Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Adfærdsterapi

Her finder du spændende bøger om Adfærdsterapi. Nedenfor er et flot udvalg af over 13 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - En forældrehåndbog
    af Barbara Hoff Esbjørn, Sonja Breinholst & Bianca Munkebo Christiansen
    247,95 kr.

    Fri af angst er skrevet som en støtte til dig, der har et ængsteligt barn. Den beskriver angstens forskellige udtryk og viser, hvordan du kan hjælpe dit barn fri af en overdreven angst. Bogen giver en håndsrækning til forældre og andre voksne omkring det ængstelige barn. I let tilgængelig form giver den gode råd i forhold til at forebygge angst og give barnet mere mod. Forfatterne beskriver de grundlæggende principper for kognitiv adfærdsterapi trin for trin, så forældre, der haret barn i behandling, forstår, hvad barnet skal lære, og kan støtte det i de øvelser, det får med hjem mellem terapisessionerne. Fri af angst er en håndbog, hvor du kan slå op, hvordan du bedst kan hjælpe, når dit barn arbejder med en bestemt teknik. Bogens forfattere er psykologer med solid teoretisk og praktisk erfaring med behandling af børn i Center for Angst ved Københavns Universitet.

  • af Ole Vadum Dahl
    317,95 kr.

    "Grundbog i NLP kommunikation og terapi- bind 1"I langt de fleste situationer er kommunikationen vigtig for forståelsen mellem mennesker. Der findes utallige teorier om, hvordan kommunikation fungerer og indenfor NLP er der fokus på situationen, der opstår, når et budskab går igennem til modtageren. I "Grundbog i NLP - kommunikation og terapi" får du en introduktion og guide til, hvordan du kan styre din tilstand og forstå baggrunden for andres menneskers adfærd og den bagvedliggende hensigt.Bogen giver en vejledning i, hvordan du kan lære at styre sin hjerne til bevidst at arbejde med sanseindtryk og derved ændre holdning til dig selv og dine omgivelser. Dette første bind af "Grundbog i NLP kommunikation og terapi" har undertitlen "Personlighedens sprog".Bogen er sammen med Bind 2 i Grundbog i NLP fortsat den vigtigste danske lærebog indenfor sit område og anvendes bredt indenfor personlig udvikling.

  • - Bind 2:Personligheden i udvikling
    af Ole Vadum Dahl
    317,95 kr.

    "Grundbog i NLP kommunikation og terapi- bind 2"Personligheden i udvikling" er en grundbog i neurolingvistisk programmering, der viser, hvordan man kan lære at styre sin hjerne til at bearbejde sanseindtryk og gennem dette ændre holdning til sig selv og sine omgivelser.Dette andet bind af "Grundbog i NLP kommunikation og terapI" har undertitlen "Personligheden i udvikling" og fortsætter, hvor første bind "Personlighedens sprog" slap. Grundbog i NLP bind 1 og 2 betragtes stadig som den vigtigste danske lærebog indenfor NLP og indgår bredt i undervisningen på diverse uddannelser indenfor personlig udvikling.

  • - NY opdateret 2022 udgave
    af Richard Bandler
    237,95 kr.

    NY OG OPDATERET 2022 UDGAVEBrug din hjerne giver en vejledning i, hvordan du kan lære at styre sin hjerne til bevidst at arbejde med sanseindtryk og derved ændre holdning til dig selv og dine omgivelser. Så, hvis du vil vide, hvordan du kan lære at bruge din hjernes potentiale på en langt mere hensigtsmæssig måde, så er "Brug din hjerne" i en netop opdateret 2022 udgave et absolut must for dig. Sammen med John Grinder grundlagde bogens forfatter, Richard Bandler Neuro Linguistisk Programmering - eller NLP, der siden er blevet en fast bestanddel i måden vi i dag tænker personlig udvikling. "Folk bruger længere tid på at lære, hvorledes de skal bruge deres nye telefon end på at lære, hvordan de skal bruge deres hjerne", skriver Bandler. "Men du kan nemt lære at bryde uhensigtsmæssige mønstre og få kontrollen tilbage - uanset om du ønsker at se muligheder og tænke positivt, fremfor at tænke i begrænsninger". Bogen berører også, hvordan du kan slippe af med fobier og begrænsende overbevisninger. Du indføres i den grundlæggende NLP metoder, og får mange redskaber og øvelser til selv at arbejde videre. Brug din hjerne kan læses af alle. Læsere, der allerede har en baggrund inden for NLP, bør have denne bog i samlingen.

  • - Lær at håndtere din flyskræk
    af Kristina Hermann & Troels Hermann
    137,95 - 157,95 kr.

    De fleste elsker at rejse, men for nogle er det en pine, hver gang de skal på en flyrejse. De bliver fysisk dårlige bare af at tænke på et fly og undgår alt, der har med flyrejser og lufthavne at gøre. Konsekvensen kan være lange togture alene, mens resten af familien hurtigt når frem til destinationen, men sådan behøver det ikke at være. Du kan flyve hjælper dig af med din flyskræk. Du lærer at kunne identificere de forskellige typer af angst, og hvordan du skal håndtere lige præcis din type. Bogen indeholder en palet af værktøjer og guider dig til at kunne udforme din egen personlige strategi, så du kan slippe angsten og blive flyvende igen. Undersøgelser viser, at mere end hver femte lider af angst for at flyve, nogle i en sådan grad, at de aldrig nærmer sig en lufthavn. For andre er hver flyrejse forbundet med hjertebanken, angstanfald og ubehag lang tid før selve rejsen. Angst er kompliceret og lidelsesfuldt, men med den rette indsats kan man gøre sig fri af den begrænsende følelse. Ved at komme sin flyskræk til livs vil man opleve, hvordan man også på andre områder af livet vil føle en større frihed. Med en blanding af visualiseringsøvelser, adfærdsterapi, mindfulness og konkret viden om flysikkerhed bringer Du kan flyve den flyangste tættere på drømmen om at kunne tage sin næste flyrejse. Til arbejdet med bogen hører også en app med øvelser, der følger læseren fra dagene op til flyrejsen, og til man sidder i flyet. Om forfatterne Kristina Hermann er psykolog og har behandlet mennesker med traumer og angst siden år 2000. I dag har hun sin egen praksis i København, hvor hun blandt andet via terapi, kurser og workshops hjælper angstramte. Troels Hermann er uddannet pilot i USA. Siden 1997 har han været pilot for Thomas Cook Airlines, hvor han også underviser andre piloter. Han har erfaring med helt små fly såvel som jetfly og har 15.000 flyvetimer og 30 års erfaring bag sig. Sammen afholder Kristina og Troels Hermann kurset “Frihed til at flyve”, som hjælper folk med at overvinde flyskræk.

  • - om NLP og forandring af hæmmende overbevisninger
    af Robert Dilts
    257,95 kr.

    Bogen ”Så kan du godt tro om igen” arbejder indgående med begrebet ”begrænsende overbevisninger” og giver læseren et indblik i førende NLP teknikker, der hurtigt og effektivt identificerer og ombygger/ændrer begrænsende overbevisninger. Du lærer omkring de magtfulde processer til forandring ligesom bogen demonstrerer, hvordan du kan identificere og ændre en overbevisning ved hjælp af manuskripter fra personlig forandringsarbejde. Disse processer inkluderer genindtryk, konfliktintegration, tro / virkelighed strategier, visualisering og identifikation af kriterier. Læseren får et indgående indblik i de nyeste metoder til at ændre tro, der understøtter usunde vaner som rygning, overspisning og stofbrug; ændre de tænkningsprocesser, der skaber fobier og urimelig frygt; omskoler dit immunsystem for at eliminere allergier og andre sygdomme optimalt. Bogen indgår i serien af NLP bøger fra Paludans forlag

  • - At lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder
    af Michelle Garcia Winner
    267,95 kr.

    ”Social tænkning” er et banebrydende nyt og virkningsfuldt redskab til at lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder at begå sig i den komplicerede, moderne verden.Metoden anvendes verden over af fagfolk og forældre til at opbygge sociale kompetencer hos børn og unge med diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD. Denne grundbog giver fagfolk og forældre en række redskaber til at vurdere børn og unges forskellige indlæringsbehov i forhold til sociale evner. Den giver også en række strategier til at arbejde med social tænkning i skoler og på institutioner. Blandt de emner, der uddybes i bogen er:Hvordan social tænkning kan bruges bredt til inklusion i almindelige skoleklasser såvel som i hjemmet, i lokalsamfundet og i arbejdsregi.Hvordan vi kan udforme mere hensigtsmæssige undervisningsprogrammer ved at undersøge og vurdere børn og unges færdigheder inden for social tænkning og social kommunikation.I bogen præsenteres en række undervisningsstrategier og -redskaber, der kan hjælpe børn og unge med at forstå sprogets samtaledynamiske aspekter. Bogens metode kan bruges til at understøtte inklusion i skolen og institutioner.

  • - en selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi
    af William Davies
    227,95 kr.

    Mange oplever dagligt, at deres letantændelige temperament og deres mange vredesudbrud ikke bare ødelægger deres egen sjælefred, men også deres omgivelsers. I virkeligheden er en vred og irritabel adfærd ikke vanskelig at ændre. William Davies´ bog giver en gennemgribende indsigt i, hvorfor den irriterede og vrede adfærd opstår, og hvad man kan gøre for at forhindre, at de voldsomme udbrud alt for ofte tager kontrollen over situationerne.At overvinde vrede og irritation giver enkle og letanvendelige teknikker til at nå frem til et stabilt temperament, og den gennemgår, hvordan forskellige situationer, der ellers ville have udfoldet sig i affekt, kan løses mere ligevægtigt. Forfatteren giver løbende gennem bogen en grundig forklaring på, hvad vrede er, hvorfor den opstår, og hvordan den kan tøjles, så overblikket og ligevægten bevares.

  • - Kognitiv adfærdsterapi i børnehøjde
    af Barbara Hoff Esbjørn & Sonja Breinholst
    317,95 kr.

    Her får nye og erfarne terapeuter en grundig indføring i, hvordan kognitiv adfærdsterapi med børn gennemføres. Med solid erfaring med behandling af børn i alderen 5-14 år beskriver forfatterne konkret og praksisnært, hvordan du opbygger et forløb, hvem du inddrager, og hvordan du udfører de klassiske kognitive adfærdsterapeutiske teknikker. Du får eksempler på dialoger mellem terapeuter og børn, arbejdsark samt ideer til, hvordan du kan tilpasse teknikker til det enkelte barn. Bogen består af tre dele: I. Elementer og teknikker i kognitiv adfærdsterapi II. Principper for kognitiv adfærdsterapi III. Vilkår for den kognitive børneterapeut

  • - En guide til behandlere
    af Frank M. Dattilio
    183,99 kr.

    En omfattende, up-to-date og praktisk guide til kognitiv adfærdsterapi med dysfunktionelle familier og par. Bogen fokuserer på kognitiv adfærdsterapi, men inddrager også andre behandlingsformer, teorier og emneområder som fx neurobiologi, tilknytningsteori, ACT, mindfulness, emotionalitet og skematerapi samt metoder til assessment og intervention. Indeholder et stort antal kliniske caseeksempler. Henvender sig til psykologer, psykoterapeuter og andre professionelle, som beskæftiger sig med par og familier.

  • - Manual til personalet
    af Irene H. Oestrich & Jørn Lykke
    132,95 kr.

    Denne manual til personalet knytter sig til Kognitiv miljøterapi - At skabe et behandlingsmiljø i et ligeværdigt samarbejde. Manualen indeholder en sammenfattende gennemgang af de kognitive behandlingsprincipper samt kognitive registreringsskemaer for personalet.

  • - redskaber til dig der arbejder med mennesker
    af Maria Hancock
    330,95 kr.

    En bog der henvender sig til alle, som ønsker at lære at bruge den kognitive adfærdsterapis metoder. I bogen finder du konkrete redskaber og øvelser, der tilsammen udgør en kognitiv værktøjskasse.Bogen introducerer læseren til den kognitive adfærdsterapis metoder ved hjælp af praktiske, genkendelige eksempler fra den hverdag, som mange inden for omsorgssektoren og pædagogiske fag kender.I bogen finder man en grundig introduktion til den basale teori og metodens grundmodeller samt en indføring i motivationsarbejde og de faldgruber, der kan være i dette, når man arbejder med mennesker. Bogen gennemgår desuden specifikke diagnoser og problematikker som f.eks. angst, misbrug, selvværdsproblematikker og selvskade. I disse kapitler får læseren udover den grundlæggende viden om den enkelte diagnose også tilføjet nye kognitive redskaber, som efterhånden udgør en slags værktøjskasse.For hvert kapitel er der et afsnit med forslag til øvelser, som læseren kan prøve sig frem med for at tilegne sig de praktiske færdigheder i at bruge redskaberne. Desuden er der et afsnit om ’troubleshooting’ i relation til de enkelte redskaber, så læseren hjælpes gennem nogle af de hyppigste vanskeligheder i læringsfasen.Bogen er skrevet af Maria Hancock, der er cand.psych.aut. og specialist i klinisk psykologi. Hun har siden 2010 superviseret og undervist medarbejdere inden for omsorgsfag og på det pædagogiske felt. Hun har således omfattende erfaring med implementeringen af kognitiv adfærdsterapi i den hverdag, som medarbejdere på disse områder står i.

  • af Bettina Hvidemose
    138,95 - 167,95 kr.

    Bachs Blomsterremedier til hest, hund og kat giver en teoretisk og praktisk indføring i brugen af Bachs Blomsterremedier til dyr. Bachs Blomsterremedier er et system af 38 forskellige remedier, bestående af udtræk fra forskellige blomster.Disse remedier har hver i sær en afbalancerede effekt på hvert sit aspekt af psyken.Bachs Blomsterremedier er oprindeligt udviklet til mennesker, men har også vist sigsærdeles effektive til dyr.Remedierne kan bruges som supplement til adfærdsbehandling, anden form forafbalancering eller alene.Vi kan således få glæde af remedierne til mange forskellige problemer. Eksempelvisnervøse heste, aggressivitet hos hunde eller urenlighed hos katte

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.