Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Håbets politik fører læseren på en spændende rejse gennem Europas stormfyldte historie og den viser, hvordan en række muterende megakriser i de sidste årtier har skabt dybe rystelser i samfundet, der helt ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse på 826 sider undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb med en offensiv europæisk politik: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder, der kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen, nationalismens nye nostalgi og tillidskrisen mellem politikere og borgere. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede.Det siger eksperterne om bogen:"Bjarke Møllers mammutværk er en kraftpræstation. Som modvægt til Danmarks indadskuende debat er det forfriskende med Møllers ukuelige tro på det europæiske samarbejdes potentiale.” Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær (K)"Bjarke Møller har skrevet en fantastisk bog. Med passion, direkte til ungdommen. Både en vældig lærd analyse, baseret på facts og meget stor viden og samtidig både letlæst og aktuel. Bogen er et markant vendepunkt i vores alt for snævre og vitaminfattige diskussion om Europa." Steen Gade, initiativtager til foreningen Nyt Europa og fhv. MF for SF"Bjarke Møller har gravet dybere end de fleste og viser sammenhængen i tingene – historisk og kulturelt. Mere end otte hundrede sider er en stor mundfuld, men man bliver inspireret af læsningen og grebet af Bjarkes vision – håbet som drivkraft. Han har leveret et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, Danmarks fhv. EU-ambassadør"Bjarke Møller har forfattet en velskrevet mursten af en Europabog - meget personlig, modig og hæsblæsende. Den forsvarer håbet og troen på Europa trods splittelse og demokratisk tilbagegang." Marlene Wind, professor, Københavns Universitet."Jeg blev fuldstændig opslugt af bogen. Jeg fik mindelser om Thomas Pikettys metodik ift. den brede og dybdegående brug af filosofi, historie, politik og økonomi for til sidst at fremføre nogle konkrete løsningsforslag på skuldrene heraf. Sjældent man ser en så ambitiøs bog på dansk. Det fortjener debatten om EU." Johannes Sartou, i chefredaktionen for Ræsons historiemagasin, ÆRA
Den caribiske teenagepige Lucy kommer til New York for at arbejde som au pair hjemme hos Lewis og Mariah og deres fire børn.Parret lever på over- fladen et velsignet liv, de er smukke, rige og fremstår glade. Men alligevel fornemmer Lucy fra starten revner i facaden. Med en blanding af vrede og medfølelse gransker Lucy fejlslutnin- ger og sandheder i sine arbejdsgiveres tilværelse og sammenligner dem med virkeligheden hvor hun kommer fra. Lucy har ingen illusioner om sin fortid, men er heller ikke indstillet på at blive ført bag lyset af den amerikanske drøm. Selv bærer Lucy på en fortælling om opbrud fra hjemmet og et stærkt ønske om at skabe sin egen skæbne – en fortælling som ingen andre end hun selv kender til. Lucy er en af Kincaids mest læste romaner, etstærkt og originalt portræt af en ung kvinde som opdager og opfinder sig selv.Lucy er smukt oversat af Camilla Christensen og udkom første gang på dansk i 1993.
Hvordan lærer man at leve, når dem der skulle lære en det – forældrene – begge har valgt livet fra? Det er det spørgsmål, romanens voksne jeg-fortæller stiller sig selv, da vi møder hende i bogens begyndelse. Hun er på vej hjem fra hospitalet, hvor hendes mor netop er død efter at have taget livet af sig. Mange år tidligere døde hendes far på samme måde.Det begynder ellers næsten som en lægeroman, forældrenes ægteskab. Han er den smukke, mørkhårede læge, hun er den unge sygeplejerske. Men ægteskabet bliver stormfuldt med selvmordsforsøg og sidespring fra farens side, og han ender med at forlade familien for en anden kvinde.Solen er så rød fortælles af den yngste datter, som kun når at kende sin far ganske kort. Han dør, da hun er 7, og hun vokser op hos moren sammen med den 8 år ældre søster. Omstændighederne omkring farens død forties for hende, men arven efter ham hviler alligevel som en skygge over hjemmet.Jeg-fortælleren og moren er tæt knyttet til hinanden, men deres forhold er også præget af gensidig bekymring, fortielser og dobbelte budskaber og bliver tiltagende kompliceret, efterhånden som datteren bliver ældre og forsøger at løsrive sig. Mens moren drikker i smug, udvikler datteren sin egen måde at holde livet i skak på: at blive så tynd, at hun næsten ikke er der.Solen er så rød kan læses som en lang henvendelse til moren. Måske som det afskedsbrev, moren ikke formåede at skrive.
‘Med hjertet som indsats’ af Simona Ahrnstedts er en romantisk historie om hemmeligheder, svigt usandheder. Dessie er vokset op i et trygt område, men har valgt at søge mod nye udfordringer i både militæret og senest som bodyguard. Dessies arbejdsliv og sociale sammenhænge med både venner og Tinder dates går godt, men at holde på en hemmelighed der kan få enorme konsekvenser, hvis det kommer frem i lyset, kan være en stor mundfuld at holde for sig selv. Dessie bliver hyret som livvagt af den rige Sam imod hendes vilje, og sammen deler de to en vild fortid. Sam er opvokset i et fattigt miljø, men har opbygget et helt hotelimperium. Men til hans store succes er det kun et lille plaster på såret, da han ligesom Dessie også har oplevet svigt i hans unge dage. Dessie og Sam oplever stor lyst til hinanden, men eftersom en fremmed fjende dukker op i rampelyset, må de afslutte deres seksuelle trang til hinanden, da det kan medføre alvorlige udslag... Men kan de lægge det fra sig én gang for alle?Simona Ahrnstedts ‘Med hjertet som indsats’ er hendes 10. bog, som endnu engang slår fast, hvorfor hun er den højt elsket og førende romanceforfatter i Sverige. Køb ‘Med hjertet som indsats’ af Simona Ahrnstedt, som for alvor sparker døren op til en fantastisk og helt igennem velskrevet historie.
Tenerife, sommeren 2005: Fortælleren og hendes bedste veninde, den frygtløse Isora, har endelig ferie. Den skal som altid tilbringes hjemme i kvarteret i den lille bjerglandsby, hvor de bor, afsondret fra havet og solen, for her på skråningen af vulkanen Teide hænger skyerne næsten altid lavt. De voksne har travlt med at gøre rent på hotellerne nede ved kysten, nu hvor der endelig er noget at lave, og bedsteforældrene er for gamle til at være spændende selskab. Pigerne længes mod stranden, hvor de kun har været ganske få gange, og de drømmer om at være voksne, slanke og ikke have hår på hverken ben eller overlæbe – men helst mellem benene. Det er et kompliceret venskab, der udspiller sig mellem de to piger i løbet af denne sommer, hvor alt bliver anderledes i deres liv. "Skydække" er en kraftfuld og sansemættet coming of age-historie om to pigers venskab. Om forfatteren:Andrea Abreu (f. 1995) er vokset op i en landsby på den kanariske ø Tenerife og har læst kulturjournalistik i Madrid. "Skydække", som er hendes debutroman, er indtil videre solgt til 10 lande, og filmrettighederne er optioneret.
Fortælleren i denne korte roman ser tilbage på en gang hun rejste med kystbåden fra det nordvestligste Island til Reykjavik. Her kommer hun til at dele kahyt med en ældre, gift kvinde, Salome eller Sala, som i brudstykker afdækker sit livs historie – om alt det, der har fyldt mest i tilværelsen: børnene, kærligheden, synden, arbejdet, det daglige slid for at overleve i en barsk natur. Alt sammen berettes det frem i en intens, intim atmosfære skabt under samtalens tillid. I hjemlandet er Í sama klefa (1981) det af Jakobína Sigurðardóttirs værker, der læses mest og optrykkes oftest. Den islandske titel kan både betyde ”i samme kahyt” og ”i samme celle” – med den danske titel betones både romanens konkrete ramme og dens almene kvindehistoriske dimension.
Hvor langt vil du gå for kærligheden? Det spørgsmål sætter Yukio Mishima på spidsen i denne lille perle fra hans sene forfatterskab. I bogen møder vi et ungt officerspar, som bliver sat over for deres livs sværeste beslutning, da et militært kupforsøg bryder ud i Tokyos gader. Valget mellem at følge kærlighedens eller pligtens kald forvandles dog hurtigt til et spørgsmål om liv og død, da de indser, at de kun igennem selvmordet kan opnå den forløsning, de søger.Fædrelandskærlighed er det første af Mishimas værker, som er oversat til dansk direkte fra japansk.
For at komme på afstand af sin egen familie og sin lillebrors pludselige død, rejser Anna til Paris og tager arbejde som au pair. Forholdet til hendes arbejdsgivere er på en gang intimt og distanceret. Hun knytter sig til børnene, deres forældre, rummene og sine opgaver i hver ny familie, hun bor hos, men ansættelsesforholdet er ikke til at komme udenom, og i morgen kan det høre op. ’’På undersiden af dagen’’ handler om grænser og roller, der muterer og smuldrer. Om krop, kød og fisk, og om at tilberede måltider, man ikke selv får lov at smage. At passe hjem og børn, der tilhører andre. Om forfatteren: Emeli Bergman (f. 1988) har gået på Forfatterskolen og debuterede med novellesamlingen ’’Salt’’ i 2017.
Et digt for hver dag i sommerferiens seks uger. Det er den enkle opskrift for Nikolaj Zeuthens sjette digtsamling. Den lægger sig stilistisk set i forlængelse af "Viceværtsdigte", der udkom i 2019 og blev nomineret til Blixenprisen i kategorien Årets skønlitterære udgivelse.Vi følger digteren selv, der i en lejet bil med kone og tre børn krydser Danmark og vender hjem igen. Vi begynder i hovedstaden med strandture og familiebesøg, så går turen til Vesterhavet, og tilbage er det med stop i Århus og Fåborg. Bogen samler sig til et flygtigt danmarksbillede med sol, skyer, regn, bølger og kålorme – men også til et familieportræt med en vranten teenagedatter, brødre der slås, forlystelsesparker og andre ganske almindelige op- og nedture."Sommerferiedigte" er en ligefrem og upyntet samling, hvor lyriske figurer og ornamenter er trådt til side for nøgterne registreringer af natur, dagligdag og menneskers små udvekslinger.Om forfatteren:Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede i 2009 med digtsamlingen ”Oliebål”, der blev fulgt af romanen "Verdensmestre" i 2010. Siden er kommet romanen "Buemundet guitarfisk" og et par håndfulde øvrige titler i mange forskellige genrer, herunder tegneserie og skuespil. Zeuthen er desuden forsanger og sangskriver i orkesteret Skammens vogn.
“Sig igen, at jeg ikke er værd at satse på.For jeg kan ikke vente med at bevise det modsatte.”Finn er stjernequarterback og fotomodel. Det gør det ikke svært at score, men svært at få et seriøst forhold. Lige det har dog aldrig betydet noget for ham – men så møder han Chess.Chess er fotograf, og hun er absolut uimponeret over det hold stjernespillere, hun skal fotografere nøgne til en kalender. Okay, hun er heller ikke helt upåvirket af Finns charme, men efter alt for mange dårlige dates ved hun, at han er den forkerte fyr at satse på, når hun drømmer om et forhold, der varer længere end en enkelt nat. Men derfor kan man jo godt være venner ...Da skæbnen vil, at Chess pludselig mangler et sted at bo, tilbyder Finn, at hun kan bo hos ham. Jo længere tid de bor sammen, jo mere går det op for Finn, at han ikke kan nøjes med at være venner. Men hvordan skal han overbevise Chess om at give deres forhold et skud?Det perfekte skud er fjerde, fritstående roman i Game on-serien, der også består af Sendt til tælling, Chanceløs og Slagplanen.
Året er 1899, da Ludvigs beskyttede tilværelse brat ophører. Det sker den dag, han begynder sit arbejdsliv på Holmegaard glasværk. Sammen med vennen Otto lærer han at indordne sig under hierarkiets nådesløse betingelser. Da familien bryder op og flytter til København, efterlades Ludvig på et tørreloft i en af værkets boligkarréer. For skabe en ny og bedre fremtid indleder Ludvig en lang kamp mod bolig-, løn- og arbejdsforholdene. Ludvig er ingen uden Otto. Men da lyset viser sig i form af en ung, katolsk skønhed, går de begge ad veje og omveje for at opnå hendes kærlighed. Ildens tjenere er fyldt med pligttro mænd, fyrige kvinder, spekulanter, idealister og ildsjæle. Den handler om sammenhold og troskab, om svigt og bedrag og ikke mindst om lunefuld kærlighed. Ildens tjenere fortæller historien der går forud for Der brænder en ild, som var Pia Rydahls romandebut. Pia Rydahl, f.1970, er uddannet folkeskolelærer og danskfaglig vejleder på Helsinge Realskole. Hun er opvokset på Sydsjælland i et kreativt og skabende arbejdermiljø på kanten af Holmegaard Mose.
”Det var altid forskelligt, hvor lang rejsen var for de små stjernebørn. For nogle varede den minutter, for andre uger, måneder eller år. Enkelte nåede aldrig at møde deres familie her på jorden …”Sommetider dør børn. Det er den barske virkelighed, men for mange mennesker er det et tabu, som er næsten umuligt at forholde sig til eller sætte ord på.Stjernernes Rige er en fortælling om at miste, om sorg og savn og ikke mindst om håb. Bogen hjælper voksne og børn med at forstå, at døden sommetider kan være det, der giver mening, når sygdom og smerte tager overhånd og vi ikke kan give konkrete svar på spørgsmålet ”Hvorfor?””Når der skal oplyses om den del af livet, som ikke er til at forstå, ved vi, at lærebøger ikke er fyldestgørende. Derfor er det godt, at der også findes en anden slags bøger, og de indeholder eventyr og myter, der netop fortæller om det, der går over al forstand. Det er sådan en bog, du læser i her … Bogen er beregnet til at blive læst for børn – mange voksne vil også blive næret af den.”Preben Kok fhv. sogne- og sygehuspræst (fra bogens forord)Om forfatterenRikke Skov Jørgensen mistede sin datter Lea, da hun var blot 18 måneder gammel, på grund af en hjerneskade, hun pådrog sig ved fødslen. Fortællingen er derfor inspireret af livet med og efter Lea samt samtaler med hendes to andre børn om hvad der skete med deres søster. Rikke er uddannet pædagog og arbejder i dag med pressede børnefamilier i en NGO.
Afstande over vand handler om den midaldrende Tom, som efter mange år som succesrig erhvervsmand i Boston vender hjem til sin hensygnende fødeby, Lille Fuglede på Vestsjælland. Her på egnen er jernbanen lukket for længst, og skraldemanden kommer kun hver anden uge. Tom har en ambitiøs plan for regionens udvikling – et grønt og kulturelt vækstcentrum. Til at begynde med går det som en drøm, trods savnet af børnene på den anden side af oceanet. Snart viser landsbyen sig dog fra sin mørkere side, og Tom må kæmpe med sig selv, sin fortid og egnens magthierarkier. Afstande over vand indfanger på eksemplarisk vis Danmark i sine helt mørke og lyse afkroge og tegner et skarpt portræt af den idealistiske Tom og resten af egnens karakterer som ejendomsmægleren Store Mogens og originalen Reinar-mundtøj. En morsom, rørende og dyster roman med højspændt socialt drama og poetiske skildringer af Danmarks udkant. Første af to bind.JENS PETER KAJ JENSEN (f. 1965) er uddannet fra Forfatterskolen i 2007 og cand.phil. i filosofi. Han debuterede med romanen Sofa (Anblik, 2007) og har bl.a. udgivet novellesamlingen Kig på damen (Gyldendal, 2010) og romanen Celeste (Solidaritets Forlag, 2013). Som romanens hovedperson er Jens selv af fiskerslægt og har i kortere perioder arbejdet som fisker på Tissø ved Lille Fuglede. Fra 2011 bosat i Madrid.
Fra et grænseområde mellem liv og død, mellem frygt og håb, har Hanne Foighel skrevet 20 hudløst ærlige, kloge, vedkommende og tankevækkende korte tekster om livet i usikkerhedens skygge.Teksterne er skrevet i tiden mellem oktober 2018 og juni 2019.Gennem kemobehandling og operation, gennem udmattelse, usikkerhed og mistro. Fra den første kræftdiagnose til den livstruende sygdom tilsyneladende har sluppet taget.Flere tekster er filosofiske. Andre er journalistiske. Flere handler om døden.Men de handler alle om livet.I oktober 2019 dukkede kræften op igen.
Lars Frost har forladt den polemiske dagsorden fra de seneste romaner.Hans nye bog er en fantasi. En rejse ud over Havet, ud i det ukendte.Skibet er ladet med triste skæbner, skønne ord og en tønde med sild.
Du kan aldrig føle dig sikker… … når truslen stadig lurer i skyggerne.Hvad der skulle have været en helt almindelig fredag aften i biografen for Simone Knox ændres brat, da tre mænd træder ind i salen og begynder at skyde. Det varer otte uvirkelige, blodige minutter, men efterdønningerne af tragedien sætter dybe spor i Simone.Reed Quatermaine er også til stede i samme bygning, og også for ham ændrer skyderiet hans liv. Han beslutter sig for at arbejde i politiet, og da han mange år senere møder Simone på den lille, idylliske ø udenfor Maine, hvor de begge er flyttet til, er Reed blevet politichef. Efter nogle turbulente ungdomsår har hun kastet sig over kunsten, mens hun stadig prøver at forlige sig med fortiden.Tiltrækningen vokser mellem Reed og Simone, men fortiden kommer pludselig tæt på, da de resterende overlevende fra skyderiet begynder at blive slået ihjel – én efter én …En sikker havn er endnu en romantisk og spændingsmættet roman fra den populære bestsellerforfatter Nora Roberts, som har solgt mere end 400 mio. bøger verden over.
Efter de anmelderroste bøger Thomas er væk og Her bor de levende udgiver Charlotte Bork Høvsgaard en livsbekræftende roman om kvinden midt i livet imellem generationerne. ”De lugtede af frisk luft og øl. Jeg satte i bakgear og vendte bilens bagende ud på hovedvejen, inden jeg svingede ind på min kørebane og forsigtigt og stille kørte fremad. Ingen skulle blive dårlige. ”Det er så vildt, at det er så lyst,”, gentog vennen.” Om at se varslerne midt i livet. Kornmod er en eksistentiel status over en kvindes liv. For hvem er hun, der står tilbage, når barnet er flyttet, og hun samtidig har accepteret, at hun også kan klare sig uden sine forældre, når den dag engang kommer. Fortællingens midsommerlys skubber til kulminationen eller måske opløsningen.
På vej til et middagsselskab gennem Istanbuls tætte trafik får Peri stjålet sin taske. Hun sætter efter tyven, og mens hun slås for at få sine ejendele tilbage, falder et gammelt fotografi ud af hendes håndtaske. På billedet ses tre unge kvinder med deres professor foran universitetsbiblioteket i Oxford. Et minde om intense, men umage venskaber og en kærlighed, som Peri har gjort, hvad hun kunne for at glemme.Peri når omsider frem til middagen, hvor gæsterne ivrigt diskuterer Tyrkiets fortid og fremtid, politik og religion. Men mindet om fortiden har slynget Peri tilbage i tiden, til dengang hun som nittenårig studerede i Oxford og for første gang var alene i udlandet. Hun er tilbage hos de to veninder, den pligtopfyldende, gudfrygtige Mona og rebellen Shirin. Og ikke mindst hos den udfordrende og charmerende Azur, hvis kursus om gud vendte op og ned på alting og satte gang i heftige debatter om kvindefrigørelse, kulturel identitet og islam. Og endelig tilbage til skandalen, der endte med at splitte dem alle ad. Elif Shafak er en tyrkisk-engelsk forfatter, bosat i Istanbul og London. Hun har skrevet sytten bøger, heraf elleve romaner. Shafak har en stor interesse for historie og filosofi og henter inspiration til sine fortællinger i både østlige og vestlige fortælletraditioner. Hun skriver både på tyrkisk og på engelsk og hendes bøger er oversat til halvtredssprog. Elif Shafak har en Ph.D. i statskundskab og har undervist på universiteter i Tyrkiet, USA og England, bl.a. på Sct. Anne’s College. Oxford University, hvor hun er æresmedlem.Elif Shafak er medlem af World Economic Forum Global Agenda Council on Creative Economy, et frivilligt netværk af internationale eksperter, og hendes bøger såvel som hendes øvrige engagement, afspejler en stor interesse for og viden om politik, menneskerettigheder og ytringsfrihed.På dansk er tidligere udkommet Bastarden fra Istanbul, Ære og Arkitektens lærling Læs mere på elifshafak.com og på twitter.com/Elif_Safak.
Daniel vil være journalist, men han gider ikke arbejde hårdt. Han længes efter kærlighed, men han rykker ikke på noget. Det mest intime forhold, han har, er til sin psykolog, og hver dag er dagen, hvor ingenting begynder. Men så får han job på et PR-bureau, og pludselig hvirvler han rundt i en rasende bølge af big business, luksusfester og blodige, euforiske sammenstød. "Selvmordstanker kan ikke betale sig" er et ondt og skarpt portræt af en mand, som ikke kan blive voksen. Johan Davidsen (f. 1985) debuterede i 2015 med "Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer". "Selvmordstanker kan ikke betale sig" er hans anden bog.
___________________________________________”Yacoubians Hus er en roman, som ingen elsker af romaner vil kunne lægge fra sig uden at elske romaner endnu højere […]. Aswany skriver på et niveau, som hæver ham op i verdenslitteraturen. Denne egypter er en Balzac med sans for den store menneskelige komedie. Yacoubians Hus er en af de mest solgte romaner i Mellemøsten nogensinde […]. Nu er den her, og ingen bliver skuffet. Sikken et hus, Yacoubinas hus.”– PolitikenEn sprudlende roman om sex, religion, politik, penge, magt, afmagt – og kærlighed.Aswany tegner et enestående, farverigt og kompromisløst portræt af livet i det moderne Kairo – et modsætningsfuldt sted, hvor de rige og magtfulde udnytter deres position, og hvor bestikkelse og korruption er en del af hverdagen.Romanen er elegant komponeret med Yacoubians Hus som samlingspunktet. Yacoubians hus er en smuk, gammel bygning i det centrale Kairo, hjemsted for en blandet skare af mennesker, fra rige forretningsfolk og fornemme aristokrater til fattige arbejdere, som har indtaget værelserne på bygningens tag. Skæbner væves sammen på kryds og tværs til en farverig mosaik.Det er barsk, smukt, fortvivlende, rørende og sindsoprivende, men alt imens ligger hverdagens rytme som en beroligende puls under denne usædvanlig charmerende og intense roman.Yacoubians Hus har tryllebundet den arabiske verden og har ligget på bestsellerlisterne i Egypten siden udgivelsen i 2002.“En charmerende og forrykt blanding af folkekomedie og samfundsskildring, hvinende satire og hårdhændet alvor, latterbrøl og knugende forfærdelse.”- Jyllands-Posten 5 af 6 stjerner
Hindre er en digtsamling om at gå i stykker. Der er dele af en krop og dele af et rum, der er en smerte, et vindue, et gulv, en ryg, en hånd. Der er væggene og søvnen, hjertet og værelset. Der er venten og opvågning, opløsning og ødelæggelse, nægtelse og håb.
Tre kvinder fra tre kontinenter. Kvinder, hvis veje aldrig krydses, og alligevel flettes deres liv på forunderlig vis sammen. Smita i Indien er kasteløs og sætter alt ind på, at datteren kommer i skole og får et bedre liv. Giulia på Sicilien arbejder i familiens parykfirma, og det går op for hende, at firmaet mangler hår til forarbejdning og er ved at gå fallit. Sarah bor i Montreal, alene med tre børn. Hun har et godt job og er tæt på forfremmelse, da hun erfarer, at hun har brystkræft. Det ændrer hendes liv og karriere. De tre kvinder befinder sig i deres livs krise, men selv om de har alle odds mod sig, tager de kampen op. Fletningen er livsbekræftende læsning om kvinder, der har styrke til at ændre deres livsvilkår..
"Velgøreren". Sådan blev han kaldt, Rafael Leonidas Trujillo, som i 1930 ved et kup tog magten i Den Dominikanske Republik og fastholdt den i et brutalt jerngreb, indtil han blev myrdet af højtstående officerer i 1961. Romanen foregår i tiden omkring hans død - suppleret med erindringsglimt fra årene forud."Mario Vargas Llosas roman om den dominikanske diktator Trujillos død er en eksemplarisk fortælling om, hvad rettidig ondskab kan udrette."Lars Bonnevie, Weekendavisen
Hvordan ville du reagere, hvis du opdagede, at den bog, du sad med i hænderne, handlede om dig? Da forfatterspiren Emiline slår op på første side i årets mest omtalte roman, springer hendes hjerte et slag over. Bogen er skrevet af en hidtil ukendt forfatter ved navn J. Colby og fortæller historien om pigen Em, der vokser op under trange kår langt ude på landet i Ohio. Hun forelsker sig i nabodrengen Jax, og sammen drømmer de om et bedre liv, langt væk fra den hverdag med svigt og vold, hvor kun venskabet og kærligheden til hinanden holder dem oppe. Emiline er i chok, for hun indser, at forfatteren bag det mystiske pseudonym må være Jason Colbertson – hendes barndomsven og første, store kærlighed, som hun ikke har set, siden han forsvandt sporløst for mere end ti år siden. Hvorfor har hun ikke hørt fra ham i alle disse år? Og hvorfor har han udgivet hendes private historie uden at spørge om lov? Selvom Emiline har besluttet sig for at lægge sin traumatiske opvækst bag sig, tvinger bogen hende til at se tilbage på alt det, hun var igennem som barn – og til at opsøge den mand, der knuste hendes hjerte. Men er hun parat til at konfrontere sine dæmoner? En hjertevarm roman om at måtte se fortiden i øjnene for at være i stand til at tage livtag med fremtiden. ”En gribende roman. Jeg læste den i ét stræk.” COLLEEN HOOVER, FORFATTER ”Svær at slippe igen.” LIBRARY JOURNAL "Utrolig velskrevet feel good-roman … Skal nok få både smil og tårer frem hos læseren.” SØNDAG om ’Vi som elskede’
Har du nogensinde spurgt dig selv, om du lever det liv, du virkelig drømmer om? Hvorvidt de valg du foretager virkelig, er dine? Kan dit liv blive endnu bedre? Ved du hvor du er på vej? Enkle spørgsmål, som mange af os finder overraskende svære at svare på. "The Life Bridge" er skrevet for at vejlede dig til at finde disse svar, og for at hjælpe dig med at identificere, tiltrække og gøre dine drømme, ønsker og mål til en realitet. Bogen er skrevet for alle, der søger både mening og praktisk vejledning - og bogen kan gøre en forskel for alle, uanset hvilket stadie du befinder dig på i livet. I januar 2018 udgav Ulrik Nerløe bogen ” THE LIFE BRIDGE - Your Journey from an Unconscious to a Conscious Life” - , som tager udgangspunkt i balancen mellem nutid og fremtid. Det er en bog, der inspirerer, motiverer og rykker. Det er ganske enkelt en bog, der har vist sig at være uundværlig for mange. Bogen strøg hurtigt til tops på Amazons bestsellerliste efter lanceringen og lå nummer 1 i USA, Tyskland, Canada, Australien og nr. 2 i UK. Roserne fra læserne var utvetydige: ”I junglen af bøger, der fokuserer på livskvalitet og balance, står denne bog ud. Den anvendte struktur og metode er enkel og meget nyttig. Du læser sjældent bøger som denne, hvor du får enkle, men effektive værktøjer til at forbedre dit liv. Ulrik lykkes gennem ærlighed og nemt forståligt sprog. Kan stærkt anbefale denne bog til læsere, som ønsker at opnå ændringer med reel indvirkning.” – Henrik Haagen
Midaldrende Peter står stærkt beruset på Nørreport Station, parat til at hoppe ud foran det første tog. Pludselig taler året 2017 til ham, og snart blander også tidligere årtier sig i samtalen. Mens Peter forsøger at få hold på sin fortid, udfoldes historien om hans forhold til Ellen, Agnes og Gunilla, som tager sin begyndelse i 1982 på en katolsk skole på Østerbro. For enden af perronen er en roman om venskab og kærlighed, vrede og medfølelse, tro og begær – og om tiden, der taler med, alt imens vi med blandet held forsøger at skabe sammenhæng i vores liv.
Er det OK at blive rasende over sin mands utroskab, når man selv har haft sidespring … som han dog ikke ved noget om? Eller gør han måske alligevel? Og er det så bedst at lade som ingenting? Kan man - eller kan man ikke blive sammen, når man nu ved ægtemanden har været utro … med én, der ovenikøbet er meget yngre og mere veltrimmet?Maria er gift med Jakob og bliver ufrivilligt fanget i et trekantsdrama, der truer med at løfte sløret for hendes mest private hemmeligheder og ødelægge hendes ægteskab. Med hjælp fra sine let utilregnelige venner Nikolaj og Helene forsøger Maria at navigere sig vej udenom fælder og landminer.TREKANT er en roman, hvor intet er, som det plejer at være. Hvor livet bliver taget op til overvejelse. Hvor grænser bliver flyttet … helst over et blændende glas vin.Om UDSPRING – første bog i serien:Line Baun Danielsen: "Det fede og overraskende ved bogen er, udover historien, at den er skrevet af en mand. Godt nok en reklamemand,der sikkert kan alle sine arketyper både blandt mænd og kvinder. Men skrevet og ramt lige på kornet. Som jeg skrev til ham i går: Hvornår kommer den næste?Maria Montell: "Jeg var underholdt og overrasket – og bogen er så autentisk og livagtig, at jeg elsker, hader, føler og spekulerer med personerne. Den erotiske tone, krimistrejfet og det fede fokus på, hvor let vi sætter vores parforhold på vippen – jeg strøg gennem bogen."bogrummet.dk: "Er du til moden chick lit om parforhold, erotik og utroskab fortalt med både humor og stor menneskekundskab, så kan jeg kun anbefale ”Udspring”. Jeg var i hvert fald godt underholdt hele vejen."
Kommer man nogensinde til at elske sit bonusbarn? Og hedder det egentlig bonusbarn eller papbarn? Det er vel ikke en bonus, at ens kæreste har et barn med som påhæng? Tina er 26 år, da hun bliver papmor. Hendes kæreste er flyttet til udlandet for at være tættere på sin datter, og hun er modvilligt taget med. Men livet som papmor falder ikke Tina naturligt, og snart må hun spørge sig selv, om det er en rolle, hun nogensinde kommer til at slutte fred med. Hun er jo bare 4 er en fortælling om de tanker, følelser og frustrationer, der kan gå igennem ens hoved, når man i en ung alder pludselig er blevet papmor og skal opføre sig som den voksne overfor et lille barn.
Den forældreløse Pip vokser op hos sin svoger, grovsmeden Joe, i en lille engelsk landsby. Da Pip en dag møder en undsluppen straffefange på heden, bliver han presset til at komme med mad til manden. Pip er bange og kæmper med sin samvittighed, da han stjæler mad til den fremmede, men aner ikke, hvor meget dette møde kommer til at betyde for hans fremtid.Charles Dickens klassiske roman "Store forventninger" fortæller om Pips forsøg på at skabe sig et bedre liv i en barsk verden, hans kærlighed til den flygtige og kolde skønhed Estella og hans udvikling fra dreng til mand.slxCharles Dickens (1812-70) er et af de helt store navne i engelsk litteratur. Hans bøger læses stadig flittigt og lever videre på både teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og den lille mands kår, til tider tilsat en god portion humor. Foruden romaner har han skrevet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.
England i 1800-tallet var absolut ikke et godt sted, hvis man var fattig som en kirkerotte. Der var ingen hjælp at hente, og forskellen mellem rig og fattig var ufattelig stor. En mørk, regnfuld aften føder en unge kvinde en dreng på sognets fattiggård. Lægen og fødselshjælperen Sally mener ikke, at drengen har mange chancer i livet. Pludselig beder moderen om at se sin nyfødte søn, inden hun dør. Sludder, siger de to, men rækker alligevel drengen til moderen. Hun krammer kærligt sin lille dreng og dør kort efter. Oliver vokser op under grumme forhold. En dag beslutter han sig for at flygte ud i den barske verden. Udmarvet af træthed og sult ankommer Oliver til Londons hektiske liv. Her bliver han hurtigt spottet af en af Fagins drenge, som tager ham med hjem for at oplære ham som lommetyv. Oliver flygter igen og havner hos en venlig mand. Men Fagin vil ikke slippe Oliver, og han søger med lys og lygte efter den værdifulde dreng.Verdens klassikereslxCharles Dickens (1812-70) er et af de helt store navne i engelsk litteratur. Hans bøger læses stadig flittigt og lever videre på både teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og den lille mands kår, til tider tilsat en god portion humor. Foruden romaner har han forfattet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.