Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om 2. verdenskrig

Her finder du spændende bøger om 2. verdenskrig. Nedenfor er et flot udvalg af over 4.349 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    88,95 - 158,95 kr.

    Kobberslottet I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I KOBBERSLOTTET følger vi den dansk-jødiske Kassandra fra København, der besøger sin stenrige, adelige familie i Polen, da Tyskland invaderer landet, og hun ikke kan vende hjem til Danmark. Kassandra lever et år under feu­dale forhold i den russiskbesatte del af Polen, indtil Nazi-Tyskland invaderer Sovjetuni­onen. Derefter bliver hun sendt til Den Jødiske Ghetto i Warszawa. KOBBERSLOTTET er andet bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter.   Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.  

  • af Sinclair Mckay
    139,95 - 268,95 kr.

    Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.

  • af Peter Harmsen
    166,95 - 228,95 kr.

    I december 1942 var det meste af verden i krig. Millioner af unge mænd og kvinder var sendt i kamp i afsides egne, og hele befolkningsgrupper flygtet, fordrevet eller taget til fange.Peter Harmsen har samlet beretninger fra soldater og civile over hele kloden. På øer i Stillehavet og ved fronten i Kina, i skyttegravene i Rusland og i Nordafrikas ørken, på himlen over Europa og dybt i Atlanterhavet blev mennesker dræbt i større antal end nogensinde før. Holocaust fortsatte, og uskyldige mænd, kvinder og børn blev myrdet i tusindvis samtidig med, at deres bødler fejrede Kristi fødsel. Men der var også overalt eksempler på barmhjertige gerninger.De mange skæbner giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i Anden Verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid.

  • af Kjell Westö
    174,95 - 248,95 kr.

    Januar 1940: Den sovjetisk-finske krig, som kommer til at hedde Vinterkrigen, har stået på i næsten to måneder. Molly er på turné i Sverige, hendes teaterkompagni rejser fra sted til sted, mens det langsomt går op for hende, at hendes skuespillerkarriere er ved at gå i stå. Hendes kæreste Henry er i felten, udsendt som journalist for at dække kampene. Men han må lære, at ikke alt kan fortælles – i krigen ofres sandheden, for nationens ve og vel. I marts 1940 kommer freden, og Molly og Henry forsøger at lappe deres medtagne forhold. Men freden varer ikke ved. Kjell Westö har skrevet en slående kærlighedsroman om en tid ikke ulig vores, hvor krig farver alle forhold: Alt er usikkert, alt er skrøbeligt i tusmørkets lys.Om forfatteren: Kjell Westö (f. 1961 i Helsingfors) er en af Finlands førende, mest læste forfattere. Han debuterede i 1986 med lyrik og har siden udgivet en række store romaner, bl.a. "Luftspejling 38" (da. 2014) og senest "Tritonus" (da. 2020). Westös værker er oversat til mere end 20 sprog, og han har modtaget en række store nordiske priser, deriblandt Nordisk Råds litteraturpris og Finlandia-prisen.

  • af Benjamin Koppel
    203,95 - 223,00 kr.

    Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.1943. Den talentfulde 24-årige operasanger, Ruth Koppelman, sendes til Theresienstadt, en af nazisternes gudsforladte lejre. Her holder kærligheden til musikken hende oven vande - og så en spirende forelskelse i en smuk ung mand. Et halvt århundrede senere indtaler Ruth fra sit jødiske plejehjem i New York sin historie til en knirkende kassettebåndoptager.2015. 40-årige Alexander kæmper med en fastlåst sangkarriere og et fertilitetsforløb med sin kæreste, Gry, som bare ikke vil lykkes. Hans umulige mor, musicalstjernen Lillian, blander sig i tide og utide med formaninger og gode råd - kun når det gælder hendes eget ophav, er hun tavs som graven. Men en dag finder Alexander to små kassettebånd på Lillians loft, adresseret til ham. En stemme fra fortiden knitrer ham i møde.

  • - Adolf Hitler Mein Kampf i dansk oversættelse
    af Adolf Hitler
    363,95 kr.

    NY OG OPDATERET UDGAVEAdolf Hitlers selvbiografiske manifest Mein Kampf - her i en opdateret dansk udgave under titlen Min Kamp, er et af de væsentligste dokumenter til at forstå personen og skabelsen af det tredje riges rædselsregime.Formålet med bogen var at fastlægge udviklingen og målsætningen for det Nationale Socialistiske parti, som bliver en realitet i 1925.Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i Østrig, flytter til München og deltager i 1. verdenskrig på tysk side. Herefter går han aktivt ind i politik og leder bl.a. et mislykket kupforsøg i München i 1923. Som følge heraf fængsles Hitler i 1923 - i fængslet skriver han bogen "Min Kamp / Mein Kampf".Bogen første bind giver læseren et indblik i Hitlers barndom, opvækst og kunstnerdrømme, hans tid i Wien og hans oplevelser under og efter 1. verdenskrig.Andet bind er en politisk proklamation om hans idéer om staten, racer og nationen. Hans beretning dækker over hans omvæltning af Det tyske arbejderparti, samt hans synspunkter om jøder og politiske bevægelser. I bogen slutning viser han sine visioner om fremtidens Tyskland."Min kamp/Mein Kampf" indeholder begge bind af værket.Værket bidrager til læserens historiske forståelse for hvordan Hitler tænkte, hans evner til at forføre en hel nation - ligesom den giver et indblik i hans politiske skarpsind.Hitlers bog har en mission ud over tid og sted og bidrager til fordybelse og agtpågivenhed.

  • af Benjamin Koppel
    119,95 - 228,95 kr.

    1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

  • - Erindringer fra Auschwitz
    af Primo Levi
    73,95 - 213,95 kr.

    Primo Levis vidnesbyrd og refleksioner om Auschwitz for første gang samlet på dansk. Tre af det tyvende århundredes allervigtigste litterære værker i én bog. Den 13. december 1943 blev den italiensk-jødiske kemiker Primo Levi arresteret i Alperne og ført til dødslejren Auschwitz. Det er begyndelsen på en grum fortælling om, hvordan man overlever kz-lejrenes ubegribelige brutalitet og meningsløshed, om vejen tilbage til de levendes verden og ikke mindst om behovet for at aflægge vidnesbyrd. Til sammen er de tre værker Hvis dette er et menneske (1956), Tøbrud (1963) og De druknede og de frelste (1986) en dyster udforskning af det, vi forstår som menneskelighed, fyldt med visdom og sort humor på trods. Denne udgave samler for første gang Primo Levis tre bøger om Auschwitz på dansk. Pressen skriver: »En af det 20. århundredes absolut mest nødvendige bøger« – Philip Roth »...fremstår, til trods for at der er gået mere end 60 år, sprogligt med en uhyggelig klarhed og mangel på patos til trods for det ubærlige emne [...] Man kan lære meget af at læse Primo Levi . Han er en meget stor forfatter, og det er en beskæmmende nydelse at læse om hans ubærlige oplevelser fra Auschwitz og hans efterfølgende refleksioner over, hvordan man skal forstå den vilde civilisatoriske udskejelse, som Holocaust er. Gid at Levi med denne fornemme udgivelse vil få mange nye læsere.« – Peter Nielsen, Information »Hans vidnesbyrd hører trods deres modbydelige indhold – eller måske snarere netop i kraft af behandlingen af dette indhold: deres præcision, mangel på sentimentalitet, stramme sproglige økonomi, nuancerede betragtninger, humor og menneskelighed – til blandt litteraturens smukkeste, mest berigende værker og er for mig at se enestående.« – Jacob Lund, Standart »Levis bøger – i sær Hvis dette er et menneske – er selv små mirakler« – Hans Hertel, Politiken »Levis egen overlevelse prægedes af dyb skam, og han håndterer den i fuldt dagslys på bogens hvide sider, så ingen undslipper. « – Elisabeth Åsbrink, Weekendavisen

  • af Hanne-Vibeke Holst
    148,95 - 228,95 kr.

    Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    88,95 - 188,95 kr.

    Gaden uden navn I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I GADEN UDEN NAVN bor Kassandra i Den Jødiske Ghetto i Warszawa, hvor Peter som SS-officer er ansvarlig for udbygning og vedligeholdelse af ghettomuren. De to unge udvikler et forhold, og de involveres samtidig i en jødisk modstandsgruppe, der smugler medicin ind i ghettoen. Gruppen bliver sprængt, og snart jages Kassan­dra af Gestapo overalt i Warszawa. GADEN UDEN NAVN er tredje bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    88,95 - 158,95 kr.

    Vejen til Warszawa I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I VEJEN TIL WARSZAWA følger vi Peter, der er dansker i Nordtyskland. Han opta­ges i Hitlerjugend og bliver medhjælper hos en lille gruppe journalister, der arbejder rundt om i Nazi-Tyskland og de besatte lande. Senere kommer Peter på junker­skole, hvor han uddannes til SS-officer og udstati­oneres i Den Jødiske Ghetto i Warszawa. VEJEN TIL WARSZAWA er første bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.    

  • af Søren Hammer, Lotte & Hammer
    88,95 - 188,95 kr.

    Sommeren 1942. Hartvig Voss, Peters kammerat fra SS-skolen Bad Tölz, er på rekreation i Danmark. Han har deltaget i en einsatzkommando på østfronten, hvor han har været med til at myrde titusindvis af jøder, hvilket hans nerver ikke kunne holde til. Efter sin rekreation får Hartvig nyt job som revisor ved den tyske udryddelseslejr Sobibór i Polen. Regnskaberne for lejren viser, at der forsvinder en masse guld, der ellers skulle sendes til Berlin. Hartvig installerer sig i en villa udenfor lejren med to hjælpesoldater. En dag bringer en af disse soldater, helt usædvanligt, en lille pige med hjem, som han har fundet på jernbaneområdet. Kassandra, Alexander og Debora ankommer til Sobibór og bliver straks sendt til gaskammeret. Men Hartvig genkender Kassandra, som han har mødt i Warszawa, og i sin ærepligt overfor Peter hjælper han de tre. Alexander bliver en del af lejrens skovkommando, Debora skal passe gæs, og Kassandra kommer i huset hos Hartvig, hvor hun skal lave mad og passe den lille pige. Ingen af delene har hun de fjerneste forudsætninger for. Et særpræget forhold udvikler sig mellem Kassandra og Hartvig. Samtidig prøver Alexander og Debora at overleve i lejren, hvor livet er benhårdt på grund af sult og sadistiske lejrvagter. De to søskende kommer længere og længere væk fra hinanden. Kassandra ignorerer dødslejren, så meget hun kan. Uundgåeligt er der et opgør på vej. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

  • af Frank Jensen
    123,95 - 248,95 kr.

    Min far var spion, er en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv. Tidligere Operativ Chef for PET finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde, der har været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til arbejdet. Frank Jensen har brugt årevis på at grave historien om sin far frem ved at bruge sine unikke erfaring og kontakter fra sin tid som chef i efterretningstjenesten. Det lykkes ham at løfte sløret for et stykke ufortalt Danmarkshistorie ved at dele sin familiekrønike. Jensen er vokset op i et hjem, hvor han først som voksen opdager, at de navne, han kender sine familiemedlemmer under, i virkeligheden er dæknavne, mens familiemedlemmerne faktisk er agenter. Bogen fører os til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor PET-chefens far Ernst ved at tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Den giver en førstehåndsbeskrivelse af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Vi får et unikt indblik i, hvordan en snarrådige ung spion får afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selvom når han sidder i fangelejr i Sverige og vi får for første gang beskrevet, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. Frank Jensen afslører for første gang en hidtil hemmeligholdt ”Spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning uden efterretningstjenesten eller regeringens kendskab.

  • - Besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae
    af Trine Engholm Michelsen
    278,95 kr.

    Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarksmodstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt:” Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man.Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika.Hvordan lykkedes hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle og ændrede historiens gang? Hvad drev hende? Hvad følte hun?I Storfyrstinden graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra Storfyrstindens synsvinkel.

  • - Europa 1933-1945
    af Ian Kershaw
    206,95 kr.

    Helvede tur-retur tager fat, hvor Den store katastrofe slutter. I denne del af Ian Kershaws storstilede projekt om at skrive Europas historie i det 20. århundrede, beskriver forfatteren udviklingen i Europa efter Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent i efterkrigstiden.I disse væsentlige værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger heraf stadig mærkes den dag i dag. Ligesom Den store katastrofe kan dette bind læses for sig selv.

  • af Peter Harmsen
    139,95 - 338,95 kr.

    Historien om Anden Verdenskrig i Asien begynder længe før angrebet på Pearl Harbor i 1941 og kan kun forstås, hvis man kender forhistorien om regionens konflikter. Det ældgamle fjendskab mellem Japan og Kina førte til øgede spændinger og kampe i 1930?erne, som kulminerede i udbredelsen af verdenskrigen til Asien. Storm over Stillehavet samler de mange tråde i en medrivende fortælling med facetter og detaljer, som ofte overses. Peter Harmsen beskriver krigen, som den udfoldede sig fra den øverste general til den menige soldat og civilbefolkningen; under subarktiske forhold i øgruppen Aleuterne; under hungersnød i Kina, Indokina og Indien; fra Det Hvide Hus i Washington til marineinfanteristerne på tropeøen Peleliu. Vi møder en række overraskende aktører: russere i japansk uniform i det nordøstlige Kina, mexicanske piloter i amerikanske maskiner over Filippinerne og de forbavsende mange danskere, der befandt sig i regionen i krigsårene. Og vi hører om alle de berømte slag - fra Guadalcanal til Iwo Jima - der har skrevet sig ind i historien som milepæle på vejen mod Japans kapitulation i august 1945.

  • af Heather Morris
    133,95 - 213,95 kr.

    Den hjerteskærende og uforglemmelige INTERNATIONALE BESTSELLERSolgt over 4 millioner bøger på verdensplanBaseret på den sande historie om Lale Sokolov ★★★★★★ Intet mindre end en hyldest til livet og kærligheden. Et absolut Must-read. - Knirkes Bøger ♥♥♥♥♥♥ En fortælling om indre styrke, medfølelse og aldrig at give op. I de mørkeste tider vil der altid være lys – og Lale Solokov var et af disse lys. - Cats, books and coffee ★★★★★ Det er en bog der vil sidde i mit sind i lang tid, og jeg vil aldrig glemme de mange følelser den frembragte. - Din boganmelder - Janne Meilstrup ★★★★ »Tatovøren fra Auschwitz« er fremragende og spektakulær. - Berlingske - Anne Sophia Hermansen Jeg læste bogen med tilbageholdt åndedræt på en enkelt dag og ville ønske, den havde været dobbelt så lang. Den får min allervarmeste anbefaling. Læs den! - Bogblogger - Tanja Hirsvang Tybring ★★★★ Der findes mange historier og beretninger om 2. verdenskrig og fra koncentrationslejrene, men jeg tror at dette er den mest hjerteskærende jeg har læst. - Fru Thulstrup Det er en barsk, smuk og utrolig historie, som flere gange bragte tårerne frem. - Nilles litteratur ★★★★ Man kommer gennem hele følelsesregistret med tårer og vrede over uretfærdigheden og alt det forfærdelige der sker, men også glæde over lyspunkterne, som varmer helt ind i hjertet. - Reading Raindrops Fænomenal -The Times TATOVØREN FRA AUSCHWITZ er baseret på den sande historie bag et af holocausts stærkeste symboler – de uudslettelige tal, der blev tatoveret på fangernes arme. Da Lale Sokolov, en slovakisk jøde, fik tildelt jobbet som ’Tatovøren’ – og i bogstaveligste forstand blev tvunget til med blæk at kradse numre ind i sine medfangers arme – brugte han den smule frihed, som hans position tillod, på frit at bevæge sig omkring og bytte juveler med mad. Sådan kunne han holde andre fanger i live. Der er skrevet utallige bøger om holocaust, men ikke en helt som denne. Lale Sokolov forstod præcis, hvad der ventede ham selv og de andre fanger, og var fast besluttet på ikke kun at overleve, men at leve sit liv til fulde. Selvom hans historie er forfærdelig, er det en historie om håb og mod – og, hvor utroligt det end lyder, også om kærlighed. I den lange kø af fanger, der ventede på at blive tatoveret, stod en skrækslagen ung kvinde. For Lale, som var en selvsikker og til tider letsindig fyr, var det kærlighed ved første blik. Gita og Lales kærlighedshistorie er blevet kontrolleret via den dokumentation, der findes, og som er tilrådighed. Fortællingen, som har været ufortalt i over 70 år, vil bringe tårerne frem, men vil også opløfte. For her, under de allerværste omstændigheder, findes også den smukkeste menneskelighed.

  • af Wilbur Smith
    123,95 - 185,95 kr.

    Wilbur Smith er i storform og genoptager fortællingen om familien Courtney i denne episke roman fyldt med drama, spænding, heltemod og kærlighed. Den modige Saffron Courtney er datter af den fremtrædende forretningsmand og krigsveteran, Leon Courtney, som opdrager hende alene i det koloniserede Kenya. Som Saffron vokser op, vokser også hendes lyst efter viden og eventyr. Hun rejser derfor til England, hvor hun uundgåeligt indblandes i dramatiske begivenheder, der leder op til Anden Verdenskrig. Hun møder den privilegerede og idealistiske Gerhard von Meerbach, hvis velhavende bror er glødende nazi-sympatisør. Men Gerhards idealisme sættes på prøve, da hans venskab med en jødisk mand bringer ham i fare. Saffron og Gerhards skæbner vikles ind i hinanden, og de må sammen forsøge at gøre op med den ondskab, der kaster tunge skygger over Gerhards familie og hele landet.

  • af Stefan Zweig
    123,95 kr.

    Skaknovelle omhandler mødet mellem verdensmeteren i skak og amatøren Dr. B. En intens og opslugende beretning om duellerne og ikke mindst om de to duellanters baggrund og vidt forskellige indgang til spillet. "Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke. ... Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemlevede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primitivitet og intelligens. ... Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog." - Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken "Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft, under den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad." - Harald Engberg

  • af Jack Fairweather
    133,95 - 289,95 kr.

    Sand, velfortalt og vanvittigt spændende historie om den polske modstandsmand, Witold Pilecki, der under 2. Verdenskrig frivilligt lod sig internere i udryddelseslejren Auschwitz. I lejren blev han på egen krop udsat for og vidne til nazisternes ufattelige grusomheder, og det lykkedes ham at skabe organiseret modstand blandt fangerne og smugle sine øjenvidneberetninger om nazisternes grusomheder ud til verden udenfor. Bogen er en beretning om en af Verdenskrigens ukendte helte og om troen på den menneskelige solidaritet og værdighed midt i ufattelig ondskab. Bogen modtog den prestigiøse Costa Award for sin grundige research og stærke page-turner kvalitet.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    88,95 - 188,95 kr.

    Efteråret 1943. Kassandra og plejebarnet Aneta, Peter, Alexander og Debora ankommer til den jødiske partisanbevægelse Rudina-mat, hvor deres kusine Gracja Staskier med i ledelsen. Gracja, der er blevet stalinist, styrer lejren med hård hånd. Hun forlanger hårdt arbejde af alle, for at de ikke skal sulte den kommende vinter.Lejren overfaldes af en deling tyske soldater, og mange af indbyggerne dør. Kassandra beslutter sig til, at hun vil tilbage til Danmark for at føde sit barn i relativ sikkerhed. Kort efter fødslen påbegynder Peter, Kassandra og Aneta en farefuld rejse, som bringer dem forbi Sverige og England, inden de går ombord på en ishavskonvoy for at vende tilbage til krigszonen og kampen mod nazisterne.Partisangruppen holder til i Pripjatsumpene, et område i Ukraine og Hviderusland, der i 1943 var over tre gange så stort som Danmark. I sumpene opererer mange forskellige partisangrupper, der bekæmper tyskerne og ikke mindst hinanden. Mange af disse grupper er særdeles veludrustede, talstærke og slagkraftige. I realiteten behersker tyskerne kun de større byer i området, resten er partisanland.

  • af Georgia Hunter
    103,95 kr.

    Storslået historisk roman baseret på forfatterens egen families fortælling fra HolocaustRadom, Polen, 1939: Tre generationer af den jødiske familien Kurc samles for at fejre Seder. De taler om forelskelser, barnefødsler og andre livsbegivenheder og gør deres bedste for at fokusere på alt andet end den krig, der nærmer sig fra vest. Men snart spredes familien for alle vinde for hver især at finde en vej i sikkerhed for rædslerne i de europæiske koncentrationslejre. En tvinges i eksil, en anden forsøger at flygte fra kontinentet, mens andre kæmper for at undgå den visse død ved at arbejde umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker, eller slet og ret udgive sig for ikke at være jøde. Kurc-familien er drevet af en ubændig trang til at overleve og frygten for aldrig at se hinanden igen, og med kun håb, opfindsomhed og indre styrke som våben kæmper de sig frem gennem nogle af de mørkeste år i det tyvende århundrede.Da forfatteren Georgia Hunter var femten år gammel, fandt hun ud af at hun er efterkommer af polske jøder. Dette er fortællingen om hendes ophav, og om en hel generation af polske jøder, hvoraf kun de allerheldigste overlevede og måtte læge deres sår, begræde det mistede og skabe en ny tilværelse for dem selv og deres familier.

  • - Danske beretninger fra D-dag og invasionen i Normandiet 1944
    af Jakob Tøtrup Kjærsgaard
    119,95 - 238,95 kr.

    I 2019 er det 75-året for D-dagen. I den anledning udkommer ”Den Røde Brænding”. Der er tale om en enestående menneskelig skildring af de danskere, der kæmpede for de allierede før, under og efter invasionen i Normandiet. »Den Røde Brænding« fortæller historien om de danskere, der var en del af den allierede indsats i Normandiet – bogen bidrager også med ufortalte danske beretninger, som aldrig er blevet publiceret før nu. Der fokuseres på de gribende danske førstehåndsberetninger, og forfatteren lader personerne fortælle historien udfra deres perspektiv. Bogen behandler de danske beretninger om perioden fra Danmarks besættelse op til invasionen, D-Dag d. 6. juni 1944 og den efterfølgende periode af Operation Overlord, som uden tvivl var et af de vigtigste slag i det 20. århundrede. Afsluttende vil perioden efter krigen blive behandlet for at belyse effekten af at være en del af krigen, samt hvordan det var at vende tilbage til Danmark, for fleres vedkommende efter mere end fem års deltagelse i Anden Verdenskrig.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    88,95 - 188,95 kr.

    Krigen synger på sidste vers. Peter og Kassandra bor hos ambassadørparret Augusta og Flavio Zanetti i Berlin-forstaden Köpenich. De fire beslutter sig for at søge hævn over de generaler, der stod bag massakren, da oprøret i Warszawa blev kvalt. For at opnå det, må de infiltrere en organisation, der hemmeligt arbejder med at oprette flugteruter til Sydamerika for prominente nazister - de såkaldte rottelinjer.

  • - Om oprindelsen til folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden
    af Philippe Sands
    266,95 kr.

    Da juristen Philippe Sands får en indbydelse til at forelæse i Lviv i Ukraine, åbnes en ukendt dør til hans families historie. Med udgangspunkt i morfarens flugt for nazisterne begynder han en undersøgelse, som fører læseren til Lemberg før 2. verdenskrig, til forbryderprocessen i Nürnberg efter krigen og op til nutiden. Hvad skete der familien, som blev hjemme, da nazisterne og den ukendte generalguvernør Hans Frank tog magten?Den prisbelønnede "Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg" er en uforglemmelig blanding af detektivarbejde, erindringer og en beskrivelse af, hvordan minder, forbrydelser og skyld kan efterlade ar gennem generationer.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    88,95 - 188,95 kr.

    Sensommeren 1944. Kassandra, Peter, Alexander og Debora deltager i opstanden i Warszawa, som Den Polske Hjemmehær (AK) gennemførte mod tyskerne fra august 1944 og et par måneder frem. Hvilke bliver fatalt for nogen af dem. De overlevende lever derefter skjult i ruinerne, mens byen bliver tømt for indbyggere og alle bygninger, der endnu står, bliver ødelagt af tyskerne som hævn for opstanden. Opstanden resulterede i vanvittige og heltemodige kampe, hvor AK's dårligt uddannede og ringe bevæbnede oprørere, holdt deres by i over to måneder mod de tyske styrker, der anvendte uhørt brutalitet og terror. Der blev kæmpet gade for gade, hus for hus, kælder for kælder og ikke mindst i kloakerne. Imens befandt Den Røde Hær sig på den anden side af floden Visla, hvor den af politiske årsager lod opstanden blive knust uden at foretage sig noget.

  • af Pernille Juhl
    123,95 kr.

    En spændingsfyldt kærlighedsroman om en ung piges svære valg. Det er sommeren 1944, og Helene er presset på alle fronter. Arbejdet i modstandsbevægelsen bliver mere og mere farligt. Ikke mindst fordi meget tyder på, at der er en stikker iblandt dem. Samtidig er Helene stadig forelsket i den tyske soldat Johan, hvilket hverken familien eller modstandsgruppen må kende til. Da Helene kommer under mistanke for at være stikker, bliver det altafgørende for hende at rense sit navn. Men hvordan kan Helene bevise sin egen uskyld og samtidig være sammen med Johan? Både i modstandsgruppen og hendes eget hjem truer mistilliden og frygten, og Helene må kæmpe hårdt for både kærligheden og befrielsen. Helenes befrielse er andet bind i den fængende serie om Helene og danskernes liv under Anden Verdenskrig.

  • af Victoria Hislop
    128,95 - 158,95 kr.

    Historien foregår under den tyske besættelse af Grækenland, den efterfølgende borgerkrig og et militærdiktatur, som alle efterlod dybe ar. Themis' familie er bittert splittet af politik, og som unge kvinde får hendes raseri over dem, der har samarbejdet med nazisterne, hende til at kæmpe for kommunisterne. Hun ender i fængsel på de berygtede eksil-øer, Makronisos og Trikeri, og er nødt til at træffe en beslutning om liv eller død. Hun er stolt af at have kæmpet, men resten af hendes liv hjemsøges hun af nogle af sine handlinger. Fyrre år efter borgerkrigens afslutning opnår hun endelig fred med sig selv. Victoria Hislop kaster lys over kompleksiteten i Grækenlands traumatiske fortid og væver den i den dynamiske fortælling om en kvinde, der både er helt og skurk, og hendes livslange kamp for retfærdighed.

  • - nazibetjentene der infiltrerede dansk politi
    af Niels-Birger Danielsen & Erland Leth Pedersen
    239,95 kr.

    De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste.Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.

  • af Kate Quinn
    82,95 kr.

    1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie.Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes lille problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster. 1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden. 30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden – uanset hvor den fører hen. "Denne pageturner rummer både modige heltinder, skurke man elsker at hade og spørgsmål om liv og død. Quinns mange facetterende historie og levende karakterer vil tiltale alle læsere."- Library Journal "En blændende fortalt,indsigtfuld roman." - 5 hjerter- Femina

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.