Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
4. bind i serien om den bøvede helt Lester, der kæmper for at blive halvgud (og lækker) igen. Tyrannens gravkammer er 4. og næstsidste bind i serien Apollons prvøvelser. Serien henvender sig til alle fans af Rick Riordans univers! Zeus er blevet godt og grundig træt af blærerøven Apollon, og for at lære ham en lektie, bortviser han ham fra Olympen. Og ikke nok med det: han gør ham til et bøvet menneske, ved navn Lester. Apollon kan kun opnå sin guddommelige status, hvis han gennemgår 5 livsfarlige prøver. Det er svært uden de guddommelige kræfter, og Apollon, nåh nej, Lester, må appellere til sine mere eller mindre guddommelige venner, som kan give ham en hånd med på vejen. Lester har klaret de første tre livsfarlige prøver. Nu står han over for den fjerde! Hans venner er med ham - men hvad godt gør det, når man står over for den mest ondskabfulde hersker, det romerske rige har oplevet. Selvlæsning fra ca. 11 år Højtlæsning fra ca. 8 år I serien Apollons prøvelser: Det skjulte orakel (1) Den dunkle profeti (2) Den brændende labyrint (3) Tyrannens gravkammer (4) 5. og sidste bind i serien forventes at udkomme i 2020.
Alt er data i Lone Hørslevs nye digtsamling, ikke bare tal og beregninger, men kroppen, følelserne, konkreterne: dette ar og denne duft af citron, skriften og selve KÆRLIGHEDEN. Data indtager sanserne, sætter sig i blikket og kuraterer vores virkelighed. Dagene er data er både opråb og et foruroligende perspektiv på vores samtid, men med Lone Hørslevs mesterlige sproglige gehør og vidunderlige musikalitet bevæger digtene sig organisk og associativt og peger hele tiden tilbage på det, der også bare kunne være i sin egen ret: den dejlige himmel her hen over Valby, forelskelsen, øjeblikket. Nomineret til Politikens Litteraturpris 2018 og Læsernes litteraturpris. Pressen skriver: »Alene titlen på Lone Hørslevs nye digtsamling gør mig lidt lykkelig: Dagene er data. RYTME OG RIM, ordleg og ordspil gør digtene til musik og giver tonen et strejf af humor.« – ***** Politiken »Lone Hørslevs nye digtsamling udvikler sig originalt og intenst. Hørslev stiller sig utvetydigt på håbets og det menneskeliges side, men hendes digte danner samtidig vidnesbyrd om, i hvilken grad vi i dag som en art lydige internetfunktionærer bebor et rum, der for længst er invaderet, verbalt og oplevelsesmæssigt.« – Information »Et enormt vidnesbyrd fra et ganske almindeligt menneske, der, som alle os andre, er blevet stadigt mere indfiltret i teknologien.« – ***** Jyllands-Posten »Læseren rives med af energien og dynamikken i Lone Hørslevs tekster. Det er en musikalsk oplevelse, fint understøttet af Julie Nords billeder.« – ***** Fyens Stiftstidende
I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen. En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor. Meja kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige. "En lysende debut." - Dagens Nyheter "Den slags bog, som man læser og læser og læser og aldrig vil lægge fra sig." - Skånska Dagbladet "Meget imponerende debut ... Jackson ved præcis, hvordan man beskriver miljø og mennesker for at gøre historien ubehagelig virkelig. " - Göteborgs-Posten "Det er en roman om en forbrydelse, men det er også et studie af mennesker og relationer." - Johannas deckarhörna "Jeg elsker alt ved den her bog. Jackson er en forfatter, som kan skrive spænding med dybde. Det er så smukt, vemodigt og velskrevet." - Lina Bengtsdotter, forfatter til Annabelle Stina Jackson ( f.1983) er opvokset i Sverige og bor nu i Denver, Colorado, med sin mand. Sommermørke er hendes debutroman.
Om foråret er tredje bind af fire i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I denne roman følger vi en far og hans tre måneder gamle datter i løbet af en forårsdag, fra solopgang til solnedgang. Romanen handler om den strøm af små hændelser, som udgør vores liv, og om den himmel, vores liv udspiller sig under. Om foråret er en roman om livets begyndelse, om lyset, men også om mørket. Bogen er illustreret.
I 2011 bekendtgjorde Karl Ove Knausgård, at han med sjette og sidste bind af sit værk "Min kamp" satte punktum for sin forfatterkarriere. Det kom ikke til at holde stik. ‘Om efteråret’ er første bind af fire essaysamlinger, der udkommer i løbet af 2016. Udgangspunktet for bogen er et brev, som forfatteren skriver til sit fjerde og ufødt barn for at fortælle hende, hvad der venter hende i den verden, hun snart skal fødes ind i. Knausgårds omdrejningspunkt er, som i de seks "Min kamp"-bøger, personlige refleksioner, interesser og erfaringer. Han skriver om og beskriver alt mellem himmel og jord: Stjernerne, gummistøvler, lus, van Gogh, ambulancer og øjne for blot at nævne nogle få af de ting, der findes i vores verden. Bogen er illustret med værker af den norske kunstner Vanessa Baird (f. 1963).
I dette personlige og velargumenterede essay, der stammer fra Chimamanda Ngozi Adichie meget anerkendte Ted talk af samme navn, præsenterer hun læseren for en unik definition af feminisme i det 21. århundrede. Hun trækker i høj grad på sine egne oplevelser og sin dybe forståelse for kønspolitikkens ofte tilslørede virkelighed. Og fortæller om, hvad det vil sige at være kvinde lige nu – en højaktuel opfordring til, at vi alle bør være feminister.Sangerinden Beyoncé har samplet dele af Ardichis essay og bruger det i det populære nummer Flawless, hvor teksten fungerer som 2. vers.
Danskerne har altid sejlet, når de skulle rundt i riget – utallige er de steder, hvor der har været en form for færgefart med robåd eller sejlskib. Med tiden blev disse færgefarter sat i system med privilegerede færgelaug, faste sejlplaner og bedre skibe og færger.Specielt udbygningen af jernbanenettet sidst i 1800-tallet medførte en voldsom ændring af færgeoverfarterne, og hjul- og dampfærger pløjede sig gennem sunde og bælter, dag og nat. De gamle dampfærger blev efterhånden afløst af dieseldrevne motorfærger eller af broer og enkelte tunneller, men det er nærmest utænkeligt, at Danmark nogensinde skulle blive så bebygget, at færgerne helt kan undværes. Her kan du (gen)opleve søluften, duften af storebæltskaffen og nyde de mange, smukke færger, der har sejlet i vore farvande.
‘Nymåne’ er den anden bog i den internationale bestseller-serie af Stephenie Meyer. Her følger vi naturligvis Bellas liv igen, hvor frygten for officielt at blive ældre end Edward er større end nogensinde. Bella har fødselsdag som ender frygtelig, og Edward beslutter at flytte væk fra den lille by Forks, da truslen mod Bellas liv pludselig bliver større end forventet. Bellas liv tager en hurtigt drejning med sorg og ubevidsthed, men som med hjælp fra hendes ven Jacob Black langsomt bliver bygget op igen til noget der minder om et almindeligt liv. Hukommelsen er dog stærk og hvis bare hendes tanker kunne glemme Edward. I modsætning til den første bog i twilight sagaen ‘Tusmørke’ handler denne historie i højere grad om at miste sand kærlighed. ‘Nymåne’ og alle seriens bøger er en beundret forførende kærlighedshistorie, der vil have en speciel plads i dit hjerte, længe efter den er blevet læst.
I opfølgeren til Call Me by Your Name møder vi atter nogle af de personer, vi kender så godt, nu 25 år senere. Elios far, Samuel, er fraskilt og på vej til Rom for at besøge Elio, der nu er en anerkendt klassisk pianist. I toget falder han i snak med den unge Miranda, et tilfældigt møde der bliver fuldkommen livsomvæltende. Elio flytter til Paris, hvor han indleder en intens affære, der ligeledes får afgørende konsekvenser, mens Oliver, der nu underviser på et universitet i New England og har sønner, der snart er voksne, fanger sig selv i at overveje et besøg i Europa. Find mig er en bevægende udforskning af kærligheden i alle dens omskiftelige former og udtryk, der på smukkeste vis minder os om at ægte kærlighed aldrig dør ud.
Første gang vi mødte den svenske kriminalpsykolog, Sebastian Bergman, var i seriens første bog "Manden der ikke var morder". Nu er Sebastian tilbage, som den arrogante og intelligente kriminalpsykolog, vi elsker at hade. I dette sjette bind i serien om Sebastian, har han omsider forliget sig med tanken om, at han ikke længere er ude i marken. I stedet går dagene med at holde forelæsninger og skrive bøger. Han har ikke længere forbindelse til sit gamle team, bortset fra den sporadiske kontakt med Ursula. Han har ikke hørt fra datteren Vanja i månedsvis, og hun har nu taget et tilfældigt job som kriminalbetjent i Uppsala, hvor hun arbejder med opklaringen af en serie voldtægter. Inden længe havner denne sag på rejseholdets bord, og før han får set sig om, er også Sebastian Bergman involveret. Teamet er atter samlet og må se bort fra de personlige stridigheder, der skabte kløften mellem dem. Langsomt får de samlet trådene, og noget tyder på, at de mange ofre ikke er helt tilfældige. Hvad er sammenhængen? Og hvorfor oplever teamet, at flere står personer stiller sig i vejen for opklaringen? Det får du svaret på i denne nervepirrende thriller af Hjorth-Rosenfeldt duoen.
En skøn, hjertevarm fortælling om kærlighed og bedrag, venskab og musikkens helende kraft af forfatteren til Forbandede kærlighed.Da den musikstuderende Sydney flytter ind på et værelse hos den flotte guitarist Ridge, er det sidste, hun forventer, at blive forelsket. Hun er stadig mærket efter bruddet med sin eks, og desuden har Ridge allerede en kæreste.Sydney og Ridge bliver dog hurtigt venner, og snart begynder de at skrive sange sammen. Ridge komponerer musikken, Sydney skriver teksterne, og det varer ikke længe, før de må kæmpe for at holde de spirende følelser tilbage, som vokser i dem imod alle odds ... Colleen Hoover er en amerikansk forfatter. Hun vandt Goodreads Choice Awards 2015 for bedste kærlighedsroman og har en lang række bestsellere bag sig. Måske en dag er hendes anden bog på dansk.Colleen Hoover (f. 1979) er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedshistorier med masser af sjæl og hjerte og har to år i træk vundet Goodreads Choice Awards for bedste kærlighedsroman.
Der var engang, hvor Belly talte dagene, indtil det blev sommer – indtil hun endelig skulle tilbage til Cousins Beach. Tilbage til Susannah og Jeremiah. Tilbage til Conrad. Men ikke i år, ikke efter Susannah blev syg igen, og Conrad stoppede med at være Conrad. Nu er det hele faldet fra hinanden, og det eneste, Bella har at se frem til, er en sommer med fester, hun ikke rigtig gider at deltage i.Lige indtil Jeremiah ringer og fortæller, at Conrad er forsvundet. Nu ved Belly, hvad hun bliver nødt til at gøre, for at rette op på tingene igen. Og det kan kun ske i sommerhuset, alle tre samlet igen, ligesom de plejede at være.Hvis denne sommer virkelig er den sidste sommer, så skal det slutte, som det startede – i Cousins Beach.For Belly er efterår, vinter og forår blot sæsoner, der skal overstås. For efter dem kommer sommer, og sommer indebærer alt det, hun elsker mest: aftensvømning i poolen, lange strandture – og selvfølgelig Fisher-drengene. Så længe hun kan huske, har hun været forelsket i Conrad. Og en skønne sommer ser det ud til, at han også har følelser for hende – men hvad så med Jeremiah?Som somrene kommer og går, må Belly vælge imellem to brødre, der elsker hende ... og ét hjerte vil uundgåeligt blive knust.Jenny Han er forfatter til en række populære YA-romaner, der har ligget på bestsellerlisterne længe, heriblandt serien om Lara Jean, som er blevet filmatiseret på Netflix. Hun debuterede som forfatter med den første roman i Sommer-serien, "Den sommer alting ændrede sig", i 2009. Jenny Han bor i Brooklyn, New York.
OM VINTEREN er andet bind af fire i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I essayform beskriver han den virkelighed, der omgiver os alle. Alt bliver taget under kærlig, følsom og humoristisk behandling: himlens blå, solens stråler, luften mod huden; et ansigt, et træ, en lampe, en pyjamas, en sko. Bogen er illustreret med billeder af den svenske kunstner Lars Lerin.
Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands blodige lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Kort tid senere overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til luksuslejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale ejendomsmægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme. Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen. Men de skal blive klogere ..."Nøglen til mord" er tredje selvstændige bind i Anna Grues serie om fru Mortensen.Anna Grue (f. 1957) debuterede i 2005 med romanen "Noget for noget", der modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for Fremragende Debut. Året efter udkom "Det taler vi ikke om", og i 2012 novellesamlingen "De andre". Sit store gennembrud fik Anna Grue med kriminalromanerne om Dan Sommerdahl. Serien startede i 2007 med "Dybt at falde", senere udkom "Judaskysset", "Kunsten at dø", "Den skaldede detektiv", "Et spørgsmål om penge", "Sidste forestilling" og "I lige linje". I 2015 udkom 50’er-romanen "Italiensvej", og to år efter kom fortsættelsen, "De voksnes rækker". Første bind i serien om Anne-Maj Mortensen, "Mysteriet i Genbrugsen", blev udgivet i 2020 og efterfulgt af "Døden i kurbadet" i 2021.
Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".
‘Daggry’ er den fjerde bog i den internationale bestseller-serie skrevet af Stephenie Meyer. Bella er langt om længe på vej mod det lykkelige liv, som hun ønsker at dele sammen med Edward. Det har været en drøm i meget lang tid for Bella, og som desuden er godt på vej til at gå i opfyldelse, da Edward har indvilliget i at gøre hende til vampyr, når de er blevet gift. Det skal dog ikke gå helt efter planen, da ægteskabet og forvandlingen til vampyr udfordrer det stærke venskab med varulven Jacob Black, der stadig har følelser i klemme for Bella. En situation som Bella ikke håbede at skulle stå i, men Bella er afklaret og har taget den endelige beslutning. En beslutning som igangsætter en lang række af blodige hændelser, som kan få en altafgørende betydning for Bellas fremtidige drømme... Er det definitivt slut for Bella at opnå det liv, som hun i lang tid har drømt om? Eller er der stadig håb? ‘Daggry’ og alle seriens bøger er en beundret forførende kærlighedshistorie, der vil have en speciel plads i dit hjerte, længe efter den er blevet læst.
Hella Joof og Halfdan Rasmussen er begge folkeskære forfattere og personligheder. I 100 året for Halfdan Rasmussen hyldes han af Hella Joof med hendes helt egen ABC, som er inspireret af hans skøre univers. Denne er dog ikke for børn, men både voksne-voksne og barnlige voksne vil kunne nyde humoren i sexede Sibyller, cikader i cølibat, distræte dæmoner, fransk trikotage, gonokokker, konvertitter, obskøne oligarker og indædte vinterbadere.
Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.BIRGITHE MED TH er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både vreden, sorgen og sin egen historie.
Naiha Khiljees digte lyser af et kæmpe overskud, ligesom hun selv gør, når hun med den største selvfølgelighed træder ind på scenen og lader søvnløse nætter rime på en sølle fætter. Kære søster er en samling skarpe og humoristiske digte om præstationskultur, forskelsbehandling og stigende fremmedhad. Med titler som "Oprør er også for pæne piger", "Perfektion", "Flying while muslim" og "Farveblind" giver Naiha Khiljee et nyt perspektiv på debatten om feminisme og racisme. Naiha Khiljee (1994) er aktivist og spoken word-kunstner og har optrådt med sine digte på store og små scener i Danmark, Canada og USA. Hun har en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet og University of Toronto. Kære søster er hendes debut.
Ny stærk roman af forfatteren til Hope River-romanerne om en kvinde, der må flygte fra det hele, men også må sande, at ligegyldigt hvor langt man løber, kan man ikke flygte fra sin fortid. Jordemoderen Clara Perry har længe befundet sig på randen af et sammenbrud. Hendes ægteskab synger på sidste vers, og hendes bedste veninde har begået selvmord uden at efterlade et ord til forklaring. Kun arbejdet som jordemoder får hende til at stå op om morgenen og komme igennem dagen. Men da en af hendes patienter på tragisk vis dør, kort efter at Clara har tilset hende, vælger Clara at tage flugten, da hun ikke magter at skulle overbevise myndighederne om sin uskyld. Flugten fører hende nordpå, over isen til Canada, hvor hun slår sig ned i et sommerhus på en lille ø i Lake Erie under en falsk identitet. Men netop i et lille samfund kan det være svært at skjule sig, og Clara begynder langsomt at knytte bånd til de lokale inklusive øens politibetjent, samtidig med at hun lever i konstant angst for at blive afsløret. Pressen skriver: »[…] bogen er vanvittig velskrevet […] tag ikke fejl – det her er rent faktisk en vedkommende roman.« ***** – Femina »[…] Patricia Harman skriver varmt, roligt og rart og gør på sin helt egen måde fortællingen vedkommende og værd at følge til ende.« **** – Familie Journal
Da en skræmt og forvirret kvinde en dag dukker op på detektivbureauet i Denmark Street og påstår, at hun bliver forfulgt og lagt for had på nettet af en ondskabsfuld, anonym person, der kalder sig Anomi, må Robin i første omgang afvise at tage sagen.Det viser sig, at kvinden er medskaber af den verdensberømte kulttegneserie "Det blæksorte hjerte", og få dage senere læser Robin den chokerende nyhed om, at kvinden er blevet knivdræbt, og at hendes lig er blevet fundet på den selvsamme kirkegård, hvor "Det blæksorte hjerte" udspiller sig.Robin og Strike kommer på sagen, og snart må de navigere i et uigennemtrængeligt net af online-identiteter, benhårde økonomiske interesser og ubønhørlige familiefejder. Den indviklede sag strækker deres evner til det yderste og begynder pludselig også at true dem på hidtil ukendte og frygtindgydende måder."Det blæksorte hjerte" af Robert Galbraith er det sjette bind i serien om Strike og Robin.Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling.
Sverige, december 2020. Gråvejret og covid-19 holder landet i et jerngreb. Et lys skimtes i mørket, da det meddeles at den første vaccine er godkendt af EU.Olivia Rönning er forsvundet. Hendes kollega ved den national operative afdeling, Lisa Hedqvist, indser hurtigt, at hun må være forsvundet mod sin vilje. Da Tom Stilton hører, hvad der er sket, beslutter han sig for at bryde sin selvvalgte corona-karantæne i Skærgården. Sammen følger Lisa og Tom sporene til en ensomt beliggende hytte. Men da de når frem, står hytten i flammer, og senere findes en forkullet kvindekrop i resterne af huset. Er det Olivia? Mette Olsäter, deres pensionerede chef, er udnævnt til national sikkerhedskoordinator for levering af covidvaccinen. Men der er tydeligvis nogen, der er villige til at gøre alt for at sabotere transporten.Den barmhjertige samaritaner er den syvende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.
En stærk historie om hvad det er, der gør livet værd at leve.Madelines liv ligner ikke nogen andens: ?Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske.?Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovedkulds i hinanden. Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline - men at bevæge sig uden for den er livsfarligt ...Bogen bag filmen "Everything Everything"
‘For barnets bedste’ er den første medrivende krimi skrevet af Line Holm og Stine Bolther. I bogen følger vi historikeren Maria Just, som til dagligt arbejder på Politimuseet i København. Maria Just er i færd med at planlægge en udstilling om uopklarede mordsager, der har fundet sted gennem de seneste 100 år. Pludselig bliver generalsekretæren for Røde Kors fundet myrdet på brutal vis og med et uforklarligt tegn indridset i maveskindet. Det grusomme mord efterforskes af det uortodokse makkerpar Mikael Dirk og Frederik Dahlin, som kommer ud for noget af en prøve idet presset efter at se resultater fra de politiske ledere, medier og politiledelsen vokser enormt for hver dag. En udfordring for de 2 modløse efterforskere, som aldrig før har arbejdet sammen, og som på ingen måder minder om hinanden. Imens efterforskningen er i fuld gang, falder Maria pludselig over en sammenhæng mellem den nuværende sag og et mere end 50 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup. En forbindelse som for alvor får Maria ind i efterforskningen, og som viser sig at trække tråde til Danmarks mest magtfulde personer og til en af de mest skamfulde begivenheder der er sket i dansk historie. Line Holm og Stine Bolther som på bedst mulig vis indleder os ind til en meget medrivende serie om historikeren Maria Just.
Otte noveller om de stærke bånd og skiftende følelser i familier. Bevægelsen mellem intimitet og pludselig afstand. Om længslen efter at komme helt ind til dem, man elsker. Mia vinterbader med sin lillesøster og rammes af minder om en udefinerbar kulde i deres barndomshjem. Hvor kom den kulde fra, og er den flyttet ind i hende? Janes datter bevæger sig rundt i de urovækkende skygger, hendes mors nye forelskelse kaster over verden. Og i løbet af en lang, hed sommerdag fyldes Tilde til bristepunktet af spænding. For hvad er det for en fest, hendes storesøster Nelli gør sig klar til? Pressen skriver: »Det her er en sikker og suveræn debut … Sitrende skønne, mystiske og helt igennem overrumplende noveller.« ***** – Politiken »Fantastisk, tæt og sanselig novellesamling. « – Weekendavisen »Læs den før din datter, og sørg for, at din mor også får et eksemplar.« ***** – Femina »Emma Bess skriver intimt og sørgmodigt om de nære familierelationer.« – Information »Det er i balancen mellem den apatiske hverdag og de store, skelsættende begivenheder, Bess' force ligger.« – Jyllands-Posten »En stærk debut.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Om du er mor, datter eller søster, vil du genkende detaljer og følelser i de små fortællinger, som du kan plukke i eller læse fra ende til anden. Det er svært at stoppe, når først du er i gang.« – Liv »Denne lovende debut anbefales.« – Lektørudtalelse
Techno er en rå og kompromisløs dannelsesroman, ikke bare om at finde sig til rette i sin egen krop, men også om at vokse til og definere retten til denne krop i en verden af flydende grænser. Niels Henning Falk Jensby debuterer som forfatter med Techno. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2015.
Hannah Wells er på alle måder fuld af selvtillid, bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Og nu er hun blevet forelsket i Justin, så hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt ’date’.Garrett Graham har aldrig drømt om andet end at blive professionel ishockeyspiller. Men hans faldende karakterer truer drømmen og han bliver nødt til at få en privatlærer. Og hvem kunne være mere oplagt end Hannah? En sarkastisk brunette som kan sikre ham de karakterer, han behøver og som samtidig har brug for ham. Men da et enkelt, uventet kys fører til hed sex, går det hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.AFTALT SPIL er første bind i den populære OFF-CAMPUS-serie.Serien er blevet rost til skyerne og er for alle med hang til en god historie fyldt med vidunderlig humor og atmosfære. Underfundig og romantisk og med karakterer fulde af personlighed.'Elle Kennedy er New York Times, USA Today og Wallstreet Journal bestsellerforfatter. Hun er født og opvokset i Toronto, Ontario og har en BA i Engelsk fra York University. Hendes bøger er solgt til udgivelse i flere lande.
Hvem beskytter man ved at lyve eller fortie sandheden?Maria er lykkelig. Hun har det fantastisk i sin sammenbragte familie med sin søn, sin nye mand, franske Samir, og hans datter, 16-årige Yasmin. Men en kold decembernat bliver Maria vækket til beskeden om, at Yasmin er forsvundet. Ifølge efterforsker Gunnar har et vidne set en person skubbe en anden person i vandet, og efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at Samir mistænkes for at have slået sin egen datter ihjel. Det nægter hun selvfølgelig at tro, for hun kender sin mand, sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand, alt imens tingene begynder at smuldre omkring hende. Pludselig bliver hun i tvivl. Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun nu stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?Alle lyver er femte selvstændige fortsættelse af Skyggejægeren, Dvale, Husdyret og Når isen brister. "Camilla Grebe er en af tidens bedste krimiforfattere." - Politiken om Skyggejægeren"En flot komponeret og meget velskrevet krimi." - Jyllands-Posten om Skyggejægeren
Velkommen til den magiske ø Jorvik - et paradisisk smukt sted, især for hesteelskere. Men under den glitrende havoverflade gemmer der sig onde kræfter. Kan Lisa og hendes tre venner og deres heste lære at beherske magien og besejre mørket i tide? Rejs med, når Star Stable-spillets verden folder sig ud som bog!Star Stable-bøgerne er klassisk fantasy fuld af eventyr, heste og magi i ægte bogslugerstil! Tag med, når Lisa, Alex, Linda og Anne opdager nye kræfter og slynges ud på et hæsblæsende eventyr langt væk fra hverdagen i skolen og livet i stalden Trilogien bygger på verdens hurtigst voksende online hestecomputerspil Star Stable. Og er man glad for hestebøger, fantasy eller spiller Star Stable, vil bøgerne være et hit! Dette er 3. og afsluttende bind.Fra ca. 8 årI samme serie:Jorvik kalder Legenden vågner
Den australske stjerneforfatter Kate Morton er efter tre år tilbage med URMAGERENS DATTER – en stor roman om forbrydelse, kunst og kærlighed, om jalousi, bedrag og tab.Mit rigtige navn er der ingen, der husker. Sandheden om, hvad der skete den sommer, er der ingen andre, der kender.I sommeren 1862 slår en flok unge kunstnere sig ned i maleren Edward Radcliffes idylliske hus ude på landet på bredden af floden Themsen. Deres plan er at tilbringe en måned sammen og lade kreativiteten flyde frit i hinandens gode selskab og langt væk fra verdens larm. Men inden sommeren er omme, er en kvinde blevet dræbt af et skud, en anden kvinde er sporløst forsvundet, et kostbart arvestykke er væk, og Edward Radcliffes liv er lagt i ruiner.Over 150 år senere falder den unge arkivar Elodie Winslow på sit arbejde over en gammel lædertaske, der indeholder et sepiatonet fotografi af en smuk ung kvinde i victoriansk påklædning og en kunstners skitseblok, der blandt andet indeholder den fineste tegning af et gammelt hus ved en flod. Hvorfor virker huset så bekendt på Elodie? Og hvem er den smukke kvinde på billedet? Og hvad er forbindelsen mellem billedet og skitseblokken? Så stor en tiltrækningskraft har disse to ting på Elodie, at hun gør noget, der er absolut forbudt: Hun smugler dem med hjem og starter sin egen private efterforskning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.