englene synger." Politiken "Uafrystelig." LitteratursidenNomineret til Brageprisen og Kritikerprisen
På sin femtenårs fødselsdag stikker Kafka Tamura af hjemmefra. Blandt de få ting, han tager med, er et fotografi af ham selv og hans storesøster fra dengang, han var tre år, og hun var ni. De sidder på en strand og ler lykkeligt. Men Kafka kan slet ikke huske, at han har været lykkelig. Han har hverken set sin mor eller sin søster siden dengang, og hans far – som han nu flygter fra – har plantet en sælsom spådom hos ham.”KAFKA PÅ STRANDEN er Romankunst med stort R – komplekst, fabulerende, mangestemmigt, dybt, og slet, slet ikke til at lægge fra sig, når man får begyndt.”Per Krogh Hansen, Berlingske TidendeHaruki Murakami er født i Kyoto i 1949. Han fik sit internationale gennembrud med romanen Trækopfuglens Krønike, og siden er hans popularitet steget til kultagtige højder i hele verden, senest med den store romantrilogi 1Q84. I 2006 modtog han Franz Kafka-prisen, der også er blevet kaldt ‘den lille nobelpris’.
Bogen om Esben Arnakke og Jantelovens ti uskrevne bud, som får den grå masse af almindelige mennesker til at kaste sig over dem, som afviger fra det en gang vedtagne.
Mia Crestwell er Jaces lillesøster og meget yngre end Gabe Hamilton. Og Gabe har ventet på hende i lang tid. Hvad han ikke ved er, at Mia længe har fantaseret om ham. Og ja, han er fjorten år ældre end hende, men hvad så? Hun ved godt, at han er i en helt anden klasse end hende selv, men hendes lyst til ham er kun blevet stærkere med tiden. Hun er voksen nu, og der er ingen grund til ikke i det mindste at prøve. Men da Gabe hvirvler hende ind i sin verden af penge, magt og sex, indser hun, at der er meget, hun ikke ved om ham. Blandt andet hvor krævende og udfordrende hans begær kan være.
Andet bind i Wallflower-serien. Det skete til ballet … Hvor den smukke, men dristige Lilian Bowman hurtigt kunne mærke, at hendes frie amerikanske stil ikke faldt i god jord. Og den, der blev mest stødt, var den utålelige, snobbede Marcus, Lord Westcliff, Londons mest eftertragtede aristokrat.
OG BJERGENE GAV GENLYD er en stærk og bevægende familiehistorie fortalt gennem flere generationer – fra Kabul og Paris til Californien og det græske øhav. Om brødre og søstre, nære venner og fjerne slægtninge. Om hvordan vi elsker, sårer, bedrager, ærer og ofrer sig for hinanden. Og hvordan de valg, vi træffer, kan få konsekvenser – ikke bare for os selv, men også for vores efterkommere. KHALED HOSSEINI er en af vor tids mest succesrige romanforfattere. Han debuterede med DRAGELØBEREN i 2003 og fulgte i 2007 op med UNDER EN STRÅLENDE SOL. Begge bøger har på verdensplan solgt over 40 millioner eksemplarer i mere end 70 lande, og her i Danmark har de til sammen solgt over 600.000 eksemplarer. Perfekt gaveidé til en god pris. Med denne eksklusive hardbackudgave får du en rigtig god læseoplevelse i lækkert design og med læsebånd. En smuk bog til dig selv eller en, du holder af. Pressen skriver: »Fuldt på højde med DRAGELØBEREN.« ****** – Berlingske »Hele vejen igennem skriver Hosseini medrivende og billeddannende. Kærligt og medfølende (...) en bog, man om morgenen glæder sig til at stå op til.« ***** – Politiken »Gribende, forunderlig, raffineret (...) anbefales på det varmeste.« – Kristeligt Dagblad »En helt uforglemmelig bog.« – Weekendavisen ***** – Ekstra Bladet »Når Khaled Hosseini skriver, får man personerne helt ind under huden. Gå ikke glip af denne bog! (…) Jeg både grinede og græd ...« – Jane Andersen, bogblogger.dk
Winner of the TikTok Shop Book of the Year 2024, Sunday Times and USA Today bestseller.As seen on Good Morning America!¿¿¿¿¿¿¿¿¿'Gives off the same level of endorphins as taking a sip of an actual pumpkin spice latte... all the makings of a top tier Hallmark movie that happens to include a nice dash of spice'-People
Makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i tredje bog i Faber & Pedersens succesfulde krimiserie.Efter sit eksil i Sandsted er Martin Junckersen tilbage i København. Han er ved at blive skilt fra sin kone og er endegyldigt rykket ud af Kartoffelrækkerne og ind i en lille lejelejlighed i Nordvest. Helbredet er heller ikke det bedste.Han er netop vendt tilbage til Personfarlig efter en alvorlig operation, da en ung kvinde findes dræbt på Amager Fælled. Hun er blevet kvalt og efterladt halvnøgen og skændet i et buskads. Hendes tøj er pænt lagt sammen på jorden ved siden af liget. Der er ingen oplagte spor at gå efter. Intet dna. Men drabet prikker til noget i Juncker. Ti år tidligere efterforskede han en lignende sag, men fandt aldrig gerningsmanden. Nu kan han ikke frigøre sig fra tanken om, at det kan være den samme morder.Signe Kristiansen er glad for at have Juncker tilbage. Hun efterforsker et knivdrab, hvor en ung nynazist har mistet livet under en politisk aktion på Nørrebro. To uafhængige sager, indtil der viser sig et opsigtsvækkende personsammenfald.Signe slås stadig med de psykiske senskader efter voldtægten fire år tidligere, hvor en kollega nær havde slået hende ihjel. I smug har hun gået og fulgt sin gerningsmand tæt, og den verserende voldtægtssag puster til ilden. Langsomt indser hun, at hun er nødt til at gøre noget drastisk for at komme videre med sit liv.Kvæler er en oprivende og højaktuel krimi om hævn, ondskab og dødsangst og er tredje selvstændige bind i serien om Martin Juncker.
Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.
En sommerdag tager far og søn ud til en strand med familiens kat i en papkasse. De vil, af grunde som sønnen ikke forstår, skille sig af med katten … som imidlertid vil det helt anderledes.Med udgangspunkt i en enkelt barndomserindring, forsøger Murakami at skrive sig nærmere en forståelse af, hvem hans far egentlig var. Hvorfor bad han hver dag for de mange – såvel japanere som kinesere – som døde under krigen mellem de to lande? Og hvorfor talte han kun en enkelt gang til med sin søn om, hvad der egentlig hændte ham under Anden Verdenskrig? I denne bog fortæller Haruki Murakami for første gang i den selvbiografiske form om sin egen barndom og om sit problematiske forhold til sin far. Det er en bog om krigens og livets tilfældighed – og det er Murakamis egen meditation over død og erindring.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.