Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nyt bind i Maya Banks' pirrende Enforcers-serie.Han kan ikke ændre den, han er, hun kan ikke ændre det, hun ønsker mest af alt. Silas, der er forretningspartner med Drake Donovan, den ene hovedperson i de to første bøger i serien, er overbevist om, at ingen kvinde nogensinde vil kunne accepterer hans behov for kontrol, Hayley kæmper for at opfylde sin fars sidste ønske: at hun kommer ind på et prestigefyldt musikkonservatorium i New York. Tilfældige omstændigheder gør, at deres skæbner flettes sammen. De to møder sider af sig selv, som de aldrig havde troet, at de rummede, og opdager, at de er klar til at satse alt i kampen for deres kærlighed. Forløst afslutter serien.
Desertørerne 3 er afsluttende bind i Kim Blæsbjergs store samtidsroman om en families livtag med virkeligheden. En fortælling om vækst og udnyttelse, kærlighed og jalousi, vold og svigt. Om 00’ernes nybrud og forandringer. Om krigens tiltrækningskraft. Og trangen til at erobre. 2012. Efter sin ufrivillige orlov lukkes Mark tilbage i firmaet, og mens Christian venter på Bagmandspolitiets næste udspil, står Sofie for at skulle tage hul på sin retssag. Simon føler sig stadig rodløs. Han er kortvarigt i København for at støtte sin søster, men rejser tilbage til USA og afskærer tilsyneladende helt kontakten til familien. Sofies retssag får et uventet udfald, og da Christian samtidig opdager Julies utroskab, trues familielivet for alvor. Mark bliver også indblandet og forsøger at afstemme sine forhold til Lea og Sofie. Undervejs rystes han af en tragisk nyhed fra Lemvig, som tvinger ham til at revurdere forholdet til sin egen familie. Mens fundamentet er ved at skride både på Frederiksberg og i Lemvig, indtræffer en stor katastrofe, der involverer både Mark og alle Kappel Bruhn-familiens medlemmer, og som sætter de enkeltes loyalitet på prøve. Udfaldet bliver afgørende for dem alle – sammen og hver for sig. Pressen skriver: »Desertørerne skriger på en filmatisering, men i første omgang fortjener den en stor læserskare.« – Information »Desertørerne 3 [er] elementært fængende læsning og en stærk afslutning på en ambitiøs trilogi.« – Politiken »Intrigerig ... Kim Blæsbjergs temaer er gennemført velvalgte. Hans globaliseringskritik er absolut relevant.« – Weekendavisen »Blæsbjergs nye roman er litterært håndværk af fin kvalitet. Hans psykologisk nuancerede stil skaber læseglæde og giver appetit på mere.« – **** Kristeligt Dagblad »Spændingen glider med fra side til side.« – **** Nordjyske Stiftstidende
Krimiduoen Hjorth & Rosenfeldt fik en forrygende debut med Manden der ikke var morder. Den første bog i rækken om kriminalpsykolog Sebastian Bergman – den provokerende, arrogante og lynende intelligente mand, som kollegerne hader og forbryderne frygter.Manden der ikke var morder strøg ind på landets bestsellerlister, og har solgt 70.000 eksemplarer i ordinær- og bogklubudgave!I Disciplen går det op for Sebastian Bergman, at han har en voksen datter, og han gør nu en ihærdig indsats for at få styr på sit liv og kontrol over sit sexmisbrug. Han bryder sin hjerne med, om han skal afsløre, at han er hendes biologiske far. Han længes efter at fortælle det, men er klar over at det kan forstyrre hendes liv. Hun har allerede en, som hun kalder far, og som hun elsker.Samtidig efterforsker hans gamle team hos rejseholdet en række brutale kvindemord, som på ubehagelig vis leder tankerne hen på Edward Hinde – en dømt seriemorder som Sebastian satte bag lås og slå for mange år siden. Men Hinde sidder fortsat inde, så politiet mener, at der er tale om en copy-cat.Det lykkes Sebastian at overtale Torkel, hans gamle chef, til at lade ham deltage i efterforskningen. Men det Sebastian finder frem til, er yderst ubehageligt. Han opdager, at mordene og sporene peger mod ham selv.Sebastian Bergman blev en læserfavorit lige fra starten. Nu er han tilbage – mindst lige så stilsikker, provokerende og uimodståelig som sidst.Disciplen har et fantastisk drive i plottet, som samtidig er troværdigt og fyldt med intens spænding.
Becky har nærmest lagt shoppingen på hylden, efter at hun og hendes familie er flyttet ud af London. For altså, onlineshopping er jo ikke rigtig shopping, vel?Og i år skal Becky og Luke ovenikøbet holde jul. For første gang. Nogensinde. Hvor svært kan det være?Det viser sig, at udfordringerne står i kø i form af en gammel rockstjerne-ekskæreste, der pludselig dukker op, meget specifikke juleønsker fra samtlige gæster og en lillesøster, der ikke afholder sig fra at påpege, hvor lidt bæredygtig julen er. Og så er årets musthave-julepynt udsolgt! For ikke at tale om det evige spørgsmål: Hvad skal man give sin mand i julegave? Intet skal stå mellem Becky og den perfekte gave til Luke. Heller ikke selvom den viser sig at være præmien i et lotteri, der finder sted i en hæderkronet, gammel klub, hvor kvinder ingen adgang har. Så sørger man da bare for at få ændret reglerne, ikke?Med vanlig opfindsomhed og gåpåmod kaster Becky sig ud i den ultimative udfordring: at holde den perfekte jul!
Lara Jean er ikke færdig med at skrive breve ...Lara Jean stortrives! Hun har alt, hvad hun har drømt om, og så er hun hovedkuls forelsket i sin kæreste. Hendes far bliver omsider gift igen, og hendes storesøster Margot når lige at komme hjem og deltage i brylluppet.Men der ligger og lurer tunge beslutninger lige om hjørnet, som kan ødelægge idyllen. Og det er beslutninger, der snart skal tages: hvor skal hun gå på universitetet? Og kan hun forlade sin familie, og ikke mindst sin kæreste?Når dit hjerte siger én ting, og dit hoved en anden, hvad for en af dem, skal du så lytte til?For altid, Lara Jean er sidste bog i trilogien om Lara Jean. Originaltitel: Always and Forever, Lara Jean
Vores fire venner i Torsdagsmordklubben slapper af og hygger sig … Men da en af deres gamle venner i antikvitetsbranchen bliver myrdet, er freden forbi.Samtidig forsvinder en mystisk pakke, og så udbryder der kaos. Antallet af forbrydelser og mord begynder at stige, og snart er Torsdagsmordklubben foruroligende tæt på begivenhederne. Klubbens medlemmer står nu over for en kompliceret efterforskning og deres hidtil mest dødbringende modstandere: kunstfalsknere, onlinesvindlere og narkohandlere.Uret tikker … Kan de nå at løse gåden?"Den sidste djævel skal dø" er fjerde selvstændige bind i Richard Osmans skønne krimiserie om Torsdagsmordklubben. Pressen skrev om bøgerne i serien Torsdagsmordklubben:”En guddommeligt vittigt underspillet stil.”***** – Jyllands-Posten”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”– Vild med krimi”Lige til at lægge på natbordet”**** – Politiken”Man klukler konstant”**** – Jyllands-Posten”Morsom og underholdende”**** – Bogrummet”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”– Bogblogger.dk”En gribende læseoplevelse”– Sunday Times”En af årets bedste bøger”– Daily Express”En morsom og gribende fortælling”– Daily Telegraph”En af årets herligste romaner”– Daily Mirror
Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far.
På den lille skotske ø Mure planlægger Flora MacKenzie og hendes forlovede Joel et lille, intimt bryllup for kun de allernærmeste på hendes lille, hyggelige hotel. Nogle på øen føler sig dog forbigået, da de ikke er inviteret med.Midt i planlægningen ankommer en af Floras bekendte, den smukke Olivia MacDonald og hendes rige forlovede, til øen. Olivia er fast besluttet på at holde det største, mest ekstravagante og Instagram-venlige bryllup som muligt på Floras hotel. Problemet er bare, at hun vil holde det samme weekend, som Flora har planlagt sit bryllup.Tiden nærmer sig, og det er efterhånden mere og mere usikkert, om Flora kan nå at realisere de andres ’store dag’ – uden at det går ud over hendes egen …Pressen skriver: ”Jeg elskede denne bog. Gribende, sjov og hjerteskærende. En absolut triumf!”– Sophie Kinsella”Ingen skriver så vellykkede og hyggelige bøger, du kan forsvinde væk i, som Jenny Colgan.”– Sunday Express ”Denne søde bog gør dig i godt humør.”– Sunday Mirror
Erling drømmer om at blive forfatter, men inspirationen er væk. Han er på bistandshjælp og arbejder for kommunen i en grøftekant i byens pæne kvarter. Om aftenen går han hætteklædt rundt i området og lurer ind i de riges hjem, for det er dem, han vil skrive om. Da Suzanne, datteren i et af de store flotte huse, pludselig viser ham interesse, er alverdens rigdom og skønhed med ét inden for rækkevidde – men under overfladen af skønhed og succes lurer hemmeligheder og løgne, og mens Erling langsomt bliver en del af Suzannes familie, tager en uhyggelig historie form i hans notesbog.Vindueskiggeren er en medrivende og sorthumoristisk roman om en vindueskigger, der bliver inviteret indenfor. For hvad sker der egentlig, når det beskyttende lag af glas forsvinder mellem en selv og dem, man betragter?Vindueskiggeren er det fjerde selvstændige bind i Erling Jepsens erindringsserie, Familiehemmeligheder, som også omfatter Gramhavet (2017), Hjemmefra (2019) og Skolekomedie (2021). Alle bøger i serien kan læses selvstændigt.
Egentlig er livet forbi. Først blev diagnosen stillet, derefter forlod konen ham. Men så står hun der en dag, Anna, hans ungdomskæreste, midt på stien i Fælledparken. Den frihedssøgende Anna, hende han elskede, inden det voksne liv begyndte. Hun er ligeglad med hans diagnose, til gengæld drager hun ham ind i sit eget livs drama; en ny tids fortælling om overgreb og bedrag."Fra i nat sover jeg på taget" er en ny roman af Jens Christian Grøndahl.
Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to små børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk, men også humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt - som f.eks. den danske humor, der kommer til at spille en stor rolle for Carolyne og hendes families integration.Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya, hvor hun er vokset op. Hun bliver forelsket i en politiker, som må flygte ud af landet og kommer til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt og syg af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie og lære den danske kultur at kende. Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, må Carolyne starte forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddaner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.
Da et bestialsk mord begået på Isle of Lewis viser sig at bære ligheder med et andet mord begået på fastlandet, bliver Fin Macleod fra Edinburghs politi hentet ud af sin sygeorlov og udsendt til øen for at bistå efterforskningen. Fin er født og opvokset på Isle of Lewis og turen til fødeøen bliver en rejse tilbage til hans egen mørke fortid.Mens Fin langsomt genfinder relationen til de mennesker og steder, der definerede hans traumatiske barndom, begynder den barske og pittoreske ø med sine sære skikke at påvirke hans psyke. Hvert skridt han tager for at opklare sagen, bringer ham tættere på den skæbnesvangre konfrontation med de dystre hændelser i hans fortid, der næsten ødelagde hans liv.SORTHUSET er første bind i den skotske forfatter Peter Mays bedstsælgende Lewis-trilogi. Peter May, f. 1951 er en prisvindende manuskript- og romanforfatter. Hans bøger er solgt i mange millioner eksemplarer verden over. SORTHUSET er hans første bog på dansk.
Suverænt underholdende, intelligent plot og stærke karakterer: Med sin seneste spændingsroman om en modvillig lejemorder med forkærlighed for litteratur demonstrerer Stephen King til fulde, at han er langt mere end blot gysets mester.Billy Summers er lejemorder med hjertet på rette sted. Han likviderer kun onde mennesker, ellers kan han ikke sove om natten. Grundlæggende opfatter han sig selv som en skraldemand med et skydevåben, og han er den bedste i branchen. Nu planlægger han at lægge sit tidligere liv bag sig, når han har fuldført sin sidste mission.Med en dækhistorie som forfatter installerer Billy sig i en lille flække mens han venter på, at det sidste bytte indfinder sig. Billy er en af verdens bedste snigskytter, han er dekoreret krigsveteran fra Irak og en ren Houdini, som forsvinder sporløst, når jobbet er eksekveret. Så hvad kan gå galt?Billy Summers er en roman om kærlighed, hævn og skæbne, og en tvivlsom helts sidste forsøg på at frelse sin sjæl – og så rummer bogen én af de mest uimodståelige og overraskende makkerpar i Kings oeuvre, der drager ud for at hævne en ualmindelig gemen mands forbrydelser.
Før du døde er tredje bog i serien om Siri Bergman efter Jeg ser dig og Sort angst.Psykoterapeut Siri Bergman har igen fundet kærligheden, men selv om hun nyder tilværelsen med sin kæreste Markus og deres lille søn, samt sit arbejde på klinikken, kan hun ikke slippe tanken om, hvorfor hendes tidligere mand Stefan begik selvmord.Da Siri en dag gennemgår en gammel kasse med Stefans papirer, finder hun pludselig en kobling mellem hans død og et uopklaret brutalt mord i en park i Stockholm. Hun begynder at grave i sagen og ender med selv at blive jaget vildt. Hvem var egentlig den mand, hun elskede?"Velskrevet og medrivende." - Femina"Har alle den socialpsykologiske krimis fascinationselementer." - Jyllands-Posten
På den lille, fjerntliggende og helt vidunderlige ø Mure står julen for døren. Øens gamle hotel skal ifølge planen snart slå dørene op igen efter en storslået renovering, og Flora og Fintan knokler for at få det hele til at lykkes. Mon de når det i tide?Flora MacKenzie er bekymret for sin bror Fintan. Han er stadig i sorg over at have mistet sin livspartner Coltan, og Flora tager en rask beslutning for at hjælpe ham på fode igen. Den gamle ruin af et hotel var Coltans hjertesag, og med en smule hjælp fra Flora kan Fintan måske forvandle hotellet til en hyggelig oase med god mad og knitrende ild i pejsen.Men at drive et hotel er ikke helt så enkelt, som Flora først troede. Og det gør ikke sagen lettere, at hun oven i det hele er nybagt mor. De eneste, som viser interesse for at komme til den vindblæste ø og arbejde i køkkenet, er en fransk kok med et iltert temperament, en forkælet norsk køkkendreng, som ikke er den, han giver sig ud for at være, og en usædvanligt genert køkkenassistent, der rødmer, så snart nogen taler til hende.Kan denne brogede flok stå sammen og gøre det, der skal til, for at juleglæden kan sprede sig på øens hotel?
E L James vender tilbage til Fifty Shades med en dybere og mørkere side af kærlighedshistorien, der har forført millioner af læsere verden over. Genoplev lidenskaben, kærligheden og dramaet fra Fifty Shades Fri gennem Christian Greys øjne.Århundredets bryllup står for døren, Christian Grey skal langt om længe giftes med sin Anastasia Steele. Men fortiden har lange skygger, og tvivlen nager. Vil han virkelig kunne blive den ægtemand, Ana fortjener?Christian og Anas lidenskab for hinanden brænder stærkere end nogensinde før, men hendes egenrådighed vækker stadig Christians største frygt og sætter hans behov for kontrol på prøve. Og mens gamle fjender bringer dem i fare, truer et fejltrin med atflå dem fra hinanden.Kan Christian ryste fortiden af sig, finde fred og lære at acceptere Anas ubetingede kærlighed?Kan Christian endelig blive sat fri?
En decemberdag slår Bo et telt op på en frossen mark uden for Svendborg. Han har mistet kontakten til sin datter, og han skylder penge til de forkerte. Han fixer sin sidste heroin, det er som at skyde kærlighed direkte ind i kroppen.Et stykke derfra, inde i byen, prøver Slagteren at forstå de kaoskræfter, der sendte ham på gaden – imens et sort barndomsminde trænger sig på.Og så er der Konen. Hun har indrettet et hjem i en container, hvor hun lader de andre hjemløse overnatte på skift. Hun har synske evner og taler med engle, og en dag oplever hun et mirakel.Mikael Josephsens roman de andre er en skæv og rå kollektivroman om et fællesskab på kanten af samfundet. En fortælling om hjemløshed, misbrug og vold, men også om venskab og forelskelse – og om at være langsom og beskidt i en poleret verden.
I bogen Skoven og floden møder Karl Ove Knausgård den tyske kunstner Anselm Kiefer mange forskellige steder i verden, blandt andet i Paris, hvor han bor, i København og London, og i Freiburg og Donaueschingen, hvor Kiefer voksede op. Han overværer Kiefer arbejde i sit atelier, og han taler med ham om hans kunst, i et forsøg på at prøve at forstå, hvad mødet med Kiefers kunst gør ved os. Gennem møderne og samtalerne med Kiefer stiller Knausgård ham de store spørgsmål: Hvordan kan billeder uden mennesker i den grad være ladet af det menneskelige? Hvordan kan et tomt landskab være ladet af historie?Skoven og floden er et fascinerende blik ind i en af verdens største kunsterens liv og virke.
Hele Dianes verden synker i grus, da hun mister sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun murer sig inde i sin lejlighed i Paris og lukker sin lille hyggelige bogcafé, som hun kaldte 'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe'. Den café var hendes stolthed, nu minder den hende bare om, at hun ikke længere hører til blandt de lykkelige. Et år senere lejer hun et hus på den irske kyst, i den lille landsby, som hendes mand altid talte om at tage hende med til. Hun forlader Paris på ubestemt tid for at prøve at komme videre med sit liv. Alle tager godt imod hende i Mulranny, bortset fra hendes nye nabo, fotografen Edward. Han er en smuk mand, men han er indesluttet og lunefuld, og hun gør, hvad hun kan for at undgå ham. Alligevel løber de hele tiden ind i hinanden. Og langsomt begynder hun at forstå, at han måske slet ikke er den mand, hun troede, han var. Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe er en varm og klog roman om at vende tilbage til livet igen efter en stor sorg.
Nomineret til ÅRETS BEDSTE SVENSKE KRIMI Da Leo som fjortenårig bliver efterladt som ansvarlig for sine yngre brødre, mens hans far er i fængsel og hans mor på hospitalet ved han, hvordan han skal skaffe penge nok til at tage sig af brødrene: Han vil maskere sig og begå sit livs første kup. Mange år senere bliver Leo løsladt efter at have afsonet sin straf for en serie brutale bankrøverier. Nu har han ét mål, at begå den perfekte forbrydelse. Denne her gang vil han ikke involvere sine brødre. Men han begår en fejltagelse, der vækker politikommissær John Broncks’ opmærksomhed. Og det ændrer spillereglerne: hvis du trækker min bror med, trækker jeg din bror med. "Bogen er fyldt af eminent timing, eminent iscenesættelse, hjerteskærende indfølelse af brødrenes komplicerede forhold og en rasende inspiration til at få læsefølelsen "vi vil ha' mere, mere og mere" op at stå." 4 ud af 6 stjerner, Randers Amts Avis "Det er en inciterende og insisterende historie! Den sætter sig på krop og sjæl med sin barske skildring af et dysfunktionel familieliv...bogen er stærk læsning." Drustrupsbogblog.dk "… en spændende og velskrevet psykologisk krimi… " Lektør "Tre brødres sammenhold stilles på den ultimative prøve i denne velskrevne og nervepirrende spændingsroman, der går lige i både hjerte og mave." Litteratursiden.dk ”En krimi af karat (…) Følelsesmæssigt er bogen nervepirrende rammende.” Dagbladet Holstebro ”En bror at dø for” er en svensk krimi af meget høj kvalitet. I bogens 410 sider får man et helt fantastisk indblik i en familie, der er præget af vold og kriminalitet gennem mange år." findalskrimiside.dk, 5 ud af 5 stjerner
Efter Marshall Everett og Ariana Gregorys mødes, bliver deres liv aldrig det samme igen. Marshall har netop overlevet den sværeste mission i sit job som hemmelig agent for der amerikanske narkopoliti. Han beslutter at lægge den farlige tilværelse bag sig og tager til Paris for at finde fred. Arianas far er amerikansk ambassadør i Argentina, og derfor er hendes liv altid i fare. Efter en voldsom episode tager hun til Paris for at komme sig, og her møder hun Marshall. Men Ariana er stadig i fare, og sammen med Marshall må de begge kæmpe for at overleve.
'Forestillinger om Ana Ivan' begynder i Brooklyn et forår hvor en ung, dansk praktikant møder kunstneren og matematikeren Ana Ivan. Ana er opvokset i Rumænien i tiden op til Ceausescus fald i 1989, og hendes livshistorie indeholder en dramatisk og afgørende begivenhed. Over de næste måneder hjælper praktikanten Ana med at gennemføre et eksperiment, der skal opløse hendes tidsfornemmelse, og inden længe er han viklet ind i den historie, der har hjemsøgt Anas familie i generationer. Fra et matematisk institut i Ceausescus Rumænien, over en landsby i Marokko, til Bergens kunstscene og et mørklagt galleri i New York følger vi Ana og hendes familie på deres flugt fra fortiden og dybt ind i en ung mands liv. 'Forestillinger om Ana Ivan' er en fængslende historie om venskab og kærlighed, om anekdoter og røverhistorier og om besættelse og skuffelse. I særdeleshed er det historien om fortællingers evne til at forføre og forvandle verden omkring os, og om hvor vigtigt det er både at finde frem til og finde sig til rette i sin egen livsfortælling.
Vuk, den serbiske dansker og tidligere lejemorder, er tilbage - på overlevelsestur i Death Vally, da en verdensomvæltende begivenhed river ham ud af en nyetableret idyl i USA.Vuks gamle modstander, PET-agenten Per Toftlund, bliver samtidigt sat i spidsen for en gruppe, der har til opgave at optrevle mulige islamistiske terrorceller i Danmark.På hver sin side af Atlanten bliver Vuk og Toftlund involveret i et kompliceret politisk spil: om den mulige forbindelse mellem Irak og al-Qaeda, om usynlige pengeoverførsler og handel med honning - og om en mystisk person kaldet Tronfølgeren."En velskrevet og meget aktuel spændingsroman. " - Litteratursiden"Suverænt udspil fra Leif Davidsen. (...) ‘Fjenden i spejlet’ er en perfekt roman i sin genre." - Politiken
Peter Lime er fotograf. Paparazzo-fotograf. En dag i Spanien indfanger Lime med sin telelinse et billede, der skal komme til at ændre hans liv mere end ofrets. Samtidig dukker et andet billede af en gådefuld kvinde fra Limes fortid op. Tilsyneladende er der ingen sammenhæng mellem de to fotos, men et blodigt attentat ændrer med et slag Limes tilværelse og får ham til at stille spørgsmål om en mulig sammenhæng. Sagen viser sig at have vidtrækkende politiske perspektiver med mulige forbindelser til både ETA, IRA og STASI. Jagten på sammenhængen mellem de to billeder fører Lime fra Madrid over barndommens Danmark til det tidligere DDR og et iskoldt Moskva.Lydbogen er indlæst af Torsten Adler.
Græsset er altid grønnere – med det rette filter!Katie Brenner har det perfekte liv: en lejlighed i London, et glamourøst job og et supercool Instagram-feed.Ok, så sandheden er, at hun lejer et lillebitte kosteskab af et værelse, har en rædselsfuld pendlertur hver morgen for at møde på arbejde, hvor hun har et intetsigende, administrativt job, og det liv hun deler på Instagram er egentlig ikke hendes.Da Katie møder firmaets nye direktør, Alex, som er sjov og charmerende og interesseret i hendes ideer, fornemmer hun at hendes held er på nippet til at vende – indtil hun opdager, at han har en affære hendes Katies supersuccesfulde chef, Demeter.Og Katies knap så perfekte liv braser helt sammen, da Demeter fyrer hende, og Katie slukøret og jobløs må flytte hjem til sin far, der er ved at etablere en luksuscampingplads langt ude på landet. Da Demeter og hendes familie ved et tilfælde booker en ferie der, ser Katie en chance åbne op. Men skulle hun prøve at få hævn over den kvinde, der knuste hendes drømme? Eller prøve at få sit job tilbage?Måske har de mere til fælles end det ser ud til, måske har hun taget fejl af Alex, og måske har Demeter – kvinden, der tilsyneladende har alt – i virkeligheden ikke så idyllisk et liv.Og hvad er der egentlig galt med ikke at være helt perfekt?
I APRIL, MAJ og JUNI møder Mia Saunders tre meget forskellige mænd: Første måned tilbringer Mia i Boston hos den sexede baseballstjerne Mason Murphy, i MAJ flyver hun videre til Oahu, Hawaii, hvor hun skal være model i en kampagne for en trendskabende modedesigners nyeste badetøjskollektion, og i JUNI går turen til Washington DC, hvor en stenrig forretningsmand har hyret hende som ledsager til en række officielle events i magtens centrum. Hver måned og hver by byder på nye udfordringer for Mia, som stadig kæmper for at betale af på sin fars spillegæld.CALENDAR GIRL er en erotisk romanceserie i 12 afsnit, som alle er opkaldt efter årets måneder. Denne bog samler APRIL, MAJ og JUNI.I Calendar Girl 2 fortsætter Mia Saunders sin mission. Hun skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld - hurtigt. Siden hun var barn, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang har hun besluttet sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virkede håbløst, for Mia var bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme - men så blev hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Følg hendes rejse her.Audrey Carlan er en amerikansk bestsellerforfatter, som skriver sexede kærlighedshistorier, der er så hotte, at de kan få din e-bogslæser til at smelte og din papirbog til at bryde i brand. Den populære Calendar Girl-serie har på rekordtid solgt over 2,5 mio. eksemplarer i USA alene og udkommer foreløbig i 27 lande. Serien er hendes første udgivelse på dansk.
Reed Royal har alt – udseende, status og penge. Pigerne på hans skole drømmer om at date ham, alle fyrene vil være ham, men ingen andre end hans familie, har før rigtig betydet noget for Reed. Det var indtil at Ella Harper kom ind i hans liv.Hvad der begyndte som afgrundsdyb modvilje rettet imod sin fars nye myndling forvandlede sig til kærlighed.Men Reed har hemmeligheder, Ella ikke kender til. Og da Ella finder ham i en kompromitterende situation med hans fars ekskæreste, vender hun ham ryggen. Og i takt med at afsløringerne vælter frem, ramler Reeds verden sammen.Ella vil ikke have noget at gøre med ham længere. Hun siger, de kun vil ødelægge hinanden.Hun kan meget vel have ret.
Sød lille miniroman af den engelske bestsellerforfatter Jenny Colgan.Lorna bor på den lille skotske ø Mure, et fredeligt sted, hvor alle kender og hjælper alle. Men den lille ø har som mange andre små øer problemer med at holde det lille samfund kørende, og nu mangler de i den grad en læge til at tage over for den gamle.Langt væk, i en overbefolket lejr, behandler Saif en lille dreng, der er kommet grimt til skade. Saif er flygtning, men han er også læge: præcis hvad Mure har brug for.På Mure tager de gerne imod Saif, men vil han her kunne glemme sin fortid? I løbet af en enkelt sommer vil Saif finde et nyt hjem, og Lornas liv vil forandre sig for altid.
Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd. Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende. I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed. Pressen skriver: »Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst … traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.« – Marie Louise Kjølbye, Information »Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.« – Linea Maja Ernst, Weekendavisen (13. maj 2016) »Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.« ***** – Bjørn Bredal, Politiken »Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.« **** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad (14. maj 2016) »Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.« **** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet (22. maj 2016) »At læse Kristina Stoltz’ gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.« **** – Søren Kassebeer, Berlingske (27. maj 2016) »Det her er realistisk prosa - autofiktion, der kan anbefales.« – Sæby Folkeblad **** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten (15. maj 2016)
Når han er ensom, klemmer han dens øre, og når han er angst, slikker den hans hud. Hans hjortehund Fiske er alt, hvad der er kærligt og sandt og trygt i en bange og vred verdensorden, men Fiske har problemer med helbredet – og snart skal den af sted.FISKESONETTERNE er Bjørn Rasmussens uendeligt smukke sonetkrans til hunden Fiske, som også optræder i romanen "Jeg er gråhvid" (2018) og i digtsamlingen "Forgabt" (2021). I samme klassiske form som Inger Christensens "Sommerfugledalen" skriver Bjørn Rasmussen kærligheds- og sorgdigte om at elske som en nar med en hund i sit hjerte.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.