Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Nogle gange overgår virkeligheden fantasien." - Kristeligt Dagblad Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i deres bestræbelser på at nå helt til tops. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Dette gælder ikke mindst for Ulrik Torp, der langsomt må se sine idealer krakelere og til sidst tvinges til selv at tage affære ? Kongekabale blev efter udgivelsen filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.
Da Joe Thorne var dreng, forsvandt hans søster, Annie, og var væk i 48 timer. Annie kom tilbage, men hun var helt forandret og ville ikke fortælle, hvad der var sket. Og så gik det hele galt. Nu er Joe tilbage i Arnhill. Han er flyttet ind i et hus, hvor en mor for nylig har slået sin søn ihjel og taget livet af sig selv. Han halter, han kan mærke, han ikke er velkommen i byen. Han havde helst været fri for at skulle tilbage. Men i samme øjeblik, han åbnede e-mailen, vidste han, at han ikke havde noget valg. ”Jeg ved, hvad der skete dengang med din søster. Det er begyndt igen”.
Wilbur Smith er i storform og genoptager fortællingen om familien Courtney i denne episke roman fyldt med drama, spænding, heltemod og kærlighed. Den modige Saffron Courtney er datter af den fremtrædende forretningsmand og krigsveteran, Leon Courtney, som opdrager hende alene i det koloniserede Kenya. Som Saffron vokser op, vokser også hendes lyst efter viden og eventyr. Hun rejser derfor til England, hvor hun uundgåeligt indblandes i dramatiske begivenheder, der leder op til Anden Verdenskrig. Hun møder den privilegerede og idealistiske Gerhard von Meerbach, hvis velhavende bror er glødende nazi-sympatisør. Men Gerhards idealisme sættes på prøve, da hans venskab med en jødisk mand bringer ham i fare. Saffron og Gerhards skæbner vikles ind i hinanden, og de må sammen forsøge at gøre op med den ondskab, der kaster tunge skygger over Gerhards familie og hele landet.
Anna Ekbergs roman ”Kærlighed for voksne” er en hæsblæsende og hårrejsendekrimi om lidenskab, sex og mord. Den handler om ægteskabets skyggesider,forholdets vindere og tabere. Bogens hovedpersoner, Christian og Leonora, harumiddelbart et godt ægteskab. Deres søn er netop erklæret rask efter lang tidssygdom, og det hele ser ud til at kører på skinner. En dag vender det hele dogpå hovedet. Leonora ser til en firmafest sin mand, Christian, sammen med denyngre kvinde Zenia. Da Leonora indser, at hun er i fare for at blive forladt,beslutter hun sig for at dette aldrig må ske. Leonora opbygger at voldsomt hadtil Zenia og tager alle midler i brug for at kunne beholde Christian. Etforholdt, der startede med oprigtig og inderlig kærlighed, bliver forvandlettil et mareridt. Christian kan ikke se nogen anden udvej: han må skille sig afmed Leonora, en gang for alle. ”Kærlighed for voksne” er en spændendefortælling, der med sine fine og rammende personskildringer samt eneståendehandling, tryllebinder læseren. Handlingen ses både fra Christians og Leonorassynsvinkel, hvilket giver læseren et unikt indblik i kærlighedensproblematikker og den vanskelige ægteskabskrise, som hovedpersonerne befindersig i. Anna Ekberg er et pseudonym for forfatterne Anders Rønnow Klarlund ogJacob Weinreich, der blandt andet er kendt for udgivelsen af den anmelderrosteroman ”Den hemmelige kvinde”, der hurtigt blev en bestseller på markedet.”Kærlighed for voksne” er den ideelle bog for alle, der ønsker en god, fængendeog nervepirrende fortælling om parforholdets lidt mere dunkle sider.
Arkæolog Bjørn Belto leder efter en ældgammel tekst, kaldet De Dødes Bog. Men han er ikke den eneste, der leder efter det mystiske manuskript fra oldtiden. En hemmelig og farlig munkeorden er villig til at gå lang for at standse ham.Samtidig er et forskningsprojekt kaldet Lazaruseffekten i gang. I USA er medicinske forskere i gang med at afdække, hvad der sker med os efter døden. Forskningsprojektet har fået kodeordet Lazaruseffekten efter Bibelens Lazarus, som blev vækket fra de døde efter fire dage i graven.Beltø afdækker snart en skræmmende sammenhæng mellem De Dødes Bog og Lazaruseffekten.
Som nyligt fyret journalist på en stor dansk avis, er Evas Katz's liv gået i stå. Hun er 35 år, lever alene i et håndværkertilbud - og bærer på en altfortærende sorg, som hun ikke deler med andre. Da hun får job i en børnehave, ser hun det som en ny start på tilværelsen. Men i mødet med en fem år gammel dreng vendes Evas liv på hovedet, da hun får mistanke om at drengen tilsyneladende har været vidende til et makabert mord i sin nærmeste familie. Drengen vil ikke sige noget, og da myndighederne tror der er tale om et selvmord, må Eva forfølge det eneste spor hun har: En primitiv børnetegning og det faktum at drengen kommer fra en ganske særlig familie. Hans mor er nemlig hofdame for den danske kronprinsesse, og drengen har sin daglige gang hos den kongelige familie. Langsomt går det op for Eva at hun står over for en forbrydelse der trækker spor ind i det danske kongehus - og har tråde tilbage til en 200 hundrede år gammel alliance der stadig aktivt arbejder på at få genindsat monarker overalt i Europa.EN HELLIG ALLIANCE er en velresearchet, hæsblæsende thriller der handler om kampen mellem demokrati og monarki. Den tager læseren med om bag Disney-facaden på de europæiske kongehuse - og blotlægger dem som det de er: En stor magtfuld familie, gift ind i hinanden på kryds og tværs, der sammen kæmper for at bevare og udvide deres privilegier.A.J. Kazinski er et pseudonym for Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich. A.J. Kazinski har tidligere udgivet de internationale bestsellere Den sidste gode mand (2010), Søvnen og døden (2012) og Den genfødte morder (2015). I 2013 udkom den anmelderroste En hellig alliance og i 2014 Forfølgerne. Den sidste gode mand fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom 2010 og den prestigefyldte franske pris Prix Relay i 2011.
En pensioneret general og en pensioneret admiral bliver dræbt.Den ene har fået et hagekors skåret ind i brystet, inden han døde. Og selve mordet er udført med en nærmest maniskhadefuldhed, som et langtrukkent ritual, hvor morderen ellermorderne har forsøgt at holde offeret i live så længe som muligt for at forøge lidelsen og ydmygelsen.Carl Hamiltons chef har personlig interesse i opklaringen, og Carl og hans to medarbejdere sættes i gang med en undersøgelseparallelt med politiets. Sagen viser sig snart at haveforbindelse tilbage til Anden Verdenskrig, og Carl Hamilton bliver konfronteret med et ikke særligt flatterende kapitel af sit lands fortid, der handler om bedrag, menneskeforagt, racisme og ligegyldighed."Venner af den svenske hemmelige agent med license to kill bliver ikke snydt. Det er topunderholdning, spænding og masser af stof til eftertanke."B.T."Godt er det skruet sammen. Her er masser af spænding og holdning. Her er godt efterforskede detaljer og et suverænt overblik. Tempo og god tid på en gang."Aktuelt"Satans spændende ... Samtidig får Guillou lejlighed til at give sit syn på verdenshistorien, og det er ikke uinteressant."Weekendavisen
Olav er lejemorder. Og ensom. Når man lever af at slå folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre mennesker.Nu har han endelig mødt sin drømmekvinde.Men der er et problem. Hun er hans chefs kone. Og han er blevet hyret til at slå hende ihjel.BLOD PÅ SNEEN er en roman om en forelsket lejemorder. Med den introducerer Jo Nesbø et nyt thrillerunivers."Ren poesi i dyster og rå indpakning, men man opfatter sådan set ikke råheden undervejs, fordi forfatteren formår at give os en oplevelse af en mand med uanede menneskelige og umenneskelige facetter."Fyens Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ★"Det er en slags norsk Pulp Fiction med en egen vemodig undertone."Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★"Et overlegent komponeret, sort-humoristisk kammerspil, der efterlader en bitter smag."Weekendavisen"Forfatteren digter og fabulerer, så det er en lyst, og romanen er – spændingslitteratur eller ej – en indirekte hyldest til den skjønne kunst, den gode litteratur."Berlingske ★ ★ ★ ★ ★"'Blod på sneen' er ganske enkelt fremragende. I sin ide og opbygning.[...] Jo Nesbø er i storform i sin fortællemåde. Han skriver formidabelt, og får flettet mange lag ind i sin historie."Vejle Amts Folkeblad ★ ★ ★ ★ ★"... han som altid sætter sine ord med musikalsk præcision og masser af understrøm."Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★"... et overrumplende stilmæssigt nybrud."Lolland-Falster Folketidende"... når Jo Nesbø med velskreven elan elegant dristigt sætter et sådant scenarium op med bjæffende pistoler og hurtig død, virker det både overbevisende forklarligt og sågar kunstnerisk forsvarligt."Politiken ★ ★ ★ ★
FE-agent Sigrid Melin jager en terrorist, der planlægger et angreb i København, men da hun afslører hans identitet, bliver hun pludselig taget af sagen.Sigrid Melin arbejder undercover på den danske ambassade i Beirut, da hun spotter en mistænkelig passager i lufthavnen på vej mod København. Manden viser sig at være terrorist med planer om at udføre angreb på både dansk og tysk jord, og sammen med sin kollega fra Berlin, BND-agent Felix Zobel, må Sigrid infiltrere og optrevle terroristens organisation. Et pengespor fører dem dybt ind i Beiruts sofistikerede og bundkorrupte finansverden, hvor ikke kun Islamisk Stat, men også fjendtlige spioner følger hvidvasken af penge.Da Sigrids efterforskning peger i retning af en dansk IS-kriger, slår PET pludselig sagen hen. Manden er deres agent. Det er falsk alarm. Sigrid køber imidlertid ikke forklaringen. Desuden har hun af personlige årsager ingen tillid til PET’s operative chef, der er kæreste med hendes eksmand.Sigrid er tvunget til at søge hjælp hos sin far, Carl Rosa, som hun brød forbindelsen til som ung. Carl er ny justitsminister og vil gerne hjælpe. Men i det samme bryder en historisk flygtningekrise ud i Europa. Ifølge efterretninger er der jihadister blandt flygtningene på vej til Danmark, så Carl får nok at se til. Overbevist om, at der vil ske flere angreb, går Sigrid og Felix deres egne veje for at stoppe terroristen – uden at vide, at de langt fra er de eneste, der leder efter den danske agent.
Michael Katz Krefeld har begået endnu en skræmmende spændende storbykrimi med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars som antihelt. I Nattens Udyr kæmper hun for at opklare en række voldsomme og nærmest umenneskelige drab. Sagerne har det tilfælles, at ofrene alle var forsvarsløse kvinder, og befolkningen er dyb bekymrede - for hvem bliver den næste? Uroen spreder sig på nettet og i medierne. Alt imens opdager Cecilie Mars, at alle sagerne leder tilbage til en gammel voldtægtssag, der ser ud til at være starten på dette bestialske foretagne. Sagen danner nemlig rammen om en hemmeligt gruppe af mænd, der alle har en ting tilfælles: et brændende had til kvinder. Cecilie må sande, at hun kun kan stoppe disse grusomme gerningsmænds forbrydelser, hvis hun selv bryder loven. Det har dog voldsomme konsekvenser for Cecilie selv, der skaber sig flere og flere fjender i politiets øverste ledelse, men også blandt hendes egne i Nordvest. Uden allierede i korpset er denne hårde og konsekvente stil en svær og ensom vej at tage, og hun ender med selv at blive mistænkt for drab. Cecilie befinder sig nu i en meget udsat situation, hvor hun kan risikere at ende som endnu et bytte for denne indædte vrede mod kvinder?
Suverænt underholdende, intelligent plot og stærke karakterer: Med sin seneste spændingsroman om en modvillig lejemorder med forkærlighed for litteratur demonstrerer Stephen King til fulde, at han er langt mere end blot gysets mester.Billy Summers er lejemorder med hjertet på rette sted. Han likviderer kun onde mennesker, ellers kan han ikke sove om natten. Grundlæggende opfatter han sig selv som en skraldemand med et skydevåben, og han er den bedste i branchen. Nu planlægger han at lægge sit tidligere liv bag sig, når han har fuldført sin sidste mission.Med en dækhistorie som forfatter installerer Billy sig i en lille flække mens han venter på, at det sidste bytte indfinder sig. Billy er en af verdens bedste snigskytter, han er dekoreret krigsveteran fra Irak og en ren Houdini, som forsvinder sporløst, når jobbet er eksekveret. Så hvad kan gå galt?Billy Summers er en roman om kærlighed, hævn og skæbne, og en tvivlsom helts sidste forsøg på at frelse sin sjæl – og så rummer bogen én af de mest uimodståelige og overraskende makkerpar i Kings oeuvre, der drager ud for at hævne en ualmindelig gemen mands forbrydelser.
Da en russisk milliardær bliver udsat for et giftdrab, starter en farlig rejse for Gabriel Allon - tværs over Europa på jagt efter en musikalsk virtuos, som muligvis besidder nøglen til sandheden om vennens død. Det komplot, som Allon graver frem, fører ham til hemmelige kanaler af penge og indflydelse, som rører ved selve hjertet af det vestlige demokrati og truer den globale ordens stabilitet. Forfatteren Daniel Silva har vundet en lang rækkepriser og ligget på førstepladsen på New York Times’ bestsellerliste i mange år. Han er bedst kendt for sin mangeårige serie af spændingsromaner med mesterspionen og kunstkonservatoren Gabriel Allon, hvoraf følgende er udkommet på dansk på HarperCollins: Den engelske spion, Den sorte enke, Spionernes hus, Den anden kvinde og Den fremmede pige. Silvas forfatterskab høster stor anerkendelse rundt om i verden, og bøgerne er oversat til mere end 30 forskellige sprog. Han bor i Florida med sin kone, tv-journalisten Jamie Gangel, og deres tvillinger, Lily og Nicholas.
Kvinden Leigh Collier har i langt tid, arbejdet hårdt for at bygge sig et liv som er normalt. Hun arbejder som en forsvarsadvokat til hverdag og hun har en datter, som også klarer det godt i skolen. Leigh Collier har dog for nyligt været gennem en skilsmisse, og heldigvis har processen været overkommelig uden for mange problemer. Et liv som hun havde ønsket sig, fik Leigh som voksen. Hun kæmpede for at få alt til at blive til et normalt liv, men det dækker over en masse andet som hun i sit tidligere liv ikke ønsker at mindes. Hendes barndom var alt andet end almindelig. Hun voksede op med svigt, hemmeligheder og en voldshandling som ødelagde alt i sidste ende. Leigh får en sag hvor hun skal forsvare en mand som, er blevet anklaget for voldtægt. Hun er begyndt at få vigtige sager og denne er en af de mest højprofil sager hun har fået indtil videre. En sag som kan ændre hendes karriere, hvis hun altså vinder. Hvad Leigh ikke ved før hun ser den anklagede er, at det er en person hun kender. Det går hurtigt op for hende hvorfor hun er blevet valgt af ham som advokat. Sagen får høje sats og det bliver en intens kamp for Leigh, for hun ved at manden, ved hvad der skete for tyve år siden og hvorfor Leigh har flygtet så længe. Hun skal få ham frikendt, for hvis ikke hun gør, er der mere end bare sagen på står på spil. Leigh ved hun får brug for hjælp med denne sag og manden, men den eneste hun kan spørge er hendes lillesøster Callie, og Leigh har ikke nogen kontakt til hende længere. Desuden er Callie den sidste som Leigh vil spørge hjælp af, men som situationen ser ud er der ingen andre og hun har derfor ingen anden mulighed…Det falske vidne, en stand alone thriller skrevet af, Karin Slaughter, en af verdens mest populære og anerkendte forfatter i vores tid. Karin Slaughter er internationalt anerkendt med mere end 120 forskellige lande hvor hun har solgt over 35 millioner eksemplarer. Vi har en række af Karin Slaughter bøger på siden, tjek hendes forfatterskab ud.
Tredje og sidste bind i serien om sekten på Tågeøen. Femten år er gået siden Sofia flygtede fra sekten ViaTerra. Sektens leder Franz Oswald er ikke set siden, men da en voldsom storm fejer hen over Sverige, kommer han ud af mørket. Han er klar til at udbrede sin sekt i hele verden og bliver med sin nye miljøbevidsthed mere populær end nogensinde.Bag facaden udøver han et grusomt og manipulerende tyranni, der ikke mindst går ud over sektens børn. To af dem er hans egne sønner, Thor og Vic, der er opdraget efter sektens regler med henblik på at blive trofaste soldater i farens tjeneste. Men jo ældre Thor bliver, jo mere vokser tvivlen. Hvem er Franz Oswald egentlig? Og hvor langt er han villig til at gå for at opretholde sin magt?Sofia driver nu et værested for unge, der er flygtet fra sekter, men det bliver fuldstændig ødelagt af stormen. Hun har lovet sig selv aldrig at tage kontakt med Franz Oswald igen. Det viser sig at være vanskeligere end først antaget, og inden længe er hun en del af en uhyggelig katten-efter-musen-leg, hvor kun en af dem kan vinde.Sektens børn er den dramatiske afslutning på serien om sekten ViaTerra, hvor magt, manipulation og vold er en del af hverdagen.
ADVARSEL: Selvom denne her roman er både utroligt spændende og ekstremt medrivende, indeholder den ingen gamle, sure efterforskere med rod i privatlivet og søvnissues eller friske journalistdamer med læderjakke og hård attitude, som ikke kan holde snuden for sig selv! En regnfuld nat efter en gymnasiefest brager en stjålet bil ind i et træ. Bag rattet sidder 19-årige Jonathan, der brutalt mister livet i ulykken. De tre andre passagerer Tanja, Phillip og Nikoline overlever. Tilbage på gymnasiet begynder Jonathans lillesøster, Mathilde, at kigge nærmere på ulykken og de fire unge, som var med. For hvad skete der egentlig den aften til gymnasiefesten? Hvorfor havnede netop de fire elever i en stjålet bil? Og hvorfor taler ingen af de overlevende længere sammen? På sidelinjen begynder også den unge nyuddannede politimand Marc, der var den første på ulykkesstedet at dykke ned i sagen. Anne Mette Kirks debutroman Knust er en roman om at miste. Både den man elsker og sig selv. Og det er historien om at genvinde fodfæste, selvom sandheden gør ondt helt ind til benet.
En uhyggelig spænding thriller om Julie Viver, der i hendes drømme bliver forfulgt af en mystisk kraft. Men da hun forsøger at få hjælp, befinder hun sig i en livstruende situation. Da hun kort efter bliver øjenvidne til en frygtelig forbrydelse, går det op for hende, at nogen - eller noget - hjemsøger hende. Julie tør længere ikke at sove, og har kun fjorten dage til at opklare hvem eller hvad, der er efter hende. Længere kan et menneske ikke holde sig vågen. I forbindelse med forbrydelsen bliver hun i et skæbnefællesskab bragt sammen med den mystiske forfatter Magnus Storm. Opklaringen af forbrydelsen starter i Italien, hvor en reklamemand i slutningen af nullerne igangsatte en internetspøg, der skulle få os til at stille spørgsmålstegn ved, hvad vi overhovedet kan tro på. Manden delte et billede på en internetside, da han var overbevist om, at millioner verden over havde drømt om denne mand. Mange undrede sig over, hvordan han havde frembragt tegningen, men senere påstod han, at det hele blot var ét stort svindelnummer. Julie bliver frygtelig bange, da denne mand på billedet, er præcis den mand, der i drømmende jagter hende … Den der falder er en nervepirrende videnskabsthriller om en unge kvinde med søvnlammelser, en ukendt art af svirrefluer, den ældste kendte civilisation på kloden og mystiske kræfter på jagt efter den unge kvinde. Michael Larsen tilbage i storform med en uhyggelig thriller i stil med ‘Slangen i Sydney’ og ‘Femte sol brænder’.
Gennem sin imponerende lange karriere har Koontz formået at få spændingskurven til at dirre hos millioner af læsere verden over. Nu er den populære og prisvindende forfatter, der har ligget nr. 1 på New York Times bestseller liste med stort set alle sine bøger, igen aktuel med en helt ny spændingsserie om FBI-agenten, Jane Hawk. ”Jeg har virkelig behov for at være død.”Med disse ord nedfældet på et stykke papir tager en mand, der havde alt at leve for, sit eget liv. Han efterlader sig sin hustru Jane og en lille søn. Jane er en erfaren FBI- agent, der nægter at acceptere, at hendes mand, som hun har levet med i et lykkeligt og harmonisk ægteskab, kan have begået selvmord. Da hun begynder at grave i sagen, finder hun ud af, at en alarmerende lang række succesfulde mennesker med tilsyneladende gode og lykkelige liv ligeledes har begået selvmord, og hun kaster sig ud i en brutal jagt for at finde sandheden. Koste hvad det vil. Og omkostningerne bliver høje, da både hun og hendes søn trues på livet og Jane er pludselig den mest eftersøgte kvinde i USA. Hun bliver nødsaget til at gå under radaren. Jane Hawk er sej og følsom, hun er optaget af retfærdighed og af at gøre det der er rigtigt. En helt ny litterær heltinde, som vil begejstre Koontz læsere.
Den gode datter To søstre tvinges med pistol ud i skoven. Den ene flygter for sit liv. Den anden bliver tilbage... For otteogtyve år siden blev søstrene Charlotte og Samantha Quinns lykkelige lillebyliv slået i småstykker, da der blev rettet et grusomt angreb mod deres barndomshjem. Moderen blev skudt, og hendes død efterlod deres far, Pikevilles berygtede forsvarsadvokat, alene med de to døtre. Den lille familie blev knust, splittet og ødelagt for altid, fortæret af minderne og hemmelighederne fra den frygtelige nat. Otteogtyve år senere er Charlotte fulgt i sin fars fodspor og selv blevet forsvarsadvokat. Men da volden vender tilbage til Pikeville og ryster hele byen, befinder Charlotte sig pludselig midt i sit værste mareridt. Ikke blot er hun et af de første vidner på gerningsstedet, men sagen kan ikke undgå at få alle de forfærdelige minder, hun har brugt alle de mellemliggende år på at fortrænge, til at vende tilbage med fornyet styrke. Den chokerende sandhed om forbrydelsen, der ødelagde hendes familie for næsten tredive år siden, vil ikke forblive begravet for altid. Den gode datter er en bloddryppende thriller fyldt med stærke følelser og uventede drejninger. Forfatteren er en mester i personportrætter, miljøbeskrivelser og spænding.
Det er vinter i Område X, det mystiske vildnis, der efter tredive års overvågning stadig ikke lader sig forklare eller kortlægge. Mens området langsomt breder sig, er efterretningsorganisationen Southern Reach ved at kollapse indefra, og i et sidste desperat forsøg sender man en ny ekspedition over grænsen. Deres mål er en fjern ø, der måske rummer de svar, de så længe har ledt efter. Men efterhånden som ekspeditionen trænger dybere ind i det ukendte, bliver truslen mod den ydre verden kun større og mere skræmmende. For hvad var det egentlig, der skete dengang og satte hele denne unaturlige udvikling i gang? Og blandt alle dem, der har forsøgt at udforske fænomenet, hvem er så kommet nærmere en forståelse, og hvem er blevet inficeret? I dette sidste bind af Southern Reach-trilogien nærmer vi os løsningen på mysteriet omkring Område X, men med forfærdende og vidtrækkende konsekvenser.
Hvor godt kender du egentlig din nabo, din partner – eller dig selv? Din nabo sagde, at du ikke skulle tage din baby med til middagen. Ikke noget personligt, hun kunne bare ikke holde ud at høre hende græde. Din mand sagde, at du skulle slappe af. I var jo lige inde hos naboparret, og babyalarmen var tændt. Din datter sov sidste gang, du kiggede til hende. Men nu, hvor du løber op ad trappen i det dødstille hus, er dit værste mareridt blevet til virkelighed. Hun er væk. Du har aldrig ringet til politiet før. Nu er de i jeres hus. Hvem ved, hvad de kommer til at finde … Shari Lapenas psykologiske thriller NABOPARRET er blevet en international bestseller. En baby forsvinder sporløst. Begge forældre gemmer på mørke hemmeligheder. NEW YORK TIMES BESTSELLER SUNDAY TIMES BESTSELLER
Et brutalt mord på en helt ung pige sender Drabsafdelingens Jan Folmer til Ærø. En række bemærkelsesværdige kendetegn synes på mystisk vis at knytte mordet til en aldrig fuldt belyst sag om mordet på en ung modeblogger fra København. Jan Folmer gør et særdeles makabert fund og må indse, han står over for en langt større forbrydelse end frygtet. Og en farligere og meget mere udspekuleret modstander, end han havde troet. Journalisten Charlotte Monson sidder inde med viden, der er afgørende for Jan Folmers sag. Hun har tydet en kode – en kode, der handler om mere end mord. Langt mere. Men hun er på flugt fra fjender, der ikke skyr nogen midler for at slå hende ihjel. Og uret tikker. For både hende og Jan Folmer. På en måde, som ingen af dem har forudset. Dødens Kode er et gensyn med personer og univers fra Michael Larsens anmelderroste krimi-comeback “Mordet på Øen”.
Da et fly i december 1980 styrter ned nær den fransk-schweiziske grænse overlever kun én af de 169 passagerer – en tre måneder gammel pige, der bliver slynget ud af kabinen. Men der var to spædbørn ombord – Lyse-Rose fra den magtfulde Carvillefamilie og Emilie fra den fattige Vitralfamilie. Efter lange, men frugtesløse undersøgelser tilkender en domstol til sidst Vitralfamilien barnet på grundlag af ganske få indicier. I frustration ansætter Carvillefamilien privatdetektiven Crédule Grand-Duc, men 18 år senere er det stadig ikke lykkedes ham at komme til bunds i mysteriet om pigens sande identitet. Netop som han er ved at give op, spiller skæbnen ham et uventet kort på hånden, som sætter alt i et helt nyt lys. Men det skal vise sig, at han ikke er den eneste, der stadig interesserer sig for sagen … ”Så ekstraordinær en bog, at den minder mig om dengang jeg læste Stieg Larsson første gang … En virkelig original ny stemme.” – The Times “Helt genial.” - New York Times Michel Bussi er en af Frankrigs mest populære krimiforfattere. Pigen på flyet er hans første bog på dansk. Den har solgt over 1 million eksemplarer og er solgt til filmatisering.
En ung militærpilot findes myrdet under grufulde omstændigheder. Politiefterforskeren Erwan Morvan, søn af en berømt politimand og nu grå emminence, sættes på sagen. To nye mord sker hurtigt efter hinanden, og alle spor peger på den berygtede Sømmand, som Erwans far, Grégoire arresterede i Congo i 80’erne. Sømmanden er imidlertid død, så hvem kan det være? Mens Erwan kæmper for at komme til bunds i sagen, begynder stadig flere spor at pege direkte mod hans egen far og opklaringen af den gamle sag om Sømmanden, og snart befinder han sig i et spind af afrikansk overtro, totemer, rædselsvækkende mord og dystre familiehemmeligheder. En formidabel og nervepirrende pageturner fra Frankrigs absolut største thrillerforfatter om en gådefuld, bestialsk seriemorder – og om familien Morvan, en velstående familie med en dunkel fortid i Afrika. Ondskabens ritual er første bog i serien om Familien Morvan. Fortsættelsen, Rekviem for Congo, udkommer i foråret 2018. Pressen skriver: "Det bedste, mest begavede og barskeste ved siden af James Ellroy ... tro mig, hver side er underholdende. Ud over det rent spektakulære plot er bogen spækket med kultur og litteratur. I et rapkæftet sprog og ekspressiv stil, som aldrig fornægter det bombastiske udi vold og mord." **** – Politiken "Kulturen er i gang med at forelske sig i afrikansk mystik. På HBO har Taboo taget anmeldere og seere med storm, og nu når mystikken bogreolerne ... Denne fantastiske roman får dig til at sidde på det yderste af sofaen, mens du overvejer at holde fri fra arbejde for at læse videre. I dagslys." ***** – Femina "Grangé han kan skrue en grufuld, voldelig og spændende historie sammen som få." – Litteratursiden
Hector Cross er tidligere major i det britiske specialkorps SAS og ejer et stort sikkerhedsfirma. I det lille emirat Abu Zara opererer Bannock Oil. Firmaets direktør Hazel får en alvorlig forskrækkelse, da hun under et besøg i Abu Zara får en ufuldstændig sms fra datteren Cayla om, at denne har set bevæbnede mænd om bord på familiens lystyacht i det Indiske Ocean. Skibet er blevet overtaget af pirater, der har fået oplysninger om dets position af araberen Rogier alias Adam – tilsyneladende bare en steward, men han tilhører en indflydelsesrig klan i en somalisk provins. Han har charmeret Cayla, så hun har taget ham som elsker. Adam og hans slæng sænker båden og bortfører Cayla til Adams bedstefars palads. Adam og bedstefaderen tilhører en fanatisk gruppe, The Flowers of Islam – men hvad Hector ikke ved er, at han har dræbt tre af bedstefaderens sønner, så der også er en personlig blodfejde med i spillet. Planen er at lokke Hector & co. til paladset for at befri Cayla, og for at sætte gang i sagerne sørger Adam for, at Cayla bliver udsat for massevoldtægt og sender en film af episoden til Hazel. Aktionen går i gang, og det lykkes for dem at slippe væk. Hector og Hazel forelsker sig i hinanden, og hun køber hans firma, og alt ånder fred i et par år. Men så slår Adam & co. til igen, bl.a. forsvinder Cayla igen - og hævntogtet er i gang. Afrikas Horn er et actionmættet drama, hvor retfærdighed sker fyldest til sidst."Afrikas Horn" af den garvede sydafrikanske bestsellerforfatter Wilbur Smith er en veltilrettelagt, veludført spændingsroman, der nægter at svigte sin læser." - Berlingske
En januardag i 1958 vågner en møgbeskidt mand op med tøjet i laser på et offentligt toilet og spørger: »Hvem er jeg?« Det er den forrygende start på Ken Follets roman, der som ledemotiv har kapløbet om hvem - russerne eller amerikanerne - der skal herske i rummet.Mens hovedpersonen fortvivlet forsøger at genvinde sin hukommelse, kredser en række velklædte mænd omkring ham, følger efter ham og forsøger at forhindre ham i at få kontakt med eventuelle mennesker, der kan sprede lys over, hvad der egentlig er hændt ham.Luke er hans navn, og ved et lykketræf opdager han, at han på en eller anden måde har noget at gøre med rumprogrammet. Men da han borer videre, begynder ubehagelige oplysninger om kontakt med russerne at cirkulere, og imens gør NASA sig klar til at opsende deres første rumsatellit, Explorer 1.
Den unge ambitiøse kunsthistoriker Dee Sleign får nys om et hidtil ukendt Modigliani-maleri og beslutter sig for at forsøge at finde det, men hun er ikke den eneste, der er intresseret. Julian Black, der er ved at åbne sit eget galleri med økonomisk støtte fra sin svigerfar, og Charles Lampeth, Dees onkel og indehaver af et førende galleri i London, forsøger også at få fingre i maleriet.Samtidig har en ung kunstner, Peter Usher, set sig sur på den etablerede kunstscene, og sammen med en kammerat besluttet sig for at tage hævn over kunstnermiljøet og statuere et eksempel. Deres hensigt er ikke at tjene penge på det, men at vise, at kunsthandlerne i virkeligheden ikke går op i kunsten, men er motiveret af grådighed.Alt er tilladt: tyveri, falskneri, forræderi, måske endda mord.
Tre agenter fra henholdsvis Israel, Egypten og Sovjetunionen kæmper om en skibsladning uranmalm, der kan bruges til fremstilling af atombomber. 1947. Tre unge mænd mødes til en universitetsfest i Oxford uanende, at de tyve år senere vil blive dødsfjender.1968. Den israelske efterretningstjeneste har erfaret, at Egypten, med sovjetisk hjælp, er ved at bygge en atomreaktor i den libyske ørken. For at sætte en stopper for de egyptiske planer og vinde atomkapløbet sætter Mossad sin bedste agent, enspænderen Nat Dickstein på sagen. Nat får den umulige opgave i al hemmelighed at kapre et fragtskib og stjæle 200 tons uran, uden at sporene kan føres tilbage til Israel. Men han har både KGB, den egyptiske efterretningstjeneste og en flok arabiske ekstremister i hælene. Og så er der den smukke Suzie Ashford, en mørkhåret skønhed, der kan vise sig at være hans bedste allierede eller hans værste fjende …
Foråret 1919. James ‘Max’ Maxted, tidligere jagerpilot, genoptager efterforskningen af mord og forræderi, som han påbegyndte i En affære i Paris. Han forlod Paris efter hans far, Sir Henry Maxted, blev fundet myrdet. Max er nu ude efter hævn og svar, og han er overbevist om at den eneste, som kender til de mystiske begivenheder omkring mordet, er den tyske spion, Fritz Lemmer. I jagten på sandheden går Max undercover i håb om at få adgang til Lemmers netværk og rejser til Orkneyøerne, hvor den tyske flåde tilbageholdes i Scapa Flow. Hans mission: at få fat i et dokument som er gemt på et af de tyske krigsskibe. Men dét dokumentet indeholder tvinger ham til at bryde sit undercover tidligere end han ønsker det, og i stedet må han begive sig ud på en livsfarlig rejse forfulgt af mænd som med glæde vil dræbe ham for at få fingrene i dokumentet. Den hæsblæsende jagt bringer Max fra det nordlige Skotland til London og videre til Paris, hvor verdens regeringer stadig diskuterer Første Verdenskrigs ødelæggelser og eftervirkninger. Alt er på spil. Det er liv og død for alle parter. Fjerne horisonter er andet bind i Robert Goddards trilogi om James 'Max' Maxted.
Alt, der kan gå galt, går galt.Ilka vender hjem er fjerde bind i den populære serie om bedemandens datter. Ilka er blevet smidt ud af USA og er nu tilbage i København. Men livet er ikke let for Ilka. Hun bliver grebet i at låne penge fra kassen på den bar, hvor hun arbejder og bliver derfor fyret. Heldigvis kommer hendes gamle ven John hende til undsætning og tilbyder husly og en hjælpende hånd. John skaffer hende et nyt job som bedemand, og hendes første opgave bliver at transportere en død godsejer til Lolland.Mødet med godsejerens familie byder på både hestesvindel, forelskelse, mord og dramatik i vanlig Ilka-stil.
From legendary storyteller and master of short fiction Stephen King comes an extraordinary new collection of twelve short stories, many never-before-published, and some of his best EVER.“You like it darker? Fine, so do I,” writes Stephen King in the afterword to this magnificent new collection of twelve stories that delve into the darker part of life—both metaphorical and literal. King has, for half a century, been a master of the form, and these stories, about fate, mortality, luck, and the folds in reality where anything can happen, are as rich and riveting as his novels, both weighty in theme and a huge pleasure to read. King writes to feel “the exhilaration of leaving ordinary day-to-day life behind,” and in You Like It Darker, readers will feel that exhilaration too, again and again. “Two Talented Bastids” explores the long-hidden secret of how the eponymous gentlemen got their skills. In “Danny Coughlin’s Bad Dream,” a brief and unprecedented psychic flash upends dozens of lives, Danny’s most catastrophically. In “Rattlesnakes,” a sequel to Cujo, a grieving widower travels to Florida for respite and instead receives an unexpected inheritance—with major strings attached. In “The Dreamers,” a taciturn Vietnam vet answers a job ad and learns that there are some corners of the universe best left unexplored. “The Answer Man” asks if prescience is good luck or bad and reminds us that a life marked by unbearable tragedy can still be meaningful.King’s ability to surprise, amaze, and bring us both terror and solace remains unsurpassed. Each of these stories holds its own thrills, joys, and mysteries; each feels iconic. You like it darker? You got it.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.