Bøger om År 1870 til 1879

I efteråret 1878 tog forfatteren Robert Louis Stevenson (1850-1894) på en tolv dages vandring gennem den franske bjergkæde Cevennerne. Året efter udgav han med stor succes rejsedagbogen fra den tur, Travels with a Donkey in the Cévennes. Rejsedagbogen udgives nu for første gang på dansk og det i Niels Brunses oversættelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne består af Stevensons charmerende iagttagelser i naturen, af mennesker, han møder, og lokal folklore og historie. Ligesom den handler om æslet Modestine, det genstridige pakdyr, som Stevenson købte ved rejsens begyndelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne regnes for en af verdens første ”outdoor”- bøger. I 2017 figurerede bogen på The Guardians liste over verdens hundrede bedste nonfiktion-bøger. Stevensons vandringsrute - også kaldet The Stevenson Trail - er i dag et populært mål for vandreturisme på linje med Caminoen. Robert Louis Stevenson er forfatteren bag klassikere som Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Paris, 1873. Vaudeline D'Allaire er en verdenskendt spiritualist, som er kendt for sine evner til at hidkalde mordofres ånder og få afsløret deres mordere.Lenna Wilckes ankommer til byen for at finde svar omkring sin søsters død, men det kræver, at hun overkommer sit eget logiske forbehold mod det okkulte.Da Vaudeline bliver kaldt til England for at opklare ethøjprofileret mord, tager Lenna med som hendes assistent. De to slår sig sammen mod de magtfulde mænd i Londons eksklusive seanceselskab, men de begynder også at mistænke, at de ikke kun skal opklare en mordsag, men måske også selv er indviklet i en.

'Compassionate and thought-provoking history' Daily Telegraph'Superb on the human consequences of war, ravishing in its evocations of wartime life' The Times'Fresh and compelling ... a tour-de-force' David A. BellLess than a month after it marched into France in summer 1870, the Prussian army had devastated its opponents, captured Napoleon III and wrecked all assumptions about Europe's pecking order. Other countries looked on in helpless amazement. Pushing aside further French resistance, a new German Empire was proclaimed (as a deliberate humiliation) in the Palace of Versailles, leaving the French to face civil war in Paris, reparations and the loss of Alsace and Lorraine.Bismarck's War tells the story of one of the most shocking reversals of fortune in modern European history. The culmination of a globally violent decade, the Franco-Prussian War was deliberately engineered by Bismarck, both to destroy French power and to unite Germany. It could not have worked better, but it also had lurking inside it the poisonous seeds of all the disasters that would ravage the twentieth century.Drawing on a remarkable variety of sources, Chrastil's book explores the military, technological, political and social events of the war, its human cost and the way that the sheer ferocity of war, however successful, has profound consequences for both victors and victims.

Now available in a new, large single volume with an appendix also listing the modern plant names, this classic collection by "the Audubon of botany" features more than 250 exquisite reproductions of Walcott's celebrated watercolors of wildflower life in the United States of America and Canada. What does it take to paint a wildflower that blooms for a single day in a deep forest? For Mary Vaux Walcott, it involved spending up to seventeen hours a day out of doors with her paintbox to capture the shape, movement, and colors of delicate petals and leaves. Originally published in 1925 to enormous acclaim in five, oversized volumes, Walcott's sketches introduced the diversity and beauty of North American plants to the general public. A selection of some of the most stunning illustrations are now available in a single volume, these illustrations have lost none of their beauty or realism. Walcott's technique involved precise attention to detail, color, light, and perspective. Her art can also be appreciated as the work of a woman scientist battling the prejudices against her gender that were common in her day. She was an intrepid explorer, skilled mountaineer, and generous benefactor to the Smithsonian Institution at a time when women's accomplishments were often overlooked or misattributed. As inspirational and informative as they are a pleasure for the eyes, this bouquet of nature's fleeting gifts is a lasting treasure of botanic and scientific artistry.Published in association with the Smithsonian Institution

Mark Twains irrwitzige Erkundungen Deutschlands, der Deutschen und der schrecklichen deutschen SpracheFür Mark Twain mag die Reise ein Abenteuer gewesen sein, für den Leser sind seine Berichte darüber das wahre Vergnügen: Liebevoll die Betrachtung mancher deutscher Landstriche, von beißendem Spott die Auslassungen über die miese Qualität des beliebten Rheinweins oder die Wagnerschen Opern. Und was die unberechenbare deutsche Sprache angeht, in der eine Rübe weiblich ist, nicht aber ein Mädchen, und Sätze unverständlich bleiben, weil das Verb erst fern vom Satzanfang auftaucht, so treibt sie ihn schier zur Verzweiflung.

Hvem bestemmer hvad der er god videnskab? I det 19. og 20. århundrede har svaret været universitetets professorer: De fastlagde de videnskabelige normer, f.eks. gennem eksamenskrav, disputatsbedømmelser og lærerindstillinger. I Professoratet beskriver Pelle Oliver Larsen hvorledes akademikere opnåede en sådan magt ved Det Filosofiske Fakultet i København i årene 1870-1920: Hvordan blev man professor? Hvad var beslutningsgrundlaget for udnævnelsen?Da universitetets lærerforsamling i 1904 anbefalede at give kvinder adgang til universitetets videnskabelige stillinger, blev der argumenteret med at det var i overensstemmelse med "den nedarvede regel": Kun videnskabelige kvalifikationer tæller når et professorat skal besættes. I virkeligheden var denne nedarvede regel et resultat at endnu uafsluttede forhandlinger og kampe.Kampen om Det Filosofiske Fakultet blev udkæmpet på flere fronter. Det var en indre kamp i universitetet og fakultetet om videnskabelige idealer og betydningen af politik og religion, køn og moral i videnskabens verden. Men det var også en ydre kamp mod statsmagten, der krævede loyalitet af sine embedsmænd - også professorerne. I bogen fortælles om hvorledes modernisterne gradvis vandt denne kamp: Fakultetet løsrev sig fra staten og gjorde videnskabskriteriet til det eneste gyldige.Centralt i denne fortælling står sagen om Georg Brandes' forhold til universitetet. Brandes ansøgte i 1871 om ansættelse i litteraturhistorie, men blev afvist af politiske årsager. I løbet af de næste 30 år kom det ved flere lejligheder på tale at gøre Brandes til professor. Bogen indeholder den hidtil mest udførlige analyse af denne sag, der fik stor symbolsk betydning fordi den tydeliggjorde at videnskabelige og politiske kvalifikationer ikke nødvendigvis følges ad.Pelle Oliver Larsen er ph.d. i historie og ansat som videnskabelig assistens på Institut for Kultur og Smafund, Aarhus Universitet.