Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Stormen i 99 handler om mennesker på InWears lager på Amager. Om tøjplukkeren Anton, der bliver kæreste med Nanna fra returafdelingen, men ikke vil være ved det. Om kantinens bundliderlige kok, der fantaserer om sin filippinske køkkenmedhjælper. Om finnen, der kun har duften af honningmadder tilbage af Finland. Om ukraineren med mareridt. Om obsternasige lagerarbejdere og pressede mellemledere, om kiksede fester, rockergæld, joints og steroider, om liderlighed, vold og kærlighed. En roman om Danmark op til den store skæbnesvangre decemberstorm i 1999.
Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.
David har glemt, hvem han er. I en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan hjælpe ham og stimulere hans hukommelse. I første omgang meldte tre personer sig på banen, og i bind II blander endnu flere sig i forsøget på at indkredse, hvem David egentlig er. Efterhånden som historierne folder sig ud, står det klart, at flere af dem er indbyrdes modstridende. Ved at nærme sig et menneske gennem fortællingerne om det, udforsker Carl Frode Tiller, hvordan miljøet påvirker mennesket, og at livet ikke kun formes af vores eget selvbillede, men også af, hvordan andre ser os."Indkredsning"-trilogien er et hovedværk i nyere norsk litteratur. Et råt og psykologisk nuanceret portræt af en mand, hans omgangskreds og hans samtid.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Trilogiens sidste bind udkommer på dansk i 2022.
En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.
Longlisted for the 2004 Man Booker PrizeShortlisted for the 2004 Orange PrizeA haunting tale of an Africa and an adolescence undergoing tremendous changes by a talented young Nigerian writer.The limits of fifteen-year-old Kambili's world are defined by the high walls of her family estate and the dictates of her repressive and fanatically religious father. Her life is regulated by schedules: prayer, sleep, study, and more prayer.When Nigeria begins to fall apart during a military coup, Kambili's father, involved mysteriously in the political crisis, sends Kambili and her brother away to live with their aunt. In this house, full of energy and laughter, she discovers life and love - and a terrible, bruising secret deep within her family.Centring on the promise of freedom and the pain and exhilaration of adolescence, Purple Hibiscus is the extraordinary debut of a remarkable new talent.
Med dette fjerde bind i den britiske historiker Ian Kershaws bud på en samlet historie om Europa i det 20. århundrede er vi nået frem til oliekrisen i 1973. Herfra bevæger fremstillingen sig op til vor tid og beskriver undervejs en række skelsættende begivenheder i nyere europæisk historie. Der var slående succeser efter de fleste målestokke – sovjetblokken gik i opløsning, diktaturer forsvandt, og Tyskland blev genforenet. Men de indbyrdes forbundne kriser fra 2008 og frem var en meget klar advarsel til europæerne om, at der ikke var nogen garanti for fortsat fred og stabilitet. I Vendepunkter, som udgør afslutningen på Ian Kershaws monumentale firbindsværk om Europa i det 20. århundrede, giver han et storslået vue ud over den verden, vi lever i, og hvor den kommer fra. Ved hjælp af eksempler fra hele Europa vil han med disse fire bind have os til at tænke over, hvad Europa er, og hvad det vil sige at være europæer.
Noveller. "Tiden har mange registratorer, men ingen med meget større viden om dens falske dæmoni." - Klaus Rifbjerg, Politiken.
Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.
Den dobbelte Pulitzerprisvinder er tilbage med en sprudlende og vildt underholdende fortælling om røveri, pengeafpresning og småsvindlere i begyndelsen af 1960'ernes Harlem.Carney var lovlydig i den forstand, at han ikke var så kriminel igen …For kunderne og naboerne på 125th street er Carney en respektabel møbelhandler, der gør sit bedste for at forsørge sig selv og sin familie. Han venter sit andet barn med konen Elizabeth, og selvom hendes stræbsomme forældre hverken bryder sig om Carney eller hans trange lejlighed med udsigt til højbanen, så føles det alligevel som hjem.Kun få kender til hans forbindelser til den mere skumle del af uptown Manhattan, og hans facade af normalitet har mere end bare et par ridser.Pengene er små, så hvis Freddy, Carneys fætter, en gang imellem afleverer en halskæde eller to, spørger Carney ikke, hvor den kommer fra. Han kender en diskret juveler downtown, som heller ikke stiller spørgsmål.Men en dag falder Freddy i kløerne på en flok småforbrydere, der vil plyndre Hotel Theresa, Harlems svar på Waldorf Astoria. Dét går ikke helt eft er planen – det gør det sjældent, og pludselig er Carneys hverdag befolket af gangstere, lyssky politibetjente og andre suspekte typer, deriblandt mafi abossen Chink Montague.Harlem Shuffle er en familiehistorie maskeret som spændingsroman, en røverhistorie, en roman om racisme og magt og – ikke mindst – et kærlighedsbrev til New Yorks mest berømte bydel, Harlem.
Alex Schulman har skrevet en meget personlig bog om medafhængighed og længslen efter at forsone sig med sin alkoholiserede mor. Glem mig var en anmelderrost bestseller i Sverige og blev kåret som Årets bog 2017.Det er sommer. Alex Schulman er på familiens ødegård og forsøger at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik. For nu er det nok. Han vil have sin mor tilbage, men hvad gik der egentlig galt mellem dem? Med et smertefuldt tilbageblik på sin barndom følger læseren det problematiske forhold mellem mor og søn og Alex' desperate længsel efter at forstå og reparere forholdet."Det her er virkelig godt." - Dagens Nyheter"Fantastisk skrevet, Schulman tager os med helt ind i smerten." - Svenska Dagbladet"Sørgelig og gribende." - Expressen"Hjerteskærende, skarp og stærk." - Aftonbladet"Jeg har sjældent læst en så skarp skildring af medafhængighedens modbydelige mørke." - Accent Magasin"Kan ikke stoppe med at læse ... Det er en fortælling, som virkelig går ind under huden. Det er virkelig godt. Så stærkt og gribende." - Bokspegeln
Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener. Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed. Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud. Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.
Sethe undslipper sit liv som slave på Sweet Home, men atten år senere hjemsøges hun stadig af minderne fra det smukke, forfærdelige sted. Minderne om Elskede, det eneste ord hun nåede at kalde sit døde barn, som hun måtte forlade i jorden på Sweet Home.
Er jeg blevet komplet sindssyg af hormoner og dovenskab? Jeg er på en gang en meget ung og usikker kvinde, et barn og en skiderik.SMÅT BRÆNDBART er Alberte Windings erindringsroman om den sårbare ungdom. Om den prøvende, slingrende vej fra stort barn til ung voksen, om at begynde at ligne en, der er ude på noget, og om måske ikke helt at være parat til det. Om at rejse til det sagnomspundne Martha’s Vineyard i USA med sin kusine som 16-årig og føle, at dem derhjemme nu får et problem mindre. Om de første møder med mænd og om de første spæde anelser om, at man måske kan leve et liv med musik.SMÅT BRÆNDBART er en upoleret og sitrende fortælling om at søge efter en plads i verden. Om musikken, kærligheden og døden.
Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress
Karen Blixen i billeder - en livsskildring af Marianne JuhlGennem ca. 250 fotos og andre illustrationer fortælles historien om Karen Blixens liv, om barndommen på Rungstedlund, om faren, Wilhelm Dinesens selvmord, opvæksten i et stærkt 'kvinderegimente' bestående af moren, mosteren og mormoren, ægteskabet med halvfætteren Bror Blixen-Finecke, det 17 år lange ophold i Afrika, kærlighedsforholdet til Denys Finch Hatton, skilsmissen, konkursen, hjemkomsten til barndomshjemmet, debuten, forfatterskabet, betydningen og positionen i det danske litterære miljø og verdensberømmelsen. Billeder – nogle af dem ikke tidligere offentliggjorte - og tekst supplerer hinanden, så de tilsammen danner en biografi.
I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste …Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, der kan hjælpe dem.Himlen over vildmarken er en smuk og barsk fortælling om jagten på et bedre liv, kærlighed, overlevelse og den rå vildskab, der skjuler sig i både mennesket og naturen.Pressen skrev: ”En rig, overbevisende roman om kærlighed, opofrelse og overlevelse. Lige så episk som det landskab, der beskrives så levende.”– Kate Morton”Episk.”– Washington Post”En kraftpræstation, der vil begejstre alle fans.”– Kirkus”En mægtig og gribende familiefortælling.”– People Magazine”Dragende og fuld af betagende beskrivelser af Alaskas natur.”– The New York Times”Hannah levendegør Alaskas skønhed og farer og tegner et overbevisende portræt af en familie i krise og et samfund i forandring.”– Booklist”En overbevisende og velskrevet familiesaga.”– Publishers Weekly“Fans vil sætte pris på historiens skarpsindighed og den ubrydelige forbindelse mellem mor og barn.”– Library Journal
Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far.
Erling drømmer om at blive forfatter, men inspirationen er væk. Han er på bistandshjælp og arbejder for kommunen i en grøftekant i byens pæne kvarter. Om aftenen går han hætteklædt rundt i området og lurer ind i de riges hjem, for det er dem, han vil skrive om. Da Suzanne, datteren i et af de store flotte huse, pludselig viser ham interesse, er alverdens rigdom og skønhed med ét inden for rækkevidde – men under overfladen af skønhed og succes lurer hemmeligheder og løgne, og mens Erling langsomt bliver en del af Suzannes familie, tager en uhyggelig historie form i hans notesbog.Vindueskiggeren er en medrivende og sorthumoristisk roman om en vindueskigger, der bliver inviteret indenfor. For hvad sker der egentlig, når det beskyttende lag af glas forsvinder mellem en selv og dem, man betragter?Vindueskiggeren er det fjerde selvstændige bind i Erling Jepsens erindringsserie, Familiehemmeligheder, som også omfatter Gramhavet (2017), Hjemmefra (2019) og Skolekomedie (2021). Alle bøger i serien kan læses selvstændigt.
Egentlig er livet forbi. Først blev diagnosen stillet, derefter forlod konen ham. Men så står hun der en dag, Anna, hans ungdomskæreste, midt på stien i Fælledparken. Den frihedssøgende Anna, hende han elskede, inden det voksne liv begyndte. Hun er ligeglad med hans diagnose, til gengæld drager hun ham ind i sit eget livs drama; en ny tids fortælling om overgreb og bedrag."Fra i nat sover jeg på taget" er en ny roman af Jens Christian Grøndahl.
Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to små børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk, men også humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt - som f.eks. den danske humor, der kommer til at spille en stor rolle for Carolyne og hendes families integration.Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya, hvor hun er vokset op. Hun bliver forelsket i en politiker, som må flygte ud af landet og kommer til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt og syg af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie og lære den danske kultur at kende. Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, må Carolyne starte forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddaner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.
Brødrene Jakob og Thomas Brinch er ligesom deres jævnaldrende venner blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår, som er børn i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, mens de voksne ikke har tid til meget andet end arbejde og karrierer.Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide hvad han vil. Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindeskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien. ”Det er de unge som forsvinder” foregår fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015. Romanen er en fortælling om generationskløfter, svigt, krig og flugt i en tid, hvor de gamle værdier ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Om forfatteren:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.
Ifemelu og Obinze er unge og forelskede, da de flygter fra det militærstyrede Nigeria. Ifemelu rejser til USA og må for første gang i sit liv slås med spørgsmålet om, hvad det vil sige at være sort. Obinze har planer om at rejse efter Ifemelu, men på grund af terrorangrebet den 11. september nægtes han adgang til USA. I stedet bliver han kastet ud i et farligt og illegalt liv i London.Femten år senere er Obinze en velstående forretningsmand i det nye, demokratiske Nigeria, og Ifemelu har fået succes i USA som forfatter. Men har de efter så mange års adskillelse modet til at mødes igen? Americanah er en smuk og kraftfuld historie om race og identitet, om udødelig kærlighed og om at finde hjem til sidst.
Bernie Gunther har i en årrække haft held til at gemme sig i Cuba, men den falske anklage for mord, der har forhindret ham i at vende tilbage til Europa, indhenter ham nu endelig i 1954. I fængslet, først på Guantanamo, senere i Berlin, begynder andre anklager imidlertid at spøge. For Bernie var SS’er på Østfronten under krigen, og nu bliver han en bekvem syndebuk for andre SS-officerer, der gerne vil have renset deres egne navne for anklager for krigsforbrydelser. Bernie står til dødsstraf – med mindre han er parat til at hjælpe den franske efterretningstjeneste. Bernie er uvillig, men har intet valg. Gennem Bernie Gunthers øjne ser Kerr nærmere på de kompromiser, de allierede indgik med det nye Vest-tyskland, mens Den kolde Krig blev koldere og koldere. GRÅZONE er syvende del af Philip Kerrs fremragende Berlin Noir-serie. Gid denne serie vil fortsætte og fortsætte... Den er en fest for Kerr-kendere. Det hele er blændende fortalt (…)Kerr fortæller sin historie i et sanseligt sprog, der gennem Ole Steen Hansens fine oversættelse også på dansk fremstår vidunderligt billedrigt og veloplagt.Nye læsere kan foreløbig glæde sig over, at der nu er syv bind at læse i streg – det er der god grund til at misunde dem. (5 hjerter, Politiken) Kerr indfrier legende let sit tårnhøje ambitionsniveau, og Gråzone står lige så lysende som de øvrige bind i serien. Jeg har skrevet det før, og jeg gentager gerne mig selv – læs Philip Kerr og bliv oplyst og klogere. Tanken om at have Berlin-Noir serien til gode, gør mig nærmest grøn af misundelse - det findes ikke bedre. (Weekendavisen)
'Forestillinger om Ana Ivan' begynder i Brooklyn et forår hvor en ung, dansk praktikant møder kunstneren og matematikeren Ana Ivan. Ana er opvokset i Rumænien i tiden op til Ceausescus fald i 1989, og hendes livshistorie indeholder en dramatisk og afgørende begivenhed. Over de næste måneder hjælper praktikanten Ana med at gennemføre et eksperiment, der skal opløse hendes tidsfornemmelse, og inden længe er han viklet ind i den historie, der har hjemsøgt Anas familie i generationer. Fra et matematisk institut i Ceausescus Rumænien, over en landsby i Marokko, til Bergens kunstscene og et mørklagt galleri i New York følger vi Ana og hendes familie på deres flugt fra fortiden og dybt ind i en ung mands liv. 'Forestillinger om Ana Ivan' er en fængslende historie om venskab og kærlighed, om anekdoter og røverhistorier og om besættelse og skuffelse. I særdeleshed er det historien om fortællingers evne til at forføre og forvandle verden omkring os, og om hvor vigtigt det er både at finde frem til og finde sig til rette i sin egen livsfortælling.
Salomons sang er fortællingen om Milkman Dead og hans søgen efter sandheden om sit ophav, fra sin fødeby i det amerikanske Rustbælte til slægtens arnested dybt begravet i den amerikanske slavehistorie.
En januardag i 1958 vågner en møgbeskidt mand op med tøjet i laser på et offentligt toilet og spørger: »Hvem er jeg?« Det er den forrygende start på Ken Follets roman, der som ledemotiv har kapløbet om hvem - russerne eller amerikanerne - der skal herske i rummet.Mens hovedpersonen fortvivlet forsøger at genvinde sin hukommelse, kredser en række velklædte mænd omkring ham, følger efter ham og forsøger at forhindre ham i at få kontakt med eventuelle mennesker, der kan sprede lys over, hvad der egentlig er hændt ham.Luke er hans navn, og ved et lykketræf opdager han, at han på en eller anden måde har noget at gøre med rumprogrammet. Men da han borer videre, begynder ubehagelige oplysninger om kontakt med russerne at cirkulere, og imens gør NASA sig klar til at opsende deres første rumsatellit, Explorer 1.
Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd. Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende. I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed. Pressen skriver: »Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst … traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.« – Marie Louise Kjølbye, Information »Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.« – Linea Maja Ernst, Weekendavisen (13. maj 2016) »Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.« ***** – Bjørn Bredal, Politiken »Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.« **** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad (14. maj 2016) »Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.« **** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet (22. maj 2016) »At læse Kristina Stoltz’ gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.« **** – Søren Kassebeer, Berlingske (27. maj 2016) »Det her er realistisk prosa - autofiktion, der kan anbefales.« – Sæby Folkeblad **** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten (15. maj 2016)
Boystown (eng. The Great Believers) er en prisvindende og anmelderrost roman om venskab, kærlighed og tab under 80'ernes AIDS-epidemi i USA.Yale Tishman har en strålende karriere i Chicagos kunstverden, men omkring ham begynder AIDS-epidemien at tage til i styrke. En efter en bliver hans venner syge og dør, og efter hans ven Nicos begravelse kommer sygdommen helt tæt på Yale. Tredive år senere søger Nicos lillesøster, Fiona, efter sin datter i Paris. Her bliver hun konfronteret med de katastrofale følger, sygdommen fik for hendes eget liv. Yales og Fionas historier væves ind i hinanden og skildrer sygdommens rasen, den moderne verdens kaos og de menneskelige omkostninger epidemien havde for dem begge.Romanen var bl.a. finalist til Pulitzer-prisen og National Book Award og vinder af Carnegie-medaljen."Medrivende og menneskelig (...) En pageturner om sygdom og dødelighed." New York Times"Makkai skriver tankefuldt og sikkert om betydningen af erindring og eftermæle og den smerte, der følger med at overleve." The Guardian
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.