Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Magisk malebog: På bondegården er en spændende og interaktiv bog udgivet af Forlaget Bolden i 2021. Denne bog er perfekt til børn, der elsker at farvelægge og lære om livet på en bondegård. Bogen er fyldt med smukke illustrationer af forskellige dyr og scener på bondegården, som vil inspirere dit barns kreativitet og fantasi. Denne bog er ikke kun underholdende, men også en fantastisk læringsressource, der hjælper børn med at forstå og værdsætte det hårde arbejde, der går ind i landbrug. Gør dig klar til mange timers sjov med denne fantastiske malebog fra Forlaget Bolden.
Den forunderlige klassiker genfortalt for børn.Den lille prins er et mesterværk i verdenslitteraturen og er kendt og elsket af millioner af mennesker verden over. Denne udgave er genfortalt for børn og giver forældre mulighed for at introducere børn ned til 6-årsalderen for den kloge og underfundige historie om den lille prins og hans dannelsesrejse rundt i universet.Den lille prins er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden.Genfortalt af Elisabeth Kiertzner, som har arbejdet med børne- og ungdomslitteratur som forfatter, oversætter og forlagsredaktør siden 1997.Højtlæsning til de 6-9-årige.
Sofus bor sammen med sin far, mor og storebror - og sin elskede hund, Herkules. Men af og til føler han sig alligevel lidt alene... og så føles det rart at mærke kærligheden.En historie, der støtter barnets følelsesmæssige udvikling - med øvelser og gode råd til, hvordan genkender kærligheden.
Da Sia mister sin elskede hund Rex, begynder en lang rejse. Hun møder en magisk sten, der åbner døren til et eventyrligt univers. En verden med drager, der spyr ild, prinsesser, der græder tårer i spandevis og en muldvarp, der føler sig helt forkert i mødet med en flok vigtige valmuer. Sia finder ud af, hvad følelser i virkeligheden er, og hun lærer, hvordan hun kan træne sine tanker, så hun bliver glad. Hun lærer også, at alting er en slags energi, og hvordan hun kan mestre den. Til sidst bliver alting godt igen, men først må hun, som alle andre helte, gå så grueligt meget igennem. Til den voksne: Denne bog er til børn af bevidste forældre og bevidste voksne, der omgås børn. Den hjælper med at give børnene redskaber, så de kan vokse op og blive tilfredse, modige og autentiske voksne. Det er aldrig for sent at få en god barndom, så bogen hjælper også voksne med at slippe egne ubevidste mønstre, så de ikke gives videre til barnet. Alle kender tyngdeloven, men der findes andre knapt så kendte lovmæssigheder. Loven om tiltrækning er én af dem. Himmelhelt-universet ønsker at udbrede dem på en eventyrlig måde, så alle børn kan mestre livet med lethed og meningsfuldhed. Alle fortjener følelsen af at være helten i eget liv. Vil I være med til at gøre bogen og den tilhørende malebog, der forankrer budskaberne, tilgængelig for børn og de voksne i deres liv?
Læsebogen til 0. klasse lægger op til en legende og varieret undervisning, hvor eleverne læser og skriver fra start. Med Kom og læs kan du både skabe gode fælles læseoplevelser og differentiere undervisningen til den enkelte elev.Læs mere om systemetLæsebogen består af fire læseaktiviteter: Lyt og tal: De 18 nyskrevne historier om Vitello, der begynder i skole, giver et fælles udgangspunkt for at udvikle sprog og læselyst. Rim og rems: Gennem fantasifulde rim og remser af Marianne Iben Hansen leger og undersøger eleverne sprogets rytme og får styrket deres lydlige opmærksomhed. Læs sammen: Her møder eleverne de to figurer Bob og Vips i tekster, der giver eleverne mulighed for at øve deres begyndende læsefærdigheder. Teksterne er bygget op af lydrette ord og få hyppige huskeord. Læs mere: Læs mere består af tekster med figurerne Bob og Vips, hvor alle introducerede ord systematisk repeteres.Kom og læs bygger på dansk og international læseforskning og er skrevet af de erfarne undervisere Louise Rønberg og Trine Lykke Gandil – begge lektorer ved Københavns Professionshøjskole. Systemet er udviklet i tæt dialog med garvede børnehaveklasseledere og lærere.Få overblik over alle materialer i systemet
Følg med, når Holger og hans venner tager en tur på museet. I de mange spændende udstilinger gemmer der sig mere end 500 forskelle, som du skal finde. Den store find forskellen-udfordring starter nu!
Laura får en rigtig god bog af bedstemor. Den skal læses højt igen og igen og igen. Til sidst kan hun historien udenad og kan selv læse bogen højt - også selvom hun ikke rigtig kan læse endnu ...
Hvordan holder en flyvemaskine sig oppe i luften?Hvad er et ekko?Løft flapperne og find svarene på disse spørgsmål. Udforsk verden med denne store bog med sjove forklaringer på, hvordan ting virker.Hvorfor ryster jorden, når der er jordskælv?
En fantasyserie om venskaber, hemmeligheder og eventyr. Det farverige, glimtende, lyserød og helt ufarlige univers byder både på humor, spænding og temaer, der appellerer til målgruppen. Højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år. Rosie Banks er også forfatter til den populære serie HEMMELIGE PRINSESSER Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov!Harmoniens Ø er en smuk tropeø - indtil dronning Malice ankommer!Ella, Sofie og Jasmin skal hjælpe med at gennemføre en speciel musikceremoni på øen, og de skal uddele Melodimedaljen, for at øen ikke skal blive ødelagt. Men Jasmin har mistet sine musikalske evner ...Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige!
En fantasyserie om venskaber, hemmeligheder og eventyr. Det farverige, glimtende, lyserød og helt ufarlige univers byder både på humor, spænding og temaer, der appellerer til målgruppen. Højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år. Rosie Banks er også forfatter til den populære serie HEMMELIGE PRINSESSERBind 27 i serien Det Hemmelige Rige.Lix: 26.9 - ml=8.5 lo=18.4Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov!Dronning Malice er overbevist om, at Sofie, Ella og Trixi er skyld i alle hendes problemer. Derfor har hun stjålet deres særlige talenter. De kan kun få talenterne igen, hvis de uddeler fire talentpriser. Men hvordan skal pigerne finde en vinder af Kunststatuetten uden Ellas kunstneriske evner?Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige!
Nogle gange kan det være svært at få fortalt om de tanker, som plager allermest, og Synne Lea og Stian Hole fortæller smukt i ord og billeder om en piges frygt for at miste sin bedstefar, som hun holder så uendeligt meget af.Pigen elsker at ro med bedstefar ud på det store hav og lave mad på stormkøkkenet, men i dag har hun slet ikke lyst til at tage med. Bedstefar siger, at hun ikke skal være bange for at blive gammel, og at pigen og hendes lillebror en dag vil arve båden, stormkøkkenet og søkortet med afmærkninger af alle de gode fiskesteder. Men pigen ønsker sig hverken båd eller søkort, hun vil allerhelst være sammen med sin bedstefar - altid. Du og jeg er en poetisk billedbog, som tager børns frygt alvorligt. Oversat til dansk af Naja Marie Aidt.Pressen skriver: »Vi er i Holes fantastiske billedunivers, hvor alt er muligt, og alt er smukt […] Du og jeg er, kort sagt, en involverende og vakker historie, som i første omgang giver indtryk af enkel uskyld, men med en sammenhæng i tekst og billeder, som indbyder til og kræver opmærksomhed og nærlæsning. Noget børn netop er vakse til.«***** - Kari Sønsthagen, Berlingske»Årets smukkeste udgivelse. Synne Leas tekst er en perle i sproglig vellyd. Ganske enkel og smuk og ikke i snørklede sætningskonstruktioner […] og Illustrationerne er med en detaljerigdom, som vi også kender det fra andre af Stian Holes værker og med en varme i farverne, som stemmer sindet velbehageligt. Nøj for en udgivelse.«– Børn & Bøger »Den er (naturligvis) vidunderlig smuk og drømmeagtig som Stians illustrationer er, men som med Nattevagt tilføjer Synne Leas poetiske og knappe sprog en ny dimension. Den handler om at være bange for at miste og alt det der er svært at tale om; om kærlighed og forholdet mellem mennesker. Man kan bruge timer og timer på at dykke ned i både billeder og tekst, og som altid er der lige så meget at hente for børn og voksne.«- Kathrine Pachniuk, Bibliotekat»Du og jeg er på billedsiden sprængfyldt med referencer, metaforer, symboler og overraskende synsvinkler og klip, der gør, at værket fornyer sig fra læsning til læsning […] I Du og jeg sker der ting og sager i billedsiden i modsætning til teksten, der for størstedelen består af en smuk, kort og præcis dialog, mundret oversat af Naja Marie Aidt fra norsk […] Sammenfattende kan man sige, at det er kendetegnene for Du og jeg, at fortællingen og illustrationerne lever af kontrasterne mellem en konkret og en abstrakt verden, der er ubestemmelig, og som her i værket ligger under havets overflade – og mellem linjerne i teksten. Under alle omstændigheder er der tale om en billedfortælling, der kan læses på tværs af generationer og måske netop sammen. For selv om vi lever i en tid, hvor mennesket på mange måder har slået sig selv op til at være hersker over livet, så er der dog grænser. Og de grænser er det godt at få talt om. Det gælder både i skolen og derhjemme […] Læs selv, se selv, tolk selv og oplev selv Du og jeg og bliv klogere på livet.«- Søren Fanø, Bogbotten»Der er ingen tvivl om, at fordi hans bøger er koblet op på både litterære og æstetiske referencer - og dermed meget anvendelige til skolebrug - har han en stor del af æren for, at det er billedbogens år i år. Stian Hole er så norsk som nogen. Hans billedverden er fuld af fjelde og fisk, store vidder, havet og uudgrundelige øjne. Du og jeg har et fint aflangt format. Forsiden er en blomsterhave under havet. Øverst oppe ror bedstefar med sine to børnebørn. Hun, som blot hedder 'pigen', fortæller.Lyrikeren Synne Lea har skrevet teksten, og temaet er, som i flere af Stian Holes bøger: død, afsked, natur og afklaring.
En fantasyserie om venskaber, magi og medmenneskelighed, med et drys af glimmer. Farverige omslag og søde illustrationer vil appellere til målgruppen. Højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år. Bagerst er der aktivitetssider. Rosie Banks er også forfatter til den meget populære serie DET HEMMELIGE RIGE6. bind i serien om De Hemmelige Prinsesser!Lix: 27.6 ml=8.5 lo=19.1Charlotte og Mia er i lære som Hemmelige Prinseser, der kan opfylde ønsker. Pigen Grace har brug for deres hjælp ved et ridestævne - men den lede prinsesse Poison har andre planer. Får Grace mon den præmie, hun ønsker sig?
"Hvor er min sut? JEG VIL HA' MIN SUT!" skriger den lille prinsesse, da den kongelige sut på mystisk vis endnu en gang forsvinder. Og uanset hvor Kongen, Dronningen og hoffolkene gemmer sutten, finder prinsessen den altid! Mon hun nogensinde giver op ...? En billedbogsklassiker for de mindste om det at slippe sutten. Læselarven er en ny serie af små vedkommende billedbøger.
En fantasyserie om venskaber, hemmeligheder og eventyr. Det farverige, glimtende, lyserød og helt ufarlige univers byder både på humor, spænding og temaer, der appellerer til målgruppen. Højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år. Rosie Banks er også forfatter til den populære serie HEMMELIGE PRINSESSERBind 22 i serien Det Hemmelige Rige.Lix: 25.3 - ml=8.8 lo=16.5 Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov! Ella, Sofie og Jasmin har fundet tre af vogterdyrene, men mangler stadig vogterløven. kan de tre veninder overvinde deres frygt, klare sig over for dronning Malice og skaffe løvens vedhæng tilbage, inden den onde dronning tager magten i Det Hemmelige Rige?Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige!
En flok kaniner nyder livet og leger og hopper på verdens blødeste og grønneste græs. Men de kan ikke være i fred for nogle hunde, der hele tiden jager dem væk, så de kan komme til at tisse og skide i det bløde og grønne græs. Indstillet til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2016. “Når man sidder med billedbogen ‘Kampen om det gode græs’, opdager man, hvor meget man har savnet ham. (…) Som tegner er Bárður Oskarsson stadig i en klasse for sig.” – Politiken, 5 HJERTER “Kan varmt anbefales! (…) En rigtig sjov og fin billedbog om at være afhængig af andre og indse, at man er det. (…) Teksten og billederne hænger rigtig fint sammen, og historien vil – selvom budskabet er alvorligt – more både store og små.” – Dansk BiblioteksCenter “Det er svært at læse om de skræmte og entreprenante kaniner uden at få et smil på læben.” – Fyens.dk, 4 STJERNER “Det enkle snit og det klare sprog gør bogen oplagt til oplæsning og samtale. Og så er der ikke taget smålige hensyn til, hvad voksne måtte have af ideer om realisme og sandsynlighed.” – Bogvægten.dk “Filosofi i græshøjde. (…) Kløgtige kaniner og tumpede hunde. Den færøske illustrator Bárður Oskarsson fortæller med sin enkle streg og pastelfarvede akvareller en stor historie om sameksistens i en helt lille skala.” – Information
Engang byggede en svale rede i en forfatters hår til højre for midterskilningen. Kvi-vit, sagde svalen. Kvi-vitte-vit, sagde forfatteren, hvilket på svalernes sprog betyder: Byg godt, rug blot! Så kom der 100 æg, og ud af hvert æg en lille fin svale, og i hvert næb var en lille historie, og på én gang fløj svalerne op og ind i en bogs tomme sider. Der lagde de historierne. Nu sidder de inde i bogen. Se selv efter.
Denne bog indeholder masser af seje superhelte-opgaver! Bogen er helt perfekt, når man skal lære om bogstaver, tal, former og meget mere. Samtidig får dit barn styrket sin finmotorik og kan nyde timevis af sjov. Siderne er laminerede og kan nemt tørres af – og så er bogen klar til brug igen!
Hvad hedder verdens største firben? Er det sandt, at en falk kan flyve med 400 km/t? Og hvad er egentlig det mest dødbringende dyr i verden? Nu er Kristian Gintberg klar med sin nyeste bog Kristian på sporet af dyrenes rekorder. Med tasken fuld af guldmedaljer drager Kristian ud for at placere de sejeste dyr øverst på sejrsskamlen og give dem medaljer om halsen.Sammen med læseren bliver Kristian klogere på dyrenes levesteder, føde og fjender. For verden er fuld af dyr med vilde evner.Glæd dig til at møde en vildkat, der efterligner dyreungers lyde for at lokke forældrene til frokost. Eller en padde, som kan undvære mad i 10 år uden at dø. Vi kommer også forbi et nuttet dyr, som i virkeligheden er verdens bedste jæger.I Kristian på sporet af dyrenes rekorder skal vi høre om alt fra verdens hurtigste svømmer og det dyr, der har verdens længste hale til en fugl, der kan gå på vandet. Vi skal også møde en snydepels, et flyvende pattedyr og hilse på både verdens største, mest giftige og længste slange.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og er illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.
Sebastian Klein fortæller om enhjørninge, afskylige snemænd og andre gådefulde dyr, som måske findes. Eller også gør de ikke? Uanset hvad, så giver Sebastian Klein sin forklaring på det mystiske fra kryptozoologiens verden. Igennem tiden har opdagelsesrejsende, videnskabsmænd og helt almindelige mennesker observeret mærkelige, skræmmende og sjove dyr rundt omkring i naturen. Mange har man allerede hørt om. Men hvad med Chupacabraen, det store bæst, der sluger geder ? eller Ahool, den skrigende kæmpeflagermus? Alt dette er beskrevet i bogen med illustrationer, slørede fotos og fakta. Bind nummer 5 i Sebastian Kleins populære serie til børn, der elsker dyr.
Fuldfør den farlige mission ved at løse spændende gåder og udfordrende opgaver.På denne mission skal du fange en falskmøntner-bande, der gemmer sig i en skummel hytte i skoven.Det bliver ikke nemt ... men med snu og snilde, klarer du den helt sikkert!En opgavebog fuld af gåder for alle, der elsker spænding og underholdning!Opgaverne løses ved hjælp af klistermærkerne i midten.Der er løsninger bagerst i bogen.Fra ca. 8 årLøs også de andre udfordrende mysterie-bøger i Escape-serien:Mysteriet på museetVraget i Spøgelsesbugten
Fuldfør den farlige mission ved at løse spændende gåder og udfordrende opgaver.På denne mission skal du redde professor Lostinski og finde den forsvundne krypteringsmaskine i et gammelt skibsvrag. Det bliver ikke helt nemt ... men med lidt snu og snilde, klarer du den helt sikkert!En opgavebog fuld af gåder for alle, der elsker spænding og underholdning!Opgaverne løses ved hjælp af klistermærkerne i midten.Der er løsninger bagerst i bogen.Fra ca. 8 årLøs også de andre udfordrende mysterie-bøger i Escape-serien:Mysteriet på museetHytten i skoven
Sigurd fortæller om Grundloven udkommer i anledning af Grund - lovens 175-års fødselsdag i 2024 og fortæller på vanlig humoristisk Sigurd-vis om demokrati, folkestyre, medbestemmelse og frihedstanker til både børn og voksne.I en tid, hvor demokratiet er under pres mange steder i verden, er Sigurds nye bog et tiltrængt lyspunkt, idet den beskriver demokratiets og folkestyrets væsen i et sprog, som alle kan forstå, og med skønne illustrationer af Jørgen Eivind Hansen.Med bogen følger der QR-koder og tekster til sange, ligesom der findes aktivitetsafsnit til hvert kapitel af Mette og Rasmus Welling. Sigurd kommer til at spille og fortælle om Grundloven og dens fejring i 2024 ved koncerter rundt om i hele landet. På den måde ligger Sigurd fortæller om Grundloven som en naturlig fortsættelse ovenpå Sigurds bestsellere om bl.a. Danmarkshistorien, Genforeningen og Kongerækken.Bogen er gennemillustreret og indeholder både trykte tekster og links til indspilninger af sangene, bl.a. Sigurds helt nye Grundlovssang ”Frit at tale”
En aktivitetsbog fyldt med sjove opgaver: labyrinter, maleopgaver med farvekoder, genkendelse af bogstaver og ord, tegne- og tælleopgaver og meget, meget mere ...Lige til at tage med på farten, til hygge derhjemme, eller når som helst du er klar til at tage hul på "100 NYE sjove opgaver" !Rigtig god fornøjelse!
Tredje bind i Zombie diaries om Jimmy og hans venner, der forsøger at forblive normale (og menneskelige) i en zombiekoapokalypse.Hej, mit navn er Jimmy, og jeg lever i en totalt skør ZOMBIEKO- APOKALYPSE! Alle savler og brøler overalt! Mig og mine bedste venner sejler over havet på et skib, der hedder Lækkerstad! Det er faktisk lige så stort som en by, og det har ALT! Skibet fører os mod en særlig milliardær, Belon Busk, som kan hjælpe mig med at forvandle min savlende mor tilbage til en menneskelig mor. Så længe en ond videnskabsmand og hans superseje robot holder sig langt, langt væk …I den tredje bog om Jimmy og zombiekøerne tager forfatterduoen Guy Edmonds og Matt Zeremes læserne med på et actionfyldt eventyr med køer, eksplosioner, robotter, hajer, savl, minigolf, prutter og spaghetti. Bøgerne er skrevet i højt tempo og med masser af humor og action. Det er Jimmy, der fortæller i dagbogsform, som er med til at gøre bøgerne endnu mere relaterbare for de yngste læsere, og så er illustrationerne dynamiske og underholdende. Der sker noget på hver side!
Da RobinSamse ankommer til årets store awardshow, er Samrita både spændt og nervøs. Hun er nomineret i kategorien BEDSTE UNGE ILLUSTRATOR, men netop som velkomstvideoen skal til at gå i gang, holder alle skærme op med at virke og nogle mystiske koordinater dukker op på Robins skærm. Det viser sig, at nettet er forsvundet - overalt! Det er nu op til RobinSamse at følge koordinaterne for at redde årets store begivenhed - og endda selve internettet. Men hvordan gør man det uden at være online?ROBINSAMSE er en sjov og spændende serie inspireret af YouTube-stjernerne Robin og Samritas fantastiske univers.Bøgerne er illustreret af Samrita Kaur.
Hvordan fungerer vores hjerte? Hvad skal vores blod bruges til? Ligner hunde og menneskers hjerter hinanden? Kan man give en edderkop hjertemassage? Hvad har krokodillehjerter og fuglehjerter til fælles? Og hvor mange hjerter havde en langhalset dinosaur?Dette og meget mere kan du finde ud af i denne bog, som fortæller en masse sjove, sære og overraskende ting om dit, dine kæledyrs og mange andre dyrs hjerter. Bogen stiller skarpt på, hvordan vores allervigtigste muskel fungerer. Du kan blive klogere på, hvordan både mennesker og dyrs hjerter ser ud, hvilke forskelle og ligheder de har, hvordan der kan gå kludder i hjertet, og hvordan man kan fikse det.Forfatterne Lisbeth Høier Olsen og Jacob Eifer Møller er eksperter i dyr og menneskers hjerter. Lisbeth er dyrlæge og professor på Københavns Universitet, og hun er ekspert i hjertesygdomme hos hunde. Jacob er læge og professor i hjertesygdomme og arbejder på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Lisbeth og Jacob har tilsammen forsket i hjertesygdomme hos dyr og mennesker i mere end 50 år og samarbejdet om forskning i mere end 10 år.Forfatterne og Politikens Forlag støtter Børnehjertefonden med et bidrag fra salget af Dit, mit og dyrenes hjerte. Børnehjertefonden hjælper børn med hjertesygdomme og støtter hjerteforskning.
De kidnappede børn er tilbage, men mysteriet om deres forsvinden er aldrig blevet opklaret, og der er noget, der ikke er, som det plejer. Flere af de hjemvendte børn begynder pludselig at gå i søvne på gaderne om natten. Samtidig sker der mærkelige ting i byen, og det hele begynder at blive lidt uhyggeligt. Lisa og hendes venner må opklare mysteriet!Men hvordan arbejder man sammen som en gruppe, hvis man ikke engang kan holde sig gode venner med hinanden? Lisa og hendes venner må holde hovedet koldt og holde sammen, for der er ikke længere nogen andre, der tror på, at byens superhelte kan redde byen. Men måske er de alligevel på sporet af noget?
Andet bind i den supersjove og cool serie Zombie Diaries om tre børn, der forsøger at redde deres by, da alle de voksne pludselig bliver til vaskeægte zombiekøer.Jimmy og hans venner forsøger at undgå at blive vanvittige (og blive forvandlet til køer) i den store zombie-ko-apokalypse. Alle de voksne brøler og savler STADIG over det hele, mens Jimmy, Daisy og Hooey desperat forsøger at finde en kur mod den onde virus. De har på fornemmelsen, at Jimmys hund, Bear, og hans helt særlige savl er vejen til frelse.Guy Edmonds og Matt Zeremes er nået til bind to i deres hyleskægge zombiekomedie og tager læseren med på endnu vildere eventyr fyldt med køer, eksplosioner, tog, robotter, snacks, savl, yakokser, solenergi og spaghetti.Til alle de børn, der holder af at læse med en masse billeder – og endnu mere humor.
'Katte-Knægtens Tegneklub (3) Med vilje' gør tegning og historiefortælling til en sjov og opfindsom leg for børnene. Med den velkendte humor fra bl.a. Hundemand-serien og Kaptajn Underhyler-serien giver Dav Pilkey en indføring i, hvordan man med enkle virkemidler kan gøre en illustreret fortælling levende. Alle kan fortælle en historie, vi gør det bare på hver vores måde.Bogen er naturligvis hylende morsom, som alle andre Dav Pilkey-titler.
Det er ikke så let at være Anton og have en mor, der drømmer om en stor, stærk mand med overskæg og lange arme. Men så er det godt, man har en tyggegummiautomat, en ostecykel, en stinkende gorgonzola og ikke mindst sin bedste ven Molly. En vild historie om en kidnapning, en pizzamand med virkelig meget hår på armene, en stjerne med høje sko, en far, der er kommet slemt til skade i en slowfox, og om at voksne i det hele taget bare er nogle underlige nogle.Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.