Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er familiens nye lege- og aktivitetsbog, som står på ryggen af Sigurd Barretts nye fyrtårnsprojekt Sigurd fortæller om naturvidenskab. Bogen er propfyldt med sjove og lærerige lege, aktiviteter og opgaver, som alle kan lave derhjemme, og som gør os klogere på den verden, vi lever i.Leg og mål og vej, udforsk stof og kræft er, eksperimenter og bliv klogere på alt det, som omgiver os.Bogen er skrevet af naturfagsdidaktiker Linda Ahrenkiel og Martin Worm-Leonhard, og den er rigt illustreret med både fotos og Eivind-Hansens vidunderlige informative og sjove tegninger.
Det har forandret alt for Lisa at blive superhelten Den røde maske. Hun er for første gang i sit liv sikker på sig selv, men hun er fortsat ligeså ensom, som hun hele tiden har været. Samtidig er hver eneste røver og tyv i byen Rosenhill rædselsslagne for at møde den mystiske superhelt. Alle andre end byen farligste skurk, Wolfgang. Han er træt af at føle sig truet af Den røde maske og han har stemt sig for at stoppe hende en gang for alle. Tempofyldt og spændende historie om en sej pige, der tager sagen i egen hånd. 3. bind i den fantasifulde nye serie om en slags moderne Pippi Langstrømpe med superkræfter og en god retfærdighedssans. Historien er tilsat fantastiske illustrationer og fremstår som et eventyr, man sluger, og med en heltinde, man bare må elske! Bogen er rigt illustreret, næsten som en graphic novel, og passer til aldersgruppen 6-10 år Håndbog for superhelte er lige nu de bedstsælgende børnebøger i både Sverige og Norge! 4 bind udkommer i Sverige til efteråret. Forfatterne er ekstremt aktive og rejser rundt til oplæsninger, biblioteksevents og kører egen facebookside med masser af aktivitet. Håndbog for superhelte er blevet udråbt til at være børnenes favorit i Sverige 2018 blandt de 8-12 årige.
Hvis man drømmer tilstrækkeligt, kommer det en dag til at blive virkelighed. Lisa har klaret sin første superhelteopgave, men det føles som om, hun bare har drømt det. For i hendes hverdag er alt, som det plejer, hun bliver mobbet i skolen, og drengebanden forfølger hende endnu mere end nogensinde. De kaster sig over de svageste og mobber alle, også Lisa. Men hver eneste gang Lisa har et øjeblik til overs, sætter hun sig og læser i den bog, hun fandt på biblioteket: Håndbog for superhelte. Det er på tide, at hun lærer endnu flere tricks! Tempofyldt, hæsblæsende og spændende historier om en pige, der tager sagen i egen hånd. En slags moderne Pippi Langstrømpe med superkræfter, som skildres med fantastiske illustrationer. Et eventyr, som man sluger og med en heltinde, man bare må elske! Bogen er rigt illustreret, næsten som en graphic novel, og passer til aldersgruppen 6-10 år.
Kom med ind i musikkens verden!Børn elsker musik!Tryk på bogens lydknapper og hør uddrag fra seks af Tjajkovskijs mest melodiske og kendte værker - fint illustreret for de yngste!Indeholder uddrag fra:"Russerdansen" fra Nøddeknækkeren"Rørfløjternes dans" fra Nøddeknækkeren"De små svaners dans" fra Svanesøen"Moderato" fra SvanesøenKlaverkoncert nr. 1"Vals" fra TorneroseBogen indeholder 3 stk LR1130 knapcellebatterier
HVOR ER HOLGER?Gå på opdagelse med Holger, og find ham på hans rejse gennem de mange fantastiske verdener. Led efter det stykke papir, som han har tabt på hver side – kan du finde det? Bogen rummer også et formidabelt, tungebrækkende folde ud-spil og et skægt tryk ud-cirkus med figurer, som er lige til at bruge i ens eget cirkus. Lad den store Holger-opdagelsesrejse begynde!
I indskolingsårene skal der læres meget, og sjove opgavebøger styrker indlæringen og giver bedre forståelse for de ting, barnet lærer i skolen. I denne bog lægges der vægt på skrivning og genkendelse af tallene 1 til 10.Ved hjælp af mange forskellige øvelser trænes desuden barnets finmotorik, logiske sans og iagttagelsesevne. Bogen indeholder masser af sjove opgaver, klistermærker og et memory-spil. Med sjove aktiviteter og farvestrålende klistermærker bliver indlæring en leg!
En fantasyserie om venskaber, hemmeligheder og eventyr. Det farverige, glimtende, lyserød og helt ufarlige univers byder både på humor, spænding og temaer, der appellerer til målgruppen. Højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år. Rosie Banks er også forfatter til den populære serie HEMMELIGE PRINSESSER12. bind i serien om Det Hemmelige Rige.Lix 25.4 (ml=8.3 lo=17.1)Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov! Ella, Sofie og Jasmin mangler kun at finde én ingrediens mere til den modgift, kong Munter skal have for ikke at blive til en stinktudse. Men den lede dronning Malice prøver igen at ødelægge det hele. Når pigerne at finde ingrediensen, inden det er for sent?Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige!
Kaptajn Underhyler - nu i farver!Jimmy og Otto har opfundet verdens hemmeligste superhelt. Faktisk er han så hemmelig, at han ikke selv ved det.Læs med i den actionpakkede, fantastiske og let læste historie om Kaptajn Underhyler og hans tilblivelse i det allerførste bind, der forklrer lidt om, hvordan vores alle sammens supersjove superhelt blev til.Bogen er gennemillustreret i farver. Teksten er sat i en læsevenlig størrelse uden alt for meget tekst på hver side.Kan læses fra ca. 6 år. Alle bind i serien bliver genudgivet i farver.
I Bulderby bog syv livlige børn, som altid kan finde på noget morsomt af foretage sig. Om sommeren leger de Børnenes Dag, om foråret elsker de at hoppe i alle vandpytterne og nå der bliver vinter hjælper de selvfølgelig med at bage brunkager og andre juleforberedelser.
Lille Pjevs ... øh ... Katte-Knægten starter en tegneklub!Alle elsker Lille Pjevs fra Hundemand-serien, og nu har han fået sin helt egen serie: Katte-Knægtens Tegneklub, hvor han får lov til at lære sine mange fans, hvordan man laver tegneserier, så ALLE kan være med.Lille Pjevs, eller rettere Katte-Knægten, har naturligvis selskab af sine venner, der hjælper dig med at tegne og fortælle de skønneste, skøreste og vildeste historier. Og ikke nok med det, så får læseren også en skøn historie med oveni, om en klasse af haletudser, der hver især har meget forskellige måder at lave tegneserier på - så mange, at læseren helt sikkert vil kunne finde sin egen stil og stemme, når han/hun kaster sig ud i at lave en tegneserie. Og man kommer faktisk til at elske haletudser, når man lægger bogen fra sig.Katte-Knægtens Tegneklub er for alle dem, der elsker Hundemand og Kaptajn Underhyler, og som elsker at grine og tegne. Det bliver bare ikke bedre!Fra ca. 6 år
Mennesket har gennem de sidste mange tusind år altid været optaget af at udforske nyt land. Derfor har vi efterhånden kortlagt det meste af Jorden, men for omkring 60 år siden åbnede en ny verden sig. Da fløj det første menneske ud i rummet, og en helt ny type opdagelsesrejsende så dagens lys. Astronauterne. Astronauter sejler ikke til nye kontinenter i store sejlskibe. I stedet rejser de med raketter tusindvis af kilometer ud i rummet for at finde ud af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.På vores rumrejse i Kristian på sporet af rummet skal vi lande på Månen og bosætte os på Mars. Vi skal se nærmere på hemmelige spionsatellitter og drikke sved for at overleve. Vi skal redde Jorden fra en kæmpeasteroide, rejse i tiden og smage på den underligste rummad.Kristian på sporet af rummet er nummer to selvstændige bog i en helt ny faktaserie for børn, hvor Kristian Gintberg tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor har Kristian taget sin rygsæk på og drager ud i rummet med sit kamera om halsen og sin nysgerrighed som rejseledsager for udforske de fremmede planeter og finde ud af, om der lever nogle rumvæsner, vi slet ikke kender.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.Kristian Gintberg (f. 1988) er tekstforfatter, tv-vært og sangskriver. Han startede sin tv-karriere i 2011 som medvært på DRs børneprogram Lille Nørd og har siden været vært på det meget populære Ramajetterne og Ramasjang Mysteriet, ligesom han er en fast del af sommerens Cirkus Summarum.
GRIN MED i denne bog, der handler om alle de sjove og skøre talemåder, som bruges i sproget hver eneste dag.BLIV KLOG PÅ, hvad det for eksempel vil sige at gå agurk, at bide i græsset, at have sommerfugle i maven eller at stege i eget fedt.TEST DIG SELV blandt 125 talemåder, der måske ikke lige betyder dét, du tror. Svarene finder du inde i bogen, hvor alle talemåderne er illustreret og forklaret.SOMMERFUGLE I MAVEN henvender sig til alle børn – til højtlæsning, til begynderlæsning, til at slå op i eller til bare at grine af – og så er den særligt god til børn og voksne, som er ved at lære det danske sprog. Bagest i bogen finder du forslag til lærerige lege og øvelser samt et underholdende memoryspil. Bogen er illustreret af Rasmus Juul og skrevet at lærer Sarah Wagn Møller og journalist Hélène Wagn, der tidligere har udgivet ’Skeletter i skabet’, ’Balløver og bænkevarmere’, ’Emma G’, ’Så er den ged barberet’ og ’Hvornår ved man, at der er en elefant i køleskabet?’
En fantasyserie om venskaber, magi og medmenneskelighed, med et drys af glimmer. Farverige omslag og søde illustrationer vil appellere til målgruppen. Højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år. Bagerst er der aktivitetssider.Rosie Banks er også forfatter til den meget populære serie DET HEMMELIGE RIGE2. bind i serien om De Hemmelige Prinsesser!Lix: 27.2 ml=8.8 lo=18.4Charlotte og Mia er ikke bare bedste veninder. De er også Hemmelige Prinsesser, som er ved at lære, hvordan man opfylder ønsker. Kan pigerne opfylde Emilys ønske, så hun ikke længere er bange for havet? Eller ødelægger den onde prinsesse Poison det hele?
I hjemmelaboratoriet kan du se, hvordan man laver disse ting og mange flere ud fra helt almindelige materialer. Imponer venner og familie, eller bare lav dem for din egen fornøjelses skyld - fordi det er spændende!
Årets udgave af Børnenes Rekordbog med masser af nye danske rekorder og skøre påfund i børnehøjde. Bogen er fyldt med fotografier og QR-koder til videoklip med nogle af de vildeste rekorder. Bogen indeholder masser af nye danske rekorder, der er sat af børn fra alle egne af landet og er fyldt med fotos af de flotte præstationer. Fra ca. 6 år.
Get ready to embark on a captivating journey with 'Pokemon: 1001 Stickers', a fascinating creation by none other than Pokémon itself. Published by HarperCollins Publishers in 2023, this book is a treasure trove for all Pokemon enthusiasts. This vibrant and engaging book falls under the genre of activity books, perfect for those who love interactive reading. The book features a staggering collection of 1001 unique stickers that bring the magical world of Pokemon to life. Each sticker is meticulously designed, showcasing the diverse array of Pokemon characters in their full glory. It's an ideal pick for those looking to add a dash of fun to their reading routine while immersing themselves in the enchanting Pokemon universe. Dive into this exciting world and let your imagination run wild with 'Pokemon: 1001 Stickers'. HarperCollins Publishers takes pride in bringing this delightful piece to all Pokemon fans out there.
Naja Münster glæder sig. Hendes storebror Morten har nemlig fået en genial idé. Han vil lave en rejsevideo til sin YouTube-kanal, og derfor inviterer han Naja, Max, mor Hanne og Trucker-Finn til, hvad der skulle være den dejligste lille ø i Stillehavet med luksusresort og azurblåt hav. Øen hedder Bura Mura. Eller er det Mura Bura? Forvirringen er stor, og ferien udvikler sig pludselig i en helt anden retning end den afslappende badeferie, de troede, de skulle på ...
Sort humor er en fascinerende bog, der blev udgivet af Forlaget Bolden den 20. november 2020. Denne bog er en unik blanding af skarpe observationer og bidende satire, der er sikker på at holde læserne engagerede og underholdt. Forfatteren har formået at skabe en bog, der er både tankevækkende og morsom, og som udfordrer læserne til at se verden fra et nyt perspektiv. Genren af bogen er svær at definere, da den spænder over flere forskellige områder, men den indeholder elementer af både humor, satire og social kommentar. Uanset om du er en ivrig læser eller bare leder efter noget nyt at dykke ned i, er Sort humor en bog, der er værd at tjekke ud. Den er udgivet af Forlaget Bolden, et forlag der er kendt for at udgive bøger af høj kvalitet, og denne bog er ingen undtagelse. Så hvis du er på udkig efter en bog, der kan få dig til at tænke og grine, så er Sort humor det perfekte valg for dig.
"En superhelt må aldrig afsløre sin sande identitet" Byens farligste skurk, Wolfgang, har kidnappet borgmesteren og forlanger at få Den røde maske udleveret som løsesum. Han har længe ville have fat på Lisa, og nu har han endelig fundet ud af præcis, hvordan han skal gøre det. Lisa aner ikke, hvad hun skal stille op – skal hun redde sig selv eller overgive sig for at redde borgmesteren? Hjælpen dukker op fra uventet kant. Spørgsmålet er bare, om Lisa kan stole på sine nye venner. Dette er foreløbig sidste bind i eventyret om pigen med superkræfterne. Bogen er rigt illustreret og passer til aldersgruppen 6-10 år
En fantasyserie om venskaber, hemmeligheder og eventyr. Det farverige, glimtende, lyserød og helt ufarlige univers byder både på humor, spænding og temaer, der appellerer til målgruppen. Højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år. Rosie Banks er også forfatter til den populære serie HEMMELIGE PRINSESSER10. bind i serien om Det Hemmelige Rige.Lix: 25.7 - ml=9.1 lo=16.6Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov! Ella, Sofie og Jasmin har det sjovt sammen med nymferne ved Åkandesøen. Men da dronning Malice og hendes stormgnomer kaster en besværgelse over Plaskevandfaldet, er det ikke længere sjovt. Kan pigerne bryde besværgelsen og få fat i det magiske, helbredende vand, de skal skaffe til kong Munter? Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige!
Årets udgave af Børnenes Rekordbog med masser af nye danske rekorder og skøre påfund i børnehøjde. Bogen er fyldt med fotografier og QR-koder til videoklip med nogle af de vildeste rekorder. Bogen indeholder masser af nye danske rekorder, der er sat af børn fra alle egne af landet og er fyldt med fotos af de flotte præstationer. Fra ca. 6 år.
EN FANTASTISK IDEBOG MED OVER 70 SEJE BYGGERIERSlip fantasien løs, og lad dig inspirere af Minecraft-byggerier fra verden omkring dig.Læs spændende facts om steder og ting fra den virkelige verden – og lær at bygge dem.Få tips og tricks fra professionelle Minecraft-byggere til at blive endnu bedre til at bygge.Byg det, du drømmer om!
Opdagerklubben i seriøs sneboldkampDet er aldrig almindelige missioner, Opdagerklubben kommer ud for.Denne gang er den seriøst gal på toppen af fjeldet. Her har de gigantiske snefræsere slået sig ned. Og derfra kylder de kæmpestore snebolde ud over husene, der ligger omkring.Det her kræver kamp. Sneboldkamp, og Ella og Felix gør sig klar.Bogen sprudler af farver og er velegnet til både højt- og selvlæsning. Andre titler i serien:SkumfidusmaskinenSkildpaddekanonenPapegøjehelikopteren Fra ca. 6 år
Seks sjove historier, der med garanti giver dig et smil på læben og lyst til en tur i kiosken efter tyggegummi!Velkommen til Tyggegummidamen og andre historier, hvor du kan høre om Lene Knudsen, der bliver fanget ind i en stor klat tyggegummi, en dreng, der kidnapper sin morfar, en pige, som har verdens dårligste juleaften, fordi der pludselig står to julemænd i stuen, pigen på landet, der aldrig skulle have ønsket sig en nabo, Jean Claude på syv år, verdens yngste direktør og et blad, der ikke tør give slip. Fra 6 år.
Ho-ho-ho!Glæd dig til at finde mig, mine venner og hundredvis af glade julemænd. Julen er en mørk tid, men heldigvis følger der en særlig lygte med bogen. Kast lys over løjerne ved at sætte lygten ind i siden af hvert opslag. Så skal det nok blive jul i Holgerland!
Thomas Brunstrøm, forfatteren til de populære bøger om Sallys far, har skrevet en hylende morsom bog om alle de grimmeste, grummeste og slemmeste ord , du kan forestille dig.Her er alt, du skal vide om bandeord, skældsord og forbudte tegn. Læs blandt andet om bandeordenes historie, de mest brugte bandeord og udtryk og bandeord i andre lande.Og så lærer du endda, hvordan du selv opfinder dine helt egne bandeord! Gennemillustreret af Bjørn Nørbo Andersen. Fra ca. 7 år.
Findes der noget, som hedder en papagøjehelikopter? Ja, det gør der, og den er forsvundet. Om bord er kaptajn Pappa Gøje, en skrigende papegøje i uniform, hvis opgave det er at flyve hvalnødder til havet, så de kan klække og blive til hvaler.Ella og Felix flyver ud på mission i luftskibet for at finde papegøjehelikopteren. De lander i regnskoven, som er fyldt med uniderlige og farlige dyr. Godt de har taget nogle af deres opfindelser med. Opdagerklubben er humor, fede tegninger og fuld skrue på Indiana Jones-fantasien. Andre titler i Opdagerklubben:Skumfidusmaskinen (1)Skildpaddekanonen (2) Fra ca. 6 år.
I kælderen under Nationalmuseet finder drengen Rane en mystisk stav med drejelige runer, som han ikke kan holde sine nysgerrige fingre fra. Desværre viser staven sig at være magisk, og snart er hele museet i panik.Et uerstatteligt kors fra middelalderen er forsvundet, og det når ikke at gå op for Rane, at han muligvis er skyld i det, før han også får sig selv til at forsvinde. I tid og rum.Rane befinder sig pludselig i den tidlige danske middelalder, korsets oprindelsestidspunkt, og han bliver hurtigt rodet ud i dramatiske begivenheder, for landet ligger i en højspændt og blodig borgerkrig mellem tre kongerivaler: Svend, Knud og Valdemar. Da Rane ender i en livsfarlig situation, må kongedatteren Gunhild redde ham. Det er hende, det forsvundne kors tilhører, og langsomt går det op for Rane, at hvis han nogensinde vil tilbage til sin egen tid, er han først nødt til at få historien tilbage på plads. Hvilket er lettere sagt end gjort, når man er blevet bedste venner med en prinsesse, hvis far er på vej mod en blodig skæbne.Hvor meget kan man ændre historien, og hvem bestemmer egentlig, hvad der er den sande fortælling om begivenhederne? Og hvem er de mystiske kutteklædte druider, der jagter Rane og hans magiske runestav?Rane og det magiske museum er en serie, der med humor, action og et drys af romantik fortæller danmarkshistorien i tween-øjenhøjde med udgangspunkt i genstande, man kan gå ind at se på Nationalmuseet – og måske få et helt nyt og spændende indblik i de fortællinger, der binder os sammen.
Frida Brygmann og Thomas Korsgaard debuterer som børnebogsforfattere med en finurlig og humoristisk fortælling om at stå ved den, man er.Drengen Sylvester er ked af sin spinkle stemme og lille mund. Og han er træt af at blive drillet i skolen. Derfor skriver han et brev med sin blå glimmertusch og lægger det i postkassen."HVIS NOGEN LÆSER DET HER, SÅ HJÆLP MIG DOG!!!", skriver han. Og nogen dukker op. Nærmere bestemt: Nogen Kristiansen: en lille mand i et lilla velourjakkesæt med et stemmekatalog under armen.Nu får Sylvester lov til at prøve en masse forskellige stemmer for at finde en, der passer.Men meget kan gå galt, når man prøver stemmer, der ikke er ens egne. Og Sylvester får problemer med både familien, vennerne og skolen. Indtil han til sidst finder en stemme, der passer til lige præcis ham. Minimund er Frida Brygmann og Thomas Korsgaards børnebogsdebut.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.