Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie.Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes lille problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster. 1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden. 30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden – uanset hvor den fører hen. "Denne pageturner rummer både modige heltinder, skurke man elsker at hade og spørgsmål om liv og død. Quinns mange facetterende historie og levende karakterer vil tiltale alle læsere."- Library Journal "En blændende fortalt,indsigtfuld roman." - 5 hjerter- Femina
Fra Coppi og Bartali til Vingegaard og Pogacar fra 1940’erne til 2020’erne, fortæller Jørgen Leth de seneste firs års cykelhistorie.“Jeg lægger det ind i cykelløbene, som jeg ser. Det er min historie. Cykelrytterne kører på cykel. De kører fra et sted til et andet. De kører op, og de kører ned. Den, der kommer først, har vundet. Undervejs sker der nogle ting. Så enkelt er det. Ud af disse enkle hændelser træder personer, som ser direkte ud af billederne i et forsøg på at lave noget uventet. Vi er klar til at se det og indramme det. Det bliver billeder i en ramme. Øjeblikke, som træder ud af sig selv for at blive noget af varig virkning. Vi gemmer disse øjeblikke. Vi gemmer dem for at tage dem frem og se på dem.”Jørgen Leth har gennem et helt liv skrevet om cykelløbets store øjeblikke, om forførelse og undergang, stjerner og vandbærere, rasende rivaliseringer og vilde martyrier. I samarbejde med forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt samler han her tekster fra hele forfatterskabet – og lægger helt nye fortællinger til.
Historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe. LOS ALAMOS, JULI 1945. I et ørkenlandskab i New Mexico kæmper en række af verdens førende atomforskere med at konstruere det våben, som vil ændre verden for altid. Deriblandt Niels Bohr og en ung dansk ingeniør, David Adler. For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser. Steffen Jacobsen fik i 2013 sit store gennembrud med Trofæ, den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen. "Er man til krimi, spænding og storstilede forbryderjagter, er man i godt selskab hos Steffen Jacobsen. Hans seje politifolk og detektiver sætter alle sejl til med risiko for liv og lemmer for at opklare de blodige, voldsomme og tilsyneladende usammenhængende hændelser, der udgør Jacobsens komplekse plot. Hans krimier er page-turners i bogstavelig forstand - og det kan være problematisk, for de er ikke korte!" - Fra portrættet på forfatterweb.dk
Dorthes Chakravartys bog er den nære og rigt illustrerede fortælling om hverdagen under besættelsen. Om mad, hus og have i et Danmark, hvor der stadig skulle mad på bordet hver dag trods rationering og knaphed. Om kvindeliv og familieliv, om mad, have, opskrifter og opfindsomhed i en krisetid. Dorthe Chakravarty tegner et billede af danskernes liv med rationering, varemangel og dyrtid – i alle samfundets sociale lag og i et Danmark, hvor det stort set altid var kvinderne, der havde ansvaret for, at der var mad til alle ved bordet. Det handler om hverdag, den daglige bespisning, kødløs tirsdag, selvforsyning og kampen mod madspild - og ad den vej om en langt større fortælling om madhistorie, måltidskultur, havekultur og markante aktører indenfor husholdning og ernæring.
Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?
Året er 1943. Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehrmachts Krigsforbrydelseskontor i det krigshærgede Berlin. Der har længe floreret rygter om en massegrav skjult i Katynskoven, og da rygterne bliver bekræftet af en ulvs fund af menneskeknogler, kræver både Wehrmacht og den tyske propagandamaskine med Goebbels i spidsen at få svar på spørgsmålene: Hvilken nationalitet har ligene i graven, og hvilket land står bag forbrydelsen? Et nagelfast bevis for, at det er russernes værk, vil være perfekt propaganda for Tyskland, og Gunther bliver beordret til det vestlige Rusland for at skaffe dette bevis.EN MAND UDEN ÅNDEDRÆT er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang er det Katynmassakren, der danner rammen for Kerrs veldrejede krimiplot.Med sit niende bind i sagaen om den tyske strømer Bernie Gunther har Kerr skrevet sin bedste omgang Berlin noir[...]Hvor Kerr faktisk ud over en krimi leverer en traurig og tragisk, men fascinerende fortælling om hændelser, som stadigvæk skaber debat. Både om et historisk traume i nyere polsk historie, hvor stakkels Polen blev svigtet af alle. Og om en flok fine folk med titler, von og doktor foran navn, stand og rang, der med førereden som latterligt alibi faktisk fejt svigtede deres fædreland alt for længe.Politiken ★★★★★ Den ufattelige ligstank og retsmedicinernes arbejde bliver levende for øjnene af læserne. Det er modbydeligt velskrevet.Berlingske ★★★★★Kerr kan sætte problemer under debat, også dem, der hører historien til.Jyllands-Posten ★★★★★Er man til en modsætningsfyldt hovedperson, et fascinerende univers af krig, politik og mord - kort sagt, menneskelig forråelse - samt en del sjove bemærkninger, vil man ikke kede sig i Bernie Gunthers selskab.Weekendavisen
En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.
Den første omfattende undersøgelse af sandheden bag brugen af narkotika i Det Tredje Rige. En øjenåbnende bog, der skildrer begivenhederne i Nazityskland og på de europæiske slagmarker i et nyt perspektiv – fra begyndelsen i 1933 til undergangen i 1945. Det Tredje Rige var gennemsyret af stoffer: kokain, heroin, morfin og frem for alt metamfetamin, som blev brugt af alle fra fabriksarbejdere til husmødre og var afgørende for troppernes modstandskraft. Brugen af narkotika på de allerhøjeste niveauer svækkede også evnen til at tage beslutninger, når Hitler og hans følge søgte tilflugt i potentielt dødelige cocktails af stimulanser, administreret af lægen dr. Morell, efterhånden som krigens gang vendte sig mod Tyskland. Selvom narkotika ikke alene kan forklare 2. Verdenskrig eller krigens udfald, ændrer det vores forståelse af krigen. DEN TOTALE RUS tilføjer en manglende brik til historien.
Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.
London, 1939.Grace ankommer til London fra Norfolk med høje forventninger til sit fremtidige liv. Sammen med veninden Viv har hun planer om fest og farver, financieret af deres jobs i de glamourøse stormagasiner - lige så snart de får de jobs. Grace er blevet smidt ud fra sit barndomshjem af sin skruppelløse onkel efter sin mors død, og har derfor ingen anbefaling med til at søge et nyt job, og hun må derfor lede efter et noget andet.Graces mors gamle veninde, Mrs. Weatherford åbner sit hjem for de to unge kvinder, og hjælper Grace med et midlertidigt arbejde i den faldefærdige boghandel, Primrose Hill Books. Den gamle boghandler, Mr. Evans, er en tvær mand, som først afviser Grace og hendes idéer for butikken. Men som tiden går, får hun mere ansvar og blod på tanden, hjulpet på vej af butikkens brogede kundeskare. Og i blandt dem, den flotte pilot, George Anderson.Da London kommer under angreb må Grace træde i karakter og udvise mod og udholdenhed for at holde sammen på sit lokalsamfund.
Krigens arv er en spændingsroman fyldt med action, skrevet af bestsellerforfatteren Wilbur Smith.En turbulent familie. Et land i ruiner.Krigen er slut, Hitler er død - og alligevel lever hans onde arv videre. Saffron Courtney og hendes elskede mand, Gerhard, overlever med nød og næppe den brutale konflikt, men Gerhards nazistiske bror, Konrad, går stadig frit omkring og er fast besluttet på at få genoprejsning.Som kattens leg med musen udvikler det sig, og et komplot imod Saffron og Gerhard er under opsejling. Et komplot som vil få alvorlige konsekvenser for hele Europa?På de kenyanske sletter føler de sidste dele af den britiske kolonimagt et oprør nært forestående. Da situationen bliver voldelig og Courtney-familiens hjem bliver truet, føler Leon Courtney sig fanget mellem to magtfulde sider - og kampen om landets frihed bryder ud.De elskede karakterer, Leon Courtney, Centaine De Thiry og Shasa Courtney vender her tilbage i en actionfyldt og spændende efterfølger til Courtneys krig og afslutningen på det episke Assegai-spor i Wilbur Smiths storslåede Courtney-serie.
Dramatisk og medrivende kærlighedsroman af forfatteren til De syv søstre-serien og Midnatsrosen om en families hemmeligheder i England under Anden Verdenskrig og konsekvenserne af dem mange år senere.Som barn tilbragte Julia Forrester mange lykkelige timer i drivhuset på det engelske gods Wharton Park, hvor hendes morfar var gartner og passede de eksotiske orkideer. For at hele sine sår efter en voldsom familietragedie vender Julia mange år senere tilbage til godset, som nu ejes af Kit Crawford, en mand der selv er tynget af en sørgelig fortid. Kit forærer Julia en gammel dagbog, som han har fundet under renoveringen af godset, og den tager dem med på en rejse til 1930’ernes Europa, til Thailand og til de hemmeligheder, der gemmer sig dybt inde bag godsets majestætiske ydre. Og ikke mindst til en kærlighedshistorie, der blev skæbnesvanger for Wharton Park.
Feber ved daggry er en kærlighedsroman baseret på en sand historie. En ung ungarsk mand sendes til Sverige efter krigen. Han har siddet i koncentrationslejr, vejer 29 kilo og har mistet alle sin tænder. Da han bliver undersøgt af en svensk læge, får han at vide, at han har uhelbredelig tuberkulose og ikke skal forvente at leve mere end seks måneder. Ikke desto mindre beslutter han sig for, at han vil finde en kone. Med lidt snilde får han fat i en liste over alle de ungarske piger, som befinder sig i Sverige, og dem sender han enslydende kærlighedsbreve til. Én af pigerne svarer. Historien bygger på forfatterens forældres kærlighedshistorie og brevveksling. Romanen er solgt til 29 lande og er desuden blevet filmatiseret med Pétér Gardos selv som instruktør.
Inden invasionen af Europa kan løbe af stablen skal et tysk kommunikationscenter ødelægges. Første forsøg mislykkes, så en gruppe kvinder bliver udvalgt til at trænge ind i centret forklædt som rengøringspersonale. Men Gestapo har fået nys om sagen, så det bliver en dødsensfarlig aktion.
Året er 1941, og luftrummet er domineret af Luftwaffe, der skyder den ene Royal Air Force-maskine ned efter den anden, som om de på mystisk vis kan forudsige deres ankomst. I en lille by på den jyske vestkyst opdager den 18-årige Harald Olufsen en hemmelig tysk installation, som det lykkes ham at snige sig ind og fotografere. Han er klar over, at det er både farlig og vigtig information, han ligger inde med, men den eneste måde, han kan få informationen frem til englænderne på, er ved at flyve et gammelt, slidt Hornet Moth-fly over Nordsøen. Handlingen i London kalder er henlagt til Fanø (i bogen kaldet Sande), Esbjerg ( Morlunde), Herlufsholm (Jansborg) og København – og historien baserer sig på virkelighedens Thomas Sneum, der i 1941 fløj i et Hornet Moth-fly fra gården Elsesminde i Odense til England med vitale oplysninger om tyskernes radaranlæg på Fanø.
Bogen beskriver et stykke dramatisk krigshistorie, som udspillede sig i danske farvande for 80 år siden – i maj 1940.Forfatteren Jens Andersen fra Museum Thy fortæller levende og indsigtsfuldt om tyskernes erobring af den britiske ubåd HMS Seal den 5. maj 1940 ud for Göteborg. Episoden har en dansk forbindelse, fordi ubåden blev bugseret til Frederikshavn, hvor den lå et par dage, inden tyskerne fragtede deres krigsbytte til Tyskland.Selvom det var dramatiske hændelser, som fandt sted i farvandene lige udenfor de danske kyster, er der i dag kun få danskere, som kender til historien, og den har kun i begrænset omfang været omtalt i dansk litteratur.Forfatteren har i de sidste år arbejdet med historien om ubådskrigen i Kattegat og Skagerrak i 1940, herunder bl.a. HMS Seal’s skæbne. I den forbindelse har han besøgt både britiske, tyske og svenske arkiver og fundet mange ”nye”kilder til historien, som aldrig tidligere har været brugt, så hele forløbet kan beskrives langt mere sikkert og detaljeret end tidligere.Bogen er rigt illustreret, da nazisterne bragte den engelske ubåd hjem under stor ståhej. Erobringen af ubåden blev beskrevet i et utal af illustrerede artikler i tyske magasiner og blade. Forfatteren har fundet mange af disse fotos og illustrationer frem, så bogen står frem som en visuel og flot historisk fortælling.
En fortælling om dansk ungdom under besættelsen. Holger trækkes ind i en sabotagegruppe, der ledes af den effektive Christian - men samtidig forelsker han sig dybt i Christians kone, Gerda. Modstandskampen beskrives med en intens spænding, der dog ikke overskygger, at DE NØGNE TRÆER er en af Danmarks helt store kærlighedsromaner.
I "Du blev træl" fortsættes skildringen af børnehjemsbarnet Anne og hendes skæbne. I slutningen af første bind, "Guds blinde øje", blev Anne gravid med Ditlev Hammer, en ven af huset hun tjente i. Nu er de gift og flyttet til Jylland, hvor Hammer har fået ansættelse som lærer. Hjemme herser han med Anne, der længe ligger under for hans tyranni, fordi hun så brændende har ønsket sig et hjem. Hun må se alle sine dæmoner i øjnene for at kunne stå op for sig selv.\"Du blev træl\" er efterfølgeren til succesromanen \"Guds blinde øje\".Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.
Brødrene Poul og Jens vokser op i i efterkrigstiden. 2. Verdenskrig har påvirket familiedynamikken, og som leder af modstandsbevægelsen i Frederikshavn, har deres far måtte træffe valg, der forfølger ham, men tvinger ham til tavshed. Poul har, som den nye mand i familien for en stund, passet på sin mor og lillebror, mens far har levet i skjul. Da Poul fylder 15, får han nok af livet som den evigt ansvarfulde søn og stikker af til søs. Nu er 12-årige Jens og mor helt alene og tilbage er skyggen af en far og en splittet familie. Vi er brødre er en roman i storformat med et indgående historisk indblik i tiden efter 2. verdenskrig.
Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året. ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten. William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne. ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.
Et barns uforglemmelige beretning om kærligheden til familien, sorgen over at miste og glæden ved at få en ny chance i livet.Napoli 1946. Syvårige Amerigo hutler sig igennem tilværelsen sammen med sin mor i et af Napolis fattigste kvarterer. Men da hans mor får mulighed for at sende ham nordpå vinteren over, slår hun til. Amerigo bliver sat på et tog til Bologna, og da vinteren er omme, er hans liv ændret for altid.40 år senere vender han tilbage til Napoli for at begrave sin mor og finde svar på de spørgsmål, han har båret rundt på siden barndommen. Drengen fra Napoli giver stemme til de 70.000 børn, der i tog krydsede den italienske halvø efter krigen. I Norditalien fik børnene mulighed for et bedre liv, men adskillelsen havde også store menneskelige konsekvenser. Pressen skriver:»Tankevækkende beretning«– Alt for Damerne»En rørende roman«– Bogblogger.dk»Fin og rørende«***** – Bogrummet.dk »Rørende roman, der fortæller en svær historie uden at pege fingre«– Netavisen Pio»Sød og rørende historie«– Bechs Books
Den ægte kærlighed glemmer man aldrigEdinburgh, i dag. Da Kendra besøger sin mormor, Ella, for første gang i lang tid, har den aldrende Ella kun ét sidste ønske: at Kendra nedfælder hendes historie, før den forsvinder i glemslens tåger for altid …Frankrig, 1938. Da 17-årige Ella sendes af sted på sommerferie til den idylliske ø Île de Ré, ændres hendes liv for altid. Med den karismatiske Christophe udforsker hun øens vidunderlige sandstrande og krystalklare vand – og oplever også sin første kærlighed.Men da krigen bryder ud, tvinges hun tilbage til Skotland for at deltage i krigsindsatsen. Årene går, og kærligheden bliver til minder. Vil hun nogensinde vende tilbage til sin ungdoms magiske ø og se Christophe igen? Og er det nu også det, hun inderst inde ønsker?Et hav af minder er en bevægende fortælling om erindringens styrke og den store kærlighed, kampen mellem fornuft og følelser og modet til at gribe livets muligheder.Pressen skriver: »medrivende underholdning, store følelser, kæmpe sceneskift og masser af drama fra side ét«**** – Femina
Året er 1941, og Bernie Gunther vender tilbage fra Østfronten til et krigsplaget Berlin. Men hurtigt kaldes han til Prag af sin gamle chef, general Reinhard Heydrich, som har brug for en livvagt til at sikre sig imod den ulmende folkelige vrede i Böhmen-Mächen. På Heydrichs slot uden for Prag møder Gunther nogle af regionens ledende nazister og oplever fra første parket et kompliceret magtspil i nazisttoppen. Et magtspil, som Gunther ufrivilligt bliver en del af, da en af Heydrichs adjudanter bliver myrdet på sit værelse. Døren til værelset er låst indefra, og vinduerne forsvarligt haspet til. Bernie Gunther står over for en klassisk mordgåde, hvor morderen skal findes i den sluttede kreds af gæster. MANDEN MED ET HJERTE AF JERN er ottende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang finder handlingen sted midt under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne stadig er i offensiven, og forfølgelsen af Europas jøder tager fart. "Som i de foregående syv romaner er det en intens og spændende beretning, som Kerr disker op med. Det er sikkert og velturneret, så Kerr holder dampen oppe i den efterhånden lange saga om Bernhard Gunther, Berlin og nazisme." - Bogblogger "Den rapkæftede kommissær Bernhard Gunther er tilbage i nok en velskrevet, intens og ravnesort noir-roman. Den historiske akkuratesse er velintegreret i det velsmurte plot, Gunthers ironiske, hårdkogte fortællerstil med flittig brug af overdrivelse, sidder som regel lige i kronjuvelerne på de selvhøjtidelig, men dødsensfarlige SS-topfolk." - Kultur-cafeen "Philip Kerrs krimiserie er nået til 1941, hvor opdager Gunther skal hjælpe Reinhardt Heydrich i Prag. Det er eminent krimilitteratur." - Weekendavisen "Bind otte i Berlin Noir-serien er fremragende, og forfatterens brug af den historiske baggrund som rammen til romanen fungerer perfekt og er med til at skabe et levende og troværdigt billede af Tyskland under 2. verdenskrig." - Lektørudtalelse "Kerr skriver fænomenalt. Man føler sig grangiveligt som Gunthers alter ego, der futter rundt blandt kæderygende nazister i et krigshærget Mellemeuropa. Detaljerigdommen er ubegribelig og allestedsnærværende uden på noget tidspunkt at føles pålæsset. Personerne lever (indtil de dør pludseligt og brutalt!), og handlingen skrider rask af sted på lette fjed. For pokker, hvor er det godt." - Bogrummet
Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 – død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne. Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse. Pressen skriver: »Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.« – Information »Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...« – Politiken »»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.« – Berlingske »At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.« ****** – Avisen Danmark
Konstantin Boggosch bliver født ved Anden Verdenskrigs afslutning. Han er et ”lykkebarn” som redder moderen fra de russiske officerers overgreb, da hun som højgravid sætter sig op mod deres hærgen i efterkrigstidens Tyskland. Men familien Boggosch har en lang slagskygge, faren er dømt nazistisk krigsforbryder, og det kainsmærke hænger ved familienavnet. Christoph Hein formår i én lang bevægelse at beskrive tres år af det moderne Tysklands historie. ”Lykkebarn med far” er en mands historie, men samtidig et delt lands skæbne. Den totalitarisme der blev lagt i graven ved krigens afslutning, genopstår få år senere som DDR. Hein beskriver som ingen anden, hvad det vil sige, at være overgivet til den Østtyske statsræsons luner, at kæmpe konstant for en frigørelse, som måske kun kan ende med en erkendelse af, at sted og arv ikke kan omgås. Selv da Konstantin skifter efternavn og flygter til Marseille for at blive fremmedlegionær, ja, så følger faderens skygge efter. Christoph Heins forfatterskab er blevet belønnet med talrige priser. Han betragtes sammen med Christa Wolf og Stefan Heym som en af Østtysklands vigtigste forfattere, ikke mindst efter landets opløsning i 1989.
En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige. Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger. Pressen skriver: »Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.« – Klaus Rothstein, Weekendavisen »[…] her er en historisk hjemstavnsroman – næsten en opdatering af Amalie Skrams 'Hellemyrsfolket' – der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et Hvidt hav.« ***** – Søren Vinterberg, Politiken »Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.« – Kristin Vego, Information »Roy Jacobsen viser med Hvidt hav, at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.« – Lone Lindvald Rasmussen, Helsingør Dagblad »Hvidt hav er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.« – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad »Roy Jacobsen strøer om sig med betagende naturskildringer, både af vinter og sommer, og vi føler os hensat til alle historiens Robinson Crusoe øer.« – Steen Klitgård Povlsen, Litteraturmagasinet StandArt
When a moment changes everything, how do you live the rest of your life?GO AS A RIVER is the powerful and emotional Sunday Times bestselling novel which you'll never forget.___________'A sweeping story of survival and becoming' Women's Prize for Fiction'Spellbinding' The Times'Beautiful' Daily Mail1940s Colorado: Teenage Victoria Nash is the sole surviving woman in a family of troubled men. She spends her days running the household on her family's peach farm.Wilson Moon is a young drifter with a mysterious past. Displaced from his tribal land, he wants to believe one place is just like another.When Victoria and Wil meet on a street corner, their unexpected connection ignites both passion and danger, revelations and secrets.After tragedy strikes, Victoria is propelled away from the only home she has ever known and towards a reckoning with loss, hope, and her own untapped strength. Gathering all the pieces of her small and extraordinary existence, she will arrive at a single rocky decision that will change her life for ever.Go as a River is a heart-wrenching coming-of-age story and a drama of enthralling power.__________What readers are saying:'An incredible read. Emotional heartbreaking, but very 'real' Five stars *****'Oh, how i loved this book. Going to be Christmas presents for all my family' Five stars *****'After reading non-stop all night, i'm feeling very emotional, still' Five stars *****'From the moment i started reading, i found it very hard to put down' Five stars *****________________
På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.