Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jeg har prøvet at passe ind, har konstant skiftet form, så jeg ikke slog mig på en verden, der er indrettet i kasser. Men det er slut nu, det er ikke nok at passe ind. Nu er det tid til at høre til, at skabe noget nyt; et hjerteland, forbundet af værdier, der lader os være det, vi er født til at være: mennesker, vidunderligt komplekse mennesker.Sådan starter Tekster om hjem, der er forfatterens debut. Moussa Mchangama er aktivist og debattør, og har gennem flere år været en vigtig stemme i den danske samtale om familieskab og racisme. I bogen reflekterer forfatteren over sit eget ophav med en mor i Kirke Hyllinge og en far på Comorerne. For hvad gør det ved et barn at blive forladt af en forælder? Og hvordan vokser man op og bliver sig selv sammen med savnet?Mchangama reflekterer i bittersøde, nostalgiske, skarpe og længselsfulde tekster om tilhørsforhold og barndom, inklusion og eksklusion og de samfundsordnende mekanismer, Moussa Mchangama kalder på forandring af.
Ny opdateret 2023 udgave: Vi mennesker lever ofte med bekymringer og har vaner der understøtter disse i dagligdagen. Det hæmmer vores evne til at tænke positivt, i muligheder - og i konkrete mål.... men sådan behøver det ikke være."Lev livet uden bekymringer" - giver hjælp og råd til, hvordan du kan eliminere dårlige vaner såsom, angst og frygt - og i stedet opleve en bekymringsfri tilværelse ved at tænke anderledes.Bogen giver råd, vejledninger og praktiske lektioner i forhold til, hvordan du ændrer en dagligdag med søvnløshed, melankoli og træthedsfølelse til i stedet at tænke positivt og styre herimod ønsker og mål. Med enkle teknikker får læseren hjælp og anvisninger til ændre sit mindset, som bl.a. giver en evnen til at tænke positivt, fjerne bekymringer, sikrer bedre relationer til dine omgivelser får dig til at arbejde mere effektivt i dit professionelle og private liv.Dale Carnegies er internationelt anderkendt for sine bøger, som er udgivet i mere end 40 lande verden over, anvendes bredt inden for personlig udvikling og kommunikation og ledelsesudvikling.Blandt Dale Carnegies bøger, som også er udgivet på Paludans forlag, findes andre store klassiske bestsellere som ”Vind Venner – indflydelse og fremgang ”, og ”Hvordan du bliver en effektiv taler”.
Regeneration er en bog om en ny generation af bønder. En bog om at omlægge sit liv og sin jord for at komme de økologiske kriser i møde. Regeneration handler om at vågne op til krisen. Til kriserne. Om at blive hjemsøgt af fremtiden, af fremtidens generationer, men også af fortidens redskaber og vaner. Det er en bog om at miste sproget. Om at læse marken. En bog om antropologien som poesi. Om rødder og rodløshed, og om at give videre. Det er en bog om lys og blod, om død og liv. Om hvad det vil sige at leve i og med et fremmed landskab og årstiderne. Det er en bog om giftig landbrugspolitik og umulig økonomi. En bog om følsomhed, om gensidig heling og udsathed, om antiidyl. Her er regeneration en proces, der starter og slutter med en produktiv forvirring, hvor aflæsningen af verden ikke giver sig selv, men fordrer en styrket opmærksomhed på de levende systemer og livsformer omkring os. Det er en bog, der tegner omridset af denne nye regenerative poetik.Sofie Isager Ahl (f. 1988) er forfatter, oversætter og phd. i antropologi. Hun har tidligere udgivet bøgerne Naboplanter (2018) og Demeters latter (2022), begge hos Laboratoriet for Æstetik og Økologi.
Thorkild er patriark, opdraget i begyndelsen af det forrige århundrede, hvid og forkælet, men stadig en slags menneske. Han har levet hele sit voksne sit liv på første klasse, men ligger nu hjælpeløs som et barn på aflastningsafdelingen Lindely og må indse, at det er slut med privilegierne og den såkaldte værdighed.Han tænker tilbage på sit liv, mens hans midaldrende døtre forsøger at lære ham at kende med tilbagevirkende kraft. Men den nye kærlighed er også kompliceret og bringer dem tættere på ham, end nogen af dem ønsker.Om forfatteren:Astrid Saalbach (1955) har en lang række anmelderroste romaner og skuespil bag sig. Hendes værker er udgivet og opført i mere end tyve lande, og har indbragt hende adskillige priser. Hun sad i Det Danske Akademi i årene 2011-20.
EN NEW YORK TIMES-BESTSELLERMalibu, 1983. Det er aftenen for de berømte Rivasøskendes myteomspundne fest, der hvert år markerer, at sommeren går på hæld. I timerne mellem skumring og solopgang bliver de fire søstre og brødre tvunget til at se hemmeligheder i øjnene, de har holdt skjult for sig selv og hinanden samt – ikke mindst – stå ansigt til ansigt med deres fraværende far, den legendariske crooner Mick Riva. Og da morgenen gryr, står Malibu i flammer.Malibu i flammer er en roman om at være født som sine forældres barn, men vokse til at blive sin egen person. Om et surferliv i pastel-80‘ernes Malibu og omverdenens sult efter indersiden af et liv levet i rampelyset. Og om at sætte ild til det hele for at undslippe en kurs udstukket af andre.
Hun køber nyt tøj hver uge og drømmer om at blive et telt. Hendes hud skal forstærkes med lag på lag af tekstiler, for den er ikke stærk nok, hendes krop giver hende ikke husly. Alle kan se lige igennem hende, så da den perfekte mand i uldskjorte ser hende, rigtig ser hende, bliver hun forelsket. Én IKEA-pose ad gangen flytter hun ind i hans lejlighed og i al hemmelighed ind i hans faste og stabile form. Men kan man tage bolig i sin elskede uden at ødelægge ham?KLUMP er en grænseløs kærlighedshistorie, der begynder i lidt for små blondetrusser og ender i lånte boksershorts. En roman om ikke at eje sin krop, om at blive ét med en andens og om at elske højt, men nogle gange have lyst til at lade være.KLUMP er Katinka Bjerregaards debut som romanforfatter.
Paris 2022. Litteraturprofessoren François lever et liv med færdigretter, købesex og halvhjertede forhold til yngre kvindelige studerende. Det eneste han for alvor går op i er den dekadente forfatter Huysman, som han har skrevet afhandling om. Men med det forestående præsidentvalg begynder hans liv lige så stille at kæntre. For at undgå at det højreekstremistiske parti Front National kommer til magten går de øvrige partier i koalition med Det Muslimske Broderskab, og den karismatiske Mohammed Ben Abbes indsættes som landets nye præsident. Han indfører sharia-light, og efterhånden begynder det franske samfund at ændre sig: Kvinderne trækker sig fra arbejdsmarkedet, arbejdsløsheden falder markant og de universitetsansatte konverterer til islam - og også François må tage sit liv op til revision.
Genly Ai er rejst til planeten Vinter, et isdækket og ukendt sted, hvor beboerne selv kan vælge og ændre deres køn, som de vil. Hans mål er at fremme Vinters inklusion i Ekumen, en voksende intergalaktisk civilisation. I Vinters ene kongerige møder han modstand, mens han i planetens andet kongerige møder en tilsyneladende venligtsindet regering, der dog snart får sendt ham i fangelejr. Missionen bliver livsfarlig, og for at nå sit mål må Ai overvinde kløften mellem sit eget verdenssyn og den fuldstændig anderledes virkelighed og kultur, der møder ham på Vinter."Mørkets venstre hånd" af Ursula K. Le Guin er et hovedværk inden for science fiction-genren og en aktuel roman om kultursammenstød og flydende identiteter. Romanen er nyoversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen og er med efterord af Olga Ravn.
Georg er færdig, slut. Engang var han en succesrig forfatter, som solgte bøger i massevis, og både læserne og anmelderne elskede ham. Nu er han bare en midaldrende mand i skrivekrise. Men det er ikke engang det værste. Det værste er, at hans kone er begyndt at skrive en roman, og den er blevet antaget på et stort forlag, og de garanterer, at den bliver en kæmpe bestseller. Georg går i panik, og i sin desperation beslutter han sig for:1. at sabotere sin kones bog2. at skrive en bestseller før sin kone, om han så skal plagiere sig til detGEORG-KOMPLEKSET er en rablende, paranoid og pinligt ærlig kriseroman om, hvor langt man vil gå for succes. Et blodigt ægteskabsdrama med voodoo, mord og djævelskab – og alle de grimme følelser, som kan være lige så svære at rejse sig fra som en behagelig lænestol.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Dagbladet ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ VG Den sidste af de vilde heste er en fortælling hen over århundreder om både arternes overlevelse og deres menneskeskabte udryddelse, men også om, at ét enkelt menneske kan gøre en forskel. 1882. Da Mikhail betragter vildhestens kranium i sin hånd, er ligheden med en uddød art slående, kan det mon tænkes, at verdens ældste hesterace fra Mongoliets højland stadig findes? Dén, som nomaderne på sletterne beretter om. Dén, som er et levn fra vores fortid. 1992. Drevet af en stærk forbundethed til vildhestene, etablerer Karin Hustai-reservatet i Mongoliet, for at give hestene, der nu kun lever i fangenskab, et sted at vende tilbage til. Men kan hestene, der længe ikke har levet vildt og frit, overleve her? 2064. I en nedlagt norsk naturpark gør Eva, hvad hun kan, for at redde de sidste vildheste og sig selv, mens naturen omkring hende hensygner under klimaforandringer, regnbølger, mangel og afsavn. Den sidste af de vilde heste er tre skæbnefortællinger om tre menneskers ukuelige kamp for naturen – med en lille hest fra det mongolske højland som symbol på naturens skrøbelighed OG et håb, der aldrig må slukkes. Maja Lunde er verdensberømt for sine romaner om mennesket og naturen.Efter sin internationale succes, Biernes historie, oversat til 40 sprog og vinder af den prestigefyldte norske Bokhandlerpris, er hun med Den sidste af de vilde heste tilbage med en storslået og varm fortælling om vores og verdens sårbarhed. Maja Lunde (f. 1975) er en af Norges mest succesfulde nulevende forfattere. Hun er uddannet medieforsker fra Universitetet i Oslo. Maja Lunde fik i 2015 sit store gennembrud med romanen, Biernes historie, som er den første uafhængige roman i Maja Lundes planlagte KLIMAKVARTET. Biernes historie modtog den prestigefyldte norske Bokhandlerpris og blev en international sensation. Efterfølgeren Blå udkom i 2017, og de to bøger er solgt til over 40 lande. Det sidste bind i klimakvartetten, Drømmen om et træ, udkommer på dansk i 2023.Maja Lundes børnebog Snesøsteren fra 2018 blev den mest solgte bog i Norge i flere årtier.
23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?
Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.
‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner.
Varm historisk roman om den tid, da kvinder sloges for retten til at være med til at bestemme.1913. Bryggeriarbejderen Dagmar bor på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige, på trods af de nævenyttige nabokoner og politiet, der snuser rundt i kvarteret. Dagmar får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist. Hun ved alt om børns barske vilkår på Vesterbro, og hun er dybt engageret i den bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret. Bevægelsen er stærk, men også fuld af modsætninger og konflikter. Gertrud Tinning har skrevet en selvstændig fortsættelse til sin historiske roman En uretfærdig tid, der fortalte om de unge kvinder Anna og Dagmar og deres faglige kamp for at organisere Danmarks første kvindestrejke på Rubens klædefabrik. Nu er de modne, erfarne kvinder, der kæmper for at være med til at bestemme. Og for at beholde et lille barn.
"Knivskarp, højaktuel og vigtig." Observer om Natasha Browns "Samling".Bliv voksen midt i finanskrisen. Vær flink i fjendske omgivelser. Gå på universitetet. Få en uddannelse. Få et job. Gør alt det rigtige. Køb en lejlighed. Køb kunst. Køb en form for lykke. Men vigtigst af alt: Duk hovedet. Vær stille. Og fortsæt.Fortælleren i "Samling" er en ung sort britisk kvinde. Hun forbereder sig på at skulle til en fornem havefest hos sin kærestes velhavende forældre. Samtidig reflekterer hun over, hvem hun egentlig er. Denne samling af alt det rigtige. Jo tættere på festen kommer, og jo mere fremtiden banker på døren, jo sværere er det for hende at undvige spørgsmålet om, hvorvidt det er på tide at rive alt fra hinanden."Samling" er en fortælling om de historier, vi lever med – dem om race og klasse, tryghed og frihed, vindere og tabere. Og det er historien om en kvinde, der vover at tage kontrol over sin egen historie, også selvom det kan koste hende livet.
HIMMELSTORMERE er en gribende roman om to uforglemmelige kvinder, hvis livsvalg og skæbner elegant flettes sammen på tværs af århundreder og kontinenter. Det er en roman, der med dyb empati udforsker, hvordan man kan forsone sig med, hvem man selv er, og finde ud af at leve sit liv, så man ikke bliver offer for ydre omstændigheder.Lige siden den skæbnesvangre nat, hvor hun som spæd blev reddet ud af flammerne på et synkende skib, til den dag hun første gang ser fly cirkle hen over barndomslandets store vidder til den dag, hun selv får mulighed for at se jorden fra luften, har Marian Graves’ liv været kendetegnet ved sult efter både frihed og fare.Efter en omtumlet tilværelse, der blandt andet indeholder et fatalt ægteskab med en spritsmugler, en professionel karriere som pilot i Alaska og en heroisk krigsindsats under 2. Verdenskrig som pilot i England, beslutter Marian sig for at flyve jorden rundt i en storcirkel hen over Jordens poler.Et halvt århundrede senere har Hadley Baxter, en strålende men kriseramt Hollywood-skuespillerinde, takket ja til en rolle som Marian Graves i en film om den forsvundne pilots liv. En rolle, der får større betydning for Hadley end hun nogensinde kunne have forestillet sig og som driver hende ud i en større undersøgelse af Marians liv og hemmeligheder.HIMMELSTORMERE blev shortlistet til Booker-prisen 2021 og er Maggie Shipsteads store gennembrud.
Din partner har ignoreret dig, og du føler dig overset. Stressniveauet på din arbejdsplads vokser, og du føler dig utilstrækkelig. Du har anstrengt dig for at give dine børn den bedste start på dagen, men alligevel brokker de sig hele morgenen. Pludselig får du nok – og hvad sker der? DU FLIPPER UD. Bliver vred, ked af det, bange, overmandet af følelser. Og så skammer du dig bagefter. Selv om der i virkeligheden er tale om en almindelig reaktion: Vi er mange, som undertrykker os selv, går på kompromis og pleaser andre i stedet for at stå ved vores følelsesmæssige behov. Måske helt uden at være klar over det. Med denne terapeutiske håndbog gør psykoterapeut Louise Leth op med de skamfulde følelser og viser dig samtidig, hvordan du selv kan gøre op med uhensigtsmæssige mønstre i dit liv. Louise Leth er uddannet psykoterapeut og parterapeut med en Jungiansk vinkel og har sin praksis i København, hvor hendes speciale er at hjælpe klienter med at bryde negative reaktionsmønstre.
Den franske og frigjorte Mathilde sig i den marokkanske mand Amine, der kæmper i den franske hær under 2. Verdenskrig. Efter befrielsen genforenes de og flytter til Marokko, hvor Amine har arvet et stykke jord af sin far. Genforeningen er først ren ekstase, men snart viser skyggesiderne sig; Amine har forandret sig drastisk i løbet af krigen, jorden er ufrugtbar og livet i Marokko fattigt og fuldstændig anderledes end i Frankrig. I en episk fortælling beretter Slimani om Mathilde og Amines liv i Marokko i en tid præget af kolonialisme og spændinger frem til kampen for uafhængighed i 1956. Det er en roman om kultursammenstød og undertrykkelse, om forelskelse og ulykke, om at være en fremmed i sit land og kæmpe for sin frihed. De andres land er en slægtsfortælling baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie.
Ingeniøren Alan Bang har opfundet ensoldrevet pumpe, der holder den jyske vestkyst oven vande trodsklimaforandringer og vandstandsstigninger. Med flere forlisteforhold bag sig, en buldrende midtvejskrise og en fremmedgjort datter iSydamerika, famler han efter mening med tilværelsen. Han vil gøre noget godt:med pumpen vil han genskabe Afrikas udtørrede oaser, redde jordens klima oggøre verden bedre. Han finder dog ud af, at selv de bedsteintentioner og den smarteste teknologi intet kan stille op mod menneskeligdårskab, religion og vanetænkning. HVIDEELEFANTER er en aktuel og dyster satire om udviklingsarbejde - inspireret afvirkelige hændelser. ”En provokerenderoman om klimaforandringer, klimaudfordringer, udviklingsbistand, bureaukratiog idioti. Underholdende og tankevækkende.” SebastianH. Mernild Professor i glaciologi, prorektor, SDU Jakob Brodersen (f. 1976) eruddannet journalist fra DJH og DR. Siden 2011 har han arbejdet som freelancerog især beskæftiget sig med forsknings- og udviklingsjournalistik og grønomstilling. Han debuterede som skønlitterær forfattermed den kontrafaktiske satire om religion og politik JEG GJORDE DANERNE FRIE i2015 og har siden udgivet den anmelderroste videnskabsroman CELLERNES MEMOIRERog den historiske roman THODE om sin forfars oplevelser som tysk frontsoldatunder Første Verdenskrig. Han bor ved Hald Sø syd for Viborg med sinkone og deres tre børn. @font-face {font-family:Times; panose-1:2 0 5 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:1; mso-generic-font-family:roman; mso-font-format:other; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:0 0 0 0 0 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1073786111 1 0 415 0;}@font-face {font-family:Futura; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483545 0 0 0 507 0;}@font-face {font-family:"Avenir Medium"; panose-1:2 0 6 3 2 0 0 2 0 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483473 1342185546 0 0 155 0;}@font-face {font-family:"Avenir Book"; panose-1:2 0 5 3 2 0 0 2 0 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483473 1342185546 0 0 155 0;}@font-face {font-family:"MS Mincho"; panose-1:2 2 6 9 4 2 5 8 3 4; mso-font-charset:128; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1791491579 134217746 0 131231 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}
An eighty-year-old woman slips into a deep depression at the death of her husband, then resurfaces to gain a new lease on life. Her determination to fly in the face of convention - including striking up a friendship with a hijra (trans) woman - confuses her bohemian daughter, who is used to thinking of herself as the more 'modern' of the two. At the older woman's insistence they travel back to Pakistan, simultaneously confronting the unresolved trauma of her teenage experiences of Partition, and re-evaluating what it means to be a mother, a daughter, a woman, a feminist. Rather than respond to tragedy with seriousness, Geetanjali Shree's playful tone and exuberant wordplay results in a book that is engaging, funny, and utterly original, at the same time as being an urgent and timely protest against the destructive impact of borders and boundaries, whether between religions, countries, or genders.
En beretning om tragedie og død, et folk og dets land, og en katastrofes efterdønningerDen 26. april 1986 blev en af reaktorerne på det sovjetrussiske kernekraftværk ved byen Tjernobyl i det nuværende Ukraine ødelagt ved en eksplosion. Ulykken er den alvorligste på at kernekraftværk for både mennesker og miljø. Mens Europa sov, rejste en radioaktiv ladet sky tusinder af kilometer i alle retninger og bestrålede millioner af mennesker og dyr, som ikke var klar over dens fare eller i stand til at beskytte sig mod den. På det tidspunkt var den franske tegner Emmanuel Lepage 19 år og fulgte med i nyhederne i fjernsynet. 22 år senere, i april 2008, besøger han med en gruppe atomkraftmodstandere – aktivister og kunstnere – området omkring Tjernobyl for at dokumentere livet blandt de overlevende og deres børn i det stærkt forurenede land. Sendt ud for at tegne et landskab ladt i stikken af katastrofen, overraskes Emmanuel Lepage af den uventede skønhed, som møder ham. Og ofte spørger han sig selv: Hvad laver jeg her?
Endnu en ung dansker er flyttet til Etah i Nordvestgrønland. Han kan ikke sproget, kender ikke koderne. I sin udlejer får han en ven, som introducerer ham til byens elastiske fællesskaber af fastgroede tilflyttere, flyfriske turister, guides og lokale. Han kan lide den stille orden i byen, så da en dansk entreprenør tilbyder at skaffe ham et job som skorstensfejer, slår han til. Først for sent går det op for ham, at han har allieret sig med den forkerte dansker.ANDRE HUNDE er en arktisk arbejderroman om radikalisering, magt og modmagt, om forelskelse og pludselig paranoia – og om slædehunde, der bliver fundet dræbt og skamferet langs hele vestkysten.
Historien foregår under den tyske besættelse af Grækenland, den efterfølgende borgerkrig og et militærdiktatur, som alle efterlod dybe ar. Themis' familie er bittert splittet af politik, og som unge kvinde får hendes raseri over dem, der har samarbejdet med nazisterne, hende til at kæmpe for kommunisterne. Hun ender i fængsel på de berygtede eksil-øer, Makronisos og Trikeri, og er nødt til at træffe en beslutning om liv eller død. Hun er stolt af at have kæmpet, men resten af hendes liv hjemsøges hun af nogle af sine handlinger. Fyrre år efter borgerkrigens afslutning opnår hun endelig fred med sig selv. Victoria Hislop kaster lys over kompleksiteten i Grækenlands traumatiske fortid og væver den i den dynamiske fortælling om en kvinde, der både er helt og skurk, og hendes livslange kamp for retfærdighed.
"Jeg hedder Folkví" er sat i en fri fortolkning af den tidlige vikingetid og bevæger sig mellem psykologiske og mytologiske lag. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre.Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene.I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.Om forfatteren:Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Sammen med billedkunstner Mathias Dyhr driver hun Kunstteater, et arbejdsfællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, som senest har lavet udstillingen og forestillingsrækken "Allei Husene" på Holstebro Kunstmuseum (2020).
Martin Schwartz, psykolog i politiet, mistede sin kone og søn for fem år siden. Det skete under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas, men ingen kunne fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete. Martin har været et vrag lige siden og bedøver sig selv ved at begive sig på rene selvmordsmissioner som hemmelig efterforsker. Midt i en mission modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte foden på et skib igen – men han kan ikke lade være og følger tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er med afstand Tyskland allermest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Fitzek har som første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser, Jussi Alder-Olsen, m.fl.
Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius. Den inderste fare er et politisk-personligt romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.
Den historiske baggrund for "Tine" er krigen i 1864, men romanen foregår ude i landet, her i en landsby på Als, hvor krigen berører de fleste. Trods de voldsomme krigshandlinger, blandt andet rømningen af Dannevirke og Dybbøls fald, handler "Tine" først og fremmest om et kærlighedsforhold, som opstår på grund af krigen, og som krigen bestemmer det tragiske forløb af.
FREMTIDSSPEJL er en ny snurrig roman fra Svend Åge Madsen om tid og teknologi, om sindsløftninger og kropssprog, historiefortælling og begær, og om – ja, myrer.Det er kærlighed ved første blik, da kronofysikeren Sverre Jun ser ind i Juannas varme og intense øjne gennem lugen til biografens billetsalg. Men det er også kærlighed ved første blik, da han et par dage senere ser bagerjomfruen Irenes vemodige smil. Han bliver øjeblikkeligt forelsket i begge kvinder og derfor dybt fortvivlet, for hvordan skal han vælge mellem dem, den ene lys og flagrende, den anden mørk og blid? Han ser kun én løsning: Han må udvikle en app, der efter samme system som en syvdøgnsprognose kan forudsige, hvordan fremtiden vil blive med hver af de to skønne kvinder. Kun ved hjælp af et fremtidspejl, en tiårsprognose, kan han blive i stand til at foretage et kvalificeret valg mellem de to uimodståelige kvinder. Han kaster sig derfor straks over arbejdet med at udvikle den sindrige algoritme og lejer sig til formålet ind i medicinalvirksomheden Generos’ lokaler i Nøjrup. Byen har status som Fristed, et pengeløst samfund, hvor personlighedens tid er forbi, og fællesskabets tid er kommet. Det er et sted befolket med historier, som måske kan rumme svaret på Sverre Juns dilemma.
En skarp fortælling om, hvordan magt kan påvirke et menneske, og om, hvordan opfattelsen af psykisk sygdom i høj grad afhænger af øjet, der ser.To forelskede kvinder, en selvmordsepidemi på et sindssygehospital, en kælder fuld af ondskab.En sommerdag i 1929 ankommer psykiater Hannah Neumann fra Wien til Sølund Nervesanatorium i Sønderjylland. En selvmordsepidemi har i et stykke tid hærget blandt de yngre kvindelige patienter, og Hannah skal forsøge at komme den til livs.Hannah har i Wien arbejdet sammen med Freud, og hun praktiserer ligesom ham den moderne psykoanalyse, som er baseret på samtale med de psykisk syge. Denne metode falder ikke i lige god jord blandt de andre psykiatere på stedet.På Sølund skal Hannah arbejde sammen med den unge, ambitiøse og lærenemme sygeplejerske Dagmar, og de lange intense arbejdsdage fører snart til, at de to kvinder indleder et hemmeligt kærlighedsforhold. På tredje forplejningsklasse sidder den store, stumme patient, der kaldes Hesten. Hun hører stemmer og får syner om den ondskab, der trives på Sølund.Hannah og Dagmar arbejder koncentreret på at forhindre flere selvmord. Et psykologisk detektivarbejde går i gang, men trods den store indsats går der ikke længe, før endnu en ung kvinde går i søen og drukner sig i fuldmånens skær.Om forfatteren:Anne-Sophie Lunding-Sørensen (f. 1969) er cand.mag. i film- og medievidenskab og arbejdede med kommunikation og ledelse, inden hun i 2010 debuterede med romanen Lette rejsende. I 2014 udkom hendes anden roman, Fald.Hun har desuden skrevet trilogien Happy ending (2016), Happy family (2018) og Happy Hour (2019) om den svært overvægtige antiheltinde Elvira Gregersen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.