Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv. DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land. SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er vinder af De Gyldne Laurbær 2019.Yderligere har hun vundet Læsernes bogpris 2018 for Dødevaskeren og er blevet tildelt Ekstra Bladets hæderpris ’Årets Victor’, der siden 1980 er blevet givet til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik avisen står for. Ligeledes var hun shortlistet til BogForums Debutantpris 2018, og i 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris såvel som Menneskerettighedsprisen.
Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Genève for at starte på en frisk som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, før en ny og dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark, siden kloden rundt. Den idealistiske Karoline sættes på sit livs prøve. Ikke alene skal hun stoppe pandemiens gruopvækkende hærgen, hun skal også kæmpe mod stærke politiske og økonomiske kræfter. Oveni er hun trængt på hjemmefronten, hvor hun må slås for at holde sammen på en umulig kærlighed. Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en højdramatisk samtidsroman om det moderne menneske på kanten af katastrofen. Som pesten er en stor fortælling om et af de værst tænkelige scenarier. Hvordan reagerer vi, hvis vi trues af en ødelæggende virus, der kan udrydde millioner? Træffer vi de rigtige valg?
Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. FARSKIBET er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor – alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.
Den berømmede nyoversættelse (2002-2014) nu som paperback.Marcel Prousts roman På sporet af den tabte tid er mange i én: en kærlighedsroman, en samfundsskildring, en moderne bevidsthedsroman, en psykologisk krimi, en metaroman og et sjælens bekendelsesskrift. Blandt hovedpersonerne finder vi æsteten Charles Swann, der besættes af luksusluderen Odette, og så er der værkets jeg, Marcel, der på skift forelsker sig i Gilberte, hertuginden af Guermantes og Albertine, som han vil eje, samt den voluminøse baron Charlus, der forelsker sig i violinisten, Morel, der fører ham bagom dansen. Værket blotlægger det højere parisiske borgerskabs salonliv, skikke, talemåder og gradvise forfald i overgangen fra den franske adelsstands fald til det moderne samfund stormer frem. Paperback-udgaven er i syv bind og sælges kun samlet. 1. Swanns verden. Oversat af Else Henneberg Pedersen2. I skyggen af unge piger i blomst. Oversat af Else Henneberg Pedersen og Peter Borum3. Guermantes' verden. Oversat af Niels Lyngsø4. Sodoma og Gomorra. Oversat af Niels Lyngsø5. Fangen. Oversat af Lars Bonnevie6. Albertine forsvundet Oversat af Lars Bonnevie7. Den genfundne tid. Oversat af Niels Lyngsø.
Lærredsindbundet genudgivelse. Martin Andersen Nexøs hjerteskærende klassiker Ditte Menneskebarn er en af dansk litteraturs mest bevægende og detaljerige skildringer af underklassens vilkår omkring år 1900 og et af de største kvindeportrætter nogensinde skrevet.Det er beretningen om det uønskede fattigbarn Dittes opvækst i samfundets nederste sociale lag, hvor hendes hjælpsomhed bliver misbrugt og udnyttet gennem hele hendes liv. Den eviggyldige historie om undertrykkelse, nød og elendighed, klassekamp, livsvilje og ægte godhed.26. juni 2019 er det 150 år siden, at Martin Andersen Nexø blev født.
Hvem slog min far ihjel er en selvstændig opfølger til Færdig med Eddy Bellegueule. Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe. Hvem slog min far ihjel er en gribende og hårdtslående bog, på en gang en uforbeholden kærlighedserklæring og et rasende anklageskrift mod de navngivne politikere, der med deres økonomiske politik har gjort tilværelsen utålelig for Frankrigs allerfattigste. Pressen skriver: »Édouard Louis har et syleskarpt blik. Han kan springe fra en barndomserindring til en samfundsanalyse i et enkelt afsnit… Hvem slog min far ihjel er et vidne om, hvordan politiske beslutninger påvirker nogle specifikke kroppe frem for andre.« – Information »Det særlige ved Louis som forfatter er, at det altid overskrider den rent selvbiografiske historie: Han skriver altid også en større historie… Den personlige og den politiske historie hører sammen, den uofficielle og den officielle, den lille og den store, selvbiografi og sociologi… Det er virkelig godt.« ***** – Politiken »Den lille roman er en nænsom afdækning af sønnen som barn, de ømme øjeblikke, som ikke passer ind i fortællingen om ren antagonisme mellem far og søn… Louis udfolder nuancerne med ubesværet litterær selvsikkerhed.« – Weekendavisen »Gennem fortællingen om den fra hinanden faldende farkrop fortæller Louis om et politisk system, der tilgodeser en herskende overklasse og insisterer på at vise os ’den kategori af mennesker som politik forbeholder en tidlig død.’« – LitteraturNu.dk »En skarp og præcis roman, som med sine nedslag i en ung mands opvækst tegner et billede af, hvor meget vi er præget af vores opvækst og forholdet til vores forældre, og som også stiller skarpt på de konsekvenser politiske beslutninger kan have for det enkelte menneske.« – Lektørudtalelse
Medrivende og voldsom afslutning på trilogien om Bjørneby.Dette er en lille historie om de store spørgsmål: Hvad er en familie? Hvad er en ishockeyklub? Hvad er et samfund? Og hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Der er gået to år siden alt det, som ingen har lyst til at tænke på, skete. Alle har prøvet at komme videre, men der er noget ved dette sted, som gør det umuligt. Denne gang starter det med en storm, men ender med et opgør. Nogen, som har været væk længe, er på vej hjem. Nogen bliver begravet. Nogen forelsker sig, nogen drømmer om NHL, og nogen drømmer om hævn. Nogen sover ryg mod ryg med deres bedste ven, nogen forsøger at redde deres ægteskab, og nogen forsøger at redde deres børn. Nogen hader, nogen slås, nogen tager et skydevåben og går ned moden ishockeyhal. Det er ikke alt, hvad byen har kæmpet for, der kommer til at overleve, det er ikke alle, som er elsket, der kommer til at blive gamle. Så hvad er en familie? En ishockeyklub? Et samfund? Det er summen af vores valg. Hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Alt. Simpelthen alt.
En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver han blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.
Bar er forfatteren Kristian Ditlev Jensens nye roman om livet med store mængder alkohol.Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.Så er det forgæves forsøg på at stoppe, det sociale pres, pengene der ikke længere er der og en tur til London i ly for skattegæld, mere likør, et par flasker vin til maden, to flasker god gin til at komme gennem aftenen og en håndfuld stærke øl at falde i søvn på. Og så en dag en alkohol-coach, der stiller de svære spørgsmål: Var alle rejserne til eksotiske steder for at skrive reportager til aviserne blot en anledning til at drikke? Hvad blev der af livet? Af talentet? Og hvordan ser der ud for enden af vejen med alkoholen som livsledsager? Og hvordan ser der ud på vejen uden?
Angelica Evans (1870-1914) vokser op som plejebarn i en mælketoddybar i et af Københavns arbejderkvarterer. Efter en affære med rigsgreve von Sponneck, føder hun et barn, som sættes i pleje, og hun ansættes som stuepige i en præstegård i Jylland. Herfra bringer eventyret os til et fattigkvarter i Cape Town, en rigmandsvilla i Johannesburg, Grand Hotel i Amalfi, et tuberkulosesanatorie i Schweiz, dronningevisit i London for til sidst at ende i pantelånerbiks på Vesterbros Torv og sladderpressens spalter. I en alder af 30 arver Angelica et palæ i London og en kolossal formue, der gør det muligt for hende at købe det lille lystslot Aldershvile ved Bagsværd Sø, hvor hun bosætter sig med sin datter, som hun henter fra plejeforældrene. Pludselig er hun en af Europas rigeste kvinder, der nu inviteres ind på de bonede gulve. Meningen må vide, hvad hun er kommet af –og ikke mindst hvordan hun er kommet til den position i livet, hun nu har. Grevinden er fortællingen om en unge pige, der går så gruelig meget igennem for til sidst at få alt det, hun drømmer om – eller er det nu også det?
Erling drømmer om at blive forfatter, men inspirationen er væk. Han er på bistandshjælp og arbejder for kommunen i en grøftekant i byens pæne kvarter. Om aftenen går han hætteklædt rundt i området og lurer ind i de riges hjem, for det er dem, han vil skrive om. Da Suzanne, datteren i et af de store flotte huse, pludselig viser ham interesse, er alverdens rigdom og skønhed med ét inden for rækkevidde – men under overfladen af skønhed og succes lurer hemmeligheder og løgne, og mens Erling langsomt bliver en del af Suzannes familie, tager en uhyggelig historie form i hans notesbog.Vindueskiggeren er en medrivende og sorthumoristisk roman om en vindueskigger, der bliver inviteret indenfor. For hvad sker der egentlig, når det beskyttende lag af glas forsvinder mellem en selv og dem, man betragter?Vindueskiggeren er det fjerde selvstændige bind i Erling Jepsens erindringsserie, Familiehemmeligheder, som også omfatter Gramhavet (2017), Hjemmefra (2019) og Skolekomedie (2021). Alle bøger i serien kan læses selvstændigt.
Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.
Over en periode på fem år mister Jesmyn Ward fem unge mænd, der står hende nær, inklusive sin egen bror. De dør af overdosis, selvmord, skuddrab og i to forskellige bilulykker. Dødsfaldene er meningsløse, men alligevel sætter Ward sig for at undersøge, hvorfor de skulle ske.I sin søgen efter svar, føres hun tilbage til sin fattige hjemby DeLisle i sydstaten Mississippi. Her genbesøger hun de fem mænds skæbner, og deres historier flettes sammen med hendes egen, hendes families og hjembyens. Fra dette ståsted bliver det tydeligt, hvordan de fem liv, på trods af de forskellige omstændigheder for deres afslutning, var dybt forbundne.Mænd vi høstede er en bevægende fortælling om racisme, ulighed og tab. Den er et kærligt portræt af det stærke sammenhold, der kan opstå i et lille lokalsamfund præget af tragedier.
En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.
I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.